LivKom Nyhedsbrev nr. 1, september 2010

1 view
Skip to first unread message

Kirsten Kristensen

unread,
Sep 6, 2010, 6:00:18 PM9/6/10
to IVK-Centret

Kære IVK’ere

 

Hermed det allerførste nyhedsbrev fra LivKom.

Det fejrer vi rigtig meget i LivKom J

 

Nyhedsbrev fra LivKom:

Nogle af jer, som er med i denne googlegruppe, er også medlem af LivKom, og I får det således 2 gange.

For at gøre dette enklere i fremtiden, vil vi oprette jer alle sammen i LivKom, som modtagere af nyhedsbrev.

Dette er uafhængigt af om du er medlem af LivKom.

Hvis du ikke ønsker at blive oprettet i LivKom, beder vi dig give os besked snarest muligt, ved at sende en e-mail til in...@livkom.dk.

 

Medlemskab af LivKom:

Ud over at du fremover bliver modtager af vores nyhedsbrev, inviterer vi dig også til at blive medlem af LivKom (hvis du ikke allerede er det).

Dit medlemskab er højt værdsat støtte til vores arbejde.

Hvis du ønsker at bliver medlem kan du indsætte 100 kr. i kontingent på vores konto 9860-0000231622 i Folkesparekassen.

Du kan også blive medlem ved at give en gave på min. 500 kr., som indsættes på samme konto.

Husk at angive ”navn” + ”kontingent eller gave” på indbetalingen.

 

Som du kan se af de mange tilbud nedenfor, gives der rabat til medlemmer på en lang række arrangementer, så dit medlemskab kan hurtigt være tjent ind igen.

 

Med ønsket om et livsberigende efterår.

 

Kærlig hilsen

Kirsten

 

Fra: Foreningen for Livsberigende Kommunikation [mailto:in...@livkom.dk]
Sendt: 6. september 2010 22:42
Til: kir...@livkom.dk
Emne: 2010-0-09 Nyhedsbrev

 

billed af solsikke

Foreningen Livsberigende Kommunikation - LivKom
Nyhedsbrev nr. 1, september 2010

www.livkom.dk


Kære modtager af LivKom’s nyhedsbrev.
Du modtager dette nyhedsbrev fordi du er medlem af foreningen eller har tilmeldt dig vores nyhedsbrev.

 

Nyt fra foreningen

Vores lokaler i Dronningegården i Odense:

Vi startede vores aktiviteter sidste forår, hvor vi lejede lokaler i Dronningegården i Odense. Disse lokaler har været rammen om mange dejlige møder, øvegrupper, kurser, fester mm. Vi har nydt at have vores eget rum, som vi kunne indrette lige efter vores behov. Vi fejrer det liv, som har været understøttet af disse dejlige lokaler.

Vi har besluttet at sige vores lejemål op, fordi der ikke har været tilstrækkelig indtjening, til at gøre det attraktivt at beholde lokalerne. Derfor har vi netop i dag, søndag den 4. september tømt lokalet. Det var med en vis sørgmodighed at vi, dvs. Birthe, Karsten og Kirsten sagde farvel til Dronningegården efter 1½ år.
Vi fortsætter dog ufortrødent vores arbejde med mange tilbud og aktiviteter i andre lokaler, hvor vi kan leje os ind fra gang til gang. Se mere nedenfor.

 

Kurser og foredrag

Vi har planlagt en lang række kurser og foredrag for efterår og vinter. Her er en kort omtale.
mere på Kalenderen på LivKoms hjemmeside.

 

Der er flere spændende nyheder blandt tilbuddene:

NYT mini-kursus i IVK og Fundraising med Keld Kobborg. To mandag aftner i Odense med start den 20. september 2010.

NYT kursus den 2. oktober 2010 om ”Triade-mediation”, hvor vi inviterer medlemmerne til at være vores prøvekaniner i udviklingen af et nyt kursuskoncept.
Det er helt praktisk træning i en ny spændende ramme. Kom og få en oplevelse. Odense

NYT begynderkursus over to weekender i oktober, samt et fortsætterkursus over to weekender i november-december med Pernille Plantener på AOF i Slagelse. Start den 9. oktober 2010.'

NYT weekendkursus om livsberigende skole/hjem samarbejde, med Pernille og Kirsten. Den 6.-7. november 2010. Odense

NYT er en weekend med fokus på ”IVK og healing af det indre barn”, som finder sted på Rosenlund den 12.-14. november 2010.

 

Der er også gode, gamle kendte tilbud:

Introduktionsaftener, som i dette efterår ligger på tirsdage. Første gang den 14. september 2010. Odense

Øvegruppeaftener med Karin Sonne-Nijhoff Første gang er mandag den 27. september 2010. Odense

En kursusrække på 8 aftener med Morten Heltoft, som starter torsdag den 30. september 2010. Odense

IVK-grundkursus på Brenderup Højskole. Seks dages internatkursus med start søndag den 10. oktober 2010.

Interessegruppe for undervisere mødes første gang onsdag den 13. oktober 2010. Odense

Høst frugterne af depression. Retreat - kursus på Rosenlund den 29.-31. oktober 2010. Karsten og Leena Maija gentager succes’en fra juli måned

 

Kommende nyt kursus i foråret 2011.

Reserver allerede nu dagene 31.3. – 3.4.2010 til et kursus, hvor du kan opleve Gerhard Rothhaupt fra Tyskland. Dagene kommer til at handle om ”Exploring together”. At leve med mindre forsvar og med mere hjerte. Vi glæder os til at præsentere jer for det endelig indhold af dette kursus i det næste nyhedsbrev.

 

Inspiration

Vi har modtaget to inspirerende beretninger:

Fra Pernille Plantener har vi modtaget en beretning om hendes oplevelser på det 6 dages kursus med Miki Kashtan, som fandt sted i slutningen af august 2010. Pernille deler her sin inspiration med os. Læs mere.

Fra Carl Plesner har vi modtaget en beretning om han oplevelser på et kursus i Berlin, som handlede om Restorative Circles ved Dominic Barter. Carl arbejder i konfliktrådet i København, hvor han gør brug af sine færdigheder i konfliktmægling. Læs mere.

 

Konsulentvirksomhed

Kirsten Kristensen har indgået samarbejdsaftale med ”Organisatorisk Kompetence Udvikling” om at stå for træning i konflikthåndtering i forbindelse med en ny akademiuddannelse ”Ledelse i bevægelse”. Vi glæder os meget over de muligheder, som hermed åbnes for at bringe IVK-principper ind i uddannelse af ledere. Ring til Kirsten hvis du er interesseret - tlf. 40350955.

 

Bøger og undervisningsmaterialer

En helt fantastisk bog til forældre:

forside på bogI juni udkom ”Respektfulde forældre, respektfulde børn” af Sura Hart og Victoria Kindle Hodson. Bogen har allerede modtaget stor interesse fra boghandlere og biblioteker. Det glæder vi os over. Bogen har fået disse smukke ord med på vejen:

”Denne usædvanlige bog er det mest dybtgående, jeg nogensinde har set i bestræbelserne på at skabe gensidig respekt mellem forældre og børn. De 7 nøgler giver specifikke, veldokumenterede øvelser og praktiske strategier til at tage fat på udfordringerne i familien.”

Stephen R. Covey, forfatter, 7 gode vaner, og The 7 Habits of Highly Effective Families mm.


”Respekt, integritet, autenticitet og ligeværdighed - denne bog har et fundament af kærlighed til forældre og børn, som sammen med værdierne er livsnerven i al udviklende kontakt. ’Respektfulde forældre, respektfulde børn’ bidrager på en fornyende og kreativ måde til at ændre på de mønstre i familien, som ikke er udviklende. Med vise ord og enkle, tilgængelige øvelser hjælper den forældre til at fokusere og forandre. Anbefales varmt!”

Susanne Broeng, familieterapeut og leder af Kempler Instituttet

Bestil den on-line i bog-shoppen

Hvis du ikke ønsker at modtage flere nyhedsbreve, så send en mail med dit navn og email adresse til foreningen.

solsikke_5cm.dat
image002.jpg
Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages