Til Kells efterladte. Tak fordi
jeg - - på afstand - - kunne være med til at sige et sidste farvel til
Kell - - min gamle studenterkammerat. Jeg kendte ikke meget til
Kell, da vi gik i Folkeskolen. Som et år ældre end Kell, lagde vi piger
mere mærke til de drenge, der gik i de ældre klasser Men - - som indfødt
Middelfarter kendte man jo mere eller mindre til hinanden, - - ligesom vores
forældre gjorde dette. Min far Joachim Gram var lærer på den
eneste folkeskole der eksisterede i Middelfart, - - nuværende Vestre
Skole. – Senere kom han til Østre Skole og derudover var han kendt som
stifter af - - og dirigent for Sangkoret Skjold .Min mor Margrethe Gram
var såkaldt hjemmegående - - som de fleste mødre dengang. Kell
og jeg kom begge på Fredericia gymnasium samme år. Kell på den
matematiske linie, og jeg på den nysproglige. Som Middelfartere cyklede vi
en lille flok sammen hver dag til gymnasiet i Fredericia - - og retur om
eftermiddagen. Om vinteren - - - men kun når der var enten hundekoldt
eller lå tyk sne - - tog vi toget og spadserede den lange vej fra Fredericia
Banegård til gymnasiet på 6. Julivej. Her fik vi så snakket på
kryds og tværs, - - men det var ofte drenge og piger for sig, - - og der opstod
ikke nære følelser mellem nogen af os !!! I gymnasietiden var
det også mest drengene ( fra begge linier)der foretog sig noget sammen, idet der
kun var 4 drenge på den nysproglige linie, - - og 4 piger på den matematiske. Vi
var dog sammen på udflugter og exkursioner, til skolefester,
udenlandsrejser samt til årets Gymnasierevy. Jeg husker Kell som den
flittige, lune og ansolut pæne dreng samt hans hårfarve og lyst til at
debattere !! Mødtes vi på “strøget” i Middelfart fik vi
os altid en god snak, og jeg har også været flere gange i hans hjem og mødt hans
søskende. MEN - - efter studentertiden spredtes vi jo i alle
retninger - - - og desuden stemmer min hukommelse ikke længere helt
overens med andres !!! Kell var medopretter af “studenter 1955
“ og trofast til både at være medarrangør som deltager, når vi traf
hinanden - - først med 10 års mellemrum, - senere med 5 års
mellemrum. Kell var også med til at få vores sidste møde
= 65 års jubilæum igangsat. Dette nåde han desværre ikke
! Vi var ikke mere end 8 deltagere, men havde en hyggelig dag , hvor vi fik
vendt de mange minder fra ungdomstiden, - - lærerne, – pensummet, og de
gamle gymnasievenner, - - herunder også Kell. At ovevære Kells
bisættelse satte mange minder igang. Gode minder, der ikke er gået i
glemmebogen. Jeg selv blev lærer i
Folkeskolen, - - blev gift og fik 3 døtre, - - senere skilt og gift igen.
Indtil sidste år har jeg bevaret en tæt kontakt til Middelfart og haft sommerhus
på Skrillinge Strand. Jeg har mistet en datter på 27 , – (selvmord)
-børnenes far og den gode mand jeg fandt sammen med fra 1997 til
2007. Begge af kræft ! Sådan er livet , - - og vi
bør og skal alle være taknemmelige for, at vi hver dag stadigvæk kan slå øjnene
op, nyde fuglesangen, en barnelatter, vejrets skiften, familie og venner og
vores mange minder. Jeg vil slutte af med at ønske
alt godt for Kells familie. Han lever videre i hjerterne og
minderne.
Mange venlige hilsener, KARINA
GRAM. KOLDING