For ikke at tale om alle dem, aussierne sendte til havs igen i deres mere eller mindre usle fartøjer til druknedøden eller koncentrationslejrene på fjerne øer.
Jeg gad vist om behandlingen af dem, der slap i land har været særlig human. Mon de bor i telte i lejre som her?
Mon de nogensinde får set deres familie igen? I bedste fald vil deres børn da genkende dem? Udsættes de for meningsløse prøver på kendskab til landets historie, som jo ikke altid har været glorværdig.
Det er ufatteligt, at fremmede ikke er en kærkommen ressource for et land.
Med mange venlige tanker og hilsener
Finn