Brug af klublokalet om tirsdagen

18 views
Skip to first unread message

Thomas Bostrup

unread,
Oct 30, 2020, 11:36:14 AM10/30/20
to kbk-p...@googlegroups.com
Da det ser ud til at der er flere end 10 personer der ønsker at benytte klublokalet om tirsdagen, har bestyrelsen besluttet at regulere brugen af lokalet tirsdag aften for at sikre at forsamlingsforbuddet bliver overholdt. Man er velkommen til frit at benytte klublokalet på andre ugedage.  

For at komme i betragtning til at benytte klublokalet en tirsdag aften, skal man henvende sig til Thomas enten på email (for...@strategispil.dk) eller i tråden i facebookgruppen og oplyse hvem man har planer om at spille med. Deadline er den foregående fredag kl. 12.

Hvis der er flere end 10 personer der ønsker at benytte lokalet en tirsdag, vil der bliver prioriteret ud fra følgende tre kriterier (ikke nødvendigvis i den rækkefølge):
1. Medlemmer af klubben har højere prioritet end ikke-medlemmer  
2. Personer der tidligere er blevet fravalgt til at bruge lokalet en tirsdag har højere prioritet
3. Antallet af personer der kan benytte lokalet maksimeres (inden for grænsen på 10 personer)

Hvis lokalet ikke er fuldt booket fredag kl. 12, fordeles de resterende pladser efter først-til-mølle-princippet derefter.

Mvh
Thomas Bostrup
Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages