Kvindelig arvefølge
Per Hagemann
detaljerede bestemmelser om kvindelig arvefølge. Det var øjensynlig kun fra
1853-1953 kvindelige arvefølge var ude af kraft.
Ligestilling mellem kønnene er noget helt nyt, som nu indføres i
tronfølgeloven, mens aldersdiskrimination bibeholdes. Reglen om at en
tronarving ikke må være et uægteskabeligt barn virker heller ikke helt
up-to-date.
Begrundelsen i 1853 for at ændre arvefølgen ser ud til at være for at sikre
helstaten og personlige forhold i kongens familie. Allerede i 1864 faldt
begrundelserne i tronfølgeloven 1853 helt til jorden.
Den souveraine Konge-Lov Underskreven den 14. Novemb. 1665 (uddrag)
XXXI. Skulde det da hende sig (huilcket Gud Naadeligen forbiude), at all
den Manlig Slegt aff Sverdsiden alldeelis vaar uddød, da skall
Arffvesuccessionen udj Regieringen tillhøre den sidste Konges Sønners døttre
og deris Linier, om nogen findes, huis icke, da hans eygne døttre, først den
Eldste og hendes needstigende Linier, siden de andre og deris needstigende
Linier, Een effter anden, Linie effter Linie, og blant dem, som ere lige udj
samme Linie, altid Kjønnet først agtes og siden Alderen, saa at Sønnen
stedse gaar for daatteren, og siden den Eldere foregaar den yngere, huilcket
altid skall tages i agt.
XXXII. Lader hand da heller ingen døttre effter sig, da skall den
Printzesse aff Blodet, som hannem paa FæderneStammen hører nest till,
Arffvesuccessionen udj Regieringen være hiembfalden og hendes Linier, een
effter anden, paa den maade, som før er sagt.
XXXIII. Dernest skall den sidste Konges neste Frencke og Slegt, som dog er
udj de aff Os ved Sønnerne needstigende QvindeLinier, Arffveligen udj
Regieringen succedere, og hendes Børn og Børnebørn effter hende, Een efter
anden, Linie effter Linie, paa den maade, som før er forklaret.
XXXIV. Er da Voris Sønners Linier Mandkiøn og Qvindkiøn gandske uddød, da
komme Radden till Printzesserne Vores døttres Linier, og først till
Printzessen Anna Sophia saasom den Eldste og hendes Børn og Børnebørn i
tusinde Leed; siden till de andre, alt Een efter anden, Linie effter Linie,
saa at dog stedse blant dem, som ere lige udj samme Linie agtes Kiønnet
først og siden Alderen, Søn for Daatter og siden den Eldre for den yngre; og
imedens Een aff Voris Blod er tilloffvers, hører disse Rigers og Landes
EenevoldsKongedømme og Herskab samme Printz eller Printzesse arffveligen
till, Linie efter Linie, Een efter anden.
XXXV. Den Eldre daatters daatter i tusinde Leed skall altid foregaa den
yngre daatters Søn og daatter, og maa icke springes aff Linie i Linie; men
den anden Linie bie effter den første, den tredie effter den anden, den
fierde effter den tredie, og saa fremdeelis.
XXXVI. Men dersom Arffvesuccessionen udj Regieringen kommer til een
Daatters Søn, og hand lader Mannlige Arffvinger effter sig, da skall med de
aff hannem needstigende Mannlige Linier alting forholdes, saasom Wi om de
aff Os needstigende Manlige Linier forordnet haffver, at alle de aff hannem
kommende paa FærneStammen og Sverdsiden skulle da fremfor alle andre
arffveligen udj Regieringen succedere, Een effter anden, Linie effter Linie,
den Eldre altid for den yngre, saa at, korteligen, Mand aff Mand gaar først
for Qvinde aff Mand, og siden Qvinde aff Mand gaar for Mand og Qvinde aff
Qvinde, og dernest videre med alting forholdes, som før er sagt.
XXXVII. Det er Døttrene og døttrenes Børn og Børnebørn i ævindelig rad, som
Arffvesuccessionen udj Regieringen skall tillhøre, og icke døttrenes Mænd,
som aldeelis intet med disse Rigers Eenevoldsherskab skulle sig befatte, og
i huor høye og megtige de hellers kunde være i deris eygne Lande, skulle de
dog, naar de herudj Riget ere, alldeelis ingen magt sig tileygne, mens altid
ære Arffvedronningen og hende den høyre haand og ypperste sted giffve.
THRONFØLGELOV FOR DET DANSKE MONARKIE
af 31te Juli 1853
Vi Frederik den Syvende,
af Guds Naade Konge til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig,
Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gjøre vitterligt for Alle: Af Vore Forfædre paa Thronen er det blevet
erkjendt som en Hovedgrundsætning for deres Regjering, at de Lande, der ere
de Danske Kongers Scepter underkastede, ikke maae deles eller adskilles fra
hverandre. I Overensstemmelse dermed har Vor høitelskede kjære Fader, Hans
Majestæt Høisalig Kong Christian den Ottende, høilovlig Ihukommelse, idet
han fandt sig foranlediget til, i det af Os som daværende Kronprinds
medunderskrevne aabne Brev af 8de Juli 1846, at udtale sig angaaende
Arveforholdene i det Danske Monarkie, givet alle sine troe Undersaatter den
Forsikkring, at hans Bestræbelser uafladeligen have været og skulle blive
rettede paa at tilvejebringe en fuldstændig Anerkjendelse af den samlede
Danske Stats Integritet, saa at de under hans Scepter samlede Landsdele ei
nogensinde skulle adskilles. Under de Rystelser, der, kort efterat det
guddommelige Forsyn havde kaldt Os paa Vore Forfædres Throne, i flere
Europæiske Lande truede med at omstyrte det borgerlige Samfunds Grundvold,
og efterat være trængte ind over Vort Monarkis Grændser bleve yderst
faretruende for dets Integritet, have ogsaa Vi troet med urokkelig Fasthed
at maatte holde over denne, hvis Opnaaelse og Be varelse af Vore Forfædre
paa Thronen var overantvordet Os som et af Hovedformaalene for de Danske
Kongers Regjering.
Da imidlertid Monarkiets vedvarende Sammenhold er betinget af en for alle
dets Dele fælleds Arvefølge, og Vor Høisalige dyrebare Faders og Vore egne
Bestræbelser for at udvide den i Vort Kongerige Danmark, i Vort med den
Danske Krone uadskilleligt forenede Hertugdømme Slesvig og utvivlsomt ogsaa
i flere andre af Monarkiets Dele gjældende, i Kongeloven for det Tilfælde,
at, efter Forsynets urandsagelige Villie, Højsalig Kong Frederik den Tredies
nu over hele Monarkiet regjerende Mandsstamme maatte uddøe, fastsatte
qvindelige Arvefølge til at være anerkjendt gyldig for hele Monarkiet ikke
førte til Opnaaelsen af det tilsigtede Øiemed, saa maatte Vi erkjende, at
det meest hensigtssvarende Middel til at forebygge Monarkiets fremtidige
Adsplittelse vilde være at lade for det nævnte Tilfælde udgaae en ny, for
Monarkiets hele Omfang gyldig og altsaa Kongelovens Arveforskrifter
ophævende Thronfølgelov, samt at forskaffe denne folkeretlig Anerkjendelse.
Efterat Veien hertil var bleven banet deels ved den venskabelige Velvillie,
hvormed Hans Majestæt Keiseren af Rusland, i sin Egenskab af Hoved for det
Holsteen-Gottorpske Huses ældste Linie, havde til Fordeel for Hans Høihed
Prinds Christian til Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg og hans
mandlige Afkom frafaldet de Arvefordringer paa en Deel af vore Arvelande,
hvilke Hans Keiserlige Majestæt antog i det forudsatte tilfælde at tilkomme
den nævnte Linie, og deels ved den høimodige Redebonhed, med hvilke Vore
Thronen nærmest staaende Frænder til Opnaaelsen af hiint Formaal have
givet Afkald paa deres Arveret, toge Vi med Vor høitelskede kjære
Farbroders, Hans kongelige Høihed Arveprinds Frederik Ferdinands fulde
Samtykke den Beslutning, for det Tilfælde, at det fra Kong Frederik den
Tredie paa Sværdsiden nedstammende mandlige Afkom maatte uddøe, da, med
Ophævelse af al Arveret efter Kongeloven og Udelukkelse af den qvindelige
Arvefølge, at kalde til Thronfølgen for samtlige Vort Scepter undergivne
Lande Vor høitelskede kjære Frænde, Hans Høihed Prinds Christian af
Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg og hans mandlige Afkom med hans
Gemalinde, Vort høitelskede kjære Sødskendebarn, Hendes Høihed Prindsesse
Louise Vilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie af
Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg, født Prindsesse af Hessen.
Da det endvidere er lykkedes Os ved en under 8de Mai 1852 med Hans Majestæt
Keiseren af Østerrig, Konge af Ungarn og Bøhmen, den daværende
Prinds-Præsident for den franske Republik (nu de Franskes Keiser), Hendes
Majestæt Dronningen af det Forenede Kongerige Storbritanien og Irland, Hans
Majestæt Kongen af Preussen, Hans Majestæt Keiseren af Rusland og Hans
Majestæt Kongen af Sverrig og Norge, i London afsluttet, senere ratificeret,
og, efter dertil ifølge sammes Artikel 4 given Anledning, af de fleste
Europæiske Magter tiltraadt Tractat, at vinde Anerkjendelse saavel af
Udeleligheden af det Danske Monarkie som en vedvarende Grundsætning i den
Europæiske Folkeret, som ogsaa af den af Os besluttede Ordning af
Thronfølgen; og da endelig den forenede Danske Rigsdag, i Henhold til
Grundloven af 5te Juni 1849 _ 4, ved Beslutning af 24de Juni d. A. har for
sit Vedkommende samtykket i Vort til den rettede Forslag om den saaledes af
Os tilsigtede Ordning af Thronfølgen, saa ere Vi nu satte istand til ved
Udstedelsen af en Vort samlede Monarkie omfattende, for alle dets Dele
gyldig Thronfølgelov at fuldbyrde denne Ordning, der i saa lang Tid har
været Gjenstand for Vore landsfaderlige Bestræbelser.
Thi forordne og kundgjøre Vi herved som følger:
Artikel I Saafremt det fra Kong Frederik den Tredie paa Sværdsiden
nedstammende mandlige Afkom, som ifølge samme Konges under 14de November
1665 givne Kongelov har Arveret til den Danske Throne, efter Guds
urandsagelige Villie maatte uddøe, skal al Arveret efter bemeldte Kongelovs
Artikler 27-40 være ophævet og kun Mand af Mand, med Udelukkelse af
Qvinderne, være arveberettiget til de under Vort Scepter forenede Lande.
Thronfølgen skal da udi samtlige disse Lande gaae over paa Vor høitelskede
kjære Frænde, Hans Høihed Prinds Christian af
Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg, hvem Vi fra nu af ville have
tillagt navn af Prinds til Danmark, og paa hans mandlige Afkom med hans
Gemalinde, Vort høitelskede kjære Sødskendebarn, Hendes Høihed Prindsesse
Louise Vilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie af
Slesvig-Holsteen-Sønderborg-Glücksborg, nu Prindsesse til Danmark, født
Prindsesse af Hessen.
Artikel II Paa dette Afkom, Mand efter Mand og Mand af Mand, avlet udi ret
lovligt Ægteskab, skal Kronen nedarves efter Førstefødselsretten og den
agnatiske Linealfølge.
Artikel III Dersom der, hvad Gud forbyde, maatte opstaae overhængende Fare
for, at denne saaledes til Thronfølgen kaldede fyrstelige Mandsstamme skulde
uddøe, skal Vor da regjerende Efterfølger paa den Danske Throne være
forpligtet at drage Omsorg for Thronfølgens videre Ordning paa den
Bevarelsen af Monarkiets Selvstændighed og Integritet samt Kronens
Rettigheder bedst sikkrende Maade og for, i Overensstemmelse med den 2den
Artikel af den forannævnte i London under 8de Mai 1852 afsluttede Tractat,
at tilvejebringe Europæisk Anerkjendelse af saadan Ordning.
Denne Thronfølgelov for det samlede Danske Monarkie, hvilken Vi have ladet
udfærdige i det Danske og Tydske Sprog og paraphere af Vor høitelskede
kjære Farbroder, Hans Kongelige Høihed Arveprinds Frederik Ferdinand, og
Vort Geheime Statsraads samtlige øvrige Medlemmer, have Vi saaledes herved
udstedt og fuldbyrdet. Og ville Vi, at Originalen skal henlægges til
Opbevaring i Vort Geheime Arkiv.
Hvorefter Alle og Enhver sig allerunderdanigst have at rette.
TRONFØLGELOV
Lov nr. 170 af 27. marts 1953
Vi Frederik den Niende,
af Guds Nåde Konge til Danmark, de Venders og Goters, Hertug til Slesvig,
Holsten, Stormarn, Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg,
Gør vitterligt: Rigsdagen har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet
følgende lov:
§ 1 Tronen nedarves indenfor kong Christian X og dronning Alexandrines
efterslægt.
§ 2 Ved en konges død overgår tronen til hans søn eller datter, således at
søn går forud for datter, og i tilfælde af, at der er flere børn af samme
køn, den ældre går forud for den yngre.
Er et af kongens børn afgået ved døden, træder vedkommendes afkom i dets
sted efter linealfølgen og de i stk. 1 fastsatte regler.
§ 3 Dør en konge uden at efterlade sig til tronen arveberettiget afkom,
overgår tronen til hans broder eller søster med fortrin for broder. Har
kongen flere søskende af samme køn, eller er nogen af hans søskende afgået
ved døden, finder reglerne i § 2 tilsvarende anvendelse.
§ 4 Er der ingen arveberettigede i henhold til bestemmelserne i §§ 2 og 3,
overgår tronen til den derefter nærmeste sidelinie indenfor kong Christian X
og dronning Alexandrines efterslægt efter linealfølgen og med tilsvarende
fortrin for mænd fremfor kvinder og for ældre fremfor yngre som fastsat i §§
2 og 3.
§ 5 Kun børn født i lovligt ægteskab har arveret til tronen.
Til kongens indgåelse af ægteskab udfordres rigsdagens samtykke.
Indgår en til tronen arveberettiget person ægteskab uden kongens i
statsrådet givne samtykke, mister den pågældende arveretten til tronen for
sig og de i ægteskabet fødte børn og disses afkom.
§ 6 Bestemmelserne i §§ 2-5 finder tilsvarende anvendelse i tilfælde af, at
en konge frasiger sig tronen.
§ 7 Denne lov træder i kraft samtidig med Danmarks Riges Grundlov af 5. juni
1953.
Givet på Amalienborg, den 27. marts 1953
Frederik R.
(L.S.)
Erik Eriksen