Møde om sammenlægning af Havsognenes menighedsråd

4 views
Skip to first unread message

Asger Nielsen

unread,
May 5, 2026, 1:51:31 AMMay 5
to Fællesmail
Kære alle i Fjaltring og Trans
Som mange af jer allerede ved, arbejder kirkerne her på egnen for at udnytte kræfter og ressourcer bedre. 
Vi må erkende, at befolkningstallet falder, og at vi derfor må arbejde endnu mere sammen i fremtiden.
Det vil vi også gøre her i Fjaltring-Trans og Vandborg-Ferring sogne.
Vi vil gøre det lettere for vores sognepræst, Heidi Røn, og for alle medarbejdere ved vore kirker ved at foreslå sognene, 
at vi lægger menighedsrådene sammen. Det giver mere fleksibilitet i det daglige arbejde, det giver medarbejderne bedre kollegiale forhold, 
og det gør, at vi økonomisk har større råderum. Vi kan købe ind sammen, og vi kan udnytte maskiner og personale på vore kirkegårde bedre.

For at komme videre i sammenlægningen af menighedsrådene, skal vi have sognenes opbakning.
Derfor afholder vi møder i de enkelte sogne og holder afstemninger og spørger, om man i sognene er indstillet på 
at de lokale menighedsråd lægges sammen til ét menighedsråd, der så skal dække alle fire sogne.
Vi vil naturligvis beholde en kirkeværge ved hver kirke, og man kan jo altid komme i kontakt med lokale menighedsrådsmedlemmer 
ved blot at ringe dem op. Men der afholdes kun menighedsrådsmøder i fællesskab. Disse møder er stadig åbne, 
og dagsordenen kan altid findes på vores hjemmeside Havsognene.dk eller ved opslag de steder, man er vant til at finde dem.

Derfor inviterer menighedsrådet i Fjaltring-Trans til sognemøde om sammenlægning 
af menighedsrådene i Havsognene søndag den 10. maj efter gudstjenesten i Trans Kirke kl. 10.30

Vi håber, at mange af jer vil møde op og være med til at tage beslutningen.
Efter gudstjenesten på søndag er menighedsrådet vært ved en frokost, og derefter orienterer Asger H. Nielsen 
om kirkens forhold, og vi kan drøfte hvad, vi skal gøre.
Der bliver rig lejlighed til at komme med indlæg for og imod sammenlægningsplanerne.
Efter diskussionen afholdes der valg i hvert sogn for sig.

Vi ser frem til en god dag i Fjaltring og Trans og håber, at mange vil slutte op om arrangementet 
som begynder i Trans Kirke og fortsætter med, at vi spiser frokost i Fælleshuset, Vestermøllevej.

Vi glæder os til arrangementet.

Menighedsrådet
Asger H. Nielsen

Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages