Kære medlemmer af Slow Food og abonnenter på mailinglisten -
Husk, at Slow Food København Nordsjælland afholder Terra Madre Dag - Slow Foods fødselsdag - den 9. december i Osram-huset, Valhalsgade 4, Nørrebro.
Vi har brug for frivillige til at hjælpe med at lave og sælge kaffe, bage vafler mm. Hvis du kan afse dagen til at være med i Slow Food-arrangementet bag kulisserne, så skriv til
b.l...@gmail.com Terra Madre Dagen foregår klokken 10-15 og der er lagt op til STORE BYTTEDAG. Mød op med køkkenets gode julesager:
Rullepølser, jødekager, rødbeder, konfekt, kirsebærsovs, vanillekranse, rugbrød, asier, agurker, sylte, rødkål, havregrynskugler, pebernødder, leverpostej, klejner, brunkager, sild, kryddersnaps, marmelade og … eneste krav er, at råvarerne skal være good, clean and fair.
Byt og smag - og mød nogle professionelle producenter i julebranchen, som giver smagsprøver på sæsonudbuddet og tilbyder dig at købe med hjem:
Guldberg Slagter kommer med pålæg, Lykkeberg sild kommer med gammeldagsmodnede sild, en af Nørrebros eneste økologiske grønthandlere, Stefano´s Grønne Hjørne kommer med friske råvarer som passer perfekt til julebordet f.eks. danske øko-rødkål!
Endelig kan du være med i Slow Foods konfektkonkurrence, hvor konditor Nikalaos Strangas fra Cakeaway vil være dommer og kåre det bedste stykke konfekt.
HENVENDELSE VEDRØRENDE BYTTEMARKED – AMALIE DYNNES,
mal...@hotmail.comHENVENDELSE VEDR KONFEKTKONKURRENCEN – CARSTEN LUNDING,
carsten...@ofir.dkHENVENDELSE VEDR HJÆLP TIL DAGEN – BETTINA LOHSE,
b.l...@gmail.comSe mere om dagen på Slow Foods hjemmeside:
http://www.slowfoodcopenhagen.dk/arrangementer/terra-madre-dag-9-december-2012-i-osram-huset-pa-norrebro/Se mere om Osram-huset her:
http://kulturogfritid.kk.dk/osramhusetVenlig hilsen
Bestyrelsen for
Slow Food København Nordsjælland