Inger Christensen It Pdf

[Desmond Hutchins]

Denmde Inger Christensen (1935-2009) beskriver menneskets forbundethed med naturen og samtidig p samfundskritisk vis kredser om vkstens og den teknologiske udviklings indvirkning p mennesket kan nppe vre mere aktuelt end i dag med de stadig mere truende globale kriser. Ogs i dag kan vi ligesom i det drmme om 'En by der er bld som en krop' nr 'Et samfund kan vre s stenet' () og indbyggermassen s benet/at livet er get i chok.'

For mange blev indgangen til 'det' Pia Raugs populre indspilning af sange fra vrket i 1980, der fik mange til at synge med p de tindrende kritiske toner, der bde rummer bekymring og hb i forhold til fremtiden.

Systemdigteren Inger Christensen var allerede en klassiker fr hun dde for ti r siden. "Vi overlever kun fordi vi bruger ord", skrev hun i 'det, og hun holder stadig os andre i live med sine systemer og originale ord fyldt med fornemmelse for sprogets nuancer og klangbunde samtidig med at hun suvernt viser sprogets rolle i vores mde at vre i verden. P samme tid er det som om, at nr man lser 'det' og andre af hendes vigtigste vrker, at man mder en kraft, der er strre end en selv.

Inger Christensen er systemdigteren par excellence og blev i mange r uofficielt nvnt som en seris kandidat til Nobelprisen i litteratur. Med udgivelsen af Verden nsker at se sig selv i 2018 med manuskripter og enkelttekster, som ikke tidligere har vret offentliggjort i bogform, blev der kastet nyt lys over forfatterskabet. Inger Christensens store betydning afspejler sig ogs i, at hun ud over at inspirere yngre digtere, stadig bliver genudgivet og oversat, ligesom der undervises og forskes i forfatterskabet. Ls mere om de vigtigste linjer i artiklen Inger Christensen findes af Erik Skyum-Nielsen.

At lse modernistiske digte bliver notorisk forbundet med noget vanskeligt og ser man p bestsellerlisterne, s er der ganske f modernistiske digtere at finde. Alligevel sker det, at der er digtere, der formr at krydse grnsen fra de snvre akademiske cirkler til den brede offentlighed uden at slkke p den kunstneriske kvalitet.

Inger Christensen viste dog hurtigt sine boglige evner og kom i gymnasiet og lste senere til lrer i Aarhus, hvor hun ogs fulgte naturvidenskabelige forelsninger, og den brede humanistiske dannelse skulle komme til at prge hendes forfatterskab.

En anden markant indflydelse blev kritikeren og digteren Poul Borum, som hun blev gift med i 1959. Via Borum fik hun udvidet sin i forvejen store viden om litteratur og fik en bred introduktion til europisk modernisme.

Borums formidling af modernismen var koncentreret om det centrallyriske jeg og spndingen mellem subjektets sansning og oplsning i sproget. Det er denne forstelse af jeget, der prger Inger Christensens debut med digtsamlingen Lys (1962). Her hedder bningsdigtet ganske passende 'Hvis jeg str' og lyder som flger:

Ser man p frste del af digtet er det helt i trd med den centrallyriske tradition. Der er et jeg i digtet, der str i sneen og sanser verden og oplever tiden. Imidlertid bner digtets afsluttende to linjer for en helt ny fortolkning, der bryder med den centrallyriske omverdensforstelse. Her pointeres nemlig det paradoks, at evigheden, den uafbrudte tid, ndvendigvis m forsts i lyset af den afmlte tid, der udspiller sig gennem jeget. Jeget og evigheden er betinget af hinanden og det, der forener dem, er naturen, sneen, der danner udgangspunkt for observationen. Endnu mangler blot den afgrende filosofiske pointe, at ogs naturen er indlejret i sproget. Forskydningen er imidlertid sket fra et jeg, der oplever udenfor naturen til et jeg, der er blevet en del af naturen.

Af alle Inger Christensens systemorienterede vrker er Sommerfugledalen p n gang det mest klassiske og eksperimenterende. Digtsamlingen udgres af en skaldt sonetkrans, der bestr af fjorten sonetter og en mestersonet, der udspringer af de frste fjorten sonetters begyndelseslinjer. I sig selv er sonetten vel nok en af de mest sofistikerede litterre former, men sonetkransen stiller nrmest uoverstigelige krav til formmssig sammenhng.

Inger Christensens forfatterskab er forholdsvist lille, men imponerende i dets tankemssige tyngde. Der findes rigeligt med akademisk litteratur til dem, der vil lse systemerne op, men den bedste indgang til forfatterskabet er Christensens egne essays samlet i 'Del af labyrinten' (1982) og Hemmelighedstilstanden (2000). Christensen skrev udover essays og digte ogs romaner, skuespil og brnebger

Vil man gerne fres ind i Christensens digteriske univers p en lidt anden mde, s er portrtfilmen 'Cikaderne findes'(1998) af Jytte Rex en god mulighed. Her er hjdepunktet forfatterens egen oplsning af Sommerfugledalen. Her bliver det om noget klart, at ord for Christensen ogs var musik. Se ogs dette videoindslag produceret af Greve Bibliotek p Youtube om Sommerfugledalen samt dette klip, hvor Inger Christensen lser 'Vandtrapper' i Rom.

Vrket Verden nsker at se sig selv fra 2018 viser de omfattende velser, der gik forud for udgivelsen af isr det, Brev i april (1979) og alfabet afslrer vrket et eksperiment med krimigenren, 'Paris par arondissement', som forfatteren arbejdede p i 1970erne, og som efter forarbejderne at dmme ville vre blevet p n gang ekstremt systemisk og originalt. Derudover viser de hidtil utrykte eller i hvert fald vanskeligt opdrivelige prosastykker og radiotekster Inger Christensen som en avanceret europisk intellektuel, der levede med i sin samtid, dens litteratur, videnskab og filosofi. Og endelig fr man indblik i tidlige lyriske tekster, som blev til inden eller sidelbende med hendes to frste samlinger Lys (1962) og Grs (1963).

3a8082e126