|
Kære Livkom-venner Du er hermed inviteret til at deltage (næsten gratis) i et 1-dagskursus i IVK-mediation, lørdag d. 2. oktober. Læs nedenstående og ring til Kirsten Kristensen (40 35 09 55) eller Carl Plesner (23 81 70 18), hvis du vil tilmelde dig eller høre mere om kurset :-) Alle medlemmer kan deltage, uanset IVK-niveau.
TRIADE
MEDIATION Lørdag d. 2. oktober 2010, kl. 10:30-16:30 Som noget nyt tilbyder LivKom kurser i den specielt
udviklede mæglingsproces: IVK Triade-mediation. I Triade-metoden er IVK rollespil passet ind i et simpelt, struktureret forløb. Det foregår i tre forskellige positioner/stole, som deltagerne skifter mellem. I to af positionerne indtager man konfliktparternes roller og i den tredje stol sidder man som IVK-mægler. Formålet er, at hver deltager får lejlighed til at ”være” alle parter i en konflikt. Dette giver en dybde i empatien, som ellers kan være svær at nå. Der arbejdes på at integrere 9 centrale IVK-færdigheder, som er centrale, når man ønsker at agere tredje part i en samtale. Hver deltager sætter selv sit udviklingsmål, og der arbejdes med ”bio-feedback”. Dvs. at der i hele processen er indbygget tid til feedback i hver fase af mæglingen. Erfaringerne med netop denne feedback proces er, at den giver et tigerspring fremad i integration af IVK-færdigheder. Processen kan bruges i alle former for konflikter, også vores indre konflikter. Det er en virksom og overskuelig måde at skabe udvikling og forandring i konfliktsituationer. I LivKom er vi et team bestående af ct. Kirsten Kristensen, ct. Karin Sonne-Nijhoff, Carl Plesner og Pernille Plantener, der er i gang med at videreudvikle kursustilbud og forløb i Triade-mediation. Triade-metoden er oprindeligt udviklet af Ike Lasater og John Kinyon og er underbygget af et komplet kursusprogram på engelsk, som vi arbejder på at tilpasse danske forhold. Dette kursus er en slags prøvekørsel eller pilotkursus i udviklingsprocessen. Derfor vil vi meget gerne tilbyde jer at deltage og være en slags prøvekaniner for et helt symbolsk beløb. Tag imod dette tilbud og støt både vores og din egen udviklingsproces J Med venlige hilsner Kirsten, Karin, Carl, og Pernille Sted: Fælleshuset i Bjørnemosen, Bjørnemosevej 273, 5260 Odense S Pris: 75 kr. pr person (inkl. frugt) Undervisere: Kirsten, Carl, og Karin. Pernille er desværre forhindret i at være med denne dag. Medbring: madpakke eller vær med på fællesbestilling af pizza. Tilmelding: send e-mail til in...@livkom.dk Betaling: Overfør beløbet til konto 9860-0000231622 i Folkesparekassen, med angivelse af ”navn” + ”Triade”
|