Konen, kæresten, kællingen...
Leo
ægteviv for kone? Hvordan har i gifte kvinder det med at blive omtalt som
koner?
På en eller anden måde støder det mig, selvom jeg egentlig godt ved, at det
jo hedder en kone. Men kone er for mig enten en gammel kone eller det har i
hvert fald så mange negative bibetydnnger i retning af konet - lidt klodset,
gammeldags og måske lidt dum.
Hustru finder jeg til gengæld en smule opstyltet, men langt mere neutralt.
En bekendt omtaler konsekvent sin hustru som sin kvinde, en anden siger
kæreste - men i de tilfælde mangler jeg indikationen af at der også er et
giftermål involveret. Ironisk - eller måske snarere distancerende - ikke til
kvinden men til sprogbrugen - bruger jeg af og til betegnelsen 'fruen'.
Som I kan høre har jeg det lidt svært med 'kone'.
Hvad er i grunden den ældste betegnelse - hustru eller kone - og er der
nogen betydningsforskel?
Og så kan man jo vende den 180 grader - er der kun betegnelsen mand for det
modsatte?
Jan Bang Jensby
"Leo" skrev
> Er det bare mig, eller hvordan har i andre gifte mænd det med at kalde
> jeres
> ægteviv for kone? Hvordan har i gifte kvinder det med at blive omtalt som
> koner?
>
For år tilbage læste jeg Erik Hoffmeyers erindringsbog. I den beretter han
at Poul Schlüter lærte ham at det hedder hustru - ikke kone.
Siden har jeg konsekvent omtalt min ægteviv som hustru - og det er hun
faktisk meget glad for.
- Jensby
Poul Erik Jørgensen
news:4427b7a8$0$38632$edfa...@dread12.news.tele.dk
> For år tilbage læste jeg Erik Hoffmeyers erindringsbog. I den
> beretter han at Poul Schlüter lærte ham at det hedder hustru - ikke
> kone.
Ja, ordet har stolte aner.
Overlærer Andersen i Matador taler også i tide og utide om "min afdøde
Hustru".
PEJ
--
Fjern NNN fra min email-adresse hvis du svarer per mail.
Remove NNN from my email address before sending email.
Jan Bang Jensby
"Poul Erik Jørgensen" skrev
>
> Ja, ordet har stolte aner.
> Overlærer Andersen i Matador taler også i tide og utide om "min afdøde
> Hustru".
>
Min viv ville nok ikke sætte stor pris på at blive omtalt som "min afdøde
hustru".
- Jensby
Henning Makholm
> Er det bare mig, eller hvordan har i andre gifte mænd det med at kalde jeres
> ægteviv for kone? Hvordan har i gifte kvinder det med at blive omtalt som
> koner?
Jeg er hverken det ene eller det andet, men min fornemmelse er at
"kone" er et neutralt udtryk for en kvindelig ægtefælle - men kun når
det står i tæt forbindelse med manden, enten med genitiv eller i faste
sammenstillinger som "mand og kone".
I alle andre sammenhænge bærer "kone" de negative konnotationer do
beskriver.
> Hustru finder jeg til gengæld en smule opstyltet, men langt mere
> neutralt.
Jeg kan ikke befri mig for at få et indtryk af snobberi.
--
Henning Makholm "Jeg har tydeligt gjort opmærksom på, at man ved at
følge den vej kun bliver gennemsnitligt ca. 48 år gammel,
og at man sætter sin sociale situation ganske overstyr og, så
vidt jeg kan overskue, dør i dybeste ulykkelighed og elendighed."
Per Vadmand
>
> Som I kan høre har jeg det lidt svært med 'kone'.
> Hvad er i grunden den ældste betegnelse - hustru eller kone - og er
> der nogen betydningsforskel?
> Og så kan man jo vende den 180 grader - er der kun betegnelsen mand
> for det modsatte?
Min far, der var læge, plejede at sige, at hvis han hørte en af sine
patienter omtale sin kone som "min hustru", fik han mistanke om, at han
tævede hende.
Selv siger jeg min kone.
Per V.
--
"I think the muslims love their children too" (næsten) Sting
Nis
"Leo" <fupk...@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:4427b41d$0$897$edfa...@dread14.news.tele.dk...
Karin Trabolt
>> Er det bare mig, eller hvordan har i andre gifte mænd det med at kalde
>> jeres ægteviv for kone? Hvordan har i gifte kvinder det med at blive
>> omtalt som koner?
> Jeg er hverken det ene eller det andet, men min fornemmelse er at
> "kone" er et neutralt udtryk for en kvindelig ægtefælle - men kun når
> det står i tæt forbindelse med manden, enten med genitiv eller i faste
> sammenstillinger som "mand og kone".
Det er jeg enig i, og jeg stejler ikke over at blive kaldt min mands kone.
Men når jeg husker tilbage, mindes jeg at min far absolut ikke skulle prøve
at omtale min mor som andet end hustru!
> I alle andre sammenhænge bærer "kone" de negative konnotationer do
> beskriver.
Enig, hvilken kvinde ønsker fx at blive omtalt som konet!
>> Hustru finder jeg til gengæld en smule opstyltet, men langt mere
>> neutralt.
> Jeg kan ikke befri mig for at få et indtryk af snobberi.
Igen enig, men sådan har jeg ikke altid opfattet det.
DDO skriver om hustru : formelt, højtideligt el. ironisk, synonymt med kone
(neutralt) eller frue (formelt) eller ægtehustru (mere formelt).
--
Karin Trabolt
Heidi
> Er det bare mig, eller hvordan har i andre gifte mænd det med at
> kalde jeres ægteviv for kone? Hvordan har i gifte kvinder det med at
> blive omtalt som koner?
Jeg er ved at vænne mig til at blive kaldt "min kone" (har været gift i
knap to år), og synes det lyder knap så .... ja, konet, nu, som det
gjorde i starten.
Hustru er på en eller anden måde lidt for højtideligt for mig, i hvert
fald som daglig tale - som de jævne jyder vi er :-)
Til gengæld har jeg stadig svært ved at sige "min mand" når jeg omtaler
ham - det bliver tit noget med gemalen, min bedre halvdel eller noget i
den retning - siger jeg "min mand" så kommer jeg selv til at lyde så
gammel og sat - og jeg er jo ikke mere end 16 - indeni :-)
--
Heidi
Basil Fawlty
<4427b41d$0$897$edfa...@dread14.news.tele.dk>:
> Er det bare mig, eller hvordan har i andre gifte mænd det med at kalde jeres
> ægteviv for kone? Hvordan har i gifte kvinder det med at blive omtalt som
> koner?
KLIP
Da Radio100 startede op, lagde jeg mærke til at Lasse Rimmer altid
omtalte sin ægtefælle som sin hustru, og det havde jeg aldrig hørt
andre sige før.
Jeg har læst de andre svar, og set at hustru bruges oftere og mere
korrekt.
Kai
Peter Weis
> ... og jeg er jo ikke mere end 16 - indeni :-)
Ja, du holder dig rigtigt godt ;-)
mvh
Peter
Jens Brix Christiansen
wrote:
>Er det bare mig, eller hvordan har i andre gifte mænd det med at kalde jeres
>ægteviv for kone?
Jeg er sikker på at der er mode i den slags betegnelser, og at moden
veksler med alder, geografi og generel holdning til korrekte former.
Jeg vil da gerne yde mit bidrag som et enkelt datapunkt til en større
undersøgelse.
Min kone (!) og jeg er begge født i 1951, naturvidenskabelige
akademikere, geografisk præget af Storkøbenhavn, temmelig
venstreorienterede, og i egen selvforståelse meget lidt
selvhøjtidelige. Vi har boet sammen i 35 år og været gift de seneste
30.
Jeg omtaler hende helst ved fornavn. Men i situationer hvor den jeg
taler til, ikke ved hvem jeg taler om, vil jeg sige "min kone", "min
hustru", eller "fruen". Ingen af dem virker umiddelbart nedladende
eller højtidelige fra min side, og hun opfatter dem (håber jeg) også
selv som neutrale. Interessant nok stiller sproget ikke samme rigdom
af udtryk til rådighed for hende når hun skal omtale mig. Det bliver
uvægerligt til "min mand", som jeg så også opfatter som helt neutralt.
"Fruen" kan jeg også bruge spøgende i samtale med fælles venner, dog
især når hun ikke er til stede. Hvis hun er til stede, synes jeg selv
det er uhøfligt at omtale hende over for for fælles venner på anden
måde end ved fornavn.
De analoge betegnelser "konen", "hustruen" og "min frue" kunne jeg
aldrig finde på at bruge. "Konen" ville jeg opfatte som let (men kun
let) fornærmende. "Min frue" ville jeg opfatte parodisk. "Hustruen"
ville jeg opfatte som mystisk.
Herluf Holdt, 3140
> Men i situationer hvor den jeg taler til, ikke ved hvem jeg taler om,
> vil jeg sige "min kone", "min hustru", eller "fruen". Ingen af dem
> virker umiddelbart nedladende eller højtidelige fra min side, [...]
Du har tidligere skrevet at du foretrak at sige "hustru", men så
vil jeg spørge hvad du siger, når du fx taler til en østskåning?
--
'rluf :·)
Jens Brix Christiansen
<herlufho...@privat.dk> wrote:
>Jens Brix Christiansen skrev:
>
>> Men i situationer hvor den jeg taler til, ikke ved hvem jeg taler om,
>> vil jeg sige "min kone", "min hustru", eller "fruen". Ingen af dem
>> virker umiddelbart nedladende eller højtidelige fra min side, [...]
>
>Du har tidligere skrevet at du foretrak at sige "hustru",
Ja, det er nok også det hyppigste. Men de andre forekommer også.
>men så
>vil jeg spørge hvad du siger, når du fx taler til en østskåning?
Om jag pratar svenska använder jag förnamn när det är vettigt, annars
"min fru". På svenska kan jag även säga "frugan" men då är det
tydligt ett skämt.
Visse skåninger taler jeg somme tider dansk med. I så fald er det
fordi jeg ved at der et tale om en skåning, fx min kollega Rolf fra
Hässleholm, som lige så gerne taler dansk som jeg taler svensk. I den
situation bruger jeg bare mit normale danske ordforråd.
BA
Det kan godt være, jeg at ved at vænne mig til, at min mand siger "min kone"
om mig, men i Sverige, hvor vi også har et hus, bruger de/han jo "min fru"
(stavning?) og det lyder mindre konet :-)
Til gengæld var jeg meget længe om at fatte, når en ekspedient tiltalte mig
med: Hvad ønsker fruen? Jeg troede, der stod en gammel dame bag ved mig-
lige som Heidi er jeg kun 16 indeni (men 51 på dåbsattesten !)
--
Venlig hilsen
Birgitte A.
OBS: Fjern dyret fra min emailadresse ved direkte henvendelsemig