Enighed om kravene er vigtig.
eller
Enighed om kravene er vigtigt.
og hvorfor?
Vigtige.
> og hvorfor?
Flertal.
/Lars
Enighed er vigtig. "Enighed" er fælleskøn ental, ikke flertal.
--
Venlig hilsen/Best regards
Erik Olsen
http://www.modelbaneteknik.dk/
>> Enighed om kravene er vigtig.
>> eller
>> Enighed om kravene er vigtigt.
> Vigtige.
Nej!
>> og hvorfor?
> Flertal.
Det er ikke kravene der er vigtige, men enigheden der er vigtig.
--
pl
> Hvad hedder det?
>
> Enighed om kravene er vigtig.
>
> eller
>
> Enighed om kravene er vigtigt.
Begge dele, tror jeg. "Vigtig" er forventeligt, fordi enighed er
fælleskøn. At "vigtigt" også bruges har noget at gøre med, at subjektets
indhold svarer til en sætning.
> og hvorfor?
Se evt. dette ældre indlæg (ID og Google-link):
49feb6d6-9eb4-4ed8...@37g2000yqm.googlegroups.com
http://groups.google.com/group/dk.kultur.sprog/msg/b1a2e54cbe8498cd
--
Peter Brandt Nielsen
Enig. Jeg har nok været lidt hurtig og læst det som "enighed om AT
kravene er vigtig(e)".
Mvh. Lars
Jeg ville skrive "vigtigt". At andre foreslår "vigtig" er helt sort
for mig... Hedder det også "enighed om kravene er god"?
--
Andreas
> Jeg ville skrive "vigtigt". At andre foreslår "vigtig" er helt sort
> for mig... Hedder det også "enighed om kravene er god"?
Det kommer an på hvad der menes.
Skriver man "enighed er godt", er det det at være enige som er godt.
Skriver man "enigheden er god", menes at den opnåede enighed er god
(holdbar).
Enig.
Jeg vil endda mene at 2'eren er mest naturlig (i hvert fald i talt dansk).
/Johansen
Jeg synes du snyder lidt ved at sætte "enighed" i bestemt form.
"Enighed om kravene er god" dur ikke.
--
Karin Trabolt
> Hvad hedder det?
> Enighed om kravene er vigtig.
> eller
> Enighed om kravene er vigtigt.
Jeg er ikke i tvivl om svaret:
Enighed om kravene er vigtigt.
men begrundelsen er vanskelig. Der er nemlig to måder at opfatte
sætningen på:
1. Enighed er vigtig.
"vigtig" er et tillægsord, og da "enighed" er et n-ord,
skal der ikke t på.
2. Det er vigtigt med enighed.
"vigtigt" er et adverbium, og det har t på.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
> Jeg ville skrive "vigtigt". At andre foresl�r "vigtig" er helt sort
> for mig... Hedder det ogs� "enighed om kravene er god"?
Nej, det er en anden slags s�tning fordi enighed ikke er god
eller d�rlig. Den er enten til stede eller ikke, og det er godt
hvis den er til stede.
Det er anderledes med "vigtig" fordi enigheden kan v�re vigtig.
Jeg er enig i at det hedder "enighed er vigtigt".
Man kan vel ikke komme det nærmere end noget deskriptivt. Noget i denne
stil: I formen "<substantiv> er <adjektiv>", hvor substantivet optræder
i nøgen form og betegner noget abstrakt og utælleligt, bruges
intetkønsformen for adjektivet uanset substantivets køn.
Man kunne også forsøge sig med at det er et adverbial der bruges i den
sammenhæng, men det ville nok være at gøre for meget vold på de
grundlæggende grammatiske termer.
Det er helt sikkert meget svært at lære for en der lærer dansk som
voksen, så det må kunne bruges som prøve på om en sådan person er
dansktalende på højt niveau eller på meget højt niveau. Jeg har faktisk
lige et par venner jeg skal have prøvet det af på ved lejlighed.
--
Jens Brix Christiansen
> "Enighed om kravene er god" dur ikke.
Det har du ret i. Men det er ikke nemt at systematisere.
1) Enighed om kravene er vigtig
2) Enighed om kravene er vigtigt
1) Enighed om kravene er n�dvendig
2) Enighed om kravene er n�dvendigt
ser begge som gode, men ville selv v�lge (1) - m�ske under inflydelse af
den mere mere strikse kongruens i tysk (der dog ikke giver mulighed for
b�jning her)
--
pl
> 2. Det er vigtigt med enighed.
> "vigtigt" er et adverbium, og det har t på.
Interesserede kan læse mere om adverbier i RO § 36-38:
§ 36. Rene adverbier og t-adverbialer
§ 37. Betydningsforskel mellem t-adverbialer og rene adverbier
§ 38. Adverbialer dannet af adjektiver på -ig eller -lig
--
Herluf :·)
> måske under inflydelse af
> den mere mere strikse kongruens i tysk (der dog ikke giver mulighed for
> bøjning her)
På svensk virker det meget som på dansk. "Enighet är viktig(t)". Men:
"Denna enighet är viktig".
--
Jens Brix Christiansen
> 2. Det er vigtigt med enighed.
> "vigtigt" er et adverbium, og det har t på.
Jeg er ikke enig i den analyse. "Vigtigt" er her et adjektiv, og det er
intetkøn i kongruens med "det".
--
Jens Brix Christiansen
Ja ok, det har du ret i. Når jeg er i tvivl om den slags, plejer jeg
at udskifte det ord jeg er i tvivl om med et andet af samme type, hvor
jeg ikke er i tvivl, og det plejer at fungere, selv om sætningen måske
mister mening. Det var sådan jeg lærte nutids-r i sin tid - prøv med
prøver.
--
Andreas
> > 2. Det er vigtigt med enighed.
> > "vigtigt" er et adverbium, og det har t på.
> Jeg er ikke enig i den analyse. "Vigtigt" er her et adjektiv, og det er
> intetkøn i kongruens med "det".
Ja, det har du da ret i. Hvordan skal man så analysere:
Enighed er vigtigt.
Er det ikke bare en af den slags tilsyneladende sproglige inkonsekvenser,
der er blevet til faste udtryg ligesom fx "politiet er kampberedte"?
Per V
--
I �vrigt mener jeg, operaen burde flyttes til �restaden.
> Bertel Lund Hansen wrote:
>
>> Jens Brix Christiansen skrev:
>>
>>>> 2. Det er vigtigt med enighed.
>>>> "vigtigt" er et adverbium, og det har t p�.
>>
>>> Jeg er ikke enig i den analyse. "Vigtigt" er her et adjektiv, og
>>> det er intetk�n i kongruens med "det".
>>
>> Ja, det har du da ret i. Hvordan skal man s� analysere:
>>
>> Enighed er vigtigt.
>
> Er det ikke bare en af den slags tilsyneladende sproglige
> inkonsekvenser, der er blevet til faste udtryg ligesom fx "politiet
> erkampberedte"?
Nei, det er regelrett.
Pr�v � bytte ut med andre adjektiv: "Enighed er sv�rt".
Eller andre substantiv: "Journalistik er upopul�rt".
Ved � bruke intetkj�nn abstraherer vi til enighet (eller journalistikk)
som begrep og id�.
Du ville ogs� bruke 'noget' til � abstrahere: "Enighed er noget vigtigt
noget". Det vil vi til og med kunne bruke til � abstrahere noe i bestemt
form: "K�rligheden var noget(,) de havde taget for givet."
(Bruk av intetkj�nn til abstrahering er hauggammelt. Det ligger
sannsynligvis bakom hele det indoeuropeiske kj�nnssystemet.)
"Politiet er kampberedte" er heller ikke inkonsekvent. Vi (ja, vi her
oppe �g) b�yer gjerne adjektiv i samsvar med semantisk flertall, ikke
morfologisk. Det kan gi en nyanseforskjell mellom "politiet er
kampberedt" og "politiet er kampberedte", men den er s� vag og (oftest)
uvesentlig at den knapt vil bli fullstendig grammatikalisert.
--
Trond Engen
Efter min mening er der underforstået "at komme til" (eller
lignende), altså "At komme til enighed er vigtigt.", således at "at
komme til enighed" er subjekt og "vigtigt" er subjektsprædikat.
--
Med venlig hilsen
Lisbet
> > Er det ikke bare en af den slags tilsyneladende sproglige
> > inkonsekvenser, der er blevet til faste udtryg ligesom fx "politiet
> > erkampberedte"?
> Nei, det er regelrett.
Hele dit svar er meget smukt og helt i tråd (!) med hvad jeg
ville have svaret.