Efterårets arrangementer: Honning, Den grønne butik, Æblerov ...

6 views
Skip to first unread message

Mogens Bisgaard

unread,
Sep 6, 2011, 8:37:45 AM9/6/11
to slowfoodc...@googlegroups.com
Kære medlemmer af Slow Food og mailinglisteabonnenter -
 
Hermed nyt om efterårets arrangementer i Slow Food København Nordsjælland og resten af Slow Food-verdenen.
 
OBS - TILMELDING SENEST FREDAG: SMAGEN AF HONNING
Mød biavlerne Karin Gutfelt og Torben Overgaard og smag masser af honning. Vi mødes på Bryggeri Skovlyst hvor vi afslutter mødet med en enkel rustik middag og en lokalt brygget øl i Bryggeri Skovlysts restaurant tirsdag 13. september.
HVOR: Bryggeri Skovlyst,  Skovlystvej 2 (for enden af Ravnehusvej), Hareskovby, 3500 Værløse – Gåafstand fra Hareskov Station.
PRIS: 250 kr. for medlemmer, 300 kr. for ikke-medlemmer. Betaling kontant på dagen.
TILMELDING: Senest fredag 9. september til Katrine Klinken, kat...@klinken.dk.
 
 
MEDPRODUCENTER HOS DEN LOKALE!
onsdag 12. oktober fortæller Nikolaj Fridberg-Tobiassen, indehaver af Den grønne Butik i Gentofte om en dagligvarebutik med direkte køb hos små lokale producenter af gode økologiske kolonialvarer, mejeriprodukter, biodynamiske grønsager fra bl.a. Kieselgården og bl.a. kyllinger fra Sødam og Bisserup økologisk laks. Vi spiser en suppe og får en forfriskning sammen.
HVOR: Den Grønne Butik, Brogårdsvej 25 (lige ved Gentofte Station), 2820 Gentofte. Web: dgbutik.dk.
PRIS: 75 kr. og for ikke-medlemmer 95 kr. kontant på dagen.
TILMELDING: Senest mandag 10. oktober til Katrine Klinken, kat...@klinken.dk.
 
 
PÅ ÆBLEROV MED SLOW FOOD OG FORBRUGERRÅDET
Hvorfor er det lettere at få fat i et æble fra Kina end det er at få fat i et fra Kalundborg? Vi tager med Forbrugerrådet på æblerov og undersøger hvilke danske æblesorter, man kan få i supermarkederne, hvilke man ikke kan få - og hvorfor det er sådan. Programmet er under udvikling - men det kommer til at foregå i Cafe Væksthuset på Grønnegårdsvej, lørdag den 15. oktober fra klokken 10.
 
TERRA MADRE DAG
Vi holder i år Terra Madre Dag mandag den 12. december. Vi arbejder på et program!
 
ANDRE CONVIVIER:
 
SLOW FOOD LOLLAND FALSTER I ØKSNEHALLEN 23-25 SEPTEMBER
Slow Food Lolland-Falster er på vej til Øksnehallen i København med Slow Food Cooking traileren fuld af lokale råvarer fra producenter på Lolland-Falster.
 
INTERNATIONALT
 
TERRA MADRE NORWAY
Den 21-23 oktober 2011 afholdes Terra Madre Norway i Aurland, Norge. Hør om Hardanger-cider, tørfisk, ny nordisk mad, nordiske oste og og norsk madhåndværk og mød Slow Food folk fra hele verden. Læs mere på hjemmesiden:
 
 
PROGRAMMET FOR SLOW FOOD SKÅNE NORDØST
24. september: Høstmarked på Sødertorg i Kristianstad
1. oktober: Kursus i mælkesyrning af grøntsager
20. oktober: Oste- og brødsmagning hos Ekströms Cafe i Degeberga
8. november: Mennesket skaber, om GMO hos Genuin Mat i Osby
8. december: Nobelmiddag
10. december: International Terra Madre Dag i Hembygdsparken i Broby
 
SLOW FOOD ALMANAKKEN 2011 ER UDKOMMET
ALmanakken findes kun som pdf-fil og kan findes på nettet på denne adresse:
http://asp-it.secure-zone.net/v2/index.jsp?id=125/340/818&lng=en 
 
ANDRE ARRANGEMENTER
 
OUTSTANDING IN THE FIELD PÅ LILLEØ
Vores medlem Anders Selmer er gæstekok på et "Outstanding in the Field"-arrangement på Lilleø den 16. september. Læs mere og løs billet på hjemmesiden:
 
 

MAD + MEDIER 16-18 september
Et nyt netværk for madkommunikatører i bred forstand vil arbejde for at højne madkommunikationen i Danmark og afholder fra den 16. til den 18. september 2011 en konference med "faglige foredrag, optrin, smagninger, workshops og aktiviteter ved førende eksperter inden for diverse formidlingsdiscipliner, gastronomiske tendenser, medievidenskab, måltidskultur, velsmag og specialprodukter" ... se mere på hjemmesiden:
 
På bestyrelsens vegne
 
Mogens Bisgaard
Slow Food København Nordsjælland
Julius Bloms Gade 3
2200 København N
 
Tlf.: 4055 0804
 
Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages