Kære alle
Jeg har ikke rigtig fået reageret på sidste måneds kollaps af vores ellers ret fede projekt.
Ærligt har det været et rigtig hårdt slag over næsen og jeg har brugt lidt tid på at overveje hvad pokker der gik galt. Og måske gik der ikke så meget galt, måske er det bare sådan det er og folk vil nogle andre ting.
Det har jeg stor forståelse for omend jeg havde håbet at vi kunne skabe noget fedt sammen.
Men hvor meget forståelse jeg end kan mønstre, så kan jeg ikke se mig fri for at være meget ked af den måde hvorpå folk har forladt projektet. Jeg synes det er pisse hamrende tarveligt at springe fra få dage før et møde som andre har lagt energi i at planlægge, jeg føler mig sgu lidt røvrendt. Jeg synes det havde været fair at møde op og lige give meldingen personligt. I hvert fald når det nu var så tæt på mødet. Det havde både konsekvenser for min egen planlægning og økonomi og ikke mindst for Bjarne som havde forberedt sig på at komme og sagt nej til andre aftaler.
Når det er sagt, så sætter jeg pris på den tid vi har brugt sammen og de ting vi har lært af denne process. Det er helt sikkert vigtigt at gemme det til en anden god gang.
Som jeg har det pt, så er jeg ikke klar på at prøve at starte noget nyt op eller mødes igen med det formål. Det er ikke for at være pigesur, men jeg har mistet lysten og overskuddet samtidig med en ret krævende uddannelse i det mørke Jylland.
Ønsker Jer alt det bedste og håber det lykkes for andre i andre sammenhænge.
Kh Helene