|
TAK på forhånd til de af jer, som er kontaktpersoner for et kor, for hurtig videresendelse af denne mail til alle korets medlemmer!
Kære Korist
Nu er efterårssæsonen
i fuld gang over hele landet – og forhåbentlig har du haft lejlighed til at overveje, hvordan Kor72s efterårstilbud passer ind i kalenderen? Vi har vedhæftet flyeren med alle stævnerne til denne mail, og mere end 1.000 deltagere har allerede meldt sig til
aktiviteterne; der er heldigvis stadig plads til flere.
Tilmeldingen til de sidste stævner er nu åbnet:
Det gælder det traditionsrige samarbejde med DR, hvor julen synges ind i DRs Koncerthus den første søndag i advent med direkte transmission på DRK og dr.dk. Kor72 stiller i lighed med tidligere år med et kor på ca. 300 sangere.
Læs mere og tilmeld dig via hjemmesiden ved at klikke her!
Også tilmeldingen til Askov-stævnet, hvor sangere igennem mange år har brugt årets begyndelse yderst på kanten af stolen i selskab med de dygtigste instruktører, er åben nu. Stævnet kræver hjemmeforberedelse og godt nodekendskab.
Læs om årets instruktør og repertoiret lige her!
Derudover ser vi frem til at indstudere og uropføre Per Drud Nielsens nykomponerede juleværk,
Of a Rose, med sangere i Aalborg, Odense og København sidst i november måned. Vi håber, at værket både i sin helhed, men også de enkelte satser, må finde plads i korenes julerepertoire i mange år fremover. Kom og vær med, når tre garvede
instruktører folder det nye værk ud på stævner, der også har plads til kendte og allerede elskede julesatser.
Læs mere og tilmeld dig straks lige her!
SIDSTE CHANCE:
Hvis du sidder og ærgrer dig over, at du ikke har fået meldt dig til Jazz og pop-stævnet med den inspirerende, tyske instruktør, Bertrand Gröger, i Aarhus – så kan du lige præcis nå det.
Læs mere her og tilmeld dig hellere i dag end i morgen.
HUSK til alle stævner at invitere gode herrestemmer med, så stemmebalancen bliver så god som muligt!
Vi glæder os til at se jer på stævnerne rundt i hele landet,
på gensyn - de bedste hilsner
Kor72
Denne mail udsendes automatisk til alle medlemmer og nyhedsbrevsmodtagere, uanset om du allerede har meldt dig til de stævner, der kunne friste netop dig. Husk, at du altid skal kontrollere, at du modtager kvittering for din tilmelding – har du fået denne,
er din tilmelding korrekt registreret! |