Kære Karina, Peder og Ellen.
Hvor er det dejligt at høre fra jer. Nu vil jeg prøve at fortælle lidt om, hvad jeg sådan går og gør her i det nordvestjyske……………hvor det altid blæser, så træerne er helt skæve.
Jeg har det godt, har et godt helbred. Af og til må jeg spørge: hvor længe kan det her blive ved? Jeg cykler/ går hver dag nogle gode ture, og indtil for få dage siden har jeg badet i fjorden fra fri strand (Limfjorden). Nu er det blevet for
koldt, både luft og vand. (Jeg er ikke vinterbader!)
For 1 1/2 år siden døde min mand af nyresvigt, så jeg har skullet finde ud af alene-tilværelsen, synes det er gået ret godt, og jeg er da taknemlig for, at vi fik så mange år sammen
(57 år).
Mine to børn bor i henholdsvis Skals ved Viborg (datter, yngst af de to) og Aarhus, søn. Sidstnævnte har to børn, som jeg nyder at være farmor til ( de er nu 13 og 15 år). Som så mange steder i dette land er de delebørn, da forældrene bor hver
for sig i Aarhus.
Jeg har en del frivilligt arbejde, mest i den nærliggende by (Struer), hvor jeg synger m m sammen med demente i et daghjem/en Cafe. Her i vores lille by deltager jeg også i forskellige arrangementer, finder dem der er bedst for mig, er på den
måde ret social.
Og så har jeg en dejlig familie. Engang var vi 8 søskende i mit barndomshjem. Nu er vi kun to tilbage, jeg har en bror i Horsens, 89 år, still going strong. I august døde min ældste bror(97år!).
Jeg er stadigvæk ansat som kirkesanger i vores to kirker. Jeg har en sød kollega der, det er godt at deles om det, jeg har første halvdel af måneden og hun den sidste. Jeg er meget glad for det lille arbejde, tager glad af sted og kommer glad
hjem igen. Jeg ved ikke hvor meget I husker fra dengang, men jeg har altid været glad for at synge. Jeg har besøgt Karina i Kolding denne sommer, det var altså hyggeligt. Vi fik selvfølgelig megen snak om gymnasietiden, det var jo også en skøn tid.
Og Peder, jeg giver dig ret: Bornholm er så dejlig. Jeg har gode venner i Nexø.
Det var lidt her fra mig. Kan I nu have det godt.
Kærlige hilsener
Karen. 🎼 💐
G til