Fw: Vores Bededagsferie.

[Jan Jensen]

 

----- Original Message -----

From: Jan Jensen

To: Belgiske hyrdehunde

Sent: Wednesday, May 01, 2013 7:02 PM

Subject: Vores Bededagsferie.

 

Torsdag da vi kom hjem fra arbejde var bilen allerede pakket og klar til en lille weekendtur til Tjekkiet. Efter alt for lidt søvn og hvile, kom vi afsted, Kenzo var også pakket i bilen.

 

Siden før jul har vi været på udkig efter en tævehvalp, der passer godt til Kenzo.Og mange timer er gået med at kigge på stamtavler og studerer diverse belgierkennelers hjemmesider.Nu er det sådan at vi var lidt kræsne i valg, når det nu skulle være. Der var nogle store udenlanske kenneler og hunde vi helst ikke ville have figurerede på vores kommende hunds stambog. Ikke fordi de laver dårlige hunde, men fordi at vi ville have noget nyt.Og vi var også klar til at rejse langt, når den rigtige blev fundet.

 

Alt dette " alvsarbejde" har vi jo ikke lavet alene. Vi har haft stor hjælp af Rebekkas store ekspertice. Og mange tak for det Rebekka. Så her i slutningen af februar fandt vi en hvalpeplanlægning fra Z Kovarny kennelen i Tjekkiet, det var meget interresant.

 

Det var med stor spænding vi fik skrevet en introduktion af os selv og vores søde Kenzo og vores måde og have hund på. Og ligeså stort var det at læse svarmailen fra Hana Pisarcikova som ejer Z Kovarny kennelen. Hana skrev heldigvis tilbage at hun også synes det var en god kombination Kenzo og en tæve fra dette kuld.Og at vi godt kunne regne med at der var en hvalp til os.

 

Den første marts blev der født 4 hvalpe hos Alena og Eva Dynkova ( mor og datter ) som er medejer af mor hunden Really Black Z Korvany.Der blev kun født en tævehvalp og vi var meget spændte på om vi måtte få hende, men jo, hun var til os. Og vi valgte navnet Indiana Black Z Kovarny og Indy som kaldenavn.

 

Nu kunne vi bare gå og vente på vi måtte tage den lange tur til Tjekkiet.Vi har dog fået rigelig med fotos og video af hvalpene til at fordrive tiden med. Eva og Alena har lagt billeder op ca. hver 3. dag. Så vi har rigtig kunne følge deres udvikling. Med facebook er verden jo ikke ret stor og vi har så sandelig fået støvet vores engelsk af.

 

Så torsdag aften lige før midnat satte vi kursen sydøst på, 1050 km. sagde GPS' en til Camp Bucek som ligger 10 km. fra Kacice,( Kacice er en lille by 40 km fra Prag ) hvor Alena og Eva bor. Efter 13 timers kørsel, kun afbrudt af små pauser til at strække benene, ankom vi til Camp Bucek og fik os installeret i en af deres ferielejligheder.Efter et par timers hvil kørte vi hen til Alena og Eva for at besøge hvalpene. Og ja alle hvalpe er jo søde, så det vil jo ikke være relevant at fremhæve hvor søde dette kuld er. Vi blev beværtet med stor gæstfrihed og vi fik set både Realy Black og hendes mor Jackie Black, en meget statelig groenendaler på 12 år. Og sikke fine forhold hvalpene havde. Det er et rigtig køkkenopdræt. Fødekassen stod i køkkenet og hvalpene er opvokset i en fin lukket gårdhave.

 

Vi aftalte at hente Indy sent lørdag eftermiddag, så havde vi lidt tid at lege turister og hvile i. Det blev lørdag eftermiddag og det store øjeblik kom. Det er altid lidt trist og få overdraget en hvalp, da der jo er nogen der er kede af at skulle sige farvel. Og det var da også tilfældet her, og vi måtte jo love at vende tilbage en gang.

 

Vi var jo lidt spændte på hvordan Kenzo ville opføre sig med en lille hvalp i nærheden. Men Kenzo har bare været den sødeste plejefar. Han var en tur inde og hilse på alle hvalpene fredag, hvor han gik og nussede dem. Og da vi kom tilbage på campingpladsen lørdag var han rigtig sød og det har han været hele tiden. Han er god til at nusse og halen går på ham hele tiden. Dog kan han ikke rigtig finde ud af at lege stille, han kan godt være lidt voldsom, men han skal nok lære det. Omvent har Indy hurtig knyttet sig til ham og har lært at gå i snor ved at løbe efter Kenzo. Og længsel efter hendes mor og søskende synes begrænset. Om natten har Indy sovet i hendes lille bur og Kenzo har gerne puttet sig ved siden af.

 

Det blev en laaang tur hjem. Vi kørte når Indy sov og når hun vågnede holdt vi pause. Og vi tror nok lige vi var dagens samtale emne på diverse rastepladser i Tyskland med sådan to søde hunde.  

 

Hilsen Stine og Jan