Den 08-12-2019 kl. 11:19 skrev E.Dalgas:
> On Sun, 8 Dec 2019 09:40:58 +0100, Vidal wrote:
>
>> Den 07-12-2019 kl. 11:10 skrev E.Dalgas:
>>
>>> din
>>> fordømmelse af andre, er desangående, direkte løgnagtig og bør stoppes.
>>
>> Vil du forklare hvilken fordømmelse du referer til?
>
> Den fordømmelse du bilder dig ind at kunne retfærdiggøre, på baggrund af
> løgnen om at din tro er klassisk kristendom.
>> Jeg fordømmer ingen. Tværtimod.
> Hele din tilgang til andre menneskers kritik, det være sig troende eller
> ikke troende, virker som en lang fordømmelse.
Ja, i disse forargelses-tider, skulle jeg naturligvis
have kaldt alle andre klovne, både troende og ikke
troende. Det ville have været langt mere acceptabelt
>> Det er er netop min manglende fordømmelse, der har
>> vakt din vrede, når jeg holder fast i, at vi alle
>> er lige i synden.
> Pladder. Jeg har forklaret dig hvordan klassisk kristen tro forstår
> syndernes forladelse.
Ja, og du har tydeligt påvist, du ikke aner, hvad det
handler om.
> Du er længe sluppet meget billigt fra at dæmonisere
> og lyve dig frem her i gruppen, måske er det derfor du føler at en vis
> vrede rettes mod din person, din adfærd som debatør er helt uacceptabel.
Ja, sandheden er ilde hørt i dine omgivelser. I din
nærhed bliver løgnen til sandhed og sandheden til
løgn.
>> For ligesom de mange blev syndere ved det ene menneskes ulydighed, sådan
>> skal også *de mange blive retfærdige* ved én enestes lydighed. Men
>> loven kom til, for at faldet skulle blive større; og blev synden større,
>> er nåden blevet så meget desto større, for at nåden, ligesom synden har
>> hersket i og med døden, skal herske ved retfærdighed til evigt liv ved
>> Jesus Kristus, vor Herre.
>>
>> For Guds nåde er blevet åbenbaret til *frelse for alle mennesker* og
>> opdrager os til at sige nej til ugudelighed og verdslige lyster og leve
>> besindigt og retskaffent og gudfrygtigt i denne verden,
>>
>> For ligesom alle dør med Adam, skal også *alle gøres levende* med Kristus.
>
> Jeg har forstået hvad du tror på.
Ja og langt værre, jeg har forstået dine løgne
> Hvornår forstår du det selv ?
> /bibelvers skal læses i kontekst(1.Kor 15,22)
>
> "Hvis Paulus var på vej til i kapitel 15 at lære alles endelige frelse,
> hvilken mening giver det da, at han tidligere i brevet har skelnet mellem
> "dem, der fortabes" og "os, der frelses" i 1,18? Eller at han i 6,9-10
> taler om, at ingen spottere og røvere skal arve Guds rige? Eller at de
> såkaldte svage kristne bringes til fald af andre? (8,9) Eller at Paulus er
> hård ved sin krop, for at ikke han, der har prædiket for andre, selv skal
> blive forkastet (9,27). Eller at korinterne skal lære af advarende
> eksempler for at den, som tror, at han står, skal se til at han ikke falder
> (10,12)? Den naturlige læsning af brevet i sin helhed, udelukker for mig at
> se en indlæsning af apokatastasis-læren i 15,22. Paulus taler på det sted
> til sine kristne læsere, og har ikke følt det nødvendigt at gardere sig ved
> endnu engang at advare mod forkastelsens mulighed. Eller også betyder
> "gøres levende", at alle opstår til dommen, hvis udgang ikke nødvendigvis
> er frelse." Kilde:
http://nytbabel.dk/7/?artikel=1167
Det var ikke Origenes' lære om alles frelse, der første gang blev
fordømt på Justinians koncil i Konstantinopel (år 543), men en senere,
radikaliseret form for origenisme, som var opstået i første halvdel af
det sjette århundrede i Palæstina. Hvor Origenes havde forsvaret en
legemlig opstandelse, blev hans lære om et åndeligt opstandelseslegeme
af senere fortolkere til, at opstandelsen skulle forstås ulegemligt og
at den endelige genoprettelse betød den materielle virkeligheds ophør.
En række andre misforståelser kan nævnes, men den relevante
pointe er, at *læren om alles frelse aldrig i sig selv er blevet
fordømt* på et økumenisk koncil.
http://nytbabel.dk/media/1047/steenbuch_pdf.pdf
------------
Så Origines blev således aldrig erklæret kætter.
------------
Tværtimod blev Gregor af Nyssa tildelt titlen ”fædrenes fædre” på det
syvende koncil i
Nikæa i 787. Gregor forsvarede ellers læren om alles endelige frelse
langt mere utvetydige termer end Origenes.
Origenes, Gregor og andre opfandt ikke nogen ny lære, men udviklede en
tankegang som de mente at finde hos blandt andre Paulus og andre
nytestamentlige forfattere.
Et vigtigt bibelsted er ræsonnementet i Rom. 5,17-19, hvor Paulus
forklarer, at ligesom alle blev
uretfærdige i Adam, er alle gjort retfærdige i Kristus. I lignende
tekster hedder det, at
Kristus er givet som løsesum for alle (1 Tim. 2,6), at Kristus ”er et
sonoffer for vore synder,
og ikke blot for vore, men for hele verdens synder” (1 Joh. 2,2), og at
Gud i Kristus har
forligt hele verden (ikke bare en begrænset mængde af dens indbyggere)
med sig selv (2 Kor. 5,19-20). Sådan lyder evangeliet.
Paulus' tankegang i Romerbrevet synes at være, at når Gud forkaster
nogle folkeslag er det
altid for, at andre folkeslag kan blive udvalgt, fx når Israel forkastes
til fordel for
hedningerne (Rom. 9-11). Men som Paulus også gør det klart forkastes
Israel kun
midlertidigt. Til sidst skal både hedninger og jøder komme *fuldtalligt
ind*, som det hedder
(Rom. 11,7). Det er sådan vi skal forstå Jesu ord om, at de sidste skal
blive de første og de
første de sidste (Matt 20,16). Pointen er at Gud gennem historien
indeslutter alle under
ulydighed for at kunne vise barmhjertighed mod alle (Rom. 11,32).
Der foregår en fortløbende vekselvirkning mellem forkastelse og
udvælgelse, for at alle derved kan blivegenstand for både Guds dom og
Guds nåde. Guds dom og nåde udfoldes historisk, i tiden.
Og den angår vel at mærke ikke individer, men folkeslag.
”Herren har blottet sin hellige arm for øjnene af alle folkene,
hele den vide jord skal se vor Guds frelse.” (Es. 52,10)
[...]
Der er med påstanden
om at mennesker kan vælge eller fravælge Gud tale om en overfladisk
forståelse af synden
og en nedvurdering af Guds almagt. Det er ikke ”vores tro”, der frelser
os, men Guds
frelse, der skaber vores tro.
Vi tror, fordi Gud er trofast. Det er suverænt Gud, der
bestemmer, hvem han vil frelse. Det er en meningsløs påstand, at det
skulle være muligt at
vælge eller fravælge frelsen. Synd er netop vantro, altså at have en
uvilje mod Gud (Joh
16,9). At blive frelst er tilsvarende, at denne uvilje og vantro
tilintetgøres når Guds ånd
rykker ind: ”For det er Gud, der virker i jer både at villeog at virke
for hans gode vilje” (Fil
2,13).
[...]
Jeg vil dog ikke selv forsvare apokatastasislæren som en
abstrakt-universel teori. Frelsen er
altid personlig og partikulær, den angår konkrete mennesker og erfares
historisk. Men netop
derfor kan vi ikke sætte grænser for evangeliet. *Hvis Gud kan frelse
dig og mig, kan han også frelse de andre* .
Fred med at nogle stadig abonnerer på en middelalderlig soteriologi.
Blot skal det stå klart, at vi dermed *ikke har at gøre med bibelsk og
klassisk kristendom, men med hedenskab* . Men det er der jo så meget af.
Derfor er det godt, at ”Gud er god mod utaknemmelige og onde.” (Luk. 6,35)
http://nytbabel.dk/media/1047/steenbuch_pdf.pdf
Hedenskab, Erik Dalgas! Eller det der er værre, det,
som er min mistanke. Du forsøger at gøre kristendommen
til en religion, hvor man i lighed med islam og jøde-
dommen selv skal gøre sig fortjent til frelsen, med
lovgerninger.
Du er så langt fra kristendommen, som man kan være.