Konsonanter

[Nelida]

Detsvenska alfabetet har 20 konsonanter men 18 konsonantljud. Det fr att vissa konsonantljud tecknas med flera bokstver, s som: s, c och z. Konsonantljuden bildas genom att luftstrupen frtrngs eller blockeras i munnen och svalget. Konsonantljuden skiljer sig ven t beroende p om stmbanden vibrerar eller inte. Konsonantljuden p, t och k r tonlsa medan konsonantljuden b, d och g r tonade. Konsonanter kan vara lnga och de kan vara korta. F, l och m r exempel p lnga konsonanter i svenska sprket och r extra viktiga att va p eftersom mnga sprk inte har det. Vlkommen till Majema!

De grundlggande ljuden i svenska sprket kallas vokaler och konsonanter. Det bildas olika typer av sprkljud nr vi ska uttala vokaler eller konsonanter. Nr vi uttalar vokaler kommer luftstrmmen frn halsen och ut genom munnen. Nr det gller konsonanter s bildas ljudet enbart i munnen och med hjlp av bakre delen av tungan. Konsonanter anvnds tillsammans med minst en vokal fr att bilda ett svenskt ord. Konsonanter kan allts inte ensamma bilda ett svenskt ord. Huvudregeln r att man anvnder kort vokal framfr tv konsonanter och lng vokal framfr en konsonant. Det finns sjlvklart undantag som bekrftar regeln, som till exempel: hem och mun.

Konsonanter r allts ett av svenskans sprkljud och tillsammans med vokaler s bildar dessa ljud ord. Svenska sprket har 18 konsonantljud och mnga som lr sig svenska kan ha extra svrt med sj- och tj-ljuden. Det finns ocks konsonanter som uttalas vldigt lika, dr formen, rrelsen, p munnen blir nstan identisk. Hr kommer ngra exempel:

Vill du f fortbildning och inspiration, ta del av f konkreta tips och vningar som du kan testa i klassrummet redan nsta dag eller frdjupa dig i ngot av vra lromedel? Ls mer om och anml dig till vra kostnadsfria webbinarier.

Konsonanter og vokaler bruges bl.a. til at inddele ord i stavelser, s vi kan lse lange eller komplicerede ord. Desuden kan vi, nr vi senere lrer om vokaltrappen og dansk lydsystem, bruge vores viden til at regne ud, hvorfor vi skriver hest, selvom vi siger hst.

I det danske alfabet er der tyve konsonanter. Grunden til, at der er tyve og ikke nitten konsonanter er, at vi ofte glemmer konsonanten W og dermed fr talt en for lidt bde i konsonanter og antal bogstaver i alfabetet.

Nr du ser konsonantkammeraterne sammen, kan du nrmest vre sikker p, at de skal st i samme stavelse, uanset du m dele ordet op i store bidder efter betydning eller i sm bidder af en enkelt konsonant og vokal sammen pr. stavelse.

Endelserne har ikke nogen betydning i sig selv, men fordi de er endelser, kan man give dem deres egen stavelse, ligesom der str -ning, -else, -er, -ede, -te og andre almindelige endelser, nr man slr ord op.

Konsonanter, medlyde, har i sprogvidenskaben to betydninger. I artikulatorisk forstand er konsonanter det samme som kontoider; men ofte bruges betegnelsen snarere funktionelt og refererer da til lydenes rolle i stavelsen. I dansk er kernen i betonede stavelser altid en vokal, aldrig en konsonant. Vokaler kan danne betonede stavelser alene, fx og ; det kan konsonanter pr. definition ikke; de forekommer kun sammen med en vokal. Vokaler er sledes centrale og konsonanter marginale i stavelsen. Approksimanter og halvvokaler som det danske blde d og j er i funktionel betydning konsonanter, selvom de ikke er det i snver artikulatorisk forstand.

Konsonanter klassificeres primrt efter artikulationssted, fx labial, dental, palatal, velr og uvulr, og artikulationsmde, fx klusil, frikativ, nasal, lateral, r-lyd og approksimant. Sekundrt klassificeres de mht. stemthed, aspiration og artikulationsenergi. Se ogs dansk sprog.

Lex.dk er Danmarks nationalleksikon. Sitet er frit tilgngeligt for alle og indeholder opslagsvrkerne Den Store Danske, Trap Danmark og en rkke specialvrker som Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Gyldendals Teaterleksikon, Symbolleksikon og Historien om Brnelitteratur. Lex.dk er med flere end 230.000 artikler og ca. 1,5 mio. mnedlige besg Danmarks strste site for forskningsformidling.

Leksikonets artikler er skrevet af danske forskere og andre fagpersoner, og selvom redaktionen og de fagansvarlige har gjort deres bedste for at sikre njagtigheden og plideligheden af indholdet, kan der vre fejl og mangler. Redaktionen opfordrer brugere, der opdager fejl eller mangler, til at komme med forslag i den enkelte artikel til udbedring af disse.

Indholdet p lex.dk br ikke betragtes som erstatning for specifik, professionel rdgivning af fx juridisk eller medicinsk karakter. Foreningen lex.dk ptager sig intet ansvar for eventuelle skader, tab eller ulemper, der opstr som flge af brugen af informationer p lex.dk.

Lgre lufttryck p hg hjd kan gra det lttare att producera ejektiva konsonantfonem, konsonantljud som uttalas med tillslutna stmband. Drfr frekommer ejektiver i majoriteten av de sprk som talas i vrldens hghjdsomrden. Det hvdar Caleb Everett, antropolog vid University of Miami, USA. I en studie undersker han 567 sprk i jakten p ejektiva konsonanter. Hans slutsats r att dessa r betydligt vanligare p platser belgna 1 500 meter ver havet. Ju hgre hjden r, desto strre blir dessutom sannolikheten fr att sprket ska ha ejektiver. Ett undantag r Tibetplatn dr ejektiverna lyser med sin frnvaro. Det frklarar Caleb Everett med att tibetanerna p ett unikt stt har anpassat sig till miljn och den syrefattiga luften, och drfr andas snabbare n andra hghjdsboende mnniskor i vrlden. Det sgs minska behovet av ejektiver. Caleb Everetts frsk att frklara varfr ejektiva konsonanter r vanligare i vissa miljer har dock ifrgasatts av sprkforskare.

Jeg har lest om reglene for doble konsonanter i Riksmlsforbundets sprkspalte. Men er det ikke ogs en regel som sier at to doble konsonanter etter hverandre ikke er tillatt? Dette kommer etter min mening til anvendelse i sammensatte ord. Dersom man f eks setter sammen ordene samfunn og sikkerhet blir ikke det sammensatte ordet samfunnssikkerhet, men samfunnsikerhet. Tar jeg feil?

For konsonanter mellem to vokaler er det hovedreglen at der skrives dobbelt konsonant efter en kort vokal, fx lsse, hallen, bassen, og enkelt konsonant efter en lang vokal, fx lse, halen, basen. Denne regel glder nr vokalen foran konsonanten er trykstrk, samt i sammensatte ord og i visse afledninger.

For konsonanter sidst i et ord eller foran andre konsonanter er det hovedreglen at der skrives enkelt konsonant uanset om den foranstende vokal er lang eller kort, fx lab, las, vrimle, klapre, dtre. Denne regel glder uanset om vokalen foran konsonanten er trykstrk eller ej.

Jentene forteller at de p sosiale medier kan skrive personlig pronomen med bde , d og m p dialekt, men ikke ord som blte konsonanter. Elevenes lrer, Anne Merete Hestad Svenningen, sier hun bruker b, d, g.

Dansk fonologi er det danske sprogs lydsystem og lydinventar. Det ligner de andre nordgermanske sprogs fonologier, men har srlige egenskaber, der adskiller den fra de nrmest beslgtede sprog. For eksempel har dansk fonemisk std og omfattende lenition af lukkelydene /p/, /t/ og /k/, som er hyppigere end i nabosprogene. Bl.a. derfor kan dansk vre svrt at forst for nordmnd og svenskere, ogs selvom de sagtens kan lse dansk.

I distinkt udtale er det muligt at skelne mindst 20 konsonanter i de fleste varianter af dansk, herunder 15 konsonantfonemer og fem allofonisk betingede varianter (her markeret med [kantede parenteser]):[1][2]

[ə] og [ɐ] forekommer kun i tryksvage stavelser. Med undtagelse af [a], [ʌ], [ə] og [ɐ] kan alle vokaler vre enten lange eller korte. Lange vokaler kan have std, hvilket gr det muligt at skelne mellem 30 forskellige vokaler i trykstrke stavelser. Imidlertid er vokallngde og std sandsynligvis karakteristika ved stavelsen frem for ved vokalen.

Disse allofoner kan analyseres som 11 distinkte vokaler, hvor allofonisk variation for det meste afhnger af, om vokalen kommer fr eller efter /r/. Vokalen /ə/ forekommer kun i tryksvage stavelser. Alle andre fonemer kan forekomme bde trykstrkt og tryksvagt.

[a] og [ɑ] er stort set i komplementr fordeling. Imidlertid kan en fortolkning af dem som to fonemer retfrdiggres med henvisning til den uventede lyd i ord som andre [ˈɑndʁɐ] eller anderledes [ˈɑnɐˌleː̩s], samt et stigende antal lneord.[45]

Ord med tryk har n stavelse med hovedtryk, mens resten er tryksvage, og der kan skelnes flere trykgrader. Placeringen af tryk er en fast del af ordet, men nogle ord har bestemte mnstre for hvordan trykket flytter sig i fx. bjning. Tryk findes aldrig p schwa-vokaler. Tryk kommet fonetisk til udtryk ved hjlp af tonegang, lngde og amplitude.[46]

I modstning til de andre skandinaviske sprog svensk og norsk har dansk ikke tonemer. Std svarer p nogle punkter til tonemer, men udtrykkes p anden mde end med tonegang og er distribueret anderledes. I et antal ord med tryk p sidste stavelse kan lange vokaler og sonoranter udvise std. [48]. Akustisk er vokaler med std ofte lidt kortere[48] og udviser knirkestemme.[49] Std var historisk et redundant aspekt ved tryk p enstavelsesord der havde enten en lang vokal eller en final stemt konsonant. Siden dannelsen af nye enstavelsesord er denne association med enstavelsesord ikke lngere s strk. Nogle andre tendenser inkluderer:

Tonegangen afhnger af en del ting udover at vre med til at markere tryk. Trykgruppen, dvs. en trykstrk stavelse og den efterflgende tryksvage stavelse, udviser bestemte mnstre i forskellige varianter af dansk. Kbenhavnsk nr typisk det laveste punkt p den trykstrke stavelse, mens vestdansk tonegang er hjest p den trykstrke stavelse indenfor en trykgruppe. I ytringer med flere trykgrupper er den overordnede tendens at tonegangen falder nogenlunde jvnt for hver trykgruppe indtil ytringens afslutning. Tonegangens overordnede bevgelse er med til at markere en ytring som fremsttende eller sprgende, og kan bruges til fremhvning.[51]

Nordenvinden og solen kom engang i strid om, hvem af dem der var den strkeste. Da s de en vandringsmand, der kom gende, svbt i en varm kappe. Og de enedes om, at den der frst kunne f kappen af ham skulle anses for den strkeste. Frst tog nordenvinden fat, og han blste og blste, men jo mere han blste, des tttere holdt manden kappen sammen om sig. Til sidst mtte nordenvinden give fortabt. S tog solen fat. Og han skinnede og skinnede, og til sidst fik manden det for varmt og mtte tage kappen af. Da mtte nordenvinden indrmme, at solen var den strkeste af de to.[47]

3a8082e126