Naturvin på Den Vandrette / Generalforsamling på Gasværksvejens Skole

14 views
Skip to first unread message

Slow Food CPH

unread,
Feb 5, 2014, 6:14:33 AM2/5/14
to slowfoodc...@googlegroups.com
Kære medlemmer af Slow Food og abonnenter på mailinglisten!

Så er vi klar med de næste arrangementer i Slow Food - en naturvinssmagning på vinbaren Den Vandrette og den årlige generalforsamling, som vi denne gang har fået lov at holde på Gasværksvejens skole.

HVORDAN SMAGER NATURVIN - ER DER KLUMPER I VINEN
Med naturvin i glasset er afstanden til vinmarken kortest muligt! Naturvin laves ud fra ideen om at minimere vinproducentens intervention i vinens tilblivelse.Naturvin afspejler derfor altid druens oprindelse og terroir, og omtales også som »autentisk« vin. Naturvinsdebatten er livlig, der er mange holdninger og det må vi høre mere om.

Pontus Elofsson har arbejdet med naturvin længe og er forfatter til bogen På Noma får man vin med klumper i, der udkom forrige efterår på L&R. I en årrækker har Pontus arbejdet som sommelier på Noma. Vi skal møde ham på vinbaren »Den Vandrette« til fyraftensmøde d. 19.februar.

Her skal vi smage ca. 6 forskellige eksempler af vinene og får lidt snacks ind imellem.

HVAD: Naturvin med Pontus Elofsson.
HVOR: Den Vandrette, Havnegade 53A kld., 1058 København K.
HVORNÅR: Onsdag 19. februar 2014, kl. 17.30-19
PRIS: 200 kr. for medlemmer og 250 kr. for ikke-medlemmer af Slow Food-bevægelsen (Prisen dækker smagninger og snack men er ikke en middag)
BEMÆRK: Der er begrænset deltagerantal til dette arrangement
TILMELDING: Senest mandag 18.februar 2014 via billetto.

---------

GENERALFORSAMLING 2014
Det er tid til den årlige generalforsamling i Slow Food Convivium København Nordsjælland. Det foregår onsdag den 5. marts 2014 kl. 17 på Gasværksvejens Skole ikke langt fra hovedbanegården.

Herman Fagerlund, kok og leder af Madskolen Gasværksvej vil fortælle om rbejdet med eleverne, der er med i køkkenet. Om at skabe en skole hvor elever og lærere får et godt, økologisk måltid mad sammen i hverdagen. Gasværksvejens Skole har modtaget Københavns Madhus pris for »Det fuldendte Måltid«. Og det skal vi smage!

Først afholder vi den formelle generalforsamling om hvordan året er gået for Slow Food bevægelsen og hvad vi skal i fremtiden. Vi håber der kommer gode ideer fra medlemmerne til det videre arbejde for god, ren og retfærdig mad.

Program for onsdag 5.marts 2014

  • Kl. 16.45-17 vi mødes på Gasværksvejen skole til generalforsamling med kaffe og kage.
  • Generalforsamling – se dagsorden jf. vedtægterne.
  • Ca. kl. 19 Herman Fagerlund fortæller om Madskolen.
  • Ca. kl. 19.30 Vi nyder økologiske skolemad. Pris for aftensmaden: 100 kr. for medlemmer og 125 for ikke medlemmer. Der er mulighed for at købe drikkevarer – Husk at den skal bestilles på billetto.
  • Kaffe og kage er gratis og du er velkommen til kun at deltage i generalforsamlingen – tilmeld dig gerne via billetto.

Vi i bestyrelsen glæder os til at se så mange som muligt.

Mange hilsner fra bestyrelsen af Slow Food Convivum København-Nordsjælland.

Katrine Klinken, formand for foreningen/conviviumleder, Mogens Bisgaard, næstformand, Mikkel Sander, kasserer, Carsten Lunding, Jannie Vestergaard, Bettina Brønnum Lohse og Erik Larsen.

HVORNÅR: Onsdag 5.marts kl. 16.45/17 -  ca. 20.30
HVOR: Gasværksvej 22 1656 København V
TILMELDING: Senest søndag den 2. marts
PRIS for aftensmad: 100,- for medlemmer 125 kr. for ikke medlemmer. Kaffe og kage er gratis og du er velkommen til kun at deltage i generalforsamlingen. Tilmelding via billetto.

---------

Venlig hilsen

Bestyrelsen for Slow Food København Nordsjælland

Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages