Fwd: [Klimabevægelsen] Invitation: Deltag i vigtig kul-, gas- og olie-divestment kampagne "AnsvarligFremtid"

4 views
Skip to first unread message

Ditlev Nissen

unread,
Aug 7, 2013, 9:00:28 PM8/7/13
to LØS Mailingliste
Her er et forsøg på at få pensionskasserne til at droppe deres investeringer i kul, gas og olie. 
Håber I har haft en god sommer. Hilsen Ditlev

Kære Klimainteresserede

Vi vil opfordre dig til at deltage i divestment-initiativet ‘AnsvarligFremtid’. Læs mere her:


Milliarder af danske pensionskroner er placeret i uetiske og risikable investeringer i kul, gas og olie
- Pensionskassernes massive investeringer i kul, gas og olie er en trussel mod den tryghed og den fremtidssikring, som er det grundlæggende argument for overhovedet at have en pensionsordning.

Vores samlede pensionsopsparinger er så store, at det har reel samfundsmæssig betydning, hvor og hvordan de store beløb er investeret. Det nye initiativ ‘AnsvarligFremtid’ sætter fokus på konkrete måder, de danske pensionsopsparere kan bidrage til at dæmme op for klimakrisen og kul-, gas- og olieselskabernes gamblen med vores allesammens fremtid.  

En helt ny opgørelse fra juli 2013 viser, at pensionskasserne investerer massivt i kul, gas og olie, og at alene de fem største pensions-selskaber – PFA, Danica, NordeaLiv, Pension Danmark og Sampension – samt Unipension har over syv milliarder kroner investeret i kul, olie og gasvirksomheder. (Grafisk illustration kan ses på www.klimabevaegelsen.dk).

Opgørelsen viser, at det er langt mere reglen end undtagelsen, at danske pensionsmidler placeres i kul-, gas- og olie-industrien, som tjener sin penge på produkter, der skaber de klimaforandringer som både forskere og politikere er enige om truer den menneskelige civilisation overalt på kloden. Eksempelvis har hver af pensionsselskaberne Danica, NordeaLiv, Sampension og Unipension aktier i mere end 80 forskellige virksomheder blandt de af verdens 200 virksomheder, som har de største kul-, gas- og oliereserver, og som det er opgjort af NGO-netværket Fossil-Free. (Se gofossilfree.org/companies)

Samtidig er pensionsfondenes investeringer i virksomheder, som producerer vedvarende energi-teknologi baseret på eksempelvis vind- eller solkraft, langt lavere og for mange fondes vedkommende ikke-eksisterende.

Advarsler om risiko
Disse tal vedkommer og bør bekymre os alle. Men særligt pensionsopsparerne har grund til bekymring, eftersom man må gå ud fra, at de ikke kan være interesseret i, at den opsparing, der skulle sikre deres fremtid i alderdommen, er placeret i virksomheder, som indirekte profiterer på at bidrage til den globale opvarmning, klimaforandringer, usikkerhed og uro og i det hele taget alt andet end noget, der ligner en tryg alderdom.

At det haster med at få omstillet vores energiforsyning fra kulstofudledende brændstoffer til vedvarende energi understreges af rapporter fra eksempelvis tænketanken Carbon Tracker Initiative og Det Internationale Energiagentur (IEA), som peger på, at verden kun kan tillade sig at afbrænde omkring 20 procent af de kendte reserver i jorden, hvis vi skal undgå klimakaos.

Desuden har en række banker, herunder den største europæiske bank, HSBC, stillet spørgsmålstegn ved, hvorvidt langsigtede investeringer i kul-, gas- og olievirksomheder er sikre og rentable investeringer i en situation, hvor der nationalt og internationalt er politisk enighed om, at vores energiforsyning fremover skal baseres på CO2-neutrale energikilder, og altså ikke på hverken kul, gas eller olie.

Aktier i kulindustrien kan vise sig at være en meget risikabel investering. Denne vurdering deles af det norske pensionsselskab Storebrand, som for nylig skilte sig af med en række aktiver i kulindustrien. At risikoen er reel er illustreres yderligere ved, at både Verdensbanken og Den Europæiske Investeringbank (EIB) for nylig har besluttet at reducere eller helt at ophøre med at yde lån til opførelse af nye kulkraftværker.

 

Initiativet AnsvarligFremtid arbejder for at få de danske pensionskasser til at investere mere klimavenligt

En mere bæredygtig og klimaansvarlig investeringspolitik har tidligere været foreslået på flere danske pensionskassers generalforsamlinger, men er indtil nu blevet pure afvist. Eftersom pensionskasserne åbentbart ikke – endnu – af egen fri vilje ønsker at flytte deres investeringer i kul, olie og gas, så vil initiativet ‘AnsvarligFremtid’ opfordre pensionsopsparerne selv til vedholdende at presse på for at få ændret denne praksis.

Initiativet benytter følgende fremgangsmåde:

  • Landet over kan medlemmer af pensionsselskaber tilmelde sig til initiativet og blive støtter.
  • Når der er samlet tilstrækkeligt mange støtter inden for et bestemt pensionsselskab, kan de i fællesskab fremsætte forslag til deres pensionskasse om at sælge alle aktier og investeringer i kul-, gas- og olieselskaber.
  • Initiativet vil sende mails ud til alle støtterne, når det er tid til at stemme forslaget igennem.
  • Da det ikke er alle pensionsselskaber, hvor medlemmer kan fremstille og stemme på forslag, vil deres tilmeldinger samtidig fungere som en underskrift i en underskriftindsamling.

Initiativet retter sig også mod studerende eller andre, som (endnu) ikke selv er medlem af en pensionskasse.

Nytter det noget?
Initiativet er en del af det globale initiativ "gofossilfree", men mange tvivler på at vi i Danmark eller at vi som enkeltpersoner kan påvirke udviklingen. Denne tvivl er naturligvis berettiget, men selv præsident Barack Obama nævnte "divestment" i sin netop afholdte klimatale og vores egen danske klimaminister og europæiske klimakommisær presser nu på for, at vi som enkeltpersoner tager handling, så det er enormt vigtigt at vi alle er med til at drive forandringen frem!

Connie Hedegaard: "Hvis et sådant mentalt skifte skal kunne ske, så skal det være via borgernes initiativer og pres - på politikerne, men også på erhvervslivet. Der ligger en enorm magt hos os alle sammen". Dagbladet Information 15. Juni 2013

Martin Lidegaard: "Vi kan ikke hver især ændre verden alene, men verden lader sig heller ikke ændre uden os".
Politiken, kronik, 6. August 2013.


Vi håber meget at du vil deltage i initiativet, og at du vil dele det med andre.

Det tager kun få minutter at deltage i underskriftindsamlingen på ansvarligfremtid.dk/pension

Mere information
Læs mere og deltag i initiativet på: ansvarligfremtid.dk/pension
Del initiativet på Facebook: www.facebook.com/AnsvarligFremtid
Følg initiativet på Twitter: @ansvarlighed
Læs mere om initiativet i denne artikel i Dagbladet Information: Danske Pensionskasser....

AnsvarligFremtid er et selvstændigt initiativ drevet af frivillige kræfter i samarbejde med Klimabevægelsen i Danmark. Initiativet har hentet inspiration fra den globale klimabevægelse 350.org. Initiativet er uafhængigt af økonomiske og partipolitiske interesser.

 

 

 

 



___
Klimabevægelsen i Danmark
in...@klimabevaegelsen.dk
www.klimabevaegelsen.dk / www.klimanetvaerk.dk

Hvis du ikke ønsker at modtage mails fra Klimabevægelsen, send da en mail til:
klimabevaegels...@lists.riseup.net






Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages