Hermed et par fremragende telegramstil-læserbreve vedrLibyen mm - lidt
flyvske men - tankevækkende, døm selv
Libyenoprør gav hævnmord og ingen forhåbning om den forsoning, der
begejstrede ved SydAfrika, da apartheid faldt. Tydeligvis var det
overkommeligt med kompromis, da kristne var skurke, men når en muslim
er skurk , overgås de mest bestialske retsoprør
Det er deprimerende, at afsløring o hippiebogen om Thylejr-nedtur og
araberforår nedtur rammer os samtidig.
Oprørerne i Libyen evner ikke forsoning, Som Camus skrev om dødsstraf
i nabolandet Algeriet 1960: det handler om hævn.
Kløvedalerne i Thy påberåbte sig at være Mao-disciple, men fik ikke én
brugsforening op at stå ifl. den ny Øvig-bog,
Afsløringene om Thylejrens fallit 1970 falder sammen med Libyens
oprøres fallit nu.
De ku ha læst hos Camus-litteratur fra nabolandet om, at
henrettelser er uundskyldelig hævn, men valgte at overgå Algeriets
retsopgør i kortsigtethed
At danse med bare bryster -opnåede Thy andet i 1970?
Der spredtes sinds- og kønssygdom, oplyser den ny hippiebog. Kim
Larsen ikke ville stå ved smitten, for de var ikke blevet så
overvågnings-moderne som vi er i dag, hvor PET har lært os at skulle
stå ved sandheden.
Libyenoprøret er lige så deprimerende. trods det, at
Camus-litteraturen fra 1960 burde have lært dem ikke at gå den golde
kortsigtede mord-hævns vej.
Forsoning havde Syd-Afrika i sin tid , men modenhed i Nord-Afrika er
mindre.
Thylejr 1970 og Libyen oprør 2011 var begge om had og ikke kærlighed
ser vi nu. Hippierne spredte sinds-og kønsssygdom og havde ikke vor
tids PET-skabte parathed til at stå ved sandheden.
Hævnmord og ikke forsoning er læren fra Libyen.
Kortsigtethedens manglende evne til samarbejde, er en del af
Hippie-bogens beskrivelse af Thy-lejren 1970.(Øvig, nyudkommen)
Der er ikke én solstrålehistorie om en lejrskabt brugsforening til
salg af brune ris.
Lige så deprimerende er araberforårets hævnmord på en omringet ufarlig
diktator .
Flowerpower i Thy 1970 slog fejl og solstrålehistoriene i Øvigs ny
tobindsværk er der langt imellem. Man spredte sinds- og køns-sygdom.
Libyens kortsynethed viser også at Camus klassikeres om dødsstraf
læres ikke af. Ingen forsoning, men hævnmord
Når Thylejrhippierne ikke evnede at få en brunris-brugsforening op at
stå, hvordan sku så Libyen-oprørerne præstere langsigtet forsoning og
nul-hævn?
Øvigs Hippiebog om hvor overfladiske Kim Larsen budskaberne var i
1970, er så deprimerende som land-afslutningen af Natos befrielseskrig
Nato gjorde det let for Libyenoprørerne at afprøve fangenskab og
forsoning, havde de haft modenhed til det.
Men Sharia-mentalitet er ikke til langsigtethed.
Lige så deprimerende er det at læse dansk 1970-historie om
flowerpower-lejren i Thy. De spredte køns- og sinds-sygdom, men havde
ikke vor tids PET-skabte vilje til at stå ved sandheden