Det er lige præcis sagens kerne ;-)
Primer:
Det er alment kendt at videnskaben ikke har forklaringer på supernovaer.
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_unsolved_problems_in_physics
Jeg går også ud fra det er almen viden at man kun kan måle/beregne masser
hvis man har observationer af masser/påvirkning/radius.
Lad mig for en god ordens skyld inskyde, at jeg ikke har noget 'religiøst'
forhold til størrelser/masser osv, når vi snakker kosmos.
Vi får alligevel aldrig muligheden for at - så at sige - 'udtage fysiske
prøver'.
Min interesse blev vakt af denne nye (og kraftigste) supernova i nyere tid -
først kaldet ptf11kly, og senere sn2011fe.
Man _har_ diverse observationer gennem tiderne, herunder sn1987a og
Cassiopeia, men man må tage udgangspunkt i at man i dag har langt mere
præcise måleinstrumenter og metoder end man havde 'dengang'
Jeg valgte derfor at undekaste sn2011fe en fysiks/matematisk analyse _uden_
hensyntagen til gældende teorier om størrelse og masser - men kigger på den
alene ud fra et matematisk/fysisk/logisk synspunkt, og netop som du siger
Regnar:
> kun påvirkes af tyngden..
Jo netop - i den fysiske verden er der kun 2 basale muligheder for
'nedbremsning' (decelleration/negativ acceleration):
1) Tyngdeaccelerationen.
2) 'Friktion' - der kræver tilstedeværelse af et eller andet 'stof'.
Jeg har valgt at antage at der ikke er noget 'stof', der er ansvarlig for
denne nedbremsning, og tager alene hensyn til tyngdeaccelerationen.
SN2011fe er særdeles interessant, da den er ny og der er præcise data, men
er det en undtagelse eller regel?
Indledningsvis fik jeg det til ca. 10 millioner solmasser, men det var kun
et groft overslag for at se hvor i verden vi befinder os.
Det står jo i skærende kontrast til den gængse opfattelse om 'få' solmasser,
så det var jo rent ud sagt en overraskelse at se vi er 'derhenne'.
Da jeg gerne vil 'læse korrektur' på mig selv har jeg søgt andre
data(grundlag), og kastet den ind i mit program (ja - numerisk
udvikling;-).
Inden man læser videre skal man lige huske at Newtons lov _kun_ gælder
udenfor et kuglesymmetrisk objekt, da g(r)=g(R)*r/R inden for 'sfæren'.
Derfor bruger jeg kun data for de hurtigste (=yderste) 'partikler', da de
'indre' ikke giver (umiddelbar) mening.
Jeg ved ikke om andre er interesseret, for i bund og grund lever vi videre
uanset hvor stort universet er, eller hvor tunge stjerner/'objekter' er,
men man kunne også se det som en matematisk udfordring, hvor
problemstillingen er den samme som hvis man siger:
"Hvis jeg skyder en kanonkugle mod månen - hvor lang tid vil det tage inden
jeg rammer"?
Nøjagtig det samme:
1) Er der tilstrækkelig fart på til at undslippe jordens tyngdefelt?
2) Og hvis der er - hvornår, og med hvilken fart, rammer kuglen månen?
Det mærkelige fænomen jeg har været inde på er, at lige så snart vi snakker
kosmos, så mister man jordforbindelsen, og glemmer elementær
fysik/matematik - gad vide hvorfor ?
Never mind - hvis man er interesseret, så ligger det foreløbige resultat
her:
https://sites.google.com/site/simpelteori/supernovaer
Jeg skal ikke bruge det til noget, andet end selv at få syn for sagen, og
jeg er tilfreds med jeg har 5 datasæt, der alle viser masser på ~5 mio
solmasser.
SN1993J er lidt anderledes, da jeg (indtil videre) kun har data for radius,
der er lidt vanskeligere at køre en 'best fit curve på'.
Sn2011fe er udsædvanlig nem at køre den på:
https://3018874755646071751-a-1802744773732722657-s-sites.googlegroups.com/site/simpelteori/supernovaer/X-program-og-beskrivelse/sn2011fe.gif?attachauth=ANoY7crKVzZ1p9QDOZqdQaaAr5j_bJ8YJJwWpIm2zTXQpi5AOmTqxo7QlQA1ftJqusAPr0zT9QVFUaMP3WBbbWxTvJ-6fITBQb7iESzvPh-6dHHAFJprvL4LoZt4tUxxAlX0fQXM_FlX5UM-G8nJhQSld1QuoAtQFs5-WZUyAr7q0YG3aQsOJEaz3r0pWoRWjDYnWV2CSdTq_bTRshD2YWT_Nq9puAciNGDdRh-QxuxJRXYszG7yANzTCvJOQr27AOfWYwMVCzBu&attredirects=0
Men 'ældre data' er lige knap så åbenlyst.
PS: Glemte vist lige...
U mine beregninger tager jeg udgangspunkt i solmasser/radius, så jo - jeg
forudsætter en given masse og en tilhørende radius.
Radius betyder dog ikke det store i dette 'spil' ;-)