"at sin egen"
pkylle
PISA-testen.
http://ing.dk/artikel/115023-matematik-kan-du-selv-klare-pisa-testen
En sætning lyder: "Benny ved, at hans skridtlængde er 0,80 meter."
En skrev så: "Hvis der er tale om Bennys skridtlængde er det forkert
formuleret og der skulle stå sin, ergo må det være Henriks
skridtlængde der er tale om. ".
En anden skrev så: "Benny ved at sin egen skridtlængde er 0,80
meter.....".
Mit forslag var:"Benny ved, at hans egen skridtlængde er 0,80
meter....."
Hvad er gruppens mening om dette?
Opgaven indeholder også denne definition: "Skridtlængden P er
afstanden mellem det bageste af to fodaftryk, der følger lige efter
hinanden."
Jan Kronsell
"pkylle" <kylle...@vip.cybercity.dk> skrev i meddelelsen
news:aec1b50f-7c05-4938...@y23g2000yqd.googlegroups.com...
Jeg ville ikek have problemer med at forstå den første formulering. Dit
forslag er også OK, men jeg ville stejle over "sin egen" i denne sammenhæng.
Jan
Bertel Lund Hansen
> På Ingeniøren diskuterer man den sproglige formulering i opgaverne til
> PISA-testen.
> http://ing.dk/artikel/115023-matematik-kan-du-selv-klare-pisa-testen
> En sætning lyder: "Benny ved, at hans skridtlængde er 0,80 meter."
> En skrev så: "Hvis der er tale om Bennys skridtlængde er det forkert
> formuleret og der skulle stå sin, ergo må det være Henriks
> skridtlængde der er tale om. ".
Det er sludder. Man kan ikke sige
Benny ved at sin skridtlængde ...
Det kan kun hedde "hans".
Det er korrekt at "hans" i princippet kan henvise til en
vilkårlig mandsperson, men der er ingen tvivl mulig hvis teksten
starter med den citerede sætning.
Man kan forestille sig en tekst hvor flere mænd er blevet omtalt,
og der vil det måske kunne forekomme at der kan være tvivl, men
selv der skal der noget særligt til for at der forekommer
uklarhed. Jeg gik i gang med at skrive et eksempel hvor det
skulle kunne misforstås, men det lykkedes ikke:
Klaus og Benny var meget interesserede i matematik. De gik
og målte alt muligt op, og det var ved at drive deres
kammerater til vanvid. Benny fandt f.eks. ud af at hans
skridtlængde var 0,8 m.
Det er også der indlysende at det er Bennys skridtlængde der er
tale om. Det følgende eksempel er bedre:
Klaus og Benny var meget interesserede i matematik. De gik
og målte alt muligt op, og det var ved at drive deres
kammerater til vanvid. Klaus førte ofte an i spøgen, og
Benny fandt ud af at hans skridtlængde var 0,8 m.
Der ved man ikke hvis skridtlængde der er tale om - man vil
sandsynligvis regne med at det er Klaus'.
> Mit forslag var:"Benny ved, at hans egen skridtlængde er 0,80
> meter....."
Den formulering kan aldrig misforstås uanset sammenhængen.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO: http://fiduso.dk/
pkylle
<splitteminebrams...@lundhansen.dk> wrote:
> pkylle skrev:
>
> > P Ingeni ren diskuterer man den sproglige formulering i opgaverne til
> > PISA-testen.
> >http://ing.dk/artikel/115023-matematik-kan-du-selv-klare-pisa-testen
> > En s tning lyder: "Benny ved, at hans skridtl ngde er 0,80 meter."
> > En skrev s : "Hvis der er tale om Bennys skridtl ngde er det forkert
> > formuleret og der skulle st sin, ergo m det v re Henriks
> > skridtl ngde der er tale om. ".
>
> Det er sludder. Man kan ikke sige
>
>
> Det kan kun hedde "hans".
>
> Det er korrekt at "hans" i princippet kan henvise til en
> starter med den citerede s tning.
>
> Man kan forestille sig en tekst hvor flere m nd er blevet omtalt,
> og der vil det m ske kunne forekomme at der kan v re tvivl, men
> selv der skal der noget s rligt til for at der forekommer
> uklarhed. Jeg gik i gang med at skrive et eksempel hvor det
>
> Klaus og Benny var meget interesserede i matematik. De gik
> kammerater til vanvid. Benny fandt f.eks. ud af at hans
>
> Det er ogs der indlysende at det er Bennys skridtl ngde der er
> tale om. Det f lgende eksempel er bedre:
>
> Klaus og Benny var meget interesserede i matematik. De gik
> kammerater til vanvid. Klaus f rte ofte an i sp gen, og
> Benny fandt ud af at hans skridtl ngde var 0,8 m.
>
> Der ved man ikke hvis skridtl ngde der er tale om - man vil
> sandsynligvis regne med at det er Klaus'.
>
> > meter....."
>
> Den formulering kan aldrig misforst s uanset sammenh ngen.
>
> --
> Bertelhttp://bertel.lundhansen.dk/ FIDUSO:http://fiduso.dk/
Tak for svaret.
Men diskussionen viser, at netop formuleringen af opgavetekster bør
være entydig og umisforståelig.
/Peter
cykelsmeden
> Men diskussionen viser, at netop formuleringen af opgavetekster bør
> være entydig og umisforståelig.
umisforståelig !!!
- jeg ville sige "forståelig[t]"
//finn
pkylle
Andreas Andersen
> På Ingeniøren diskuterer man den sproglige formulering i opgaverne til
> PISA-testen.
> http://ing.dk/artikel/115023-matematik-kan-du-selv-klare-pisa-testen
> En sætning lyder: "Benny ved, at hans skridtlængde er 0,80 meter."
> En skrev så: "Hvis der er tale om Bennys skridtlængde er det forkert
> formuleret og der skulle stå sin, ergo må det være Henriks
> skridtlængde der er tale om. ".
> En anden skrev så: "Benny ved at sin egen skridtlængde er 0,80
> meter.....".
> Mit forslag var:"Benny ved, at hans egen skridtlængde er 0,80
> meter....."
Sin kan kun henvise til grundleddet i sætningen. Grundleddet er
skridtlængden og ikke Benny.
Benny målte sin skridtlængde. Benny ved nu, at hans skridtlængde er 0,80
meter.
--
Andreas
Bertel Lund Hansen
> Men diskussionen viser, at netop formuleringen af opgavetekster bør
> være entydig og umisforståelig.
Det er den også. Man kan ikke skrive noget som ikke en eller
anden med vold og magt kan misforstå.
pkylle
<splitteminebrams...@lundhansen.dk> wrote:
> pkylle skrev:
>
> > Men diskussionen viser, at netop formuleringen af opgavetekster bør
> > være entydig og umisforståelig.
>
> Det er den også. Man kan ikke skrive noget som ikke en eller
> anden med vold og magt kan misforstå.
>
> --
Ja det nok svært at undgå, at nogen kan misforstå teksten, hvis de
vil.
Jeg undrede mig også over den definition, jeg citerede ovenfor.
"Skridtlængden P er afstanden mellem det bageste af to fodaftryk, der
følger lige efter
hinanden."
Nu er der heldigvis en ledsagende tegning til at hjælpe på
forståelsen.
/Peter
Herluf Holdt, 3140
> Opgaven indeholder også denne definition: "Skridtlængden
> P er afstanden mellem det bageste af to fodaftryk, der
> følger lige efter hinanden."
Det er meget forkert at anvende ordet "skridtlængde"
i sådan en opgave. "Skridtlængde" er nemlig også det
man bruger, når man fx måler længden på benene i et
par bukser.
--
Herluf :·)
Tom Wagner
> Det er meget forkert at anvende ordet "skridtl�ngde"
> i s�dan en opgave. "Skridtl�ngde" er nemlig ogs� det
> man bruger, n�r man fx m�ler l�ngden p� benene i et
> par bukser.
Det synes jeg ikke er forkert, hvad ville du foresl�?
Nogle ord har mere end en betydning, og her har man gjort sig den
ulejlighed at definere, hvad der menes.
Skridtl�ngde vil for mange idr�tsfolk v�re et helt almindeligt ord, det
bruges fx ved indstilling af en skridtt�ller.
I milit�ret bruges det ogs�. ODS: "Ved en Marche forstaas Taktgang i
samlet Trop. Skridtl�ngden er 80 cm. Marchetakten er 115 Skridt i Minuttet".
Hilsen Tom
Peter Brandt Nielsen
> Jeg undrede mig også over den definition, jeg citerede ovenfor.
> "Skridtlængden P er afstanden mellem det bageste af to fodaftryk, der
> følger lige efter
> hinanden."
Det er svært at forstå. Der burde måske stå "det bageste punkt".
--
Peter Brandt Nielsen