Coronasikret udflugt mandag d. 17.aug. kl. 19.00
Kend din egn.
Selv om man har boet i Fjaltring og omegn i mange år, er det ikke sikkert man kender alle steder på egnen, og ny tilflyttere gør helt sikkert ikke.
Jeg har længe haft lyst til at lave en udflugt, hvor vi oplever forløbet af den gamle oldtidsvej, som senere blev brugt til studedrift, fra Trans ind mod Struer og videre mod Holstebro.
Vi kommer til at køre på veje, som alle har kørt på, og på veje som kun få kender, og jeg er ret sikker på, at vi også kommer på vejstykker, som ingen af Jer har kørt på.
Af hensyn til coronaen forgår turen i egne biler, hvor man selv bestemmer, om man vil lave aftaler om samkørsel, eller man vil køre alene.
Turen starter på pladsen ved Ramme Dige kl. 19.00 (kom lidt før for kl. 19.00 holder jeg en kort introduktion til turen).
Der bliver ca. en halv times ophold i Kloster Mølle, hvor man kan gå en lille tur ved mølledammen, og de, der har lyst, kan gå i møllen og høre en båndoptagelse hvor Kristen Tovborg fortæller om møllen.
Ad krogede veje følger vi ruten vest om Kilen ved Struer over Fousing og Asp frem til Sir-Lyngbjerg, hvor vi ankommer ca. 20.30
På Sir-Lyngbjerg er der masser af borde og bænke, så man kan vælge den indbyrdes afstand, man ønsker. Her indtages den kaffe/te med tilbehør, som hver især selv medbringer.
På Sir- Lyngbjerg er der en skulpturpark og et højt udsigtstårn.
Efter den medbragte kaffe bestemmer man selv, hvornår og hvilken vej man kører hjem.
Alle er velkomne til at deltage i turen.
Turen koster 20 kr. pr. person, og beløbet går ubeskåret til byggeprojekterne omkring Nr. Lisby. Frank og Kirstens gård. Deltagerne bedes have lige penge med.
Vejrmeldingen er god. Skulle den blive forandret til regn vil evt. aflysning blive bekendtgjort her.
Hilsen
Anders Bune
--
Du har modtaget denne besked, fordi du abonnerer på gruppen "Fjaltring Fællesmail" i Google Grupper.
Hvis du vil ophæve abonnementet på denne gruppe og ikke længere modtage mails fra den, skal du sende en mail til fjaltring+...@googlegroups.com.
Hvis du vil se denne diskussion på nettet, skal du besøge https://groups.google.com/d/msgid/fjaltring/CAKtW46sJ3eMK6qNCjuLyNCcKsPVXsVzDCwLMwN3u0VAOLqAW_w%40mail.gmail.com.
<Coronasikret udflugt mandag d.docx>