VS: hvem er hvem

[Rebekka Stewart]

Hej alle

 

Jeg har tilladt mig at videresende præsentationerne igen – så de nye medlemmer også får et indblik i, hvem der bl.a. er på listen.

 

 

Mange hilsner

 

Rebekka

 

Hej
Jeg er en "dame" og jeg bor i en familje på 4 personer, mand & kone + 2 børn.
Vi elsker hinanden og hunde

Vores 1. beliger er en tæve fra team-ami's s-kuld, så hun er for lille til at have flyttet hjem til os pt. vi vendter, nogle dage er vi meget utålmodige

Vi har haft 1 hund før en blandings hund Shæffer/Collie. Vi købte ham 3 md. efter vi købte vores hus i marts 1998.

Vore Tór måtte vi sørgeligt nok af med da han var 12 år, vi tog den svære beslutning på hans vejne min mand og jeg.
I haven har vi plantet et pære træ på en af hans favorit pladser.

Vi glæder os til at blive 5 i familjen igen, og til hvordan det nu er med en anden end Tór, Selina kommer til at være så meget ønsket og velkommen her hos os, og vi vil gøre alt det vi ved og kan for at hun får et dejligt hundeliv her.

Annibeth

 

Hej alle sammen.

Mon ikke jeg burde skrive noget, når jeg nu opfordrer andre til at gøre det samme.

Jeg hedder René og er gift med Tina ( der også er med på dette forum )

For ca. 10 år siden, fik vi vores første Tervueren.
Den første hund med stamtavle ..... og en stamtavle er vel en stamtavle
NEJ det er det så ikke .... Aron, som han hed, havde ikke en DKK stamtavle, men en DRU stamtavle.

Vi elskede vores dejlige hanhund og blev enige om, at vi gerne ville have en tæve.
Jeg søgte nettet tyndt og faldt så pludselig over en lille sød hvalp, med et frækt glimt i øjet.

Hende måtte vi kigge nærmere på og ringede til opdrætteren og dagen efter tog vi ud til Kennel Chacami.
Der var monsteret. Vi talte en del med Rebekka. Fortalte bl.a. at vi drømte om, på et tidspunkt, at få hvalpe.
Så gik det pludselig op for os, efter Rebekka fortalte det på en pæn måde, at vi IKKE kunne parre Femke og Aron.
Vi droppede dog ikke vores planer.

Senere flyttede vi ud på samme adresse, som Rebekka. Vi lejede os ind i den anden ende af huset.
Vi oplevede for første gang en hund få hvalpe. Rebekka blev, hvis man kan kalde det sådan, vores mentor.

Vi besluttede os for, at vi ville have en kennel og sådan kom Kennel Dream-Ami til verden

Vi har pt fået 2 kuld hvalpe.
1. gang var vi i Tjekiet og parre 2. gang var det i Holland.

Vi har aldrig fortrudt, at vi gik i gang med avl, men har pt for mange hunde, hvilket gør, at vi ikke skal have hvalpe, før bestanden af hunde her i huset er nede på 2 og det kommer til at ske ved naturlig afgang.

Mine hunde ( alle 7 ) er mit liv og vi kan ikke undvære dem.

Det var så lidt om os fra Kennel Dream-Ami

// René

 

Hvem vi er?
Jeg hedder Iben, da vi i sin tid (2000) flyttede meget langt ud på landet, ville jeg gerne have hund, og slæbte derfor hundebøger med hjem fra biblioteket i lange baner - Frantz, min mand, mente at man kunne blive bundet af sådan en størrelse og slog sig derfor lidt i tøjeret... han endte med at sige, at hivs det skulle være, så skulle et være sådan én - en groenendal.
Han troede at den kunne jeg ikke finde; men jeg fandt en hvalp på nettet samme aften...
Det blev til 10 gode år med Cilla, der fulgte os i tykt og tyndt. Hun var registreret i dru, og ikke i dkk (det var vi ikke opmærksomme på dengang), så hun blev aldrig brugt til avl.
Hun fik desværre mundhulecancer, og blev aflivet sidste forår.
Uden hund? Det var så fuldstændig forkert, og vi ledte og ledte og ledte..
I efteråret var vi i Frankrig og hente Fannie - en fornem lille fransk frøken, der ligner Cilla, og så alligevel slet ikke - hun er sig selv, og vi er vældig glade for hende!
Fannie er søster til Ferrari der bor hos Rebekka, vi havde dem begge to med hjem fra Frankrig, og hvis ikke det var fordi at Rebekka kom og hentede Ferrari/Futte, så havde han fået lov at blive boende
Vi er igang med at omregistrere Fannie til DKK, hun skal have lov at prøve at blive udstillet, en verden jeg ikke ved noget som helst om...
Venligst Iben

 

Hej alle
Mit navn er Majbrit, jeg er 30 år, kommer oprindeligt fra Herning, men boede de sidste 9 år inden jeg flyttede til Spanien, hvor jeg bor nu, i København.
Jeg er vokset op med schæferhunde, men den sidste hund vi fik i mit barndomshjem - mest min hund - blev en tervueren, da jeg allerede dengang døjede med min nakke og ryg, og der var stor enighed om jeg ikke magtede en så tung hund, men også at vi ikke ville have noget der lå FOR langt fra. Bacco købte vi i en lille by i jylland i hjemmeopdræt. Han døede 5 år gammel - højst sandsynligt af et hjerteanfald eller en hjerneblødning - de glemte simpelthen at obducere ham, men en dyrlæge som undersøgte epilepsi, der senere kontaktede os mente ikke det kunne være det, som havde taget livet af ham.
Nogle år senere fik jeg så endelig svar på hvad min smertende krop fejlede og jeg stod overfor en operation i nakken. Samtidig stod jeg pludselig hjemløs efter tre års endt forhold. Jeg mærkede at psyken dalede meget kraftigt og pludseligt men fighter som jeg er, besluttede jeg da bare at der skulle være en gave at komme ud til på den anden side - den dag i dag er jeg ikke i tvivl om at Quinzy reddede mit liv. Jeg var så glad for Bacco og hans temperament at jeg kontaktede den kennel der havde hanhunden der var blevet brugt og de havde tilfældigvis hvalpe på en efterkommer af denne, der var afdød i mellemtiden. Jeg kendte ikke meget til kennelerne DK, og jeg slog til selvom flyttehjemmefra dagen var på min operationsdag. De lovede jo at passe godt på min dreng og træne ham og hvad ved jeg. Jeg hentede ham 1½ måned ca. efter de fyldte 8 uger, og det er nok egentligt det jeg har fortrudt allermest ved valg af sted, for bortset far hans angst, der allerede var vældig udpræget da jeg hentede en lille uldtot, lukket inde i et rum med hans bedste ven katten, så har han mange fine talenter og et meget roligt gemyt (udover angst og angstaggressivitet overfor andre hanhunde altså). Jeg fik ham faktisk også afvænnet trods han var meget tilobageholden med andre belgiere, indtil en dag hvor en anden belgierhan fik ham ned med nakken i Søndermarken - og vupti - angst INKLUSIV aggresivitet vendte tilbage
I dag er Quinzy 4½ år. Han har klaret sig godt på udstillinger og er vældig lærenem. Agility måtte vi desværre opgive hurtigt da kombinationen af hans hurtige lemmer og min dårlige krop ikke var nogen succes
I juli måned sidste år flyttede vi til Spanien - en lille by der hedder Albir lidt nord for Alicante - hvor jeg skriver speciale. Vi flyttede egentligt herned med en herre, der havde boet sammen med os de sidste par år i Danmark, men ham måtte vi desværre af med i januar. Til gengæld har Quinzy fået sig en ny ven, i sin 4-års fødselsdagsgave - divaen Daizy, som jeg kalder for en tervueren kat fordi hun - bortset fra hvide poter og hals, har samme farver som hendes storebror. De er - for det meste - vældigt gode venner, så længe hun bare lader prinsen på ærten sove i fred! og han ikke giver hende en pote i hovedet, når han bliver for ivrig )jeg tror bare ikke ret mange belgiere har fattet hvor store de er? Min har i hvert fald ikke).
I December blev "moderen" erklæret pensionist, men specialet skal nu være færdigt alligevel og bagefter så er planen at der skal bruges en del tid på at lære Quinzy nye tricks - han aggerer nemlig servicehund ind imellem - samler ting op og hjælper med at hænge vasketøj op fx.
DERFOR håber jeg at I vil dele, hvis i har gode ideer til tricks man kan lære sin hund, uden det kræver løb og løft fra min side - og meget gerne ting med at hjælpe til i hjemmet i hverdagen, hvad dog ikke er et must - Quinzy vil jo bare gerne bruge krydderen lidt
Bedste hilsner fra Majbrit, Quinniedrengen og tervueren-katten Daizy

 

Hej allesammen

Tja hvad skal jeg skrive? Jeg fik min første Belgier allerede for ca 30 år siden, Elrond van Czanto, nummer 2 var Ketu, den tredie var Fayal som jeg desværre mistede alt for tidligt, og sidst i Januar hentede vi Vagabond hos Rebekka på Lolland. Han er min 4. Belgier og også min sidste i det her liv. Vagabond, kaldenavn Milo, har hurtig knyttet sig til mig og han er meget kærlig og lærenem. Det er kun en enkelt ting som jeg skal arbejde meget med ham, og det er at gå i snor uden at trække så meget. Milo kan med de fleste hunde, tæver og hanner, er meget selskabelig og ekstrem nysgerrig. Milo bor på Fyn sammen med mig og Palle, men da Palle er handikappet, er det udelukkende mig der tager sig af Milo.

mange hilsener
Elisabeth og Milo

 

Hej alle.

Det undrer også mig lidt at der ikke er mere liv herinde. Det er jo en super duper god ide med sådan et forum, hvor vi alle kan udveksle meninger om de super skønne hunde som belgierne jo er.Så nu vil jeg melde mig på banen selv om vi ikke har nogen Belgier. Mit navn er Bernd.Jeg bor på Als med min kone janne og to børn. Linn på 12 og sune på 7. Vi har efter 6 års hunde pause endelig besluttet os for, at få hund igen. og når vi siger hund mener vi selvfølgelig Tervueren. Vi har tidligere haft Tervueren. Han blev 12 år inden han måtte aflives pga sygdom. En super hund med et SUPER SUPER sind. Vi fik så efterfølgende en Islandsk fårehund som desværre kun blev 4 år. Vi regner meget med at der kommer en lille hvalp ind i vores familie i løbet af sommeren. Vi har ihvertfald en mundtlig aftale og venter spændt på at høre nyt. Jeg har for ca 7 år siden været assistent træner for Per q Kristensen som er uddannet hund adfærds terapeut(og som er personlig ven med Roger Abrantes). Jeg er via en kammerat som er hunde fører ved Åbenrå politi jævnligt med til div træninger som figurant. Og så er jeg forresten vokset op med PUDLER. Det var så lidt om mig og mit kendskab til Belgieren og hunde generelt.

Rigtig god påske til alle. Vejret ser jo ud til at blive super godt til lange gå ture med hunden. (Hvor er i heldige jer der har en hund. (Tevueren))

Mange hilsner fra Bernd.

 

Hej allesammen,

En lille præsentation af mig... Jeg er vokset op med Schæferhunde, som blev trænet i politihundeforeningen. Jeg har også haft blandingshunde (jagthunde) samt peruviansk hårløs (meget speciel hund). Da det blev tid til at få "rigtig" hund igen, så faldt valget på en Groenendael, men min daværende samlever ville ikke have en sort hund. Så er det jo skønt, at en Belgier kan fåes i flere farver og hårlængder Så det blev en Tervueren istedet for. En vidunderlig tæve ved navn Leslie´s Fanni, født 1989. Da opdræt også altid har været en stor interesse, så var vejen banet med købet af Fanni. Vi blev så forelskede i racen, at vi overtog en halvvoksen tæve, som skulle omplaceres blot et år efter.
Siden er det gået slag i slag... En Belgier er som chips - man kan ikke nøjes med én
Jeg flyttede fra min samlever i 1995, men først da jeg købte hus i 1999, kunne jeg opfylde mit ønske om en Groenendael. Den skønneste tæve ved navn Belsique´s Koira of Fiona, født 1999. Desværre havde hun epilepsi, så det blev aldrig til avl med hende. Men hun var en fantastisk kollega på mit daværende arbejde som sikkerhedsvagt. Også Fanni var uddannet til dette samt senere min eneste Malinois ved navn Daneskjold Xeni, født 2002.
Idag tæller husstanden 3 Tervueren og 3 Groenendael - alle tæver. Desuden har jeg et par hanhunde udstationeret. Alderen er fra 6 mdr. til 11 år, så der er både pensionister og forhåbentlig kommende avlshunde i huset. Hundene bliver trænet i spor og lydighed samt får mange gode oplevelser, da de følger mig i mine daglige gøremål, kommer med på skovtur, strandtur etc. Udstilling fylder en del, da jeg synes, det er rigtig hyggeligt.
Jeg opdrætter 1-2 kuld hvalpe om året.

Mange hilsner
Karin / Kennel Casfan

 

Hej .
Jeg hedder Susanne warming og bor i det sønderjyske nær Bredebro . I 1993 fik jeg min første Tervueren Rollifs Napoleon . Han blev desværre kørt ned et halv år gammel . I 1994 fik jeg en ny , Rollifs Odyseus , han blev 12 år gammel ( fik en hjerneblødning ) . I 2005 hentede jeg El Rico Marajuyo i Holland ( Tervueren af Groenendal ) . Han er udstyret med Superpower Duracel batterier , de genoplades enda ved brug . Er blevet spurt om han er en damp Belgier , men nej det er han ikke . Han vil bare ikke gå glip noget nu er af sted , sove kan man jo derhjemme og han har da ret . www.elrico.dk/. rico-elrico.blogspot.com/

 

Vi er 2 voksne, Finn og Anne, vores to hunde, 2 heste og 3 katte. Vi har begge haft hund fra vi var børn, og vores første fælles hund fik vi i 1983. I 2007 fik vi den første af vores nuværende hunde, Casfan Izira, tervuerentæve.

Da Zira var 2 år fik hendes hundemor, Kaya Deabei, igen hvalpe. Jeg havde tit sagt til Karin (Kennel Casfan), at hvis Kaya fik hvalpe igen, så skulle jeg IKKE se dem, for efter mange og lange diskussioner var Finn og jeg blevet enige om, at vi ikke skulle ha’ 2 hunde. Af mange grunde, men primært fordi jeg (egoistisk) var bange for, at jeg ville miste mit tætte forhold til Zira ... Men så tog jeg jo alligevel på barselsvisit, og i januar 2010 købte vi Casfan Kato Kavil. Zira var blevet steriliseret efter de 2 første løbetider p.g.a. falsk drægtighed og efterfølgende ”hvalpe”, så der ville ikke opstå problemer med at ha’ en halvbror i huset. Vi har ikke fortrudt det et sekund To hunde er mere end dobbelt glæde, både for os og for hundene. De er meget glade for hinanden, leger sammen hver eneste dag, Zira nusser Kato som var han hendes hvalp – vasker ører på ham, fjerner burrer og andet fra ham (Katos pels kan indeholde mange sjove ting ...), og lærer ham uden tvivl mange ting, som hun kan på en helt anden måde end vi ville kunne. Kato gør nu ikke så meget gengæld, han mener tilsyneladende ikke, at rigtige hanhunde er forpligtet til at vaske ører på deres søstre ... Kato er en stor, glad, lige-ud-ad-landevejen-dreng. Han er altid glad, fuld af energi, og lige så kælen som sin søster. De er meget knyttet til hinanden, og de er meget knyttet til os

Vi bor på landet, og hundene er med i alt hvad vi foretager os. Ud over de daglige, hjemlige sysler i hus, have og stald træner jeg med begge hunde i DcH, de lærer sjove tricks og får forskellige opgaver de skal løse, og vi går lange ture hver dag. Da vi kun havde Zira var hun med på arbejde hver dag, nu arbejder jeg hjemme 2 af ugens dage, de andre dage har jeg fri kl. 12, så de har ikke så meget alenetid.


Anne

 

Jeg er vokset op med hunde af alle slags. Mødte min mand da jeg var 14 og han var 15. vi gik begge tur med familiens hunde og blev venner. .
Efter at have taget en ½ uddannelse som veterinærsygeplejerske - vendte jeg hjem, blev som 18 årig forlovet med hundeluftervennen og var også tovlig nok til senere at gifte mig med ham. Vi har nu boet sammen i 37 år.

Selvfølgelig skulle vi have hund - vi fik en dejlig schæfer/collie - Chien, som blev 12 år. Han måtte desværre aflives grundet kræft i næsen. Vi havde i mellemtiden nået at få en datter, der var 9 år da Chien døde. Der skulle ingen ny hund ind -BASTA, jeg var lige blevet optaget på Uni. og skulle læse psykologi, men så... blev jeg gravid - bye bye Uni

En bekendt fra politiet kontaktede mig - han mente bestemt, jeg trængte til en ny hund. De havde indleveret en Schæfer/howawart på internat - ca. 6 mrd. gammel. Jeg blev "opfordret" til at tage et kig. Pyha - baby og ny hund - det ville da aldrig gå godt. Men mand og barn syntes det var en strålende ide. Vi kom - vi så - hun sejrede. Hendes navn blev Jamil - som på arabisk betyder smuk. Hun var et lille mishandlet væsen - som vi brugte meget tid og kærlighed på at få stabiliseret, men vi fik jordens dejligste hund.
Jamil måtte aflives da hun blev 13 år - hun fik voldsomme hormonforstyrrelser og efterfølgende kræft i livmoderen.
Nu skulle det altså være slut med hunde. Men men - på min søns konfirmationsdag under en rygepause, kom en hundelufter forbi. Med hende den smukkeste hund jeg indtil da havde set. Den måtte jeg jo hilse på . Det var selvfølgelig en Tervueren.

2 måneder efter havde vi læst en masse om Belgiere, fundet et sted med hvalpe og kørte op og så dem.
Så havde vi fået Nova - "min stjerne". (nu 9 år)
Vi har trænet agility, lydighed - spor - You name it. Hun elsker at arbejde og er superlærenem.
Egentlig har jeg aldrig påtænkt at få to hunde, men tanken om at trække hvalpe på Nova spirede - sådan mødte vi Rebekka. Hun var medejer af den skønneste hanhund Yvor - og jeg ville have elsket at få en hvalp fra ham og Nova. Desværre - eller rettere heldigvis lykkedes parringen ikke, for det viste sig senere at Nova har epilepsi.

I stedet fik vi så Madonna/Chevy "min sol" (nu 3 år) fra Rebekka. Navnet blev fundet ved en SMS runde mellem ca. 50 unge i Næstved - der kom med forslag til nyt navn til "Madonna". De mange unge der kommer i vores hjem, mener at de også delvis har hund Chevy Nova er en bil, de fleste af "vores" knægte er biltossede, der var uafhængig af hinanden 7 forslag om Chevy. Chevy har ikke trænet agility, men lydighed, spor og hvad vi ellers finder på.

Vi er meget ude i naturen og har altid vores hunde med - jeg kan slet ikke forestille mig livet uden dem. Det er mig der træner hundene. Jeg er mellemleder i det offentlige og har en hektisk hverdag. Tiden med hundene er mit frirum, det er min "medicin".

Jeg har taget Schæferhundeklubbens træneruddannelse - og trænet klikker hos Ismael De Voss. Intresserer mig meget for adfærd - signaler - hundesprog m.v. Ud over vores fritidsinteresse som amatørornitologer er jeg også vild med Ulve. Jeg elsker at lære nyt både om hunde som helhed - men får også et hjerte så let som en sommerfugl, når jeg lærer noget nyt omkring mig selv og mit samspil med mine/vores hunde.

 

Hej-hej
Jamen, så vil jeg hoppe med på vognen og skrive en lille intro her også...
Jeg hedder Rebekka Stewart, for år tilbage Charlotte (Rebekka) Stewart. Jeg fik øje på racen, Belgisk Hyrdehund i 1994 og fik mulighed for at købe min første Tervueren i 1996. Han blev hurtigt fulgt af flere, da jeg tidligt vidste, at jeg gerne ville opdrætte racen. I 2002 købte jeg min første Groenendael, og i dag opdrætter jeg (og min søde mand Bøje, som kom til i 2007) både Groenendael og Tervueren.

Jeg har altid fundet ulveadfærd/hundeadfærd enormt interessant og læste fra min første tid som hundeejer masser af bøger om adfærd.
I 2001-3 tog jeg en 2-årig uddannelse som hundeadfærdsinstruktør ved Nordjyllands Dyreadfærdsklinik v. Vibeke Reese. Et spændende forløb, som har betydet, at jeg har fået detaljerne på plads omkring de emner, som jeg gerne ville vide mere om.
Jeg er uddannet hvalpementaltester, hvilket er et spændende område, når vi taler hund og ikke mindst, når man opdrætter. Fascinerende at man kan se (teste sig til) på en hvalp på 7 uger næsten nøjagtigt, hvordan den bliver som voksen hund.

Jeg er også uddannet som underviser i Dansk Kennel Klub ang. ”Før du køber hund”, som er kendskab til de forskellige hundegrupper og typer, deres adfærd, behov og funktion.
Jeg har taget en halv uddannelse som Unghunde-mentalbeskriver samt Dansk Kennel Klubs opdrætter uddannelse og i den forløbne weekend også opfølgeren, således at jeg nu også opfylder fødevareministeriets krav til erhvervsmæssigt hundehold, også kaldet hundeholderuddannelsen. Vores hundehold er for lille i omfang til, at det går ind under definitionen ”erhvervsmæssigt”, men viden kan man aldrig få for meget af.

Jeg går 100% ind for de Belgiske Hyrdehunde. Synes helt enkelt de er verdens bedste hunde – hvis man er til kvikke, smukke, sunde turbomodeller og kan lide at være aktiv med sin hund.

 

Hej Alle

Ja, det tog jo lidt tid at komme på denne liste. Vores pc ville bare ikke som vi ville , men nu er vi på og vil gerne præsenterer os.

Jeg hedder Kirsten og min mand hedder Torben. Tilsammen er vi Kennel Juraso. Vi har haft Tervueren siden 2003. Vi bor i en lille landsby, kaldet Jernved ca. 9 km. fra Ribe. Jeg er bygningsmaler og Torben er VVS og Blikkenslager.
Vores lille hobby opdræt består af 4 Tervueren, 2 hanner, KenzoFridaBandit (Kenzo), Voodoo Deabei (Voodoo). 2 tæver
Woodshines Umbriel (Diba) og Altariel Calaina (Kiwie).
Vi har haft 2 kuld hvalpe. Det første kuld blev født d. 9-8-2006 med Kenzo (far) og Diba (mor) og det seneste kuld blev født d.24-3-2009 med Kenzo (far) og Kiwie (mor).
Vi har valg at lave et kuld mere i år med Kenzo og Kiwie og beholder en tæve selv .Det bliver Kenzo`s sidste parring, han bliver 8 år.

Det var lidt om os I er velkommen til at klikke ind på vores hjemmeside /www.kennel-juraso.dk

Med venlig hilsen Torben og Kirsten.

 

[Monberg]

Hej Rebekka

Vi har da også præsenteret os. hi hi

knus Fam. Monberg

Den 05/07/2011 kl. 12.50 skrev Rebekka Stewart:

Hej alle

 

Jeg har tilladt mig at videresende præsentationerne igen – så de nye medlemmer også får et indblik i, hvem der bl.a. er på listen.

 

 

Mange hilsner

 

Rebekka

 

Hej
Jeg er en "dame" og jeg bor i en familje på 4 personer, mand & kone + 2 børn.

Vi elsker hinanden og hunde <image010.gif>

Vores 1. beliger er en tæve fra team-ami's s-kuld, så hun er for lille til at have flyttet hjem til os pt. vi vendter, nogle dage er vi meget utålmodige <image010.gif>

Vi har haft 1 hund før en blandings hund Shæffer/Collie. Vi købte ham 3 md. efter vi købte vores hus i marts 1998.

Vore Tór måtte vi sørgeligt nok af med da han var 12 år, vi tog den svære beslutning på hans vejne min mand og jeg.
I haven har vi plantet et pære træ på en af hans favorit pladser.

Vi glæder os til at blive 5 i familjen igen, og til hvordan det nu er med en anden end Tór, Selina kommer til at være så meget ønsket og velkommen her hos os, og vi vil gøre alt det vi ved og kan for at hun får et dejligt hundeliv her.

<image010.gif>Annibeth

 

Hej alle sammen.

Mon ikke jeg burde skrive noget, når jeg nu opfordrer andre til at gøre det samme.

Jeg hedder René og er gift med Tina ( der også er med på dette forum ) 

For ca. 10 år siden, fik vi vores første Tervueren.

Den første hund med stamtavle ..... og en stamtavle er vel en stamtavle <image011.gif>

NEJ det er det så ikke .... Aron, som han hed, havde ikke en DKK stamtavle, men en DRU stamtavle.

Vi elskede vores dejlige hanhund og blev enige om, at vi gerne ville have en tæve.
Jeg søgte nettet tyndt og faldt så pludselig over en lille sød hvalp, med et frækt glimt i øjet.

Hende måtte vi kigge nærmere på og ringede til opdrætteren og dagen efter tog vi ud til Kennel Chacami.
Der var monsteret. Vi talte en del med Rebekka. Fortalte bl.a. at vi drømte om, på et tidspunkt, at få hvalpe.
Så gik det pludselig op for os, efter Rebekka fortalte det på en pæn måde, at vi IKKE kunne parre Femke og Aron. 
Vi droppede dog ikke vores planer.

Senere flyttede vi ud på samme adresse, som Rebekka. Vi lejede os ind i den anden ende af huset.
Vi oplevede for første gang en hund få hvalpe. Rebekka blev, hvis man kan kalde det sådan, vores mentor.

Vi besluttede os for, at vi ville have en kennel og sådan kom Kennel Dream-Ami til verden <image012.gif>

Vi har pt fået 2 kuld hvalpe. 
1. gang var vi i Tjekiet og parre 2. gang var det i Holland.

Vi har aldrig fortrudt, at vi gik i gang med avl, men har pt for mange hunde, hvilket gør, at vi ikke skal have hvalpe, før bestanden af hunde her i huset er nede på 2 og det kommer til at ske ved naturlig afgang.

Mine hunde ( alle 7 ) er mit liv og vi kan ikke undvære dem.

Det var så lidt om os fra Kennel Dream-Ami

// René

Hvem vi er?
Jeg hedder Iben, da vi i sin tid (2000) flyttede meget langt ud på landet, ville jeg gerne have hund, og slæbte derfor hundebøger med hjem fra biblioteket i lange baner - Frantz, min mand, mente at man kunne blive bundet af sådan en størrelse og slog sig derfor lidt i tøjeret... han endte med at sige, at hivs det skulle være, så skulle et være sådan én - en groenendal.
Han troede at den kunne jeg ikke finde; men jeg fandt en hvalp på nettet samme aften...
Det blev til 10 gode år med Cilla, der fulgte os i tykt og tyndt. Hun var registreret i dru, og ikke i dkk (det var vi ikke opmærksomme på dengang), så hun blev aldrig brugt til avl.
Hun fik desværre mundhulecancer, og blev aflivet sidste forår.
Uden hund? Det var så fuldstændig forkert, og vi ledte og ledte og ledte..
I efteråret var vi i Frankrig og hente Fannie - en fornem lille fransk frøken, der ligner Cilla, og så alligevel slet ikke - hun er sig selv, og vi er vældig glade for hende!

Fannie er søster til Ferrari der bor hos Rebekka, vi havde dem begge to med hjem fra Frankrig, og hvis ikke det var fordi at Rebekka kom og hentede Ferrari/Futte, så havde han fået lov at blive boende <image010.gif>

Vi er igang med at omregistrere Fannie til DKK, hun skal have lov at prøve at blive udstillet, en verden jeg ikke ved noget som helst om...
Venligst Iben

Hej alle
Mit navn er Majbrit, jeg er 30 år, kommer oprindeligt fra Herning, men boede de sidste 9 år inden jeg flyttede til Spanien, hvor jeg bor nu, i København.
Jeg er vokset op med schæferhunde, men den sidste hund vi fik i mit barndomshjem - mest min hund - blev en tervueren, da jeg allerede dengang døjede med min nakke og ryg, og der var stor enighed om jeg ikke magtede en så tung hund, men også at vi ikke ville have noget der lå FOR langt fra. Bacco købte vi i en lille by i jylland i hjemmeopdræt. Han døede 5 år gammel - højst sandsynligt af et hjerteanfald eller en hjerneblødning - de glemte simpelthen at obducere ham, men en dyrlæge som undersøgte epilepsi, der senere kontaktede os mente ikke det kunne være det, som havde taget livet af ham.

Nogle år senere fik jeg så endelig svar på hvad min smertende krop fejlede og jeg stod overfor en operation i nakken. Samtidig stod jeg pludselig hjemløs efter tre års endt forhold. Jeg mærkede at psyken dalede meget kraftigt og pludseligt men fighter som jeg er, besluttede jeg da bare at der skulle være en gave at komme ud til på den anden side - den dag i dag er jeg ikke i tvivl om at Quinzy reddede mit liv. Jeg var så glad for Bacco og hans temperament at jeg kontaktede den kennel der havde hanhunden der var blevet brugt og de havde tilfældigvis hvalpe på en efterkommer af denne, der var afdød i mellemtiden. Jeg kendte ikke meget til kennelerne DK, og jeg slog til selvom flyttehjemmefra dagen var på min operationsdag. De lovede jo at passe godt på min dreng og træne ham og hvad ved jeg. Jeg hentede ham 1½ måned ca. efter de fyldte 8 uger, og det er nok egentligt det jeg har fortrudt allermest ved valg af sted, for bortset far hans angst, der allerede var vældig udpræget da jeg hentede en lille uldtot, lukket inde i et rum med hans bedste ven katten, så har han mange fine talenter og et meget roligt gemyt (udover angst og angstaggressivitet overfor andre hanhunde altså). Jeg fik ham faktisk også afvænnet trods han var meget tilobageholden med andre belgiere, indtil en dag hvor en anden belgierhan fik ham ned med nakken i Søndermarken - og vupti - angst INKLUSIV aggresivitet vendte tilbage <image013.gif>
I dag er Quinzy 4½ år. Han har klaret sig godt på udstillinger og er vældig lærenem. Agility måtte vi desværre opgive hurtigt da kombinationen af hans hurtige lemmer og min dårlige krop ikke var nogen succes <image014.gif>

I juli måned sidste år flyttede vi til Spanien - en lille by der hedder Albir lidt nord for Alicante - hvor jeg skriver speciale. Vi flyttede egentligt herned med en herre, der havde boet sammen med os de sidste par år i Danmark, men ham måtte vi desværre af med i januar. Til gengæld har Quinzy fået sig en ny ven, i sin 4-års fødselsdagsgave - divaen Daizy, som jeg kalder for en tervueren kat fordi hun - bortset fra hvide poter og hals, har samme farver som hendes storebror. De er - for det meste - vældigt gode venner, så længe hun bare lader prinsen på ærten sove i fred! og han ikke giver hende en pote i hovedet, når han bliver for ivrig )jeg tror bare ikke ret mange belgiere har fattet hvor store de er? Min har i hvert fald ikke).
I December blev "moderen" erklæret pensionist, men specialet skal nu være færdigt alligevel og bagefter så er planen at der skal bruges en del tid på at lære Quinzy nye tricks - han aggerer nemlig servicehund ind imellem - samler ting op og hjælper med at hænge vasketøj op fx. 

DERFOR håber jeg at I vil dele, hvis i har gode ideer til tricks man kan lære sin hund, uden det kræver løb og løft fra min side - og meget gerne ting med at hjælpe til i hjemmet i hverdagen, hvad dog ikke er et must - Quinzy vil jo bare gerne bruge krydderen lidt <image014.gif>

Bedste hilsner fra Majbrit, Quinniedrengen og tervueren-katten Daizy

Hej allesammen

Tja hvad skal jeg skrive? Jeg fik min første Belgier allerede for ca 30 år siden, Elrond van Czanto, nummer 2 var Ketu, den tredie var Fayal som jeg desværre mistede alt for tidligt, og sidst i Januar hentede vi Vagabond hos Rebekka på Lolland. Han er min 4. Belgier og også min sidste i det her liv. Vagabond, kaldenavn Milo, har hurtig knyttet sig til mig og han er meget kærlig og lærenem. Det er kun en enkelt ting som jeg skal arbejde meget med ham, og det er at gå i snor uden at trække så meget. Milo kan med de fleste hunde, tæver og hanner, er meget selskabelig og ekstrem nysgerrig. Milo bor på Fyn sammen med mig og Palle, men da Palle er handikappet, er det udelukkende mig der tager sig af Milo. 

mange hilsener

Elisabeth og Milo <image010.gif>

 

Hej alle.

Det undrer også mig lidt at der ikke er mere liv herinde. Det er jo en super duper god ide med sådan et forum, hvor vi alle kan udveksle meninger om de super skønne hunde som belgierne jo er.Så nu vil jeg melde mig på banen selv om vi ikke har nogen Belgier. Mit navn er Bernd.Jeg bor på Als med min kone janne og to børn. Linn på 12 og sune på 7. Vi har efter 6 års hunde pause endelig besluttet os for, at få hund igen. og når vi siger hund mener vi selvfølgelig Tervueren. Vi har tidligere haft Tervueren. Han blev 12 år inden han måtte aflives pga sygdom. En super hund med et SUPER SUPER sind. Vi fik så efterfølgende en Islandsk fårehund som desværre kun blev 4 år. Vi regner meget med at der kommer en lille hvalp ind i vores familie i løbet af sommeren. Vi har ihvertfald en mundtlig aftale og venter spændt på at høre nyt. Jeg har for ca 7 år siden været assistent træner for Per q Kristensen som er uddannet hund adfærds terapeut(og som er personlig ven med Roger Abrantes). Jeg er via en kammerat som er hunde fører ved Åbenrå politi jævnligt med til div træninger som figurant. Og så er jeg forresten vokset op med PUDLER. Det var så lidt om mig og mit kendskab til Belgieren og hunde generelt.

Rigtig god påske til alle. Vejret ser jo ud til at blive super godt til lange gå ture med hunden. (Hvor er i heldige jer der har en hund. (Tevueren))

Mange hilsner fra Bernd.

 

Hej allesammen,

En lille præsentation af mig... Jeg er vokset op med Schæferhunde, som blev trænet i politihundeforeningen. Jeg har også haft blandingshunde (jagthunde) samt peruviansk hårløs (meget speciel hund). Da det blev tid til at få "rigtig" hund igen, så faldt valget på en Groenendael, men min daværende samlever ville ikke have en sort hund. Så er det jo skønt, at en Belgier kan fåes i flere farver og hårlængder <image014.gif>Så det blev en Tervueren istedet for. En vidunderlig tæve ved navn Leslie´s Fanni, født 1989. Da opdræt også altid har været en stor interesse, så var vejen banet med købet af Fanni. Vi blev så forelskede i racen, at vi overtog en halvvoksen tæve, som skulle omplaceres blot et år efter.
Siden er det gået slag i slag... En Belgier er som chips - man kan ikke nøjes med én <image015.gif>

Jeg flyttede fra min samlever i 1995, men først da jeg købte hus i 1999, kunne jeg opfylde mit ønske om en Groenendael. Den skønneste tæve ved navn Belsique´s Koira of Fiona, født 1999. Desværre havde hun epilepsi, så det blev aldrig til avl med hende. Men hun var en fantastisk kollega på mit daværende arbejde som sikkerhedsvagt. Også Fanni var uddannet til dette samt senere min eneste Malinois ved navn Daneskjold Xeni, født 2002.
Idag tæller husstanden 3 Tervueren og 3 Groenendael - alle tæver. Desuden har jeg et par hanhunde udstationeret. Alderen er fra 6 mdr. til 11 år, så der er både pensionister og forhåbentlig kommende avlshunde i huset. Hundene bliver trænet i spor og lydighed samt får mange gode oplevelser, da de følger mig i mine daglige gøremål, kommer med på skovtur, strandtur etc. Udstilling fylder en del, da jeg synes, det er rigtig hyggeligt.
Jeg opdrætter 1-2 kuld hvalpe om året.

Mange hilsner
Karin / Kennel Casfan

 

Hej .
Jeg hedder Susanne warming og bor i det sønderjyske nær Bredebro . I 1993 fik jeg min første Tervueren Rollifs Napoleon . Han blev desværre kørt ned et halv år gammel . I 1994 fik jeg en ny , Rollifs Odyseus , han blev 12 år gammel ( fik en hjerneblødning ) . I 2005 hentede jeg El Rico Marajuyo i Holland ( Tervueren af Groenendal ) . Han er udstyret med Superpower Duracel batterier , de genoplades enda ved brug . Er blevet spurt om han er en damp Belgier , men nej det er han ikke . Han vil bare ikke gå glip noget nu er af sted , sove kan man jo derhjemme og han har da ret . www.elrico.dk/. rico-elrico.blogspot.com/ <image007.jpg>

 

Vi er 2 voksne, Finn og Anne, vores to hunde, 2 heste og 3 katte. Vi har begge haft hund fra vi var børn, og vores første fælles hund fik vi i 1983. I 2007 fik vi den første af vores nuværende hunde, Casfan Izira, tervuerentæve. 

Da Zira var 2 år fik hendes hundemor, Kaya Deabei, igen hvalpe. Jeg havde tit sagt til Karin (Kennel Casfan), at hvis Kaya fik hvalpe igen, så skulle jeg IKKE se dem, for efter mange og lange diskussioner var Finn og jeg blevet enige om, at vi ikke skulle ha’ 2 hunde. Af mange grunde, men primært fordi jeg (egoistisk) var bange for, at jeg ville miste mit tætte forhold til Zira ... Men så tog jeg jo alligevel på barselsvisit, og i januar 2010 købte vi Casfan Kato Kavil. Zira var blevet steriliseret efter de 2 første løbetider p.g.a. falsk drægtighed og efterfølgende ”hvalpe”, så der ville ikke opstå problemer med at ha’ en halvbror i huset. Vi har ikke fortrudt det et sekund <image010.gif>To hunde er mere end dobbelt glæde, både for os og for hundene. De er meget glade for hinanden, leger sammen hver eneste dag, Zira nusser Kato som var han hendes hvalp – vasker ører på ham, fjerner burrer og andet fra ham (Katos pels kan indeholde mange sjove ting ...), og lærer ham uden tvivl mange ting, som hun kan på en helt anden måde end vi ville kunne. Kato gør nu ikke så meget gengæld, han mener tilsyneladende ikke, at rigtige hanhunde er forpligtet til at vaske ører på deres søstre ... Kato er en stor, glad, lige-ud-ad-landevejen-dreng. Han er altid glad, fuld af energi, og lige så kælen som sin søster. De er meget knyttet til hinanden, og de er meget knyttet til os <image010.gif>

Vi bor på landet, og hundene er med i alt hvad vi foretager os. Ud over de daglige, hjemlige sysler i hus, have og stald træner jeg med begge hunde i DcH, de lærer sjove tricks og får forskellige opgaver de skal løse, og vi går lange ture hver dag. Da vi kun havde Zira var hun med på arbejde hver dag, nu arbejder jeg hjemme 2 af ugens dage, de andre dage har jeg fri kl. 12, så de har ikke så meget alenetid.


Anne

Jeg er vokset op med hunde af alle slags. Mødte min mand da jeg var 14 og han var 15. vi gik begge tur med familiens hunde og blev venner. .
Efter at have taget en ½ uddannelse som veterinærsygeplejerske - vendte jeg hjem, blev som 18 årig forlovet med hundeluftervennen og var også tovlig nok til senere at gifte mig med ham. Vi har nu boet sammen i 37 år.

Selvfølgelig skulle vi have hund - vi fik en dejlig schæfer/collie - Chien, som blev 12 år. Han måtte desværre aflives grundet kræft i næsen. Vi havde i mellemtiden nået at få en datter, der var 9 år da Chien døde. Der skulle ingen ny hund ind -BASTA, jeg var lige blevet optaget på Uni. og skulle læse psykologi, men så... blev jeg gravid - bye bye Uni <image010.gif>

En bekendt fra politiet kontaktede mig - han mente bestemt, jeg trængte til en ny hund. De havde indleveret en Schæfer/howawart på internat - ca. 6 mrd. gammel. Jeg blev "opfordret" til at tage et kig. Pyha - baby og ny hund - det ville da aldrig gå godt. Men mand og barn syntes det var en strålende ide. Vi kom - vi så - hun sejrede. Hendes navn blev Jamil - som på arabisk betyder smuk. Hun var et lille mishandlet væsen - som vi brugte meget tid og kærlighed på at få stabiliseret, men vi fik jordens dejligste hund.
Jamil måtte aflives da hun blev 13 år - hun fik voldsomme hormonforstyrrelser og efterfølgende kræft i livmoderen. 
Nu skulle det altså være slut med hunde. Men men - på min søns konfirmationsdag under en rygepause, kom en hundelufter forbi. Med hende den smukkeste hund jeg indtil da havde set. Den måtte jeg jo hilse på . Det var selvfølgelig en Tervueren.

2 måneder efter havde vi læst en masse om Belgiere, fundet et sted med hvalpe og kørte op og så dem.
Så havde vi fået Nova - "min stjerne". (nu 9 år)
Vi har trænet agility, lydighed - spor - You name it. Hun elsker at arbejde og er superlærenem. 
Egentlig har jeg aldrig påtænkt at få to hunde, men tanken om at trække hvalpe på Nova spirede - sådan mødte vi Rebekka. Hun var medejer af den skønneste hanhund Yvor - og jeg ville have elsket at få en hvalp fra ham og Nova. Desværre - eller rettere heldigvis lykkedes parringen ikke, for det viste sig senere at Nova har epilepsi.

I stedet fik vi så Madonna/Chevy "min sol" (nu 3 år) fra Rebekka. Navnet blev fundet ved en SMS runde mellem ca. 50 unge i Næstved - der kom med forslag til nyt navn til "Madonna". De mange unge der kommer i vores hjem, mener at de også delvis har hund <image016.gif>Chevy Nova er en bil, de fleste af "vores" knægte er biltossede, der var uafhængig af hinanden 7 forslag om Chevy. Chevy har ikke trænet agility, men lydighed, spor og hvad vi ellers finder på.

Vi er meget ude i naturen og har altid vores hunde med - jeg kan slet ikke forestille mig livet uden dem. Det er mig der træner hundene. Jeg er mellemleder i det offentlige og har en hektisk hverdag. Tiden med hundene er mit frirum, det er min "medicin". 

Jeg har taget Schæferhundeklubbens træneruddannelse - og trænet klikker hos Ismael De Voss. Intresserer mig meget for adfærd - signaler - hundesprog m.v. Ud over vores fritidsinteresse som amatørornitologer er jeg også vild med Ulve. Jeg elsker at lære nyt både om hunde som helhed - men får også et hjerte så let som en sommerfugl, når jeg lærer noget nyt omkring mig selv og mit samspil med mine/vores hunde.

Hej-hej
Jamen, så vil jeg hoppe med på vognen og skrive en lille intro her også...
Jeg hedder Rebekka Stewart, for år tilbage Charlotte (Rebekka) Stewart. Jeg fik øje på racen, Belgisk Hyrdehund i 1994 og fik mulighed for at købe min første Tervueren i 1996. Han blev hurtigt fulgt af flere, da jeg tidligt vidste, at jeg gerne ville opdrætte racen. I 2002 købte jeg min første Groenendael, og i dag opdrætter jeg (og min søde mand Bøje, som kom til i 2007) både Groenendael og Tervueren. 

Jeg har altid fundet ulveadfærd/hundeadfærd enormt interessant og læste fra min første tid som hundeejer masser af bøger om adfærd. 
I 2001-3 tog jeg en 2-årig uddannelse som hundeadfærdsinstruktør ved Nordjyllands Dyreadfærdsklinik v. Vibeke Reese. Et spændende forløb, som har betydet, at jeg har fået detaljerne på plads omkring de emner, som jeg gerne ville vide mere om. 
Jeg er uddannet hvalpementaltester, hvilket er et spændende område, når vi taler hund og ikke mindst, når man opdrætter. Fascinerende at man kan se (teste sig til) på en hvalp på 7 uger næsten nøjagtigt, hvordan den bliver som voksen hund.

Jeg er også uddannet som underviser i Dansk Kennel Klub ang. ”Før du køber hund”, som er kendskab til de forskellige hundegrupper og typer, deres adfærd, behov og funktion. 
Jeg har taget en halv uddannelse som Unghunde-mentalbeskriver samt Dansk Kennel Klubs opdrætter uddannelse og i den forløbne weekend også opfølgeren, således at jeg nu også opfylder fødevareministeriets krav til erhvervsmæssigt hundehold, også kaldet hundeholderuddannelsen. Vores hundehold er for lille i omfang til, at det går ind under definitionen ”erhvervsmæssigt”, men viden kan man aldrig få for meget af.

Jeg går 100% ind for de Belgiske Hyrdehunde. Synes helt enkelt de er verdens bedste hunde – hvis man er til kvikke, smukke, sunde turbomodeller og kan lide at være aktiv med sin hund. <image009.jpg>

 

Hej Alle <image010.gif>

Ja, det tog jo lidt tid at komme på denne liste. Vores pc ville bare ikke som vi ville <image014.gif>, men nu er vi på og vil gerne præsenterer os. <image010.gif>

Jeg hedder Kirsten og min mand hedder Torben. Tilsammen er vi Kennel Juraso. Vi har haft Tervueren siden 2003. Vi bor i en lille landsby, kaldet Jernved ca. 9 km. fra Ribe. Jeg er bygningsmaler og Torben er VVS og Blikkenslager.
Vores lille hobby opdræt består af 4 Tervueren, 2 hanner, KenzoFridaBandit (Kenzo), Voodoo Deabei (Voodoo). 2 tæver
Woodshines Umbriel (Diba) og Altariel Calaina (Kiwie). 
Vi har haft 2 kuld hvalpe. Det første kuld blev født d. 9-8-2006 med Kenzo (far) og Diba (mor) og det seneste kuld blev født d.24-3-2009 med Kenzo (far) og Kiwie (mor).
Vi har valg at lave et kuld mere i år med Kenzo og Kiwie og beholder en tæve selv .Det bliver Kenzo`s sidste parring, han bliver 8 år.

Det var lidt om os <image010.gif>I er velkommen til at klikke ind på vores hjemmeside /www.kennel-juraso.dk 

[Rebekka Stewart]

Hej Anette og alle

Ja, det har I da :o)
Dem René samlede var vist kun dem fra fourmmet.

Dem af jer, der har sendt individuelle præsentationer, vil I være søde at sende dem ud igen?
Det er vel mest fair for de nye medlemmer, at de også får set dem, sys I ik?

Mange hilsner

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

---

[Monberg]

Hej Alle

Jeg har fået slette vores præsentation er der nogle som har den liggende.   Det håber jeg virkelig

Hilsen

Familien Monberg

Jyllinge

[Vibeke Rosendahl]

Hej Rebekka

Det har vi da også J

Vibeke

Chantal-javi-ami.dk

 

Fra: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com [mailto:venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com] På vegne af Monberg
Sendt: 5. juli 2011 13:04
Til: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com
Emne: Re: VS: hvem er hvem

 

Hej Rebekka

[Hayca]

Hej alle sammen,

 

Mit navn er Merethe, er 41, single, ingen børn, sidder i kørestol pga. brækket ryg efter fald fra hest i ’84, bor i en lille by der hedder Overlade, har 2 Tervueren, 7 Maine Coon og en papegøje, så der er masse af liv i huset :)

 

Hmm følger jeg har skrevet en kontakt annonce ;)   Nå tilbage til det jeg endelig ville ;)

 

Har altid haft dyr omkring mig, heste, hunde, katte, får, geder, grise, køer, høns, ænder, gæs You name it og jeg har haft det, det er lige før i hvert fald ;)

 

Af hunde har det altid været Schæfer, jeg er nærmeste født og opvokset med Schæfer men en dag da jeg var på tur med min efterskole skulle vi spise vores madpakker på en hyggelig gammel Herregård med udsigt over Mariager Fjord, og mens vi sad der under en kæmpe gammel eg kom der en hund og ALDRIG havde jeg set noget smukkere og venligere end den, tror det var Love At First Site..... og det var en Tervueren. 

 

Der gik mange år før jeg skulle stifte bekendtskab med sådan en igen, var jo ikke så gamle på det tidspunkt ;) Kan huske da min forældres gamle Schæfer døde prøvede jeg at få dem overtalt til at de skulle have en Tervueren men far sagde at ”En rigtig hund, er og bliver en Schæferhund” så der var ikke så meget at komme efter :-/

 

Som sagt faldet jeg af min hest i ’84 ogbrækkede ryggen og pga. det, skete der self en masse ting i mit liv og jeg tænkte ikke så meget på hund men da der begyndte at falde ro på og jeg havde fået kæreste og hus skulle der jo også en hund til, en Tervueren kom igen op at vende men min kæreste var også Schæfermand :-/ der gik så nogle år og vi flyttede ud på landet og så ville jeg have mig en hund mere og denne gang fik jeg min Tervueren :) 

 

Dala var den første og hun var (efter min mening) den smukkeste, sødeste, klogeste mest fantastiske hund jeg nogensinde har haft, hun var starten på et dejlige liv og mange fantastiske oplevelser man får sammen med en Tervueren, desværre måtte jeg ALT ALT for tidligt sige farvel til hende. Hun vil altid blive husket som hunden der ændret mit liv, selv i dag når jeg kommer til at tænke på hende kniber jeg en tåre.

Dala var ca. 4 da jeg måtte sige farvel til min gamle Schæfer og da Dala altid havde være sammen med en anden hund og jeg gerne ville ha en mere af sammen slags kom Hayca ind i mit liv. Hayca, er en skøn hund, hun er sød, kærlig, venlig, klog, vil gøre alt hvad du beder hende om, kunne aldrig finde på at gøre en kat fortræd men hun er en "tøsehund" som jeg kalder hende. Hun har det bedst når hun er hjemme, og der skal der ikke ske ret meget før hun bliver utryg. Jeg plejer at sige at hun mistede hendes støttepædagog da vi sagde farvel til Dala. Prøvede en tid om vi kunne finde ud af det men hun mangle noget som jeg ikke kunne give hende, så jeg måtte se mig om efter en ny støttepædagog til hende ;)

 

Og det blev så Nagi……en af Rebekka’s hvalpe, Milady hedder hun rigtig og jeg må sige at hun har giver Hayca nyt liv. Hendes imødekommendehed, nysgerrighed og det utrolig åbne sind Nagi har, hjælper Hayca til at se at verden udenfor hendes matrikel ikke er så farlig. Nagi viser hende at fremmede mennesker er til for at klappe og nusse hende, da jeg fik Nagi, fik jeg 2 nye hunde :)

 

Nagi er ……….ja hvad skal jeg sige……..indbegrebet af det jeg mener en Tervueren skal være…….. jeg kan vist ikke sige det bedre ;)

Hun er smuk, klog, venlig, kærlig, opmærksom, imødekommende og nysgerrig og frem for alt en rigtig glad hund, hun vader ind i folk med træsko på, hun nyder at være sammen med mennesker, hun er bare....... ja.......hun ER bare HUNDEN ;) og jeg nyder hver dag sammen med hende :)

 

Ja det blev til lidt af en roma, håber det er OK og har givet jer en lille fornemmelse om hvem jeg er :)

 

God sommer til jer alle.

 

Knus

Merethe

 

Hov glemte lige at fortælle at mine forældre stadig har Schæfer men min far er ikke så sikker på at ”En rigtig hund, er og bliver en Schæferhund” ;-)

og så kan I kan følge mig og mine katte og hunde på www.countrycat.dk 

 

[Rebekka Stewart]

Hejsa alle

Jeg er ved at samle alle intro’erne, så jeg fremover kan sende dem ud i en samlet mail hver gang, der tilslutter sig et nyt medlem til listen – så jer der har skrevet om jer selv udover fam. Monberg og fam. Rosendahl, vil I være søde at sende den igen, så min samling bliver komplet?

Tak :o)

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

[Rebekka Stewart]

Hej Merethe

Dejligt at få din intro også – jeg var faktisk ikke klar over, at det var en rideulykke, der var skyld i, at du sidder i kørestol. Jeg blev meget rørt over at læse om dine vuffer og deres historie.
Hvorfor blev Dala egentligt ikke så gammel?

PS: Bøje var jo også inkarneret ”schæfer-mand”, før han fik Bunny (og mig :o) i huset – nu forstår han ikke længere, hvad folk ser i en schæfer, når man kan få en belgier for, som han siger, belgieren overgår da schæferen på alle tænkelige områder…

Kæmpe knus

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

Fra: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com [mailto:venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com] På vegne af Hayca
Sendt: 5. juli 2011 18:09
Til: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com
Emne: Re: VS: hvem er hvem

 

Hej alle sammen,

[Hayca]

Hejsa,

 

Det ved jeg faktisk ikke.

Det begyndte med at Dala fik problemer med hendes poter, fik noget eksem, hvilket hun self blev behandlet for, og så fik hun det bare mere og mere skidt dag for dag, blodprøver viste ikke noget til at starte med men hun begyndte at få problemer med lever og nyre og til sidst kunne vi ikke gøre mere og vi måtte give hende fred :-(

 

Troede jeg havde fortalt dig det var pga flad fra hest jeg sidder i  kørestol, åbenbart ikke nå men nu ved du det ;) kan da lige fortælle jeg stadig har hesten, hun stå ude ved nogle venner og nyder livet, hun bliver 32 år i morgen, en gamle dame må man sige, ja jeg kan huske som var det i går at vi fik det lang benet føl hjem, det skulle være min nye ridehest, fik da oz nogle gode år og rigtig gode oplevelser sammen med hende.

 

Blackie, en gamle dame på 31 år på dette billede.

 

Under mig lidt når I fortæller om hvad jeres hunde spiser, mine 2 vil KUN have hundemad eller det vil sige at det kattene får smager MEGET bedre, så vi har en lille diskussion og hvem der skal spise hvad og normalt er det mig der vinder ;) KØD masse af KØD ikke noget med at putte grønsager eller nogle former for frugt i Nej det kan en hund da ikke spise, engang imellem prøver jeg æbler, bananer, kiwi, jordbær, appelsin men nej kan lige så godt la være, det kommer lige så hurtig ud som det kommer ind og tro mig de kan se meget mærkelig ud i hovedet, de kan ligefrem dreje snuden helt ud til siden mens de rynker den ;)

 

En lille historie, der fortæller at man jo vil gøre ALT for sine dyr ;)

 

Jeg bestilte noget foder hjem fra Tyskland (Zooplus) og jeg blev noget kun overrasket over at se størrelsen på pillerne, de er store som hestepiller og jeg tænkte "Det vil mine hunde ikke spise" og ganske rigtig, de nægtede simpelthen at spise det, jeg havde købt 30 kg og det er lidt besværligt at sende det retur, så gode råd var dyre. Rent tilfældig kom jeg til at knuse nogle stykker der lå på gulvet da jeg kørte over og hundene begyndte straks at spise dem "Hmmm" tænkte jeg og knuste nogle flere og de spiste dem med den største velbehag......så nu sidder jeg og knuser hundefoder med min kødhammer, er kommet igennem de første 15 kg ;))))) 

 

Tja......kan ikke rigtig finde ud af hvem der narre hvem ;)))

 

Anne hvor køber du dit råfoder henne?

 

Knus

Merethe

 

CountryCat's Maine Coon

www.countrycat.dk
count...@newmail.dk

[Anne Ehlers Olsen]

Hej Merete!

Nu ved jeg ikke, om der er regler for at reklamere her, men jeg køber foder ved www.hundeparadiset.dk. De forhandler Kragborg og Dibo, især Kragborg er mine hunde meget glade for. Kragborg er også praktisk for os, fordi det fås i kasser med 5 kg løsfrosent kød, og eftersom Zira og Kato har meget forskellige behov, er det lidt besværligt for os at få det i de 500 gr. pakker, som der er nogen der sælger. Kødet  er i passende stykker, så man kan sagtens bruge det til at lave fodersøg på græsplænen hvis man vil det - det gør vi stort set altid med mindre regnen styrter ned.

Der er sikkert andre der har lige så gode produkter, jeg kender ikke så mange andre mærker. Der er ikke så mange forhandlere her i Sønderjylland, heldigvis ligger Hundeparadiset kun ca. 25 km fra hvor vi bor, så det er ikke galt at køre der ud ind imellem.

Eftersom vores kræsne dreng (rigtige mand ifølge ham selv ;) ikke vil spise nogen former for grønt, så får de også noget tørfoder for at de ikke skal leve af rent kød. Vi har prøvet stort set alle de kornfrie mærker man kan få, bl.a. Wolfsblut fordi der er en del grønt i, men nej, det brød han sig ikke om ... Nu har vi så i lang tid givet dem Orijen, og det spiser hant, og så må det være sådan, selvom vi gerne ville gi' dem lidt mere grønt.

Mange hilsner
Anne

[Rebekka Stewart]

Hej Merete

Ok – jeg mener at ku’ huske mindst en anden Tervueren fra samme opdræt, som blev aflivet pga. problemer med alvorlig allergi. Men trist er det, når en hund må sige farvel alt for tidligt!!

Sikke en fin hypling og en flot alder.
Vi har jo selv heste, men jeg er ved at erkende, at jeg ikke har mod til at ride mere – jeg var jo også ude for en alvorlig ulykke på hest for mange år siden, og den bliver ved med at hænge i baghovedet på mig.

Jamen, så har du da fast arbejde med at hakke hundemaden i atomer :D

Mange hilsner

Rebekka

[Katja Guldbæk Rasmussen]

Hej Merete og andre

Puha…. Sikke en trist historie med dit ridefald…..  hvem af os har ikke utallige gange oplevet at falde af heste og man får kuldegysninger af at tænke på, hvor mange gange det kunne være gået rigtig galt…. Hvilket det så desværre gjorde med dig.

Jeg synes det er beundringsværdigt, at du stadig har hesten – og imponerende at hun er blevet så gammel…..

 

Mht. hundefodret …… manner …. Du må have en engels tålmodighed….

:0)

Mange hilsner

Katja

[b...@mail.tele.dk]

Jeg vil gerne benytte mig, af så mange gode mennesker's mening og viden om Belgiske Hyrdehunde. Dog først lige en historie.

Vores Qimmi er den anden Belgier vi har. OK, den første havde ikke stamtarvle og lidt langt ude havde der vist været en labrador inde over, men det var så lidt, at man skulle være kender for at kunne se det. Lige gyldigt var det, for Nikki var en dejlig hund og dagen hvor vi sagde farvel var meget hård, specielt for vores 3 drenge. Der gik ca 2 år, og da de stadig blev ved med at savne Nikki, måtte vi til sidste bøje af, og Qimmi (Bandit) blev en del af familien sidste år. Drengene er nu så gamle, at Qimmi absolut ikke kan klage over opmærsomhed, leg i haven og antallet af gå-ture. På trods af det, synes åbenbart tit at hun godt vil have lidt mere af det hele, og her har hun "udvilket" en sjov adfærd efter at hun har været igennem sin første omgang løbetid. Hun bruger også metoden når hun vil ud og går´eller mangler vand, men benytter den specielt når hun vil have opmærksomhed. Om det er en anden siden af det med, at hun kan lige "abe-mad" ved jeg ikke, men f.eks. når det er tv tid og hun ligger og flader ud, og pludselige kommer i tanken om, at nu skal nogen snakke og klø hende, så begynder hun at sige lyde som aber kan gør det. Ikke de høje skrig, men alle de andre underlige lyde. Og det blive hun så ved at, indtil hun får øjen-kontakt med en af os. Når hun så har opnået øjen-kontakt, så begynder hun at logre med halen. Snakker vi til hende, men bliver siddende, så sætter hun logre-tempoet op og til sidste krydre hun det med at rulle om på ryggen og deefter fra side til side, stadig suppleret med lyde og logren.....videre kommer det ikke, for så har hun opnået det hun ville, for hvem kan stå for så megen charme og bevist manipulation fra en hund. Vi synes selv det er noget specielt og undre os lidt over, hvor hun dog har fået den adfærd fra. Jeg har under alle omstædigheder ikke set andre hunde gøre det, og er lidt imponeret over, at hun kan være så vedholdende i at få sin vilje på den "søde" måde.

Nå det var historien, nu spørgsmålet.

Mine drenge vil meget gerne til Italien på sommer feire (og det vil forældrene vist også). Det har vi ikke kunne siden vi har fået Qimmi, jeg har det ganske enkelt skidt med at sende hende på hunde pension, specielt fordi jeg føler hun i den grad har knyttet sig til os.

1) Er det os der er for pylret
2) Kender I til en rigtig rigtig god pension til Belgier, hvor vi kan få hende passet med rigtig god samvittighed. Helst i østjylland, men i yderste fald, køre vi også gerne langt. Dog helst på Jylland+Fyn

venlig hilsen
Bent Lykke Kristensen
Hasselager v/Århus.

 

[Rebekka Stewart]

Hej Bent m.fl.

Qimmis fedte-adfærd lyder lidt speciel, det må jeg medgive dig… men meget sødt.

Vores Mischa nøjes med at rulle om på ryggen, logre og se indsmigrende ud, når hun vil have opmærksomhed. Og hun gør det alle vegne, også ude på gårdspladsen. Hun får også, næsten altid, den reaktion hun ønsker, for hun ser jo så nuttet ud, at ingen går forbi hende uden at klø hende på maven :o)

Mange sommerhilsner

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

[Katja Guldbæk Rasmussen]

Hej Bent,

Herligt at læse din beskrivelse af ”nu-er-det-vist-på-tide-at-jeg-bliver-nusset – adfærd.

Det var som at se en beskrivelse af min egen Tervueren, når hun synes, jeg giver hende mindre opmærksomhed end hun fortjener.

 

Jeg har haft en periode med en mulighed for en del hjemmearbejde (en vidunderlig ting!), hvilket har givet mig mange timer ved computeren derhjemme. Det var en dag, efter mange timers koncentreret computer-arbejde, at hun først begyndte på sin opmærksomhedssøgende adfærd, og nu har hun rafineret hele lyd og adfærd-sortimentet, så det ganske nøjagtigt fortæller mig, HVOR meget hun mener, jeg forsømmer hende…

Og nej – det er dælme ikke let at holde hverken masken eller koncentrationen … ;0)

 

Belgiere er bare sjovere….. !

 

Mht. pension så kan jeg desværre ikke hjælpe dig. Jeg får selv svedanfald ved tanken om at skulle være nødt til at skulle overlade mine belgier-tøser til en pension, der ikke kender noget til racen, for den har altså nogle særheder i forhold til andre racer – det er jo det vi kan lide dem for.

 

Også jeg er derfor meget interesseret i at høre om der er nogen i dette forum der kan henvise til en belgier-egnet pension. Det må da findes! Ellers ved jeg absolut hvad jeg vil leve af resten af mine dage – for så opretter JEG en belgier-målrettet pension… det er da helt sikkert!

 

Mange hilsner

Katja

[Anne Ehlers Olsen]

Hej Bent!

Ja, hvad de ikke kan finde på de hunde :) Vores nøjes med at komme og
lægge hovedet på min skulder når jeg sidder i sofaen, så tæt på at jeg
kan mærke deres ånde på kinden. Øjnene er stift rettet mod mine øjne.
De står der bare, helt stille, men i det sekund jeg skæver ned til dem
er ørene væk og halen går i gang :) Det har de fundet ud af er et
sikkert hit hver gang, og de er jo slet ikke til at stå for.

M.h.t. pasning i sommer: Nej, jeg synes ikke I er pylrede, jeg har
siden 1983 kun haft hunde i pension én gang, og jeg gør det nødigt
igen.

Jeg kender ikke nogen gode pensioner, har heldigvis som regel mulighed
for at tage hundene med eller få dem i privat pleje hos mennesker,
hundene har kendt siden de var 8 uger, MEN jeg tror altså også at I er
for sent ude hvis det er her i denne sommer. Sidste år prøvede vi i
april måned at finde en pension til den sidste weekend i juni -
umuligt, alt var optaget. Kender I ikke nogen der kunne passe hende
mens I er væk? Et sted hvor I kunne nå at træne det med nogle besøg og
at hun var der en dag og en nat uden jer, så hun havde prøvet det? For
en del år siden var vi plejeforældre for 3 forskellige hunde når deres
mennesker skulle ud og rejse. Det fungerede fint, hundene elskede at
komme hos os, og da vi var unge og fattige tog vi gerne imod de penge,
der ellers skulle have været betalt i en pension. Måske kunne I finde
nogen der var interesserede i sådan en ordning?

Held og lykke med det og god ferie :)

Mange hilsner
Anne

07/07/11 skrev b...@mail.tele.dk <b...@mail.tele.dk>:

[Kennel Dream-Ami]

Hejsa

 

Måske er det bare mig ... men hvorfor tager I ikke hunden med til Italien.

Mange vil sikkert sige .... jamen det kan vi ikke.

Jo det kan man godt.

Da vores monster hund Femke, skulle parres i Tjekkiet, ville vi da ikke lade de andre hunde blive hjemme, så de kom med.

Min kone og jeg, samt 3 hunde .... tju høj hvor det gik J

 

Mvh

 

René

 

Kennel Dream-Ami

[Karin Larsen]

Måske fordi de fleste ikke får deres hunde rabies-vaccineret? Hvilket jeg jo slet ikke forstår, selvom man ikke har planer om at rejse udenfor DK med hunden. Danmark er altså ikke så fri for rabies, som vi tror... Jeg synes, det er nogle dumme 60 kr. at spare, når man alligevel står ved dyrlægen og betaler omkring 1000 kr. for de andre vaccinationer.

 

Jeg har for tiden en ferie-hund, som ikke er rabies-vaccineret. Men det var ikke grunden til, at familien ikke ville have hunden med til Frankrig. De mente, at det måske kunne blive for varmt for hunden at være med så længe i bil og campingvogn.

 

Mange hilsner

Karin

www.casfan.dk

 

---

Ingen virus fundet i denne meddelelse.
Kontrolleret af AVG - www.avg.com
Version: 10.0.1388 / Virusdatabase: 1516/3748 - Udgivelsesdato: 06-07-2011

[Rebekka Stewart]

Hej alle

Vi hører bestemt også til de pylrede – har prøvet een gang at få Bunny og Izola (havde kun de to hunde på det tidspunkt) passet i en hundepension i 3 dage – og det bliver så afgjort også sidste gang… specielt Bunny, som jo er vores absolutte alfa-hund, var meget mærket af oplevelsen. Hun var simpelthen dødtræt i dagene efter og virkede trist. Jeg er ret overbevist om, at hundene opfatter pension som at blive sat i fængsel, og specielt for en familiehund kan det være en barsk oplevelse, som er meget anderledes end deres hverdag, og som de ikke forstår, fordi alt og alle er fremmede for dem. Bunny havde vist ikke fået hvilet meget, mens hun ventede på, at jeg kom og hentede hende – så jeg havde sort samvittighed bagefter og besluttede aldrig at anvende pension igen!

Når vi skal udenlands har vi derfor EU-pas til alle hundene og hvis vi kan, tager vi alle ”mand” med på turen. Det har også medført adskillige sjove udtryk fra andre bilister på diverse motorveje i Europa, når de opdagede vores bil, en Ford Mondeo stationcar, proppet med hunde :D

Heldigvis har vi flere muligheder for at overnatte hos andre hundetosser, både i Belgien og Frankrig – og rigtigt mange moteller og hoteller sydpå siger også ja til hund.

Kan vi ikke tage alle hundene med – har vi en af vores venner til at bo her på stedet, så hundene bliver passet i deres vante omgivelser.
Når man har opdræt svinger det som regel lidt mht. hvor mange hunde, man har boende, så af og til, kan det ikke lade sig gøre, at alle kommer med.

Sidst vi var af sted til Frankrig, havde vi 3 hunde med – foruden Izola som skulle parres i Frankrig, var hendes halvsøster, Qalí, og hendes mor, Bunny, med på turen.
Der havde vi en overnatning i bilen, mens vi skiftedes med at køre fra Frankrig til Belgien, og resten af tiden, boede vi hos Bunnys opdrætter i Belgien, som altid velkommer såvel mennesker som hunde.

Vores unge hanhund, Ferrari, samt Mischa, som var drægtig, blev passet hjemme hos os selv af en af vores venner, som boede her.

Mange sommerhilsner

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

[Karin Larsen]

Hejsa,

 

Tja... Jeg mener ellers også, at jeg er ret pylret omkring mine hunde, men når det er nødvendigt, så benytter jeg mig af en hundepension. Det er vel at mærke en pension, som jeg har brugt i over 20 år, og hundene er glade for at være der. De kommer derud, så det passer med, at de kan stå sammen 2 og 2 i boks, da de ikke er vant til at være alene.

 

Ellers benytter jeg mig af gode venner, som også har Belgiere, der passer en eller flere af mine hunde, når jeg skal noget.

 

Det er nu ved at være pænt længe siden, at jeg har brugt pension, men til træffet bliver det nødvendigt. Jeg har ikke været på Belgier-træf i flere år, og iår skal det altså være. Og her skal alle mine normale hunde-sittere også med, og så er der kun pension tilbage.

 

Mange hilsner

Karin

www.casfan.dk

 

----- Original Message -----

From: Rebekka Stewart

To: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com

[Kennel Dream-Ami]

Hej Karin

 

Jeg ved at der også findes rigtig gode hundepensioner.

Du har heldigvis en, du stoler på og vil bruge.

Der er nogle der har dårlige oplevelser med hundepensioner og andre har gode.

 

Jeg tror det er et samspil mellem hund, ejer,  og de der skal passe hunden.

 

God ferie til alle ... med eller uden hund J

 

// René

[b...@mail.tele.dk]

Tak for alle svarene. Nu fik jeg vist ikke præciseret det, men det er først til næste år. Og det med at tage Qimmi med, har da også været i vores overvejelse, men jeg har blot en ide om, at en hund ikke synes at det er fedt at køre 3500 km i en bil. Desuden har jeg høre, at specielt Italien kan man få "meget sjov med" hvis man har en hund med, trods EU, EU-pas m.m.
Har noget af jer erfaring med det.

 

 

 

v.h.
Bent Lykke Kristensen

 

 

 

 

 

 

[Rebekka Stewart]

Hej Bent

Tjaeh, så lang en køretur er måske ikke det sjoveste for en hund, specielt ikke i sommervarmen. Hvis hun skal med vil det kræve en del småstop på vejen til afvanding, luftning mm.

Mht. at køre sydpå med hund (midt-Europa/øst-Europa) synes jeg langt de fleste moteller/hoteller mv. siger ja til hund – dog ved jeg ikke mht. Italien, for det har jeg ikke prøvet. Er Italierne mindre hundeglade end andre europæere..?
 

Mange hilsner

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

---

Fra: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com [mailto:venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com] På vegne af b...@mail.tele.dk

Sendt: 7. juli 2011 12:09
Til: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com

[Tonie Brabrand]

 

Merete - syntes lige du skulle se, hvordan Milady´s søster Madonna ser ud.  Hun har lige leget sneplov på dette billede

 

Med venlig hilsen

 

Tonie Brabrand

[Hayca]

Tonie, rigtig mange Tak for kigget af Madonna, hvor ser hun dog dejlig fræk ud, syntes godt jeg kan se nogle ligheder ;)

Vuf Vuf

Nagi, Hayca og Merethe ;) 

 

 

----- Original Message -----

[Hayca]

Anne, fordi jeg spurgte efter foder er ja dels mine hunde men også mine katte, mine katte får meget råfoder og derfor er jeg altid på jagt efter nye steder der sælger, så Tak for dit link, vil kigge nærmere på det, Kragborg kende jeg, er så heldig der er en forhandler ca. 45 km fra hvor jeg bor.

 

Har du eller nogle af I andre nogle erfaring mht daggamle kyllinger? Mine katte får kyller og så var jeg tænket om mine hunde også kunne få sådan det?

 

KH.
Merethe Jensen
CountryCat's Maine Coon

[Tonie Brabrand]

Hej Merete

 

Hun er ikke bare fræk - hun er bedårende fræk

Og selv om hun er større end Mischa - så kan man også godt se, at de er søskende.

I det hele taget har det vist - også - været et rigtig godt kuld.

Deres ene bror er en rigtig hjerteknuser.

 

Med venlig hilsen

 

Tonie Brabrand

[Rebekka Stewart]

Hej Merethe m.fl.

Det er altså ikke jer, jeg kalder kyllinger…. Merethe spurgte om vuffer også har glæde af daggamle kyllinger, så det ville jeg lige kommentere på.

En kylling er næringsmæssigt næsten lig en mus, og den optimale ernæring for ulve og kattedyr er mus, da sådan en indeholder alt det de har brug for – så ja, hunde har stor gavn af daggamle kyllinger, som udover knogler og brusk også indeholder en æggeblomme. Jeg har givet kyllinger (altså døde) til hvalpe og voksne hunde, og de guffer hele kyllingen i én mundfuld og er helt pjattede med dem – så det er da en nem måde at give dem en sund god-bid.

God fornøjelse.

Mange hilsner

Rebekka

[Vibeke Rosendahl]

Ha Rebekka så er det måske derfor at Malou elsker mus

Vibeke

[Rebekka Stewart]

Hej Vibeke

Ja, det er det nok, for hun er jo en klog hund :o)

Det ka’ også være, fordi der er mindst 25% kat i alle belgiere…

Mange sommerhilsner

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

[Marni Niclasen]

.....kat!  ...gætter du Rebekka?

M&M

[Rebekka Stewart]

Næeeehh da – vidste du ikke det da?

Mange sommerhilsner

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

[Karin Larsen]

Ligesom der er 25% kat i en Belgier, så er der også 25% Belgier i en Maine Coon ;-)) Det var der ihvertfald i min... (Eller også var han bare miljøskadet... ha ha ha)

 

Mange hilsner

Karin

www.casfan.dk

 

Da Zira var 2 år fik hendes hundemor, Kaya Deabei, igen hvalpe. Jeg havde tit sagt til Karin (Kennel Casfan), at hvis Kaya fik hvalpe igen, så skulle jeg IKKE se dem, for efter mange og lange diskussioner var Finn og jeg blevet enige om, at vi ikke skulle ha’ 2 hunde. Af mange grunde, men primært fordi jeg (egoistisk) var bange for, at jeg ville miste mit tætte forhold til Zira ... Men så tog jeg jo alligevel på barselsvisit, og i januar 2010 købte vi Casfan Kato Kavil. Zira var blevet steriliseret efter de 2 første løbetider p.g.a. falsk drægtighed og efterfølgende ”hvalpe”, så der ville ikke opstå problemer med at ha’ en halvbror i huset. Vi har ikke fortrudt det et sekund <image010.gif>To hunde er mere end dobbelt glæde, både for os og for hundene. De er meget glade for hinanden, leger sammen hver eneste dag, Zira nusser Kato som var han hendes hvalp – vasker ører på ham, fjerner burrer og andet fra ham (Katos pels kan indeholde mange sjove ting ...), og lærer ham uden tvivl mange ting, som hun kan på en helt anden måde end vi ville kunne. Kato gør nu ikke så meget gengæld, han mener tilsyneladende ikke, at rigtige hanhunde er forpligtet til at vaske ører på deres søstre .... Kato er en stor, glad, lige-ud-ad-landevejen-dreng. Han er altid glad, fuld af energi, og lige så kælen som sin søster. De er meget knyttet til hinanden, og de er meget knyttet til os <image010.gif>

Ingen virus fundet i denne meddelelse.
Kontrolleret af AVG - www.avg.com

Version: 10.0.1390 / Virusdatabase: 1518/3773 - Udgivelsesdato: 18-07-2011

[Rebekka Stewart]

Det kan jeg tale med om – vi har jo også Maine Coons, og der er afgjort mange ligheder. Ka’ godt tænkes du har ret i, at de præger hinanden som små…

For nogle år tilbage havde jeg en Tervueren (Ashley), som kravlede i træer – og ikke bare hoppede op el. kravlede lidt op, næehh nej, hun kravlede op vha. grenene og sad 2-3 meter oppe i træerne og lignede Nuser, når han leger ”grib på udkig” i allerbedste stil :D
Samme hund kravlede på åbne stiger med stor lyst. Indrømmet, hun var lidt til en ekstreme side – og meget underholdende.

Belgiernes adræthed giver en del ligheder med katte – ingen tvivl om det.

Mange sommerhilsner

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

Fra: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com [mailto:venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com] På vegne af Karin Larsen
Sendt: 19. juli 2011 16:10
Til: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com
Emne: Re: Kyllinger

 

Ligesom der er 25% kat i en Belgier, så er der også 25% Belgier i en Maine Coon ;-)) Det var der ihvertfald i min... (Eller også var han bare miljøskadet... ha ha ha)

[Kennel Dream-Ami]

Tjaaa vidunderlige Prop ( Ashley )

Nu er jeg så heldig at have hendes sløre datter her.

Hun klatrer også i træer.

 

De er skøre de Belgiere J

 

// René

[Kennel Dream-Ami]

Hmmm sløre .......... der skulle stå skøre J

 

// René

[Rebekka Stewart]

Proppen var en af de mest specielle belgiere, jeg har kendt. Og, tror jeg, den mest intelligente.

Klatrer Gaya også i træer – det vidste jeg ikke :o)

Mange sommerhilsner

Rebekka

---

[Kennel Dream-Ami]

Hejsa

 

I løbegården, over på Tvedensvej, måtte jeg sommetider pille hende ned fra træet J

 

Proppen, var meget speciel ... en hund lige efter mit hjerte ..... og jeg er sikker på at proppen havde det på samme måde med mig.

Jeg kunne jo gøre alt ved den hund ... hun var så dejlig, kærlig og trofast, men ja, meget speciel ... hvilket var en charme.

 

Faldt for hende første gang jeg så hende.

 

Hun vil altid være savnet

[Trine Hansen]

hej Rene´har du ikke et billede af hende hvor hun klatre oppe i et træ som du vil lægge ud her på siden? jeg vil rigtig gerne se den fantastiske hund

 

med venlig hilsen Trine

[Jan Jensen]

                                                

Ja så er ferien ved at være forbi og hverdagen så småt ved at indfinde sig. Inden alt det begynder må vi hellere lige få os præsenteret til listen.

 

Vi er familien Bukhave/Jensen, som består af Stine og Jan og vores teenagedatter Lisa, som dog flytter på kollegium efter ferien, samt vores længe ventede nus groenendaleren Coeur-Ami Ulysses Blue eller som vi kalder ham Kenzo. Vi bor lige udenfor Vestervig i det sydlige Thy, med kort afstand til fjord og hav og nationalpark. Her i huset har der altid været en hund eller to. For cirka 25 år siden da vi lærte hinanden at kende, skulle vi selvfølgelig også have en hund. Det skulle være en racehund og valget faldt på en samojedetæve ved navn Abbi, og cirka halvanden år efter kom samojedehannen Duke til. Vi tilmeldte os til træning i den lokale DCH klub og Jan har hængt ved lige siden og er uddannet instruktør og senere kom også uddannelsen som kredsinstruktør.
          Desværre holder hunde ikke så længe som vi og efter elleve år måtte vi aflive Abbi pga. sygdom. Straks gik jagten ind på en ny og mere træningsvillig hunderace. Hvilken vidste vi ikke, den skulle bare være vaks, glad for at arbejde og smuk. Efter et års tid sad vi en aften og så "Hund og hund imellem" og så var vi solgt. En af deltagerne var en groenendal og den opfyldte alle vores betingelser. Snart efter var vi ejer af groenendaleren Barking Sherperd Casio von Kudos. 
          Casio var alt det vi ønskede og snart var Jan og Casio godt på vej med deres træning. Efter ca. fem år opdager vi lidt efter lidt at Casio ikke kan høre og efter et besøg hos en høredyrlæge bliver det konstateret at Casio er næsten døv på begge ører. Det var den konkurrencehund. Casio blev dog til alle tiders familie- og gåturhund og han var altid med os. Når vi skulle på ferie var han den første der blev pakket i bilen, det sørgede han selv for, idet at når vi dagen før begyndte at pakke tøj og diverse, ved første mulighed sprang ind i buret i bilen og så kunne ikke ti vilde heste få ham derfra. Desværre måtte vi aflive Casio her i marts pga. sygdom. Tretten år, en måned og en dag gammel. 
           Knap var Casio begravet i baghaven sammen med de to andre, før jagten gik ind på en ny groenendaler - og så er det jo godt at internettet er opfundet. Efter en uges tid annoncerede Rebekka Stewart at hun havde hvalpe sidst i april efter Isola og en fransk han ved navn Capi. Derfra bestilte vi en hanhund og så gik den lange ventetid med ingen hund i huset. Der er en underlig fornemmelse i huset, når der ikke er nogen hund til at modtage en når man kommer hjem, så vi glædede os utrolig til at vi igen fik en hund i huset. Vi tog den lange tur til Maribo da hvalpene var fem uger og vi må sige de sidste tre uger var lange for nu havde vi set dem. Endelig oprandt dagen hvor hvalpene skulle mentaltestes og vi måtte vælge hvilken af hvalpene der skulle være vores. Desværre måtte vi vente en uges tid, til weekenden den 25. juni med at hente ham.
           Nu har vi haft Kenzo i næsten seks uger og der er rigtig kommet liv i huset. Vi har fået en rigtig lille terrorist eller krokodille, som vi kalder ham. Jeg tror vi har glemt hvordan en hvalp kan være. Heldigvis er han nem til at falde ned efter hans ture. Jan er også så småt begyndt at lære ham de grundlæggende ting som sit og dæk, og når han bliver alt for vild smider vi nogle godbidder på græsplænen og lader ham bruge sin næse. Om en uges tid begynder han på hvalpehold og så begynder den rigtige træning.

From: Rebekka Stewart

To: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com

Sent: Tuesday, July 05, 2011 6:13 PM

Subject: SV: VS: hvem er hvem

Hejsa alle

Jeg er ved at samle alle intro’erne, så jeg fremover kan sende dem ud i en samlet mail hver gang, der tilslutter sig et nyt medlem til listen – så jer der har skrevet om jer selv udover fam. Monberg og fam. Rosendahl, vil I være søde at sende den igen, så min samling bliver komplet?

Tak :o)

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

---

Fra: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com [mailto:venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com] På vegne af Vibeke Rosendahl
Sendt: 5. juli 2011 15:36
Til: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com
Emne: SV: VS: hvem er hvem

 

Hej Rebekka

Det har vi da også J

Vibeke

Chantal-javi-ami.dk

 

Fra: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com [mailto:venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com] På vegne af Monberg
Sendt: 5. juli 2011 13:04
Til: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com
Emne: Re: VS: hvem er hvem

 

Hej Rebekka

 

Vi har da også præsenteret os. hi hi

 

knus Fam. Monberg

Den 05/07/2011 kl. 12.50 skrev Rebekka Stewart:

 

Hej alle

 

Jeg har tilladt mig at videresende præsentationerne igen – så de nye medlemmer også får et indblik i, hvem der bl.a. er på listen.

 

 

Mange hilsner

 

Rebekka

Da Zira var 2 år fik hendes hundemor, Kaya Deabei, igen hvalpe. Jeg havde tit sagt til Karin (Kennel Casfan), at hvis Kaya fik hvalpe igen, så skulle jeg IKKE se dem, for efter mange og lange diskussioner var Finn og jeg blevet enige om, at vi ikke skulle ha’ 2 hunde. Af mange grunde, men primært fordi jeg (egoistisk) var bange for, at jeg ville miste mit tætte forhold til Zira ... Men så tog jeg jo alligevel på barselsvisit, og i januar 2010 købte vi Casfan Kato Kavil. Zira var blevet steriliseret efter de 2 første løbetider p.g.a. falsk drægtighed og efterfølgende ”hvalpe”, så der ville ikke opstå problemer med at ha’ en halvbror i huset. Vi har ikke fortrudt det et sekund <image010.gif>To hunde er mere end dobbelt glæde, både for os og for hundene. De er meget glade for hinanden, leger sammen hver eneste dag, Zira nusser Kato som var han hendes hvalp – vasker ører på ham, fjerner burrer og andet fra ham (Katos pels kan indeholde mange sjove ting ...), og lærer ham uden tvivl mange ting, som hun kan på en helt anden måde end vi ville kunne. Kato gør nu ikke så meget gengæld, han mener tilsyneladende ikke, at rigtige hanhunde er forpligtet til at vaske ører på deres søstre ... Kato er en stor, glad, lige-ud-ad-landevejen-dreng. Han er altid glad, fuld af energi, og lige så kælen som sin søster. De er meget knyttet til hinanden, og de er meget knyttet til os <image010.gif>

[Tonie Brabrand]

Hej Jan og familie

 

Hold da op - jamen altså - vi er lige kommet hjem fra Vestervig i lørdags. Der er vi hvert år på sommerferie "Kjærgården" - det er mit "genopladningssted". Tænk at bo der hele året

Vores ene tervueren er også fra Rebecca - men fra 2008.

Hjertelig tillykke med den lille ny.

Hvor ligger den lokala DCH ovre hos jer ?

 

Med venlig hilsen

 

Tonie Brabrand

[Jan Jensen]

Hej Tonie

 

Ja der kan man bare se, verden er faktisk ikke så stor :-)

Jeg bor faktisk så jeg næsten kan se ned til Kjærgården, vores travetur går lige forbi på grusvejen.

Ja det er jo sådan at man ikke kan se skoven for træer, når man bor her hele året er vi jo vant til det og ser måske ikke de ting som andre ser, men vi nyder da naturen alligevel, vi kan jo indenfor 10 min kørsel både komme til hav, fjord samt skov i alle mulige afskygninger, så vi klager skam ikke over naturen her, men bruger den så meget som vi kan.

Vores lokale DcH klub ligger i Hurup på dyrskuepladsen, når man kører fra Vestervig er det lige i starten af Hurup, lige efter skoven stopper.

 

Mvh Jan Jensen