Fredagscafé

7 views
Skip to first unread message

Doris og Knud Munch

unread,
Feb 13, 2025, 5:35:06 AM2/13/25
to fjal...@googlegroups.com
🌿🌿  FREDAGSCAFE I MORGEN DEN 14/2 2025, FRA KL. 15 - 17.

DER ER KAFFE/THE OG BRØD, OG SOM SÆDVANLIG SØDE MENNESKER, DER STÅR FOR SERVERINGEN.
🌷ALLE ER VELKOMNE 🌷

I får lige en lille historie om en alternativ måde at fange mus på 🐁🐁.

Denne gang handler det ikke om mine høns 🐔 - selv om de faktisk er ret barske til det der med mus, men det må I høre om en anden gang. Nej, det handler om vores katte - Bølle og Bandit, som i øvrigt til fulde lever op til deres navne, selv om de er to små meget forsigtige katte 🐈‍⬛🐈‍⬛

Nå men for nogen tid siden løb de to misser rundt inde i stuen, mens jeg gik ude i køkkenet. De legede, kunne jeg høre, de løb rundt og mjavede og havde meget travlt - det tænkte jeg ikke nærmere over, for de leger tit med hinanden, og har forskellige legesager, som små bolde ⚾🐁 og tøj mus. 

MEN! Så syntes jeg, at der lige pludselig havde været helt stille i nogen tid, og jeg kunne se begge misser sad ved siden af hinanden inde i stuen og kiggede på noget i hjørnet ved fodlisterne. Så måtte jeg jo lige se, hvad der egentlig foregik. 

ÅHH Nej - altså!!!😱 Det var slet ikke tøj mus og bolde de havde leget med............... for der sad en lille, helt levende mus 🐭stiv af skræk uden mulighed for at flygte. 
Jeg hader, når misserne tager mus med ind - og jeg hader specielt, når det ikke er en død mus - men en helt levende en af slagsen, som de bare leger med 🥴. 

Der hvor vi boede før, vidste de godt, at de IKKE skulle tage mus med ind, når jeg var hjemme. Så plejede de bare at komme ind og mjave på en helt særlig måde, så skulle jeg gå med dem ud på trappen, og se den "fine" mus de havde fanget til mig. Når Knud var hjemme, tog de musen med ind og viste ham dem - og han roste dem for hvor dygtige, de var. Af mig fik de absolut ingen ros 😠 Nå, men efter vi er flyttet, tror de åbenbart, det er andre regler der gælder.

Det plejer at være Knuds opgave at fange mus. Han tager bare en kost og en fejebakke af metal - slår musen ihjel og smider den ud .............men ak hvor er manden henne 🙄når man har allermest brug for ham!!!

Nå, men efter nogen overvejelse hentede jeg kost og fejebakke - jeg havde naturligvis iført mig gummistøvler 👢🧤og arbejdshandsker i tilfælde af, at musen ville angribe mig og bide mig i tæerne eller fingrene, forstår I nok. Jeg gik med raske skridt godt bevæbnet 🧹 ind i stuen - klar til angreb. Bølle og Bandit sad stadig bare og gloede på musen - og musen sad stadig og rystede af skræk............ Når jeg skal være helt ærlig, tror jeg faktisk, jeg var lige så bange som musen 🫣 🫣 🫣

"Tag dig dog sammen" - tænkte jeg, og det gjorde jeg så - løftede fejebakken højt op i luften for at slå musen..........MEN!! Så kiggede den op på mig med små bange brune øjne - og jeg sænkede mit våben og stod og kiggede på den. Bølle og Bandit så forbavsede op på mig. "Hold op med at glo sådan på mig, selvfølgelig slår jeg den ihjel, sådan en grim lille mus" sagde jeg vredt til dem, og løftede armen til angreb igen - og så skete der nøjagtig det samme. Musen kiggede bedende på mig med sine fine brune øjne....
Og jeg kunne bare ikke slå den - jeg var ved at tude over det - sådan et fint lille dyr.

SÅ FIK JEG EN IDÉ 💡💡En alternativ måde at fange mus på: Jeg hentede et plastikkrus, tog fejebakken, satte meget forsigtigt kruset ned over musen, og skubbede krus med mus ind på fejebakken (Bølle og Bandit sad fascinerede og fulgte hele processen) Jeg holdt krampagtigt fast i begge dele, mens jeg meget forsigtigt gik ud af døren og over på marken og slap den lille mus fri, mens misserne sad på trappen og fulgte interesseret med i, hvad der foregik. 

Jeg gik glad og meget tilfreds med mig selv tilbage til huset igen, men da jeg stod, og var ved at tage mine gummistøvler af, kom Bølle glad og stolt ind af døren med en død mus dinglede ud af munden 🥺🥺🥺🥺

Så er det meget nemmere, når kattene har fanget en lille fugl🐦 så har jeg nemlig et trick, der virker hver gang. Når jeg ser de kommer med en fugl i munden, hiver jeg katten i halen, så åbner den munden og fuglen flyver sin vej. 🐦

Vi ses til fredagscafé og hos købmanden.
De bedste hilsener
fra Doris







Reply all
Reply to author
Forward
0 new messages