Fwd: info fra fælleshuset

3 views
Skip to first unread message

Birgit Wolf

unread,
Jan 10, 2026, 10:03:00 AM (11 days ago) Jan 10
to Fjaltring Fællesmail


---------- Videresendt mail ---------
Fra: vandborgferring fælleshus <vandborgferr...@gmail.com>
Dato: fre. 5. dec. 2025 kl. 14.52
Emne: info fra fælleshuset
Til:


Til Fæleshusets venner.
Lidt om de kommende begivenheder i huset....

Fredag d. 5 december er der jo cafe fra 15.30 til 17; Paul er vært og hans kone Susanne kommer og fortæller lidt om sit arbejde med folks fødder..kig forbi til en hyggelig stund og vores første fod-foredrag.

Søndag d. 14. december inviterer menighedsrådet til kaffe i Fælleshuset efter gudstjenesten kl 14.

Fredag d. 19 december kl 13 byder køkkenholdet på julefrokost med hele den klassiske menu. 150 kr for medlemmer - 200 for ikke medlemmer. Tilmelding til Birgit på 30295135 - senest mandag d. 15/12.

Nytårsaften: Det ser ud til at der er interesse for at fejre nytårsaften sammen i Fælleshuset. Det starter med Kongens Nytårstale kl 18, så er der spisning og hyggeligt samvær indtil det nye år ringes ind. Og man er velkommen til at dumpe ind og være med hen på aftenen. Yderligere oplysning og tilmelding til Paul på 51968810.

Og så starter det nye år med noget helt nyt: En højskoledag. Det er noget de har andre steder - det vil vi også prøve!
Vi starter med kaffe og morgensang fra højskolesangbogen kl 9.  Kl 10 er der foredrag med Søren Ryge, der med fortællinger om Anders og Julius og andre figurer fra hverdagen tager os med ind i sit univers.
Så er der frokost, og derefter endnu et foredrag: Med udgangspunkt i sin bog "Født i Horsens Tugthus" fortæller højskolelærer Niels Ole Frederiksen tankevækkende og underholdende om skæbner og livsforløb i fængslet.
Og så slutter vi af med eftermiddagskaffe og lidt mere fællessang inden vi slutter ca kl 15.30. Hele arrangementet koster 250 kr - tilmelding til Per på 29428676

Og endelig: Sidste weekend i januar er der selvfølgelig revy - med kaffebord om fredagen og festmenu og bal om lørdagen; men det hører i nærmere om lige efter nytår....
mvh
Bestyrelsen



Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages