Dorte og Nils Kærn
unread,May 31, 2016, 8:04:19 AM5/31/16Sign in to reply to author
Sign in to forward
You do not have permission to delete messages in this group
Either email addresses are anonymous for this group or you need the view member email addresses permission to view the original message
to stud...@googlegroups.com
Hej Flemming,
Skriblede i april nogle kommentarer ned efter meningsudvekslingen ifm din
mail 16.04 med linket til ”Top song in Australia, "the Song we have all been
waiting to hear" ” – lad dette, efter et genhør, være mit renskrevne
supplerende indlæg:
Vi, her i DK, tror jeg, ved godt hvad jihadisme/islamisme er og står for,
men du burde på de forriges indlæg kunne se at dit australske antijihad
budskab let opfattes som generelt antimuslimsk, sågar racistisk. Med et så
hadsk modsvar bidrager den til at forfejle muligheden for at inddæmme den
radikaliserende eller radikaliserede islamisme; fremmer ikke et opgør med
dette misbrug af religion. Problemet er ikke så enkelt jvf den igangværende
”Franske strid om radikalisering af islam eller islamisering af radikalitet”
(Kr.Dagblad 16/4/16). Meget apropos viste DR2 27/4/16 det franske drama fra
i år ’Forlad mig ikke’ (Ne m’abandonne pas), en meget fin film, synes vi her
i huset, om en radikaliseret ungdom.
Kære Flemming, vi er vist alle meget bekymrede over dette islamistiske
misfoster af en religionsforståelse, men husk også på at en betydelig del af
rekrutteringen foregår i de vestlige demokratiske samfund. Det er
rædselsvækkende ufatteligt at noget moderne menneske kan forestille sig at
kunne finde lykken i en nærmest gammeltestamentelig samfundsorden baseret på
sharia: Prøv at se den skræmmende film ’The stoning of Soraya M’ (Netflix
og anmeldt i Information 23.10.09). Har ikke læst bogen, men Karen Jespersen
og Ralf Pittelkow hører normalt ikke til de mest nuancerende debattører i
DK.
I øvrigt Flemming, Jeres antijihad sang udspiller sig i et Australien, der
har et noget betændt-betænkeligt forhold til og håndtering af
flygtningesituationen jvf også Bentes bemærkning; DK og EU er dog heller
ikke de smukkeste foregangsbilleder for samme.
Prøv Flemming at lyt, se og læs de nævnte referencer.
God sommer, nej det er jo snart vinter hos Jer,
Nils Kærn