VS: hvem er hvem

[Rebekka Stewart]

Hej alle

 

Jeg har tilladt mig at videresende præsentationerne igen – så de nye medlemmer også får et indblik i, hvem der bl.a. er på listen.

 

 

Mange hilsner

 

Rebekka

 

Hej
Jeg er en "dame" og jeg bor i en familje på 4 personer, mand & kone + 2 børn.
Vi elsker hinanden og hunde

Vores 1. beliger er en tæve fra team-ami's s-kuld, så hun er for lille til at have flyttet hjem til os pt. vi vendter, nogle dage er vi meget utålmodige

Vi har haft 1 hund før en blandings hund Shæffer/Collie. Vi købte ham 3 md. efter vi købte vores hus i marts 1998.

Vore Tór måtte vi sørgeligt nok af med da han var 12 år, vi tog den svære beslutning på hans vejne min mand og jeg.
I haven har vi plantet et pære træ på en af hans favorit pladser.

Vi glæder os til at blive 5 i familjen igen, og til hvordan det nu er med en anden end Tór, Selina kommer til at være så meget ønsket og velkommen her hos os, og vi vil gøre alt det vi ved og kan for at hun får et dejligt hundeliv her.

Annibeth

 

Hej alle sammen.

Mon ikke jeg burde skrive noget, når jeg nu opfordrer andre til at gøre det samme.

Jeg hedder René og er gift med Tina ( der også er med på dette forum )

For ca. 10 år siden, fik vi vores første Tervueren.
Den første hund med stamtavle ..... og en stamtavle er vel en stamtavle
NEJ det er det så ikke .... Aron, som han hed, havde ikke en DKK stamtavle, men en DRU stamtavle.

Vi elskede vores dejlige hanhund og blev enige om, at vi gerne ville have en tæve.
Jeg søgte nettet tyndt og faldt så pludselig over en lille sød hvalp, med et frækt glimt i øjet.

Hende måtte vi kigge nærmere på og ringede til opdrætteren og dagen efter tog vi ud til Kennel Chacami.
Der var monsteret. Vi talte en del med Rebekka. Fortalte bl.a. at vi drømte om, på et tidspunkt, at få hvalpe.
Så gik det pludselig op for os, efter Rebekka fortalte det på en pæn måde, at vi IKKE kunne parre Femke og Aron.
Vi droppede dog ikke vores planer.

Senere flyttede vi ud på samme adresse, som Rebekka. Vi lejede os ind i den anden ende af huset.
Vi oplevede for første gang en hund få hvalpe. Rebekka blev, hvis man kan kalde det sådan, vores mentor.

Vi besluttede os for, at vi ville have en kennel og sådan kom Kennel Dream-Ami til verden

Vi har pt fået 2 kuld hvalpe.
1. gang var vi i Tjekiet og parre 2. gang var det i Holland.

Vi har aldrig fortrudt, at vi gik i gang med avl, men har pt for mange hunde, hvilket gør, at vi ikke skal have hvalpe, før bestanden af hunde her i huset er nede på 2 og det kommer til at ske ved naturlig afgang.

Mine hunde ( alle 7 ) er mit liv og vi kan ikke undvære dem.

Det var så lidt om os fra Kennel Dream-Ami

// René

 

Hvem vi er?
Jeg hedder Iben, da vi i sin tid (2000) flyttede meget langt ud på landet, ville jeg gerne have hund, og slæbte derfor hundebøger med hjem fra biblioteket i lange baner - Frantz, min mand, mente at man kunne blive bundet af sådan en størrelse og slog sig derfor lidt i tøjeret... han endte med at sige, at hivs det skulle være, så skulle et være sådan én - en groenendal.
Han troede at den kunne jeg ikke finde; men jeg fandt en hvalp på nettet samme aften...
Det blev til 10 gode år med Cilla, der fulgte os i tykt og tyndt. Hun var registreret i dru, og ikke i dkk (det var vi ikke opmærksomme på dengang), så hun blev aldrig brugt til avl.
Hun fik desværre mundhulecancer, og blev aflivet sidste forår.
Uden hund? Det var så fuldstændig forkert, og vi ledte og ledte og ledte..
I efteråret var vi i Frankrig og hente Fannie - en fornem lille fransk frøken, der ligner Cilla, og så alligevel slet ikke - hun er sig selv, og vi er vældig glade for hende!
Fannie er søster til Ferrari der bor hos Rebekka, vi havde dem begge to med hjem fra Frankrig, og hvis ikke det var fordi at Rebekka kom og hentede Ferrari/Futte, så havde han fået lov at blive boende
Vi er igang med at omregistrere Fannie til DKK, hun skal have lov at prøve at blive udstillet, en verden jeg ikke ved noget som helst om...
Venligst Iben

 

Hej alle
Mit navn er Majbrit, jeg er 30 år, kommer oprindeligt fra Herning, men boede de sidste 9 år inden jeg flyttede til Spanien, hvor jeg bor nu, i København.
Jeg er vokset op med schæferhunde, men den sidste hund vi fik i mit barndomshjem - mest min hund - blev en tervueren, da jeg allerede dengang døjede med min nakke og ryg, og der var stor enighed om jeg ikke magtede en så tung hund, men også at vi ikke ville have noget der lå FOR langt fra. Bacco købte vi i en lille by i jylland i hjemmeopdræt. Han døede 5 år gammel - højst sandsynligt af et hjerteanfald eller en hjerneblødning - de glemte simpelthen at obducere ham, men en dyrlæge som undersøgte epilepsi, der senere kontaktede os mente ikke det kunne være det, som havde taget livet af ham.
Nogle år senere fik jeg så endelig svar på hvad min smertende krop fejlede og jeg stod overfor en operation i nakken. Samtidig stod jeg pludselig hjemløs efter tre års endt forhold. Jeg mærkede at psyken dalede meget kraftigt og pludseligt men fighter som jeg er, besluttede jeg da bare at der skulle være en gave at komme ud til på den anden side - den dag i dag er jeg ikke i tvivl om at Quinzy reddede mit liv. Jeg var så glad for Bacco og hans temperament at jeg kontaktede den kennel der havde hanhunden der var blevet brugt og de havde tilfældigvis hvalpe på en efterkommer af denne, der var afdød i mellemtiden. Jeg kendte ikke meget til kennelerne DK, og jeg slog til selvom flyttehjemmefra dagen var på min operationsdag. De lovede jo at passe godt på min dreng og træne ham og hvad ved jeg. Jeg hentede ham 1½ måned ca. efter de fyldte 8 uger, og det er nok egentligt det jeg har fortrudt allermest ved valg af sted, for bortset far hans angst, der allerede var vældig udpræget da jeg hentede en lille uldtot, lukket inde i et rum med hans bedste ven katten, så har han mange fine talenter og et meget roligt gemyt (udover angst og angstaggressivitet overfor andre hanhunde altså). Jeg fik ham faktisk også afvænnet trods han var meget tilobageholden med andre belgiere, indtil en dag hvor en anden belgierhan fik ham ned med nakken i Søndermarken - og vupti - angst INKLUSIV aggresivitet vendte tilbage
I dag er Quinzy 4½ år. Han har klaret sig godt på udstillinger og er vældig lærenem. Agility måtte vi desværre opgive hurtigt da kombinationen af hans hurtige lemmer og min dårlige krop ikke var nogen succes
I juli måned sidste år flyttede vi til Spanien - en lille by der hedder Albir lidt nord for Alicante - hvor jeg skriver speciale. Vi flyttede egentligt herned med en herre, der havde boet sammen med os de sidste par år i Danmark, men ham måtte vi desværre af med i januar. Til gengæld har Quinzy fået sig en ny ven, i sin 4-års fødselsdagsgave - divaen Daizy, som jeg kalder for en tervueren kat fordi hun - bortset fra hvide poter og hals, har samme farver som hendes storebror. De er - for det meste - vældigt gode venner, så længe hun bare lader prinsen på ærten sove i fred! og han ikke giver hende en pote i hovedet, når han bliver for ivrig )jeg tror bare ikke ret mange belgiere har fattet hvor store de er? Min har i hvert fald ikke).
I December blev "moderen" erklæret pensionist, men specialet skal nu være færdigt alligevel og bagefter så er planen at der skal bruges en del tid på at lære Quinzy nye tricks - han aggerer nemlig servicehund ind imellem - samler ting op og hjælper med at hænge vasketøj op fx.
DERFOR håber jeg at I vil dele, hvis i har gode ideer til tricks man kan lære sin hund, uden det kræver løb og løft fra min side - og meget gerne ting med at hjælpe til i hjemmet i hverdagen, hvad dog ikke er et must - Quinzy vil jo bare gerne bruge krydderen lidt
Bedste hilsner fra Majbrit, Quinniedrengen og tervueren-katten Daizy

 

Hej allesammen

Tja hvad skal jeg skrive? Jeg fik min første Belgier allerede for ca 30 år siden, Elrond van Czanto, nummer 2 var Ketu, den tredie var Fayal som jeg desværre mistede alt for tidligt, og sidst i Januar hentede vi Vagabond hos Rebekka på Lolland. Han er min 4. Belgier og også min sidste i det her liv. Vagabond, kaldenavn Milo, har hurtig knyttet sig til mig og han er meget kærlig og lærenem. Det er kun en enkelt ting som jeg skal arbejde meget med ham, og det er at gå i snor uden at trække så meget. Milo kan med de fleste hunde, tæver og hanner, er meget selskabelig og ekstrem nysgerrig. Milo bor på Fyn sammen med mig og Palle, men da Palle er handikappet, er det udelukkende mig der tager sig af Milo.

mange hilsener
Elisabeth og Milo

 

Hej alle.

Det undrer også mig lidt at der ikke er mere liv herinde. Det er jo en super duper god ide med sådan et forum, hvor vi alle kan udveksle meninger om de super skønne hunde som belgierne jo er.Så nu vil jeg melde mig på banen selv om vi ikke har nogen Belgier. Mit navn er Bernd.Jeg bor på Als med min kone janne og to børn. Linn på 12 og sune på 7. Vi har efter 6 års hunde pause endelig besluttet os for, at få hund igen. og når vi siger hund mener vi selvfølgelig Tervueren. Vi har tidligere haft Tervueren. Han blev 12 år inden han måtte aflives pga sygdom. En super hund med et SUPER SUPER sind. Vi fik så efterfølgende en Islandsk fårehund som desværre kun blev 4 år. Vi regner meget med at der kommer en lille hvalp ind i vores familie i løbet af sommeren. Vi har ihvertfald en mundtlig aftale og venter spændt på at høre nyt. Jeg har for ca 7 år siden været assistent træner for Per q Kristensen som er uddannet hund adfærds terapeut(og som er personlig ven med Roger Abrantes). Jeg er via en kammerat som er hunde fører ved Åbenrå politi jævnligt med til div træninger som figurant. Og så er jeg forresten vokset op med PUDLER. Det var så lidt om mig og mit kendskab til Belgieren og hunde generelt.

Rigtig god påske til alle. Vejret ser jo ud til at blive super godt til lange gå ture med hunden. (Hvor er i heldige jer der har en hund. (Tevueren))

Mange hilsner fra Bernd.

 

Hej allesammen,

En lille præsentation af mig... Jeg er vokset op med Schæferhunde, som blev trænet i politihundeforeningen. Jeg har også haft blandingshunde (jagthunde) samt peruviansk hårløs (meget speciel hund). Da det blev tid til at få "rigtig" hund igen, så faldt valget på en Groenendael, men min daværende samlever ville ikke have en sort hund. Så er det jo skønt, at en Belgier kan fåes i flere farver og hårlængder Så det blev en Tervueren istedet for. En vidunderlig tæve ved navn Leslie´s Fanni, født 1989. Da opdræt også altid har været en stor interesse, så var vejen banet med købet af Fanni. Vi blev så forelskede i racen, at vi overtog en halvvoksen tæve, som skulle omplaceres blot et år efter.
Siden er det gået slag i slag... En Belgier er som chips - man kan ikke nøjes med én
Jeg flyttede fra min samlever i 1995, men først da jeg købte hus i 1999, kunne jeg opfylde mit ønske om en Groenendael. Den skønneste tæve ved navn Belsique´s Koira of Fiona, født 1999. Desværre havde hun epilepsi, så det blev aldrig til avl med hende. Men hun var en fantastisk kollega på mit daværende arbejde som sikkerhedsvagt. Også Fanni var uddannet til dette samt senere min eneste Malinois ved navn Daneskjold Xeni, født 2002.
Idag tæller husstanden 3 Tervueren og 3 Groenendael - alle tæver. Desuden har jeg et par hanhunde udstationeret. Alderen er fra 6 mdr. til 11 år, så der er både pensionister og forhåbentlig kommende avlshunde i huset. Hundene bliver trænet i spor og lydighed samt får mange gode oplevelser, da de følger mig i mine daglige gøremål, kommer med på skovtur, strandtur etc. Udstilling fylder en del, da jeg synes, det er rigtig hyggeligt.
Jeg opdrætter 1-2 kuld hvalpe om året.

Mange hilsner
Karin / Kennel Casfan

 

Hej .
Jeg hedder Susanne warming og bor i det sønderjyske nær Bredebro . I 1993 fik jeg min første Tervueren Rollifs Napoleon . Han blev desværre kørt ned et halv år gammel . I 1994 fik jeg en ny , Rollifs Odyseus , han blev 12 år gammel ( fik en hjerneblødning ) . I 2005 hentede jeg El Rico Marajuyo i Holland ( Tervueren af Groenendal ) . Han er udstyret med Superpower Duracel batterier , de genoplades enda ved brug . Er blevet spurt om han er en damp Belgier , men nej det er han ikke . Han vil bare ikke gå glip noget nu er af sted , sove kan man jo derhjemme og han har da ret . www.elrico.dk/. rico-elrico.blogspot.com/

 

Vi er 2 voksne, Finn og Anne, vores to hunde, 2 heste og 3 katte. Vi har begge haft hund fra vi var børn, og vores første fælles hund fik vi i 1983. I 2007 fik vi den første af vores nuværende hunde, Casfan Izira, tervuerentæve.

Da Zira var 2 år fik hendes hundemor, Kaya Deabei, igen hvalpe. Jeg havde tit sagt til Karin (Kennel Casfan), at hvis Kaya fik hvalpe igen, så skulle jeg IKKE se dem, for efter mange og lange diskussioner var Finn og jeg blevet enige om, at vi ikke skulle ha’ 2 hunde. Af mange grunde, men primært fordi jeg (egoistisk) var bange for, at jeg ville miste mit tætte forhold til Zira ... Men så tog jeg jo alligevel på barselsvisit, og i januar 2010 købte vi Casfan Kato Kavil. Zira var blevet steriliseret efter de 2 første løbetider p.g.a. falsk drægtighed og efterfølgende ”hvalpe”, så der ville ikke opstå problemer med at ha’ en halvbror i huset. Vi har ikke fortrudt det et sekund To hunde er mere end dobbelt glæde, både for os og for hundene. De er meget glade for hinanden, leger sammen hver eneste dag, Zira nusser Kato som var han hendes hvalp – vasker ører på ham, fjerner burrer og andet fra ham (Katos pels kan indeholde mange sjove ting ...), og lærer ham uden tvivl mange ting, som hun kan på en helt anden måde end vi ville kunne. Kato gør nu ikke så meget gengæld, han mener tilsyneladende ikke, at rigtige hanhunde er forpligtet til at vaske ører på deres søstre ... Kato er en stor, glad, lige-ud-ad-landevejen-dreng. Han er altid glad, fuld af energi, og lige så kælen som sin søster. De er meget knyttet til hinanden, og de er meget knyttet til os

Vi bor på landet, og hundene er med i alt hvad vi foretager os. Ud over de daglige, hjemlige sysler i hus, have og stald træner jeg med begge hunde i DcH, de lærer sjove tricks og får forskellige opgaver de skal løse, og vi går lange ture hver dag. Da vi kun havde Zira var hun med på arbejde hver dag, nu arbejder jeg hjemme 2 af ugens dage, de andre dage har jeg fri kl. 12, så de har ikke så meget alenetid.


Anne

 

Jeg er vokset op med hunde af alle slags. Mødte min mand da jeg var 14 og han var 15. vi gik begge tur med familiens hunde og blev venner. .
Efter at have taget en ½ uddannelse som veterinærsygeplejerske - vendte jeg hjem, blev som 18 årig forlovet med hundeluftervennen og var også tovlig nok til senere at gifte mig med ham. Vi har nu boet sammen i 37 år.

Selvfølgelig skulle vi have hund - vi fik en dejlig schæfer/collie - Chien, som blev 12 år. Han måtte desværre aflives grundet kræft i næsen. Vi havde i mellemtiden nået at få en datter, der var 9 år da Chien døde. Der skulle ingen ny hund ind -BASTA, jeg var lige blevet optaget på Uni. og skulle læse psykologi, men så... blev jeg gravid - bye bye Uni

En bekendt fra politiet kontaktede mig - han mente bestemt, jeg trængte til en ny hund. De havde indleveret en Schæfer/howawart på internat - ca. 6 mrd. gammel. Jeg blev "opfordret" til at tage et kig. Pyha - baby og ny hund - det ville da aldrig gå godt. Men mand og barn syntes det var en strålende ide. Vi kom - vi så - hun sejrede. Hendes navn blev Jamil - som på arabisk betyder smuk. Hun var et lille mishandlet væsen - som vi brugte meget tid og kærlighed på at få stabiliseret, men vi fik jordens dejligste hund.
Jamil måtte aflives da hun blev 13 år - hun fik voldsomme hormonforstyrrelser og efterfølgende kræft i livmoderen.
Nu skulle det altså være slut med hunde. Men men - på min søns konfirmationsdag under en rygepause, kom en hundelufter forbi. Med hende den smukkeste hund jeg indtil da havde set. Den måtte jeg jo hilse på . Det var selvfølgelig en Tervueren.

2 måneder efter havde vi læst en masse om Belgiere, fundet et sted med hvalpe og kørte op og så dem.
Så havde vi fået Nova - "min stjerne". (nu 9 år)
Vi har trænet agility, lydighed - spor - You name it. Hun elsker at arbejde og er superlærenem.
Egentlig har jeg aldrig påtænkt at få to hunde, men tanken om at trække hvalpe på Nova spirede - sådan mødte vi Rebekka. Hun var medejer af den skønneste hanhund Yvor - og jeg ville have elsket at få en hvalp fra ham og Nova. Desværre - eller rettere heldigvis lykkedes parringen ikke, for det viste sig senere at Nova har epilepsi.

I stedet fik vi så Madonna/Chevy "min sol" (nu 3 år) fra Rebekka. Navnet blev fundet ved en SMS runde mellem ca. 50 unge i Næstved - der kom med forslag til nyt navn til "Madonna". De mange unge der kommer i vores hjem, mener at de også delvis har hund Chevy Nova er en bil, de fleste af "vores" knægte er biltossede, der var uafhængig af hinanden 7 forslag om Chevy. Chevy har ikke trænet agility, men lydighed, spor og hvad vi ellers finder på.

Vi er meget ude i naturen og har altid vores hunde med - jeg kan slet ikke forestille mig livet uden dem. Det er mig der træner hundene. Jeg er mellemleder i det offentlige og har en hektisk hverdag. Tiden med hundene er mit frirum, det er min "medicin".

Jeg har taget Schæferhundeklubbens træneruddannelse - og trænet klikker hos Ismael De Voss. Intresserer mig meget for adfærd - signaler - hundesprog m.v. Ud over vores fritidsinteresse som amatørornitologer er jeg også vild med Ulve. Jeg elsker at lære nyt både om hunde som helhed - men får også et hjerte så let som en sommerfugl, når jeg lærer noget nyt omkring mig selv og mit samspil med mine/vores hunde.

 

Hej-hej
Jamen, så vil jeg hoppe med på vognen og skrive en lille intro her også...
Jeg hedder Rebekka Stewart, for år tilbage Charlotte (Rebekka) Stewart. Jeg fik øje på racen, Belgisk Hyrdehund i 1994 og fik mulighed for at købe min første Tervueren i 1996. Han blev hurtigt fulgt af flere, da jeg tidligt vidste, at jeg gerne ville opdrætte racen. I 2002 købte jeg min første Groenendael, og i dag opdrætter jeg (og min søde mand Bøje, som kom til i 2007) både Groenendael og Tervueren.

Jeg har altid fundet ulveadfærd/hundeadfærd enormt interessant og læste fra min første tid som hundeejer masser af bøger om adfærd.
I 2001-3 tog jeg en 2-årig uddannelse som hundeadfærdsinstruktør ved Nordjyllands Dyreadfærdsklinik v. Vibeke Reese. Et spændende forløb, som har betydet, at jeg har fået detaljerne på plads omkring de emner, som jeg gerne ville vide mere om.
Jeg er uddannet hvalpementaltester, hvilket er et spændende område, når vi taler hund og ikke mindst, når man opdrætter. Fascinerende at man kan se (teste sig til) på en hvalp på 7 uger næsten nøjagtigt, hvordan den bliver som voksen hund.

Jeg er også uddannet som underviser i Dansk Kennel Klub ang. ”Før du køber hund”, som er kendskab til de forskellige hundegrupper og typer, deres adfærd, behov og funktion.
Jeg har taget en halv uddannelse som Unghunde-mentalbeskriver samt Dansk Kennel Klubs opdrætter uddannelse og i den forløbne weekend også opfølgeren, således at jeg nu også opfylder fødevareministeriets krav til erhvervsmæssigt hundehold, også kaldet hundeholderuddannelsen. Vores hundehold er for lille i omfang til, at det går ind under definitionen ”erhvervsmæssigt”, men viden kan man aldrig få for meget af.

Jeg går 100% ind for de Belgiske Hyrdehunde. Synes helt enkelt de er verdens bedste hunde – hvis man er til kvikke, smukke, sunde turbomodeller og kan lide at være aktiv med sin hund.

 

Hej Alle

Ja, det tog jo lidt tid at komme på denne liste. Vores pc ville bare ikke som vi ville , men nu er vi på og vil gerne præsenterer os.

Jeg hedder Kirsten og min mand hedder Torben. Tilsammen er vi Kennel Juraso. Vi har haft Tervueren siden 2003. Vi bor i en lille landsby, kaldet Jernved ca. 9 km. fra Ribe. Jeg er bygningsmaler og Torben er VVS og Blikkenslager.
Vores lille hobby opdræt består af 4 Tervueren, 2 hanner, KenzoFridaBandit (Kenzo), Voodoo Deabei (Voodoo). 2 tæver
Woodshines Umbriel (Diba) og Altariel Calaina (Kiwie).
Vi har haft 2 kuld hvalpe. Det første kuld blev født d. 9-8-2006 med Kenzo (far) og Diba (mor) og det seneste kuld blev født d.24-3-2009 med Kenzo (far) og Kiwie (mor).
Vi har valg at lave et kuld mere i år med Kenzo og Kiwie og beholder en tæve selv .Det bliver Kenzo`s sidste parring, han bliver 8 år.

Det var lidt om os I er velkommen til at klikke ind på vores hjemmeside /www.kennel-juraso.dk

Med venlig hilsen Torben og Kirsten.

Belgiske Hyggehunde og deres mennesker

Vi er en familie på 4, hvor 'børnene' nu er voksne. Vi bor lidt nord for København og har haft hunde i rigtig mange år.

Da børnene var små havde vi en krydsning, Tikki, med mange linjer i sig. Hendes mor lignede en lille Collie, og hendes far var vist nok en New Foundländer – hun var selv en udpræget hyrdehud, sort og med et silkehvidt 'colliebryst'. Hun viste sig desværre at have en sjælden hoftelidelse (ikke dysplasi), men hendes hofteskåle var for store i forhold til hendes lårbensknogler, så hun havde problemer med voldsomme bevægelser, fx ved at lege med store hunde. Og hvalpe måtte hun ikke få.

Vi syntes børnene skulle opleve glæden ved en hundehvalp, og så læste vi os til en 'passende' hund, der skulle være lettere end vores, være en hyrdehund, have en klippe- eller trimmefri pels samt helst være sort. Og sådan fandt vi frem til Groenendael'erne – uden at kende racen ved 'selvsyn'.

Vi fik en tæve, Angela, i 1985, og hun levede til fulde op til sit navn – hun var virkelig en engleblid hund.

Da vores Tikki måtte aflives (på grund af alder), virkede Angela meget ulykkelig, og vi besluttede at anskaffe os endnu en hund, for at Angela ikke skulle være alene. Angela havde været så dejlig, at vi ikke et øjeblik var i tvivl om, at vi skulle have endnu en Groenendael, og vi fik Jakita.

Jakita havde et andet gemyt end Angela, men de fungerede helt fint sammen og var meget sociale over for både dyr og mennesker. Da Angela måtte aflives (også på grund af alder), viste det sig, at Jakita faktisk ikke selv havde lært at være 'social' – men åbenbart bare havde rettet ind efter Angela – og hun fik nogle problemer med at omgås fremmede hunde og mennesker (men var en rigtig dejlig hund 'på hjemmebane'). Jakita så i øvrigt ikke ud til at være ked af at være blevet 'alenehund', og dette i samspil med hendes 'asociale' adfærd gjorde, at vi besluttede, at vi først skulle have en ny hund, når hun ikke var der mere – vi tænkte, at der ellers ville være en risiko for, at hun lærte sine dårlige manerer videre.

I 2009 måtte vi tage afsked med Jakita, og så skulle vi hurtigst muligt have endnu en Groenendael. Vi søgte på nettet og var så heldige, at Team-Ami netop ventede hvalpe, som var 'klar' til sommerferien. Vi havde i mange år haft tæver, og ud fra vores kendskab til Angelas brødre havde vi en opfattelse af, at Groenendael-hanner var noget mere ’besværlige’ end tæverne, så vi ville helst have en tæve igen. 

Men der var kun én tævehvalp i kuldet, Ofelia, og hun var allerede afsat. Men efter snak med Rebekka om, hvad hun lægger vægt på i avlen, sprang vi ud i at få en han Og vi fik dejlige Obama – til daglig kaldet Bobo, delvis opkaldt efter Obamas hund, der hedder Bo.

Bobo er en meget, meget livsglad og livlig hund. Men han er også en bestemt ung herre, som kører i højt gear, hvilket har krævet en del træning, ikke mindst af ’hans mennesker’.

Vi ville gerne igen have to hunde, fordi vi synes, de har sådan en stor glæde også at have en artsfælle, og ikke 'bare' os mennesker. Men vi havde ikke helt mod på at få en yngre hun, som ville give problemer med løbetid i mange år. Løsningen blev, at vi fik Izola som udstationeringshund fra Rebekka, da Bobo var ¾ år og Izola 5 år. Aftalen var så, at Izola skulle have et (sidste) kuld hvalpe og derefter steriliseres, og i løbetid indtil da kom hun 'ned' til Rebekka.

Bobo var allerede fra begyndelsen helt fjollet med Izola, men hun syntes i starten, at Bobo var en irriterende 'møgunge', som hun skulle sætte lidt skik på – hvilket i løbet af meget kort tid lykkedes så godt, at de blev helt uadskillelige. Det har været hårdt for Bobo, når Izola var væk i løbetid, og mens hun her for nylig havde hvalpe. Så gensynsglæden har været stor, når hun er kommet tilbage.

Izola har nu haft sit sidste kuld hvalpe, og hun skal så være hos os 'altid'. Det er ’hendes mennesker’ rigtig glade for – hun er simpelthen en vidunderlig hund. Selv om hun nu er en ærværdig tredjegangs hvalpemor (og nybagt bedstemor), farter hun rundt og leger med Bobo som en fjantet unghund.

Vores nu i alt fire Groenendael’ere har været meget forskellige af temperament, men alle nogle vidunderlige hunde, som man kun kan knuselske J

Vi har her i sommer for første gang haft dem begge med i vores sommerhus langt ude på landet i Vendsyssel og var lidt spændte på, hvordan det ville være at have dem til at gå løse rundt – vi bor et godt stykke fra en trafikeret vej, men til gengæld uden nogen former for hegn. Det forløb over al forventning: de blev faktisk hele tiden i nærheden af os. Og selv den mark, vi gik tur på, 'forvildede' de sig – ikke ret tit og ikke ret langt – ud på på egen hånd. Så vi er enige om, at vi har to Belgiske Hyggehunde!  

Hej Med Jer alle herinde. Nogen kender man og nogen kender man ikke. Men måske kommer man til det. Jeg er lige blevet tilmedt her, og nu vil jeg lige skrive lidt.... og måske kommer der højst sansynligt noget pral med . Men man skal jo også komme med de gode nyheder...  Folk som ikke har hunde, mener jo at man er fuldstændig “langt ude”, fordi man gider at stå op hver weekend kl 7... for at bevæge sig ud på Lars tynd....s mark, med morgen hår, og i regnvejr bare for at træne med sin hund. Men det forstår I heldigvis.

Nu har jeg snart haft Tervueren i 3 år.. og tænker tit på hvor skønt det var, at vi valgte denne race. Vi har Bristy fra Kennel Juraso på snart 3 år og Chilli fra Rebekka på snart 2. Med så agtive hunde, er der noget at træne med. men det er kun skønt.

Og nu kommer jeg med mit pral .. Nu har jeg gået i DCH siden vi fik vores første tervuren Bristy fra kennel Juraso. Vi har i 2011 gået i konkurrence på kreds og landsplan i lydighed i C-klassen.... og som afslutning på dette år, er jeg nødt til STOLT at fortælle, at Bristy, nååårh ja måske også Jeg, har modtaget klubbens vandre pokal som går til “klubbens dygtigste konkurrence hund” . Det var så fedt at modtage denne pokal, så ens arbejde med hunden bare har været en succes. Bristy har dog været temmelig reserveret overfor fremmede figuranter og ville da overhovedet ikke give hals af nogen, når vi skulle lave runderinger.. Og det var 20 point man mister der. Men skal da lige love for, at mine frikadelle kan gøre en forskel. Nu kan hun give hals som en gal, ved alle figurenter..... dog går hun stadig i en stor bue udenom figurenter med gammeldags regnhatte... men alligevel...for os er det meget stort fremskridt...og Takket være mors frikadeller.

 

Mange hunde hilsner

Fra Charlotte Kløve Fra Randers

 

Hei !

 

Jeg hadde lyst å bli medlem på denne siden.

Jeg bor i Norge, men er opprinnelig fra Hamburg. Så det er ofte veien

min fører gjennom DK :-)

Jeg eier lykkelig eier av Timber, en groenendael hannhund, som er født

i 2005. Alt om han kan leses på siden hans

http://groenendaeltimber.blogspot.com/

 

Spennende å få lit mer insikt i belgere som lever i DK !

 

Hilsen Verena & Timber

 

 

Vi er lige kommet på mailen og er et ældre ægtepar

bosiddende i greve og har haft Tervueren fra Rebekka

i 8 1/2 år og nu efter tervueren er død, fået en milliongevinst

i form af  Grohnendahlen Mischa på udstationering,

fra Rebekka. Mage til hund skal der ledes længe efter.

Allerede fra første dag knyttede hun sig meget tæt til os,

så vi er kisteglade. HUN TRÆDER HELST UDENOM

VANDPYTTERNE, men elsker kødben. 

 

Med venlig hilsen

 

Jørgen og Lis Reinelt
Belsager 75
2670 greve

 

 

 

[Pernille Hinrichsen]

Bare i orden - men er der en grund til at der er nogen på listen som IKKE er videresendt - har vi gjort noget galt ...

... og super gode billeder fra alle Jer der fornylig har lagt ind


Bedste hilsener fra Pernille
Alletidershunde.dk 

---

From: rebekka...@mail.dk
To: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com
Subject: VS: hvem er hvem
Date: Mon, 23 Jan 2012 08:15:17 +0100

[Rebekka Stewart]

Ihh altså, det er bestemt ikke med vilje, hvis jeg har glemt nogle af jer, og det beklager jeg – jeg lægger gerne de bortglemte ind i tråden, hvis I gider sende igen?

Kærlig hilsen

Rebekka

Kennel Team-Ami & Coeur-Ami
Rebekka Stewart & Bøje Pedersen
Maribovej 50, DK-4930 Maribo
Phone: +45 5499 6660 * Mobiles: +45 3020 7956 or 2980 6600
Web: www.team-ami.com * E-mail: team...@mail.dk

---