Kristkirkens 100-års-fødselsdag er lige om hjørnet.
I uge 12, den 17.-23. marts, venter en spændende jubilæumsuge med et stort og varieret program, som mange forhåbentligt finder interessant.
I disse dage omdeles en særlig jubilæumsudgave af kirkebladet med gennemgang af kirkens historie og et fyldigt program for jubilæumsugen. Hvis du ikke allerede har fået kirkebladet i din postkasse, kan du hente et eksemplar i våbenhuset eller downloade det her.
Samtidig intensiveres PR-kampagnen på www.kristkirken.dk, på Kristkirkens Sogns facebook-side, og forhåbentlig dukker der også historier op i andre lokale medier.
Du kan allerede nu se en jubilæumsudsendelse, som Canal6000 har optaget i kirken.
Brug for din hjælp
Du må meget gerne hjælpe til med at sprede nyheden om jubilæet i dit netværk, så vi når så bredt ud som muligt.
Der er desuden brug for rigtig mange hjælpende hænder før og under jubilæumsugen. Derfor har jubilæumsudvalget lavet en liste med opgaver, som man kan melde sig på. De fleste opgaver kan løses på 1-2 timer i et godt arbejdsfællesskab.
Så find listen og vælg de opgaver, som du har mulighed for at bidrage med.
Program for jubilæumsugen d. 17.-23. marts 2025
Der er gratis adgang til alle arrangementer i jubilæumsugen, og det er ikke muligt at reservere plads. Kom derfor i god tid. Dørene åbnes en halv time, før arrangementet begynder.
Følg links herunder for at læse beskrivelser af de enkelte programpunkter.
Mandag den 17. marts:
Kl. 19.30-21.00 Åbningskoncert med Michala Petri og Lars Hannibal
Tirsdag den 18. marts:
Kl. 16.00-18.30
Fødselsdagsfest
for hele familien med skattejagt, gaver og meget mere.
Kl. 19.30-21.00 Lad os tale om tro. Vi
får blandt andet besøg af Vlado Lentz, kendt fra tv.
Onsdag den 19. marts:
Kl. 09.00-12.00
Leg
i kirken for småbørn, dagplejere, vuggestuer, børnehaver, hjemmepassere og
plejeforældre. Mød bl.a. ballonklovnen Betty Bomstærk
Kl. 16.00-17.00 Oplev udsigten fra
kirkens tårn
Kl. 16.00-21.00 Kultur i Kirken med
koncerter, fernisering, dans m.m.
Torsdag den 20. marts:
Kl. 14.00-16.00
Fællessang
fra højskolesangbogen ved kirkesanger Gitte Fries og organist Lars E. Christesen
Kl. 16.00-17.00 Oplev udsigten fra
kirkens tårn
Kl. 16.30-18.00 Historisk
foredrag om Kristkirken 1925-2025 v. Egon Engmark, Inger Rask og Michael Lerche
Nygaard
Kl. 19.30-21.00 Hverdagsro
- et stille øjeblik i en travl jubilæumsuge
Fredag den 21. marts:
Kl. 16.00-17.00
Oplev
udsigten fra kirkens tårn
Kl. 19.00-20.30 Lovsangsfest
med Simon Pedersen
Søndag den 23 marts:
Kl. 14.00-15.30
Festgudstjeneste
i Kristkirken
Kl. 15.30-17.30 Reception med
mulighed for at bringe en hilsen
