Vi vil gerne have gode råd

[Jan Jensen]

Vil vil gerne høre om der er nogle i dette forum, der har et godt råd.

 

 Som nogen af jer måske ved, havde vores lille nye  tæve Indy( nu 7,5 måned) en uheldig og ved vi nu dårlig oplevelse her for et par måneder siden.Vi var til udstilling i Varde med hende og ved denne lejlighed snappede hun ud efter dommeren. Hvad vi ikke var klar over den dag, var at hun havde en ca 10 cm. lang stykke træ siddende på tværs i hendes gane. At der var noget galt med hende opdagede vi i løbet af den weekend, og hun blev om mandagen lagt i bedøvelse og fik fjernet pinden. Vi forsatte hvor vi slap med ringtræning og lydighed og alt har været i den bedste orden. Hun stritter lidt imod med at vise tænder, men derudover er hun glad og godt imødekommende til ringtræning og det samme til lydighed. Her hjemme er hun glad og også imødekommende overfor gæster og fremmede, dog er der nogle få undtagelser, men det er ikke noget vi synes er et problem.

 

Så i går var hun lige med kortvarig til et lille teltmarked, netop for at socialisere hende. Men da Jan ville gå med hende og de blev lidt klempt inde og en dame ville klappe hende, snappede hun ud efter hende med lyd på. Vi har snakket om episoden herhjemme og er blevet enige om at Jan nok skulle have opholdt sig lidt længere sammen med Indy i teltet så hun kunne vænne sig til situationen og at I situationen med damen følte Indy sig nok trængt og så bukker en fremmed sig ned over hende og klapper hende. 

 

Vi blev så enige om at jeg skulle køre til ringtrænning i naboklubben i dag for at se hvordan hun ville reagere der. Uheldigvis pga. regnvejret var jeg eneste deltager i dag.

 

 Så snart Indy så ringtræneren( høj mand i regnbukser og sweater ) begyndte hun at gø af ham og vi gik sammen rundt på pladsen indtil hun næsten holdt op. Og så fik hun ros. Og her holdt  ringtræneren og gik væk. Efterfølgende kom to damer og vi stod og snakkede og dem var hun også noget utrygge ved. Men til sidst tog Indy selv kontakt især til den ene.

 

Efterfølgende blev vi enige om at episoden fra udstillingen i Varde måske havde påvirket Indy mere end vi troede.

 

På vejen hjem gik jeg en tur i gågaden og selv om der ikke var mange mennesker, gik hun helt upåvirket af mennesker og andre hunde. Jeg var endda så fræk at jeg ved et tilfælde gav Indy lidt snor og lod hende komme tæt på en dame, så Indy var ved at hoppe op ad hende.  

 

Senere fik vi besøg i dag af min mor og broder, og heller ikke ved denne lejlighed opførte hun sig dårlig.

 

Men selvfølgelig herhjemme og på vores egen trænningsbane, har hun jo Kenzo til at styrke hendes selvtillid og de fleste på trænningsbanen kender hun jo.

 

Hun er tilmeldt til udstilling i Herning, men som det ser ud nu trækker vi hende nok og tager hende med til en gang positiv socialisering.

 

Vi har kigget lidt på DKK' s hjemmeside, er der nogen der ved om vi kan deltage udenfor konkurrence og bedømmelse, så hun kommer til en dommer og bliver belønnet med en gang godbidder. 

 

Er der nogen med gode råd, vil vi gerne høre fra jer.

 

Hilsen Stine og Jan         

[Tonie Brabrand]

Hvor er det synd for jer og Indy, at I har haft sådan nogle dårlige oplevelser.

Som jeg læser det, kan der være en meget god forklaring på dem alle - men desværre kan vi ikke se ind i vores hundes hoveder.

 

Vi oplever vist alle, at vores hunde ind i mellem reagerer uventet.

Vores Nova er rigtig glad for alle mennesker, og så pludselig ud af "intet" - kan hun vise tænder. D.v.s efterfølgende har det som regel været "noget", personen har ikke givet Nova tid til at forberede sig på, at de eks. bukker sig over hende - og hun føler sig klemt.

Chevy har altid været en forsigtig hund, folk skal lade hende snuse til sig, de skal ikke begynde at klappe hende før hun er parat. Hvis de overholder disse regler, så er hun det sødeste og kærligste væsen på jorden.  Selvfølgelig skal hundene socialiseres, og det er vigtig, at tage dem med i forskellige scenarier - men jeg tror det vigtigste er at kigge på hunden, og se hvor den føler sig tryg. Nova kan fungere i en tæt pakket togvogn, mens Chevy gerne vil have ca. 1 m. åndehul.

 

Jeg er sikker på, at jeres ringtræner har sendt nogle signaler som Indy har tolket på sin måde - vi er jo ikke så kvikke som hundene til at læse mennesker.

Hvis I går i en god klub, så kunne I måske lave nogle prøve at lade jeres klubkammerater agere dommere.

Vi har udnyttet venner, bekendte, træningskammerater på det groveste, hvis vi har haft udfordringer - og det har givet pote.

Jeg har også selv gjort rigtig meget ud af at lære hundene at der trækkes i deres lemmer, at de skal vise tænder og ører, det har også hjulpet os gevaldigt hos dyrlægen.

 

De situationer som I beskriver - indeholder trods alt alle udfordringer, som jeg er sikker på at mine hunde også kunne have reageret på, under de rette omstændigheder.

 

Håber på det bedste for jer - er sikker på, at Indy er en rigtig dejig og sød hund, og hvis I hjælper hende på hendes præmisser, skal hun nok fortsat udvikle sig i den rigtige retning.

 

Bedste hilsner

Tonie

From: Jan Jensen

Sent: Sunday, October 20, 2013 8:51 PM

To: venner-af-de-belgiske...@googlegroups.com

Subject: Vi vil gerne have gode råd

--
Du har modtaget denne besked, fordi du er tilmeldt gruppen "Venner af de Belgiske Hyrdehunde i Danmark" i Google Grupper.
Hvis du vil opsige dit abonnement på denne gruppe og ikke længere modtage e-mails fra gruppen, skal du sende en e-mail til venner-af-de-belgiske-hyrde...@googlegroups.com.
Find flere valgmuligheder på https://groups.google.com/groups/opt_out.

[Jan Jensen]

Hej Tonie

 

Tak for udmeldingen, det er dejlig at høre at dine hunde også reagere i nogle situationer. Vi har snakket meget om det her hjemme.Og det er helt sikkert noget med en masse socialisering at gøre og at hendes selvtillid ligger i vores ældre hunds (Kenzo ) hale. Der er jo ikke noget galt herhjemme, hvor hun er sååååå sød og vi kan gøre alt ved hende. også vores datters veninde som var på besøg her i ferien kunne mosle hende.

 

Jeg tror vi er lidt forkælede med Kenzo som vi jo sammenligner hende med.Kenzo,det store hyggehoved, har der jo aldrig været problemer med.

 

Og så har jeg det også skidt med at vi har meldt hende til udstilling i Herning og nu må trække hende.Og det er selvfølgelig noget fjat. Men jeg har sådan glædet mig til at vise "prinsessen" frem.        

[Iben Bohr]

Hej Stine & Jan!

Vores Fannie var lidt tilbageholdende da hun var hvalp og unghund; hun brød sig ikke om hvis fremmede gik for hurtigt til hende. Vi brugte meget tid på at have hende med overalt, fra gågader til hundetræning, ringtræning, hundeskove, cafeer osv. Nu er hun fyldt tre, og helt tryg ved stort set alt - vi har netop haft hende med i Italien på smalle klippestier og propfyldte tog; ingen problemer hverken med andre mennesker eller hunde; så Indy skal måske bare vokse sig stor og modig.

Herning eller ej - hun er da en prinsesse :-)

Held og lykke med hende!

Venligst Iben

[Tonie Brabrand]

Faktisk ligner jeres situation vores en hel del.

Nova der bare er så selvsikker, robust og glad for alle. Chevy har jo ikke behøvet klare noget selv.

Hvis hun eks. hører noget i haven, så løber hun ud i køkkenet, hvis Nova ikke følger efter, så begynder hun at bjæffe, hvis det fortsat ikke virker, så kommer hun ind i stuen og nedstirrer Nova indtil hun rejser sig, og går med ud og undersøger det farlige

Jeg så konsekvensen lidt for sent, men jeg så den heldigvis - ikke helt alene, fik hjælp af en meget opmærksom træner. Chevy var slet ikke så selvsikker, som hun burde være.

Så der er brugt meget tid på at opfinde og udføre opgaver, som kunne give Chevy ekstra gode oplevelser.

 

Nova biver hun aldrig, men det skal hun jo heller ikke være. Hun bliver aldrig en allemands hund, hun er lidt mere reserveret - men så elskelig, når hun kender folk. Men det er jo ikke anderledes end vores børn. Den ene har altid kunne placeres hvor som helst i verden, og så landede hun bare det. Der gik aldrig over 1 time, før hun havde fundet nye venner.  Den anden bryder sig bestemt ikke om at være midtpunkt, han kunne ligefrem få feber som lille, hvis vi var fremmede steder, og ham kommer man ikke sådan tæt på, han skal lige tjekke folk ud først.

Så faktisk - når jeg tænker efter, så ligner vores hunde vores børn.

 

I forhold til at tage Indy med til udstillinger, så ved jeg ikke hvordan du fungerer, men hvis du lader den "dårlige" oplevelse bundfælde sig, så kan det let gå galt.

For en del år siden, brød Nova pludselig alt hvad hun hidtil havde stået for, hun løb fra mig på agilitybanen og forfulgte en anden hund. Jeg var rystet - det havde jeg aldrig oplevet, jeg blev også rigtig ked af det.

Vi tog godt nok tilbage til træning, men på et tidspunkt fandt jeg ud af, at oplevelsen på banen havde medført, at jeg ikke længere havde tillid til Nova. Jeg var bange for gentagelse, og det påvirkede i den grad min håndtering af Nova.

Da først jeg havde konstateret at det var mig der skabte problemerne - og ikke Nova, blev det hele meget lettere, og jeg kunne igen nyde at træne hende.

Nova har aldrig gidet andre hunde på træningsbanen, men har heller aldrig forladt mig for ligefrem at opnå en konfrontation. Sådan er det nu igen - men for pokker, hvor kan det være træls, at vi mennesker er udstyret med så autonom en hjerne, og vores hunde er så fantastiske til at afkode alle vores signaler.

 

Så jeg syntes ikke det er noget pjat, at I har trukket hende, jeg forstår det godt  - men der er kun en vej, op på hesten igen, og ikke lade angsten få overtaget.

Derfor skal du selvfølgelig have vist "prinsessen" frem - måske ikke i Herning, men hvis I forsøger at lade personer uden for hustanden håndterer hende på en positiv måde, så er jeg sikker på, at I snart er på banen igen.

Det vigtigste er at holde øje med hendes signaler, hvornår føler hun sig presset, hvad kan hun ikke lide o.s.v.

Jeg glæder mig til at læse resultatet af jeres første udstilling.