Vin, Køkkenhaver, Kulinarisk Sydfyn og nordisk samarbejde

6 views
Skip to first unread message

Mogens Bisgaard

unread,
May 25, 2011, 6:22:17 AM5/25/11
to Mogens Bisgaard
Kære medlemmer af Slow Food København-Nordsjælland og abonnenter på nyhedsbrevet!

Her er de kommende arrangementer i Slow Food København-Nordsjælland:

NORDISK SAMARBEJDE - SE UDKAST TIL VEDTÆGTER
Den 19. -20. marts i år mødtes repræsentanter fra Slow Food i de nordiske lande i København for at drøfte etableringen af et samarbejde mellem convivierne i Norden. På Københavnermødet nedsatte deltagerne en komite med deltagere fra alle de nordiske lande og fra Slow Food i Italien. Komiteen har finpudset mission, vision og vedtægtsforslag, og det er sendt med en mail til alle conviviumledere i Norden - og alle medlemmer skal have en chance for at se og kommentere udkastet. Dog vil vi gerne have kommentarerne senest 29. maj 2011.
LÆS MERE PÅ: http://www.slowfoodcopenhagen.dk/archives/892

5. JUNI - MØD TO FAGFOLK OG SMAG DANSK VIN
Rundvisning på vinmarker og i produktionslokaler hos Dansk Vincenter i Avedøre v. ønolog og vinmager Anne Juel Christensen. Herefter smagning: Nordlund 2006, Lillelund 2008 og Nordlund 2008 v. Anne Juel Christensen / Mikroklima og marker på Lilleø v. sommelier, restauratør og vinmager Anders Selmer - vi smager på Arwen 2009.
Tilmelding senest 2. juni til kat...@klinken.dk - pris for medlemmer 200,- / pris for ikke-medlemmer 250,-
LÆS MERE PÅ: http://www.slowfoodcopenhagen.dk/archives/881

20. juni - OPLEV SKOLEHAVERNE MIDT I KØBENHAVN
Rundvisning ved daglig leder og formand for Københavns Skolehaver, Camilla Friedrichsen, herefter fællesspisning med råvarer fra Farmers Market, Nørrebro.
Tilmelding senest torsdag d. 16. juni til kat...@klinken.dk - pris for medlemmer 75,- / pris for ikke-medlemmer 100,-
LÆS MERE PÅ: http://www.slowfoodcopenhagen.dk/archives/898  

25-26. juni: KULINARISK SYDFYN
Den sidste weekend i juni afholdes Nordens største fødevaremarked, Kulinarisk Sydfyn. Det er tiende gang markedet afholdes, og denne gang er det flyttet til Svendborg Midtby. Slow Food convivierne i Danmark deltager med en stand med foredrag og smagninger. Kulinarisk Sydfyn er som sædvanlig også en god anledning til at møde Slow Food-medlemmer fra Danmark, Sverige og Tyskland. I år har arrangørerne inviteret vores kontaktpersoner fra Slow Food i Italien til det fælles møde. Hvis du vil være med, så svar på denne mail!
LÆS MERE PÅ: http://www.slowfoodcopenhagen.dk/archives/907  

ØVRIGE ARRANGEMENTER:

BONDENS MARKED - Afholdes på Gisselfeld Kloster den 18.-19. juni 2011 - For udstillerliste, åbningstider mv. se: http://www.bondensmarked.dk/
FARMERS MARKET NØRREBRO - Første markedsdag er 28. maj kl. 11-15. Katrine Klinken - formand for Slow Food København Nordsjælland og formand for Oprør fra Maven - holder åbningstale, og der er musik ved klezmerduoen Zladni Puder. Produkter og producenter: -Bakkegården (frugt, bær & grønt), Malene Aaris (spanske olier), Fisk og Færdigt (frisk fisk), Anette Skoldager (portugiske delikatesser), Real Cider (limonade, juice, ginger beer & cider), Mandlen (mandelprodukter), Hans Bo Larsen (honning), Skoldagergård (uld og skindprodukter).

På bestyrelsens vegne

Mogens Bisgaard
Slow Food København-Nordsjælland
Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages