Til Fælleshusets venner.
Efter en hyggelig Bededagsfrokost nærmer vi os nu afslutningen på forårets program - men der er lige et par arrangementer endnu...
Fredag d. 29 maj får vi besøg af bandet Roaring Maggie:, der spiller irsk og skotsk folkemusik James Mc Laughlin, Martin Dale og Brian Armstrong med et stort sortiment af diverse instrumenter tager sig kærligt og særdeles underholdende af deres respektive hjemlandes store musikalske arv.
Og inden koncerten byder køkkenholdet denne gang på noget med kylling og nye kartofler.
Spisning kl 18.30 og koncert kl 20. Pris for det hele 250 kr - og bare 150, hvis man nøjes med musikken.
Tilmelding til Per på 29428676.
Onsdag d. 10. juni forsøger vi os igen med en udflugt; vi mødes ved Fælleshuset kl 17.30 med medbragt madkurv og beslutter - alt efter vejrforholdene og deltagernes forslag - hvor turen går hen.
Og så kan vi i øvrigt løfte sløret for lidt af efterårsprogrammet: Lørdag d. 10 oktober inviterer vi til stor rockfest, når det legendariske band Ravens vender tilbage til Vandborg.
Ravens opstod på drengeværelserne i Vandborg for ca en menneskealder siden - og de spiller stadig den hårde, klassiske rock, som de voksede op med. Det bliver højt, vildt og virkelig sjovt - og man kan jo bare lade være høreapparatet blive hjemme denne ene aften!
mvh
Bestyrelsen