Arabisk Musik

[Othon Sdcd]

Denarabiske musik kan opleves som uforstelige ord og falske toner. Andre kan ikke lade vre med at danse og synge med, nr de hrer sange af Amr Diab eller Umm Kulthum. Men hvad er de egentlig for nogle, de skve toner? Hvad er det for nogle instrumenter, der spilles p? Hvad er det for nogle skalaer, og hvor er akkorderne?

Den arabiske musik er farverig, voldsom og p mange mder meget anderledes end den musik, vi er vant til at hre i den vestlige verden. Sangerne synger med flelserne helt oppe i halsen. Melodierne kan synes som endelse tonerkker. Nogle af rytmerne kender vi, andre er ikke helt til at forst. Og s synges og spilles der falsk! Eller sdan kan det mske lyde, for den arabiske musik gr brug af kvarttoner, der sjldent findes i vestlig musik.

I dette emne fr du et indblik i, hvad der foregr, nr arabiske sangere og musikere kaster sig ud i lange tirader, hvorefter publikum pludselig bryder ud i vild jubel. Vi skal ogs stifte bekendtskab med store navne i den arabiske musik. Bde gamle og nulevende. Vi skal se p og lytte til den klassiske og den moderne musik. Og mske lrer du at spille en taqsim (en melodisk improvisation) og synge en mawwal (en traditionel vokalgenre).

Arabisk musik, emedan den r oberoende och mycket levande, har en lng historia av samspel med mnga andra regionala musikaliska stilar och genrer. Det r en blandning av arabernas musik p arabiska halvn och musiken hos alla de folk som tillsammans utgr den arabiska vrlden idag. Dessutom pverkas den och har pverkats av forntida egyptisk, antik grekisk musik, persisk musik, kurdisk musik, assyrisk musik, turkisk musik, indisk musik, berbisk musik, afrikansk musik (swahili) och europeisk musik (flamenco).

Den somaliska muntliga traditionen omfattar en rad dikter och ordsprk, mycket av det gnat t sufihelgon och deras liv. Musiken frekommer i mnga varianter, bland annat i snger fr brllop, krig, lovsng och hyllningar. Arabisk religis musik inkluderar judisk, kristen och islamsk musik.

Arabisk musik, udgr en vsentlig del af det mellemstlige musikomrde, som knyttes sammen af det flles tilhrsforhold til den islamiske religion. Dog er der store regionale forskelle mellem isr den vestlige Maghrebdel (fra Marokko til Egypten), som brer mange trk fra andalusisk musik, og den stlige Masriqdel (fra Egypten til Tyrkiet), som er pvirket af tyrkisk og persisk musik.

Musikken i dette enorme omrde adskiller sig fra vestlig flerstemmig musik ved at vre enstemmig og ofte vokal (ligesom gregoriansk sang), hvilket betyder, at man ikke i den traditionelle musik anvender harmoniseringer af melodien. I stedet bliver ornamentikken, i form af glidetoner, triller og melodiske variationer, ikke blot en udsmykning, men selve indholdet. De rytmiske mnstre kan vre uhyre komplicerede.

Desuden anvendes toneintervaller, som er mindre end vores mindste interval (halvtonetrinnet); oktaven deles sledes i 24 i stedet for de 12 intervaller, vi kender, hvorved mange af de toner, der bruges, ligger uden for, hvad vi i Vesten er vant til.

For mange besgende i de arabiske lande er det frste musikalske indtryk ofte muezzinens kalden til bn (adhan), som fem gange i dgnet synges fra minareterne. Sangen kendetegnes ved f toner, lange pauser mellem fraserne og mange forsiringer.

Populrmusikken, som blander indiske, vestlige og lokale elementer, trnger sig ogs p (se ray og de enkelte lande). Mellem disse to yderpunkter, religis sang og moderne pop, str folkemusikken og den klassiske musik.

Folkemusikken er strkt afhngig af regionale traditioner og dyrkes isr uden for storbyerne. Med kassettebndindustriens landsdkkende distribution udviskes lokale forskelle, og vestlige instrumenter kombineres i stigende grad med arabiske. Heroverfor str statsradioernes forsg p at bevare den traditionelle folkemusik, hvad der dog hmmer naturlig fornyelse.

Den klassiske musik har rdder dels i de islamiske mystikerordeners musik, dels i sultanhoffernes verdslige kunstmusik, som fra 700-t. udvikledes i takt med islams erobringstogter over hele Mellemsten. Den ldste nedskrevne musikteori fra omrdet stammer fra denne periode. Elementer fra de erobrede lande blev optaget i den arabiske musik, som derfor rummer trk fra bl.a. persisk, tyrkisk og grsk musik.

Omvendt har arabiske traditioner sat sig spor i disse og mange andre omrder, herunder Europa. Da maurerne underlagde sig Spanien omkring 700, blev Crdoba sledes det politiske, kulturelle og dermed det musikalske centrum i Det Andalusiske Rige. Den tradition, som blev udviklet p musikskolen her, blev grundlaget for svel den spanske flamencomusik som den klassiske nawba-tradition.

Fra det arabiske Spanien fik Europa bl.a. lut og violinbue. I 900- og 1000-t. udvikledes nye vokale kompositionsformer, herunder muwashshah, grundformer for forskellige vokale kompositioner, og nawba, en suite bestende af forskellige vokale og instrumentale dele, komponeret i samme maqam, men med uens rytme, spillet af takht-ensemblet. Desuden findes en rkke andre kompositionsformer i den klassiske musik.

Maqam (arabisk 'ststed') er et centralt begreb i den arabiske kunstmusik. Det dkker over en kompliceret blanding af skala, modus, kompositionsteori samt melodiske kendetegn og regler, som ligger til grund for det enkelte vrk eller den enkelte suite.

Begrebet svarer til den persiske dastgah. Der findes over 100 forskellige maqamat (flertal af maqam), men kun et ftal anvendes i dag. Skalaen i hver enkelt maqam inddeles i melodiske enheder p 4-5 toner (ajnas), som kombineres p forskellig vis. Ved kombination af mikrotoner (mindre end halvtonetrin) opstr intervaller, som ikke findes i vestlig musik; fx forekommer ikke kun lille og stor sekund, men ogs mellemstore sekunder. Modulation fra den ene til den anden toneart er almindelig (ligesom det kan forekomme i gregorianske sange); det foregr ofte ved, at melodien kredser s meget omkring n bestemt tone, at denne efterhnden bliver et nyt tyngdepunkt, som fr karakter af grundtone.

Der findes maqamat med identiske skalaer, der dog betragtes som uens. De skelnes fra hinanden ved deres individuelle melodiske mnstre, opholdstoner og modulationsmuligheder. En maqam bygger i hj grad sin identitet p tonernes bevgelsesmnstre, og den tillgges bestemte karaktertrk, en parallel til kirketonearterne og til indiske ragaer.

Iqaat (tyrkisk usul) er rytmiske modi af forskellig lngde og kompleksitet, som ligeledes anvendes i kunstmusikken. Her kombineres slag af forskellig varighed og klang i en cyklus, som gentages i et varieret forlb. Bde maqamat og iqaat har ofte uens navne i forskellige regioner.

Klassisk arabisk musik er ikke finkultur for de f, men hres og elskes af nsten alle arabere. Isr den egyptiske sangerinde Umm Kalthum (1908-75) har vret meget populr, og hendes betydning for arabisk musikliv var og er enorm. De bedste komponister og forfattere leverede materiale til hende, bl.a. komponisten Riyad Al Sunbati og digteren Ahmad Rami.

Lex.dk er Danmarks nationalleksikon. Sitet er frit tilgngeligt for alle og indeholder opslagsvrkerne Den Store Danske, Trap Danmark og en rkke specialvrker som Dansk Biografisk Leksikon, Dansk Kvindebiografisk Leksikon, Danmarks Oldtid, Danmarkshistorien, Gyldendals Teaterleksikon, Symbolleksikon og Historien om Brnelitteratur. Lex.dk er med flere end 230.000 artikler og ca. 1,5 mio. mnedlige besg Danmarks strste site for forskningsformidling.

Leksikonets artikler er skrevet af danske forskere og andre fagpersoner, og selvom redaktionen og de fagansvarlige har gjort deres bedste for at sikre njagtigheden og plideligheden af indholdet, kan der vre fejl og mangler. Redaktionen opfordrer brugere, der opdager fejl eller mangler, til at komme med forslag i den enkelte artikel til udbedring af disse.

Indholdet p lex.dk br ikke betragtes som erstatning for specifik, professionel rdgivning af fx juridisk eller medicinsk karakter. Foreningen lex.dk ptager sig intet ansvar for eventuelle skader, tab eller ulemper, der opstr som flge af brugen af informationer p lex.dk.

Arabisk musik har sina rtter i antikens Mellanstern och Nordafrika. Den har influerats av olika kulturer och civilisationer, inklusive grekiska, persiska och indiska musikaliska traditioner. Under den islamiska guldldern i Medeltiden blomstrade arabisk musik och fick en viktig plats inom den vetenskapliga och kulturella utvecklingen.

En nyckelkomponent i arabisk musik r maqam-systemet, som definierar skalor och melodiska mnster. Maqam-systemet har en rik historia och anvnds fortfarande i dag fr att skapa komplexa musikaliska kompositioner.

Arabisk musik har sina rtter i antikens Mellanstern och Nordafrika, en region med en rik och mngsidig historia. De tidigaste inspelade spren av musik i detta omrde gr tillbaka till forntida kulturer som Mesopotamien och antika Egypten. Det var dock under den arabiska expansionen p 600-talet e.Kr. och framt som arabisk musik brjade utvecklas som en unik form.

Arabisk musik hade en stark koppling till poesi och oralt berttande. Den tidiga arabiska musiken byggde p skalderna och poeterna som framfrde sina dikter till musik. Den hr traditionen blev grunden fr vad som senare skulle utvecklas till maqam-systemet, som definierar skalor och melodiska mnster i arabisk musik.

Den islamiska guldldern (800-talet till 1100-talet) var en tid d arabisk musik blomstrade och spelade en betydande roll inom vetenskap, konst och kultur. Musiker och musikteoretiker som Al-Kindi, Al-Farabi och Ibn Sina (Avicenna) gjorde betydande framsteg inom musikteori och skapade grunden fr den arabiska musiktraditionen.

En av de viktigaste utvecklingarna under den hr perioden var uppfinningen av nya musikinstrument och frbttringar av befintliga. Detta inkluderade instrument som oud (lutan), qanun (strnginstrument), och nay (fljt). Dessa instrument skulle senare bli krnan i arabisk musik och anvnds n i dag.

Maqam-systemet r en av de mest karakteristiska och viktiga aspekterna av arabisk musik. Det r ett komplex system som omfattar en uppsttning skalor och melodiska mnster som anvnds fr att skapa arabiska musikstycken. Varje maqam har sin egen specifika stmning och karaktr, och det ger kompositrer och musiker en ram att skapa musik inom.

3a8082e126