Juridiske Fakultet

[Josefa Palsgrove]

Vrestudenter og forskere jobber med fag som har hy relevans for samfunn og nringsliv. P fakultetet kan du lre om alt fra strafferett til barns rettigheter, kontraktsrett, rettsstat og internasjonalt rettssamarbeid. Vi arbeider ogs med rettslige rammevilkr for teknologiutvikling, nringsvirksomhet og klima- og energiomstilling.

Det juridiske fakultet ved Universitetet i Oslo (UiO) er Norges eldste, strste og hyest rangerte institusjon som tilbyr undervisning i og driver forskning innen rettsvitenskap. Fakultetet har ansvar for det juridiske profesjonsstudiet som utdanner jurister, og som er det juridiske profesjonsstudiet med hyest opptakskrav og ogs blant studiene uansett fag med hyest opptakskrav i landet. I tillegg tilbyr fakultetet ulike mastergrader og studier i tilgrensende fag. Det juridiske fakultet er et av de fire opprinnelige fakultetene ved UiO, opprettet samtidig med universitetet i 1811. Det har faglige og historiske rtter i Det juridiske fakultet ved Kbenhavns Universitet, som det deler mange tradisjoner med. Fakultetet holder til i Universitetsbygningene ved Karl Johans gate og Domus Juridica. Fakultetet ledes av dekan Ragnhild Hennum.

Det juridiske fakultet ble etablert i 1811 som et av de fire opprinnelige fakultetene ved Det Kongelige Frederiks Universitet (Universitetet i Oslo fra 1939). Universitetet var i praksis en norsk viderefring av Danmark-Norges felles universitet, Kbenhavns Universitet, og fulgte fra begynnelsen de studieordningene, reglementene og tradisjonene som gjaldt ved Kbenhavns Universitet. Det juridiske embetsstudiet som ledet til graden cand.jur. ble innfrt ved Kbenhavns Universitet i 1736 og viderefrt p grunnlag av den danske studieordningen ved Det Kongelige Frederiks Universitet.

Fakultetets aktiviteter er spredt. Universitetsbygningene ved Karl Johans gate bestr av tre hovedbygninger: Domus Biblioteca (Vestbygningen), Domus Media (Midtbygningen) og Domus Academica (Urbygningen). Domus Media omfatter foruten deler av Det juridiske fakultet ogs Universitetets Aula, en populr konsertsal og Universitetes samlingssal for spesielle anledninger. Urbygningen fikk sitt navn etter et ur i et av vinduene vendt mot Karl Johans gate; dramatikeren Henrik Ibsen stanset alltid opp foran dette uret for stille sitt eget lommeur p sin daglige spasertur fra hjemmet i Arbins gate til Grand Caf.[2] I Urbygningen finner man Gamle Festsal.

I 2009 startet Det juridiske fakultet prosessen med samle fakultetet i ett bygg p Tullinlkka, og inngikk i 2011 dialog med Entra eiendom om et mulig leieforhold. I mars 2014 fikk Universitetsdirektren fullmakt fra Universitetsstyret til inng leieavtale med Entra.[3] Reguleringsplanen for hele Tullinkvartalet, som den nye bygningen inngr i, ble vedtatt 1. februar 2017.[4] Grunnstenen til bygget ble lagt ned av statsrd Iselin Nyb, rektor Svein Stlen, ordfrer Marianne Borgen og Entras direktr Arve Regland.[5] Bygget ble tatt i bruk til studiestart i januar 2020, og har det offisielle navnet Domus Juridica.[6]

Fakultetsstyret er fakultetets verste organ. Fakultetsstyret fastsetter ml og strategier for forskning, undervisning, formidling, arbeidsmilj og personalpolitikk. Styremedlemmene er valgte, med unntak for to representanter utnevnt av Universitetets rektor og lederen av Juridisk studentutvalg som er medlem ex officio. Fakultetets verste leder er dekanen, som styrer innenfor de rammer Universitetsstyret, rektor og Fakultetsstyret setter. Den administrative ledelsen forests i det daglige av fakultetsdirektren.

Antallet studenter tilknyttet fakultetet har de siste rene frem til 2020 ligget rundt 4200. Det er klart flest studenter p profesjonsstudiet i rettsvitenskap.[7] Juridisk fakultet tilbyr ogs utdannelse innen kriminologi og rettsinformatikk, samt flere masterprogrammer. Ved siden av studiene foregr forskerutdanningen i et ph.d.-program.

Siden 2016 har Albertslund Kommune og lektor Katrine Barnekow Rasmussen fra Det Juridiske Fakultet indget i et forskningsbaseret samarbejde om at implementere en ny tilgang til konflikthndtering i kommunens folkeskoler. Ls mere om samarbejdet med Albertslund Kommune. Du kan ogs lse mere om vores vrige forskningsbaserede samarbejder.

Mlet med konferencen var blandt andet at diskutere nye lsninger for det europiske asylsystem samt styrkelsen af partnerskaber mellem europiske lande, flygtningevrtslande og lande langs centrale migrationsruter.

I det her afsnit af Juristeriet ser vi nrmere p den meget omtalte vildledningsdom mod Danish Crown. En dom der i medierne er blevet udlagt som en klar sejr for klimabevgelsen. Lyt med her eller ls mere nedenfor.

23.6.2024

Niels Bohr Instituttet Hvad begrnser din frihed? Juraens betydning for vores mobilitet

Hvad bestemmer, hvor meget af kloden du kommer til at opleve i din livstid? Engang var vores bevgelsesmuligheder begrnset af geografi og teknologi, mens det i dag i vidt omfang er jura, der bestemmer, hvordan vi m rejse og leve p tvrs af landegrnser. Hr Thomas Gammeltoft-Hansen, professor i mobilitets- og migrationsret, fortlle om nogle af de mder, hvorp mobilitet og jura hnger sammen.

31.5.2024

Jyllands-Posten Juraprofessor: Der skal mange flere penge til at stoppe erhvervslivets brodne kar

Der skal mange flere penge til kontrol, og der skal strammes betydeligt op, hvis samfundet vil den svindel til livs, der foregr i fakturafabrikker og kriminelle netvrk. Professor i konkursret og formand for Konkursrdet Ulrik Rammeskow Bang-Pedersen mener, at der skal tilfres betydeligt flere ressourcer til omrdet, og at der skal strammes op p reglerne.

29.5.2024

Danmarks Radio Advokatundersgelse frikender kommunen efter sager p Borup Skole - men meget er ikke undersgt

I starten af ret vltede det frem med historier i pressen om voldelige episoder og krnkende adfrd blandt elever p Borup Skole i Kge. Nu er Kammeradvokaten frdig med sin undersgelse af, om skolen og kommunen handlede hensigtsmssigt i deres hndtering af sagerne. Selvom advokatundersgelsens konklusioner overordnet er positive, er den ogs meget begrnset og forsynet med mange forbehold, mener professor i forvaltningsret Michael Gtze.

28.5.2024

Dagbladet Information Let bliver det ikke at f Bandidos oplst og mske er der en bedre vej frem

Regeringen vil have Bandidos oplst som forening. Strafferetsprofessor Jrn Vestergaard forklarer, hvad der er op og ned i sagen, og peger p en anden mulig mde at f ram p bandegrupperinger.

27.5.2024

Berlingske Tidende Folkeretsekspert undrer sig over reaktion p ICC-anklager: Israel er blevet advaret igen og igen

D. 24. maj 2024, beordrede ICJ, at Israel skulle standse sin igangvrende offensiv i Rafah, mens ICCs chefanklager, Karim Khan, f dage tidligere, 20. maj, annoncerede sin beslutning om at anmode om arrestordrer mod fem personer involveret i krigen i Israel/Gaza. Nr ICCs chefanklager fremstter alvorlige anklager, br det tages srdeles alvorligt og ikke ses som en anledning til at underminere anklageren eller domstolen, skriver lektor i folkeret Mark Schack i denne kronik.

27.5.2024

Nordjyske Stiftstidende Modstanderne kmper videre, men hvad kan egentlig stoppe omstridt motorvej?

Selvom politikerne formelt har vedtaget den tredje Limfjordsforbindelse, kan forbindelsen teoretisk set stadig bremses. Iflge professor i miljret Peter Pagh kan borgerbevgelsen anlgge sag mod staten med pstand om, at loven er ugyldig og bede retten om, at det har opsttende virkning - alts at forbindelsen ikke m bygges, indtil sagen er afgjort.

23.5.2024

Danmarks Radio 14-rig mistnkt for drab p 15-rig: Sagen kan ende i srligt nvn uden at komme for domstol

Sagen kan ende i Ungdomskriminalitetsnvnet, som vil tage stilling til, hvad der skal ske med den 14-rige. Selvom det kan virke kontroversielt, at s alvorlige sager med brn under 15 r ikke skal forbi en domstol, mener professor emerita Eva Smith, at systemet "fungerer okay".

21.5.2024

Deadline Netanyahu p anklagebnken?

Anklageren fra den internationale straffedomstol nsker Netanyahu og hans forsvarsminister samt tre Hamas-ledere anholdt for anklager om krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Lektor i retsfilosofi Jakob v. H. Holtermann kommenterer sagen i Deadline.

16.5.2024

Fyens Stiftstidende Eksperter om Sandie vs. Langeland Kommune: Mange vil ikke finde sig i, at kommunerne laver fejl p fejl p fejl

Torsdag str Sandie Hansen ansigt til ansigt med Langeland Kommune og Kommunernes Landsforening i retten, der skal tage stilling til, om kommunen skal betale erstatning for at have tvangsanbragt hendes brn. Professor Stine Jrgensen og professor emerita Kirsten Ketscher udtaler sig om en ny tendens til, at borgere gr til domstolene for at f gjort op med kommunernes grove sagsbehandlingsfejl og forkerte afgrelser.

13.5.2024

Berlingske Tidende Der er risici ved kunstig intelligens ved domstolene

I sin handleplan for 2024 har Domstolsstyrelsen sat sig for at gennemfre en rkke forundersgelser af, hvordan kunstig intelligens (AI) kan anvendes i sagsbehandlingen ved retterne. Der er ingen tvivl om, at AI har et stort potentiale for besparelser og effektivisering, skriver professor Mads Bryde Andersen i denne kronik for Berlingske Tidende.

10.5.2024

Brsen Professor: Hele bestyrelsen har ansvar i sag om fyringer og millionbonus i JP-fond

Formanden er i skudlinjen i sagen om Jyllands-Postens Fond, men den vrige del af bestyrelsen har et medansvar. Bestyrelsesmedlemmer er lige i forhold til rettigheder, pligter og ansvar, fastslr professor Rasmus Kristian Feldthusen.

8.5.2024

Danmarks Radio Skal universiteter fordmme Israels krigsfrelse?

Flere studerende har slet lejr ved Kbenhavns Universitet. De studerende skriver, at de blandt andet krver, at universitet "anerkender og fordmme det igangvrende folkedrab i Gaza" og tilslutter sig et akademisk boykot af israelske akademiske institutioner. Lektor i retsfilosofi Jakob v. H. Holtermann kommenterer sagen i P1 Debat.

3a8082e126