lys
Claus E. Petersen
Min ældste søn bragte spørgsmålet på bane og mit svar var at rent
videnskabeligt er lys en abstraktion, da vi ikke kan observere fotoner,
som ikke har nogen masse, men alligevel er i stand til at påvirke masse,
og som i øvrigt er bølgelængder.
Er der rent faktisk andet end teori bag opfattelsen af hvad lys er og
består af?
- cep
Bertel Lund Hansen
> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
Man kan ikke modbevise et postulat om at vi ikke ved hvad X
*virkelig* er - men spørgsmålet er meningsløst (eller rent
filosofisk).
Du ved godt hvad lys er. Videnskabsmænd ved det også. Men der er
ting ved lyset som er overraskende og svære at forstå for mange
mennesker. Sådan er der så meget.
> Min ældste søn bragte spørgsmålet på bane og mit svar var at rent
> videnskabeligt er lys en abstraktion, da vi ikke kan observere fotoner,
Øh, jo. Du ser dem hele tiden. Vi kan bare ikke se en enkelt
foton fordi den er for lille. Vi kan heller ikke fra Danmark se
en korkprop midt ude på Atlanterhavet. Det betyder ikke at den er
mystisk eller en abstraktion.
En blind mand kan føle sig frem til formen på en mursten. En
'blind' videnskabmand (han kan ikke se fotoner med sine øjne) kan
lave eksperimenter der fortæller ham at der findes fotoner, og
han kan regne sig frem til deres egenskaber.
> som ikke har nogen masse, men alligevel er i stand til at påvirke masse,
> og som i øvrigt er bølgelængder.
Lyset har dobbelt natur. Visse eksperimenter forklares bedst hvis
man opfatter det som fotoner - altså en byge af partikler. Visse
andre eksperimenter forklares bedst hvis man opfatter lyset som
en bølgebevægelse. Det må man lære at leve med.
> Er der rent faktisk andet end teori bag opfattelsen af hvad lys er og
> består af?
Er der rent faktisk andet end teori bag opfattelsen af hvad
tyngdekraften egentlig er?
Det spørgsmål kan man stille til et vilkårligt fænomen, og det
'strikt korrekte' svar er altid nej. Men hvis du spørger om vi
ved hvad lys er, er det eneste meningsfulde svar: Ja da.
Hvornår holder en fysisk teori op med at være en teori? Vi kan i
streng forstand aldrig være sikre på at vi ikke opdager et nyt
fænomen der gør at vi må revidere vores opfattelse. Men man skal
ikke falde i den grødt at tro at vi så aldrig ved noget. Newtons
bevægelseslære viste sig at være utilstrækkelig til at forklare
fænomener ved lyshastighed, men det betyder jo ikke at lovene
pludselig holder op med at gælde i de milliarder af tilfælde hvor
vi har brugt dem hidtil.
Claus E. Petersen
Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
- cep
Leif Neland
>
> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
>
Går man tilstrækkeligt langt ned i detaljerne, er der ingen, der ved
hvad f.ex. et elektron består af.
(Eller, hvis man ved det, hvad de dele så består af)
Til sidst må man bare acceptere at lys er lys, det består ikke af andet.
--
Bevar P2, luk P3, der er nok P3'er i forvejen.
Ivar
> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
Nej, det er ikke rigtigt. Den bedste måde at beskrive
elementarpartikler på, er med matematiske formler. Med dem
kan man beskrive lys meget detaljeret.
Da elementarpartikler ikke opfører sig som ting du kender fra
verden omkring dig, kan du ikke få en forklaring, der baserer
sig på hvorledes tingene omkring dig opfører sig. Man kan
forklare lys som bølger, men lys opfører sig ikke på alle måder
som bølger. Man kan forklare lys som partikler, men lys er heller
ikke helt som partikler.
Ivar Magnusson
--
- Sendt fra min støvsuger
Regnar Simonsen
"Claus E. Petersen"
> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
Der er mange gode forklaringer på lysets natur - fx. Maxwells love.
Lys kan beskrives som elektromagnetiske svingninger med en bestemt
bølgelængde og frekvens.
Den elektriske feltvektor og den magnetiske feltvektor er vinkelrette på
hinanden men har samme frekvens.
Når lyset udbreder sig i vacuum eller i et medie sker det som en bølge,
hvilket nemt påvises eksperimentelt.
Lyset har både energi og masse (dog ikke hvilemasse (men da alt lys bevæger
sig, har det en masse i praksis)).
Det kan derfor påvirke andre partikler (og afbøjes i et tyngdefelt)
Når der sker en energiudveksling med andre partikler sker det i et bestemt
punkt, dvs. lyset lokaliseres ved denne proces (og kaldes da en foton) - det
er der ikke noget underligt i, det er en del af den almindelige
kvantemekaniske forklaring, som i øvrigt også gælder for andre partikler.
Der foreligger altså en ganske god beskrivelse af lys og dets egenskaber.
Man kan så altid stille spørgsmålet "hvad er det så egentlig for noget", men
det kan man vel om alting.
Der er selvfølgelig mere dybe teorier omkring de elektromagnetiske
svingninger - fx. at det er konsekvens af polariseringer af det virtuelle
felt, som forekommer alle steder omkring os (er også påvist eksperimentelt).
Regnar Simonsen
Bertel Lund Hansen
> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
Det er for snæver en konklusion. Man kan konkludere at ingen ved
noget som helst.
Hvis man får at vide hvad X består af, lad os sige Y, så spørger
man bare: "Hvad består Y af?", og det bliver man ved med til
svareren giver op.
Kall, Mogens
Sent: Wednesday, May 11, 2011, CET 23:08, GMT 21:08
news:4dcaface$0$304$1472...@news.sunsite.dk
https://groups.google.com/group/dk.videnskab/msg/b7b2ffe24309b8ff
>
> "Claus E. Petersen"
> > Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
>
> Der er mange gode forklaringer på lysets natur - fx. Maxwells love.
> Lys kan beskrives som elektromagnetiske svingninger med en bestemt
> bølgelængde og frekvens.
> Den elektriske feltvektor og den magnetiske feltvektor er vinkelrette på
> hinanden men har samme frekvens.
1.
Kunne man forestille sig - hypotetisk set - at når nu selv lys *afbøjer* under store
tyngdekraftpåvirkninger, at svingningen kan dreje (under særlige forhold) 360° i løbet
af blot éen enkelt bølgelængde, således at både det elektriske felt påvirkes af det
selvsamme elektriske felts modsatte pol, og ligeledes mht. det magnetiske felt ?
2.
Og kan man så også på den baggrund forestille sig, at dette fænomen afstedkommer,
at emnet "vejer" noget; altså at det "pludselig" har fået en masse (i forhold til sine
omgivelser) ?
(NB! En yderst simpel forklaring på sammenhæng mellem lys og masse, underforstået
at masse i virkeligheden er en illusion, baseret på viden om at stof + antistof => energi
i form af elektromagnetiske bølger)
> Når lyset udbreder sig i vacuum eller i et medie sker det som en bølge,
> hvilket nemt påvises eksperimentelt.
> Lyset har både energi og masse (dog ikke hvilemasse (men da alt lys bevæger
> sig, har det en masse i praksis)).
> Det kan derfor påvirke andre partikler (og afbøjes i et tyngdefelt)
> Når der sker en energiudveksling med andre partikler sker det i et bestemt
> punkt, dvs. lyset lokaliseres ved denne proces (og kaldes da en foton) - det
> er der ikke noget underligt i, det er en del af den almindelige
> kvantemekaniske forklaring, som i øvrigt også gælder for andre partikler.
> Der foreligger altså en ganske god beskrivelse af lys og dets egenskaber.
> Man kan så altid stille spørgsmålet "hvad er det så egentlig for noget", men
> det kan man vel om alting.
> Der er selvfølgelig mere dybe teorier omkring de elektromagnetiske
> svingninger - fx. at det er konsekvens af polariseringer af det virtuelle
> felt, som forekommer alle steder omkring os (er også påvist eksperimentelt).
>
> Regnar Simonsen
>
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael.
--
Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-)
Last OUTPUT: 12690 news:4dc79c0e$0$313$1472...@news.sunsite.dk
Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e
Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 12709
Regnar Simonsen
"Kall, Mogens"
>
> 1.
> Kunne man forestille sig - hypotetisk set - at når nu selv lys *afbøjer*
> under store
> tyngdekraftpåvirkninger, at svingningen kan dreje (under særlige forhold)
> 360° i løbet
> af blot éen enkelt bølgelængde, således at både det elektriske felt
> påvirkes af det
> selvsamme elektriske felts modsatte pol, og ligeledes mht. det magnetiske
> felt ?
Nej, det kan jeg ikke umiddelbart forestille mig
> 2.
> Og kan man så også på den baggrund forestille sig, at dette fænomen
> afstedkommer,
> at emnet "vejer" noget; altså at det "pludselig" har fået en masse (i
> forhold til sine
> omgivelser) ?
Nej, det kan jeg heller ikke forestille mig; massen i et lukket system er
konstant - men indenfor systemet kan energien veksle frit mellem partikler
og stråling uden at dette ændrer på massen. En undtagelse er dog virtuelle
partikler.
> (NB! En yderst simpel forklaring på sammenhæng mellem lys og masse,
> underforstået
> at masse i virkeligheden er en illusion, baseret på viden om at stof +
> antistof => energi
> i form af elektromagnetiske bølger)
Ja, denne proces viser netop, at lys har masse; en lukket kasse med først
stof og antistof og derefter stråling vil veje præcis det samme på en vægt.
Hilsen Regnar Simonsen
Kall, Mogens
"Regnar Simonsen" <rel...@tiscali.dk> skrev i en meddelelse news:4dcc5b85$0$316$1472...@news.sunsite.dk...
Okay. Tak for dit indlæg ... :-)
Med venlig hilsen,
Mogens Kall, The servant of Michael.
--
Coming up news: Iran hit by a Asteroid. Iran is no more (Jer.49,34-)
Last OUTPUT: 12690 news:4dc79c0e$0$313$1472...@news.sunsite.dk
Info http://groups.google.dk/group/dk.test/msg/591d03940b49201e
Website https://sites.google.com/site/kalltree1 File no: 12714
Stig Johansen
> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
Ja, du har fuldstændig ret.
Man har lavet nogle fundamentale fejl gennem de sidste 100 år, hvor 'man' i
tidernes morgen antog at rummet(eller vacuum) er et noget 'intet'.
Derfor stod man med et forklaringsproblem:
Energitransport foregår normalt i et medie, men da man nu havde vedtaget, at
rummet/vacuum var intet måtte man finde en anden forklaring.
Det blev til 'fotoner', som er en fuldstændig ulogisk størrelse.
Lad os prøve at elaborere:
1) Lys har frekvens.
2) Frekvens giver ingen mening uden mindst een bølgelængde.
3) Radiobølger er også 'lys'.
4) Kig på bølgelængder:
http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnetic_spectrum
5) Da en 'foton må være mindst een bølgelængde 'lang', fordrer det, at en
'foton' skal være mange kilometer lang.
Det kaldes også elektromagnetiske bølger, men man overser, at lys IKKE
interagerer med EM-felter men med tyngdefelter, samtidig med, at EM-felter
IKKE interagerer med tyngdefelter.
--
Med venlig hilsen
Stig Johansen
Bjarne
::snip
>
> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
>
> - cep
nemli - det er sort magi
--
mvh,
Bjarne
Kim Ludvigsen
> Claus E. Petersen wrote:
>
>> Så jeg havde ret. Der er ingen der aner hvad lys er eller består af?
>>
>> - cep
> nemli - det er sort magi
I modsætning til en støvsuger, den bruger ren magi (tak Bill
Watterson/Niels Søndergaard).
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Læs om verdens første webcam og en ekstremt dyr kaffemaskine:
http://kimludvigsen.dk/diverse-trojan-webcam.php
Regnar Simonsen
"Stig Johansen"
> Lad os prøve at elaborere:
> 1) Lys har frekvens.
> 2) Frekvens giver ingen mening uden mindst een bølgelængde.
> 3) Radiobølger er også 'lys'.
> 4) Kig på bølgelængder:
> http://en.wikipedia.org/wiki/Electromagnetic_spectrum
> 5) Da en 'foton må være mindst een bølgelængde 'lang', fordrer det, at en
> 'foton' skal være mange kilometer lang.
Du blander tingene sammen - en foton er punktformet og har ingen
udstrækning; den manifesterer sig kun ved konkrete målinger, hvor der sker
en energiudveksling.
Lys der ikke vekselvirker udbreder sig som en bølge, der inden for
kvantefysik beskrives vha. en bølgefunktion. En bølgefunktion kan i rumlig
henseende strække sig over store afstande - fx. flere lysår. Hvis du vælger
at definere en lyskvant på denne måde har den en stor udstrækning; men i det
øjeblik man måler på denne lyskvant, lokaliseres energien i et punkt -
kvantet optræder som en foton (der ikke har hverken bølgelængde eller
frekvens)
SJ
> Det kaldes også elektromagnetiske bølger, men man overser, at lys IKKE
> interagerer med EM-felter men med tyngdefelter, samtidig med, at EM-felter
> IKKE interagerer med tyngdefelter.
Da elektromagnetiske felter (og elektriske og magnetiske felter hver for
sig) indeholder energi, vil disse felter også påvirkes af et
gravitationsfelt.
Hilsen Regnar Simonsen
Bertel Lund Hansen
> I modsætning til en støvsuger, den bruger ren magi (tak Bill
> Watterson/Niels Søndergaard).
Er det sådan noget samenoget?
Kim Ludvigsen
> Kim Ludvigsen skrev:
>
>> I modsætning til en støvsuger, den bruger ren magi (tak Bill
>> Watterson/Niels Søndergaard).
>
> Er det sådan noget samenoget?
Jeg ved ikke, hvad "samenoget" er, men det er Steen og
Stoffer, skrevet af Watterson og oversat af Søndergaard.
Steen skal have forklaret, hvordan en lampe virker (vi er
næsten on topic!), "magi" siger far. Så spørger han, hvordan
støvsugeren virker, "ren magi". Jeg har desværre ikke set
den engelske tekst, så jeg ved ikke, hvor meget Søndergaard
står for i joken.
--
Mvh. Kim Ludvigsen
Ryd op i dine bogmærker/foretrukne med det gratis program
AM-Deadlink:
http://kimludvigsen.dk/programmer-tools-amdeadlink.php
Bertel Lund Hansen
>>> I modsætning til en støvsuger, den bruger ren magi (tak Bill
>>> Watterson/Niels Søndergaard).
>> Er det sådan noget samenoget?
> Jeg ved ikke, hvad "samenoget" er
Noget med samer og rensdyr.
Stig Johansen
> Du blander tingene sammen
Nej.
> Lys der ikke vekselvirker udbreder sig som en bølge.
Lys vekselvirker, da det har fase og modfase, og '2 stk lys' i perfekt
modfase ophæver hinanden.
Mit indlæg var kun ment som et hint til at tænke (dybt) over gældende
modeller, og ikke et diskussionsoplæg.
Tænker man _dybt_, vil man indse, at intet er _bevist_.
(Jeg har ikke til hensigt at fortsætte denne diskussion, blot et hint til OP
om at han har ret).
Bertel Lund Hansen
> (Jeg har ikke til hensigt at fortsætte denne diskussion, blot et hint til OP
> om at han har ret).
Lignende betragtninger kan anlægges på et hvilket som helst
fysisk emne. Det er ikke særlig produktivt.
Regnar Simonsen
"Stig Johansen"
> Lys vekselvirker, da det har fase og modfase, og '2 stk lys' i perfekt
> modfase ophæver hinanden.
Ja, men der sker ikke en energiudveksling, derfor kan bølgerne interferere
som bølger. Når man så senere måler på disse, får at billede af disse
interferensmønstre (dog ikke på en gang, da de opbygges af lokaliserede
enkeltbegivenheder).
2 stk lys i perfekt modfase kan aldrig realiseres - kun i et kort øjeblik.
Hvis bølger kunne udslukke hinanden på denne måde, ville det svare til, at
energien ville forsvinde - og dette ansér man ikke for muligt.
Hvis man fx. sender 2 ens bølger direkte mod hinanden, kan man få bølgen til
at forsvinde kortvarigt, men et moment senere kommer den tilbage som en sum
af de 2 amplituder (dette kaldes en stående bølge).
> Mit indlæg var kun ment som et hint til at tænke (dybt) over gældende
> modeller, og ikke et diskussionsoplæg.
>
> Tænker man _dybt_, vil man indse, at intet er _bevist_.
Indenfor naturvidenskab kan man sjældent bevise noget; man kan evt.
eftervise love og teorier; og modificere og udvikle disse til en dybere
forståelse.
Mht. lys og dets natur har man ret gode modeller, og dermed også en god
viden omkring dette fænomen.
Hilsen Regnar Simonsen
Claus E. Petersen
> Claus E. Petersen skrev:
>
>> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
>
> elementarpartikler p�, er med matematiske formler. Med dem
> kan man beskrive lys meget detaljeret.
>
> verden omkring dig, kan du ikke f� en forklaring, der baserer
> sig p� hvorledes tingene omkring dig opf�rer sig. Man kan
> forklare lys som b�lger, men lys opf�rer sig ikke p� alle m�der
> som b�lger. Man kan forklare lys som partikler, men lys er heller
> ikke helt som partikler.
>
>
> Ivar Magnusson
>
S� lys er en matematisk abstraktion, som man skruer p� hvergang en
observation giver anledning til det.
Hvis du vil se b�lger ser du b�lger, vil du se partikler ser du partikler.
M.a.o, der er ingen der aner hvad lys er.
- cep
Claus E. Petersen
>
> "Claus E. Petersen"
>> Er det korrekt at der reelt ikke er nogen der aner hvad lys er?
>
> Lys kan beskrives som elektromagnetiske svingninger med en bestemt
> Den elektriske feltvektor og den magnetiske feltvektor er vinkelrette p�
> hinanden men har samme frekvens.
> hvilket nemt p�vises eksperimentelt.
> Lyset har b�de energi og masse (dog ikke hvilemasse (men da alt lys
> bev�ger sig, har det en masse i praksis)).
> Det kan derfor p�virke andre partikler (og afb�jes i et tyngdefelt)
> N�r der sker en energiudveksling med andre partikler sker det i et
> bestemt punkt, dvs. lyset lokaliseres ved denne proces (og kaldes da en
> foton) - det er der ikke noget underligt i, det er en del af den
> andre partikler.
> Der foreligger alts� en ganske god beskrivelse af lys og dets egenskaber.
> Man kan s� altid stille sp�rgsm�let "hvad er det s� egentlig for noget",
> men det kan man vel om alting.
> svingninger - fx. at det er konsekvens af polariseringer af det
> eksperimentelt).
>
> Regnar Simonsen
Som du beskriver det er lys en matematisk abstraktion.
Det du taler om er ikke lys som s�dan, men egenskaber ved lys som dels
er observeret dels teoretiseret p� baggrund af andre teorier eller
observationer, eller tager jeg fejl?
- cep
Bertel Lund Hansen
> S� lys er en matematisk abstraktion, som man skruer p� hvergang en
> observation giver anledning til det.
> Hvis du vil se b�lger ser du b�lger, vil du se partikler ser du partikler.
> M.a.o, der er ingen der aner hvad lys er.
Pr�v at n�vne en ting eller et f�nomen som du godt aner hvad er.
S� kan vi se n�rmere p� hvad det betyder.
Ivar
> S� lys er en matematisk abstraktion, som man skruer p� hvergang en
> observation giver anledning til det.
> Hvis du vil se b�lger ser du b�lger, vil du se partikler ser du partikler.
> M.a.o, der er ingen der aner hvad lys er.
Vr�vl. Matematik er en udm�rket v�rkt�j til at beskrive mange ting
med. At man ikke kan lave en forklaring, som et fem�rs barn kan
forst�, betyder ikke, at ingen aner hvad lys et.
Ivar Magnusson
Bertel Lund Hansen
> Som du beskriver det er lys en matematisk abstraktion.
> Det du taler om er ikke lys som s�dan, men egenskaber ved lys som dels
> er observeret dels teoretiseret p� baggrund af andre teorier eller
> observationer, eller tager jeg fejl?
N�r du beskriver en fodbold, s� er det ikke fodbolden som s�dan
du beskriver. Det er kun nogle observerede egenskaber og nogle
teoretiske egenskaber. En fodbold er med andre ord en ren
abstraktion.
Claus E. Petersen
> Claus E. Petersen skrev:
>
>> Som du beskriver det er lys en matematisk abstraktion.
>> Det du taler om er ikke lys som s�dan, men egenskaber ved lys som dels
>> er observeret dels teoretiseret p� baggrund af andre teorier eller
>> observationer, eller tager jeg fejl?
>
> N�r du beskriver en fodbold, s� er det ikke fodbolden som s�dan
> du beskriver. Det er kun nogle observerede egenskaber og nogle
> teoretiske egenskaber. En fodbold er med andre ord en ren
> abstraktion.
>
Det er nu et d�rligt eksempel da vi kender de bestanddele der udg�r en
fodbold.
- cep
Bertel Lund Hansen
> Det er nu et d�rligt eksempel da vi kender de bestanddele der udg�r en
> fodbold.
Nej, du kender ikke bestanddelene. Du har blot observeret nogle
fysiske egenskaber ved de dele den bliver lavet af. Du ved i
virkeligheden slet ikke hvad det er.
Stig Johansen
>
> "Stig Johansen"
>> Lys vekselvirker, da det har fase og modfase, og '2 stk lys' i perfekt
>> modfase oph�ver hinanden.
>
> Ja, men der sker ikke en energiudveksling, derfor kan b�lgerne interferere
> som b�lger. N�r man s� senere m�ler p� disse, f�r at billede af disse
> interferensm�nstre (dog ikke p� en gang, da de opbygges af lokaliserede
> enkeltbegivenheder).
Se gerne:
http://www.neubrex.com/htm/applications/gyro-principle.htm
>>
>> T�nker man _dybt_, vil man indse, at intet er _bevist_.
>
> Indenfor naturvidenskab kan man sj�ldent bevise noget; man kan evt.
> eftervise love og teorier; og modificere og udvikle disse til en dybere
> forst�else.
Pr�cis.
> Mht. lys og dets natur har man ret gode modeller, og dermed ogs� en god
> viden omkring dette f�nomen.
Modeller - ja, men jfr. egenskaber ved 'fotonen' kan man ikke beskrive
detaljer om denne 'ting'.
Ting h�nger sammen, og hvis man vil tale frekvens, kr�ver det en udstr�kning
over tid.
Man kan derfor ikke tale om 'fotoner' som singulariteter, da
frekvensbegrebet dermed invalideres.
Stig Johansen
> Stig Johansen skrev:
>
>> (Jeg har ikke til hensigt at forts�tte denne diskussion, blot et hint til
>> OP om at han har ret).
>
> Lignende betragtninger kan anl�gges p� et hvilket som helst
> fysisk emne. Det er ikke s�rlig produktivt.
Bertel,
Jeg kan sqagtens k�re denne debat i bund med b�de fysik, matematik, logik
samt computermodeller, men 'problemet' er, at man ikke kan abstrahere fra
de g�ldende modeller, og udn�vner 'tro' til 'viden', da 'troen' er sagt s�
mange gange, at det n�dvendigvis m� v�re 'viden'.
Dermed mit indl�g.
Tag f.eks. GPS, hvor mantraet er:
"Uden Einsteins ligninger ville det ikke fungere".
Det er jo ikke sandt, da:
1) De f�rste GRP'er blev sendt op uden korrektion.
2) Man observerede en afvigelse, og korrigerede det i frekvensdeleren.
Afvigelsen kan skyldes 2 ting:
1) �ndring af 'tiden'
2) �ndring af resonansfrekvensen for C�sium[1]
[1] Resonansfrekvensen er givet ved:
http://en.wikipedia.org/wiki/Mechanical_resonance
(kan ikke copy/paste formler),
HVIS alene tiden �ndrer sig, s� kr�ver det at b�de k og m er _up�virket_ af
g og v, hvilket st�r i sk�rende kontrast til p�standen om massefor�gelse
som f�lge af v.
Forklar venligst _hvorfor_ resonansfrekvensen er konstant i ethvert
initialsystem?
OSV...
Som sagt hvis man dykker ned i _fakta_, s� er intet af de g�ldende teorier
_bevist_ , forst�et p� den m�de, at de ikke kan forklares med andre
teorier.