Du Er Ikke Alene Tekst

[Solana Axton]

Hvagr denne kampanjen ut p?

Vi nsker n medlemmene som ikke har en sterk relasjon til sin lokalkirke og formidle kunnskap om alt det gode arbeidet kirken driver. Slik vil vi skape stolthet og glede over tilhre kirken. Kirken har hatt og har en avgjrende betydningen for menneskers liv, i glede og i sorg. 50-rsjubileet gir oss en stor mulighet til sammen synliggjre det fantastiske arbeidet som kirken driver i alle lokalsamfunn i bispedmmet vrt. Mlet er at flere ser og opplever hvordan kirken skaper mer himmel p jord.

Kirkevalget er avhengig av at medlemmene opplever at kirken er relevant og viktig. Vi mener at kommunikasjonen i jubileet kan bidra til at flere medlemmer fler glede over tilhre kirken, og dermed bidrar til at flere medlemmer vil stemme ved kirkevalget.

Hva har vi tenkt nr vi utviklet denne kampanjen ?

Vi har tatt utgangspunkt i erfaringer fra Svenska kyrkan med hvordan medlemsgruppen som ikke har en sterk relasjon til kirken tenker og opplever kirken. Temaene hp, fellesskap, nde, helse for sjelen er en respons p medlemmenes behov og livsflelser; ensomhet, framtidsfrykt, motlshet og prestasjonspress. Temaene fest og hytid, lokalkirken i samfunnet og frivillige er valgt etter nsket fra ansatte og frivillige om lfte fram det gode og viktige arbeidet som gjres i kirken.Sprket og illustrasjonene er utformet p bakgrunn av det vi vet fenger den gruppen som ikke er i kirken ofte. Sprket er generelt og krever ingen innsidekunnskap verken om hvordan kirken fungerer eller om sprket som brukes i kirken.

Kampanjens lfte

Siden kirken er en mangfoldig organisasjon kan vi ikke garantere verken at kirken er pen eller inkluderende. Hver menighet har sine kvaliteter. Men lftet Du er ikke alene, er et lfte vi som kirke kan innfri p tre plan, og som relaterer til folks livsflelse i dag:

Praktisk:

Kampanjen bestr av en brosjyre med syv illustrasjoner og tekst, animerte bilder (.gif) til bruk p nett og i sosiale medier og et rammeverk som menighetene kan bruke til synliggjre sin virksomhet i sitt lokalsamfunn. Illustrasjonene finnes ogs som vanlig bildeformat (.jpg) til bruk i trykksaker, og som filmer til bruk p instagram (.mp4). Bispedmmerdet str for utvikling av materiellet, og fellesrd og menigheter kan fritt bruke materiellet lokalt. I tillegg vil det bli skrevet kronikker og leserinnlegg som enkelt kan deles p nett og i lokalavis. Disse vil du finne her: www.kirken.no/borgjubileum

Brn blev mrket for livet, mens omverdenen enten ignorerede, forsvarede eller bagatelliserede det, som Weekendavisen formulerede det sidste fredag. Samme dag spurgte musiker og debattr Henrik Marstal p Facebook, om Sebastian nogensinde kunne spille de to sange live igen. Og dagen efter skrev skuespiller og instruktr Helle Joof et indlg i Berlingske om hele balladen:

Det var en tid, hvor man eksperimenterede meget. Mange agtvrdige, kendte danske skuespillere deltog i sengekantsfilm og alle mulige andre slags blde pornofilm. Det var meget mere almindeligt at eksperimentere med sdan noget. I dag er vi mske mere bonerte. Og det er langt hen ad vejen fint nok, men n ting er, at teenagerne roder rundt med hinanden, s snart der kommer en voksen ind og laver et fysisk overgreb, s holder det ikke. S er det strafbart. Det er ret vigtigt.

Som ung gik Sebastian selv p en kostskole, hvor der var fysisk afstraffelse, spanskrr og bank, s da han hrte om plottet til Du er ikke alene, hvor en gruppe efterskoledrenge toppes med forstanderen, var han helt p. Han ville gerne vre med til at kritisere autoriteter, men han s ikke sig selv som en del af ungdomsoprret.

Sebastian understreger, at han intet vidste om overgreb p brn i forbindelse med de to film, han lavede musik til. Og han hrte heller ikke til de rygter om overgreb, som iflge filmproducer Ib Tardinin allerede dengang florerede i filmmiljet.

Man kan nemt fle sig forkert og alene med alle sine tanker og flelser, men du skal vide, at du ikke er alene. I Danmark er der cirka 122.000 brn fra 0-18 r, der vokser op i familier med alkoholmisbrug.

I Horsens Kommune sknner man, at tallet cirka er 1908 brn, der vokser op i familier med et alkoholmisbrug. Dette dkker udelukkende tallene for familier hvori, der er alkohol. Herudover, er der en del brn og unge, hvis forldre har et problematisk forbrug af enten medicin eller andre rusmidler.

Vi ved, at det kan vre svrt at tale med andre om sine forldre - srligt hvis mor eller far har problemer med rusmidler eller drikker for meget. Du kan ringe eller komme p besg hos os anonymt, hvor du har muligheden for at tale med en af os fra "Du er ikke alene".

Det er ikke mngden af dine forldres indtag af alkohol eller rusmidler, som har betydning for, hvornr du kan sge hjlp. S snart du har en oplevelse af, at forbruget er for meget for dig, har du brug for nogle at tale med det om.

Et anonymt forlb er p 3-5 samtaler, hvor du enten kan komme alene eller tage en ven, mor/far eller bedsteforldre med. Har du brug for yderligere efter de 3-5 samtaler, kan vi i fllesskab tage en beslutning om at indstille dig til et videre forlb.

I gruppen taler vi om de ting, du er optaget af. Vi har nogle temaer, vi snakker om, og der er voksne med i gruppen, som kan sttte og hjlpe. Vi mdes hver onsdag fra kl. 15.30-18.30 og vi slutter altid af med en hyggelig fllesspisning.

Nr et familiemedlem drikker, er hele familien ramt. Det har massive konsekvenser for de brn, som vokser op i en familie, hvor alkoholmisbrug er blevet en del af hverdagen. Hvad gr det ved et barn at skulle navigere i en verden af druk? Hvordan hndterer man livet som voksen, nr man ikke har fet lov til at leve et helt barneliv?

Bogen henvender sig til voksne brn af alkoholikere. Sundhedspersonale, alkoholbehandlere, socialrdgivere og andre, som er i kontakt med personer med alkoholproblemer, vil ogs kunne bruge bogen. Bogen giver viden og forstelse for de sr, som efterlades hos brn og unge, der vokser op med forldre, der drikker, og den kan give ny inspiration til at tage bedre hnd om de voksne brns problemer.

Du er ikke alene er en selvhjlpsbog skrevet til dig, som er vokset op med en mor eller far, der drak. Gennem bogens velser og en bevidsthed om, hvad en alkoholiseret barndom betyder, kan du som voksen gre dig fri af fortidens skygger og turde tro p fremtiden igen.

Brn, som vokser op i familier med misbrug, bliver hverken set, hrt eller fr den omsorg, der er ndvendig for at kunne vokse op som hele mennesker. Det betyder, at de som voksne har massive problemer med deres selvvrd og med relationer til andre mennesker.

Mske har du fet skabt dig en ny familie og mske ogs en god karriere, men barndommens bagage tynger i en grad, s det gr ud over livskvaliteten. Du kmper med lavt selvvrd og en mistro til andre mennesker og til dine egne flelser.

Bogen Du er ikke alene hjlper dig med at finde troen p dig selv, s du kan skabe et godt og trygt liv. Du fr udviklet dit selvvrd og lrer at stte sunde grnser og ge omsorgen og ansvarligheden over for dig selv. Du fr ogs hjlp til, hvordan du hndterer din opvkstfamilie, og hvordan du kan fle dig tryg i dine nrmeste relationer

Sorterer man de opkald, jeg har foretaget i professionel sammenhng den seneste mned, fra, er min opkaldsliste (fra den 12. december, hvor min telefon begynder at tlle, og frem til den 7. januar) et akkurat og rligt portrt af, hvad der p historisk set meget kort tid er sket med brugen af telefonopkaldet.

P de 27 dage har jeg talt (enten i et regulrt opkald eller via FaceTime) med min mor 13 gange. Med min far 14 gange. Med min bedste veninde 12 gange. Med min mormor har jeg talt tre gange, min bror en enkelt gang, imens min sster har fet to opkald, og en elektriker et enkelt.

Men det er en forkert konklusion. For min opkaldsliste er langt fra at kunne vre reprsentativ for mit sociale liv. Variationen i min opkaldslog er lav, fordi jeg er ud af en voksende skare af isr yngre mennesker, som er holdt op med at bruge telefonopkaldet som infrastrukturen i mit sociale liv.

I juni viste en undersgelse fra Danske Medier Research, at de 15-29-rige gennemsnitligt bruger to timer med telefonen om dagen, og det uden at tidsforbruget medregner almindelig telefoni. Til sammenligning bruger de 40-49-rige en enkelt time dagligt, og for de 50-59-rige er tallet 40 minutter.

Den tid bruger vi blandt andet til at skrive beskeder. Inden for det seneste r eller to har jeg fet mindst tre nye bekendtskaber, som jeg er i relativt hyppig kontakt med, men hvis telefonnummer jeg simpelthen ikke har, for jeg har ikke lngere brug for det. Og der er ikke noget, der tyder p, at jeg er alene.

Det, jeg opdager blandt bogreolerne hos Enigma, er, at telefonen er den perfekte sladrehank om ret mange af vores sociale vaner, og hvordan de blev formet. Sprgsmlet er ikke, om noget er forandret, nu hvor telefonen spiller en mindre rolle i vores sociale liv.

Statstelegrafens personale var s begejstrede, da de blev koblet p telefonnettet i 1877, at de afsang Kong Christian stod ved hjen mast og Der er et yndigt land over telefonen til majesttens telegrafpersonale.

Telefonen blev for frste gang prsenteret af opfinderen Alexander Graham Bell p verdensudstillingen i Philadelphia i 1876, og fra begyndelsen blev telefonen mdt med lige dele forventning og forvirring.

Bell selv stillede sig for eksempel efter sigende til rdighed med et tip til telefon-etikette, fordi folk var i tvivl om, hvad man ligesom skulle bne med, nr man frst havde taget telefonen. (Ohj-hj, foreslog han, inspireret af sfart. Det blev ikke en vane, der slog bredt igennem.)

Men mske er det ikke s mrkeligt, at man mdte telefonen med en vis rdvildhed. Telegrafen kunne ogs bruges til at kommunikere p tvrs af rum i nogenlunde realtid, men den var f forundt at bruge, fordi den var dyr og krvede uddannelse i et srligt kodesprog.

Den amerikanske filmforsker Tom Gunning har sagt, at telefonen er s oplagt et dramaturgisk virkemiddel, at filmfolk, forfattere og andre historiefortllere ville have opfundet den i fiktionens verden, hvis ikke den var blevet opfundet i virkeligheden.

3a8082e126