Mick Moloney er ikke længere iblandt os, han sov stille ind natten til den 3. januar i år. Han fik fred efter længere tids sygdom. Han blev 74 år
Det var den triste del. Ellers er der ikke meget trist over Mick.
Mick kom til Danmark i 1966 som trommeslager med bandet “Red Squares”. Han var på det tidspunkt 19 år og han kom til at bo i Danmark resten af sit liv, han var god til dansk og meget, meget glad for Danmark.
Han var musiker om en hals, rytmesansen var sikker - der er mange på Fejø, der har oplevet Mick i gymnastiksalen på skolen. Når han sang og spillede guitar efter en revy eller en teaterforestilling, så kastede folk sig ud på dansegulvet. Mick holdt sammen på flere lokale bands på Fejø, det var hans fod, der holdt rytmen. Ingen trommer, bare en fod - og så kroppen.
Ja, Mick elskede musik, han elskede at synge og han elskede fællesskab. Og fællesskabet og livsglæden vokser omkring musik. Derfor kunne vi ikke holde fællesspisningerne uden at der skulle synges - i alle de år hvor han var primus motor i at arrangere dem, hjulpet af en trofast gruppe.
Mick elskede livet, menneskene og naturen omkring sig. Og Mick elskede børn, han var et naturtalent med børn. Han hidsede sig aldrig op over for børn eller dem han spillede med, han var kærlig og venlig og lod musikken vokse med glæde og latter. Utrætteligt. Han elskede at fortælle små sjove historier og få folk til at le og være glade. Mildheden trivedes omkring ham.
Mick var ikke medlem af folkekirken og han ønskede ikke sin bisættelse fra en kirke. Men han ville gerne have sat urnen ned på fællesgraven på Fejø. Til Fejø kom han ad skæbnens uransagelige veje da han var 50 år gammel, og dér slog han for alvor rod - før Fejø havde han boet et utal af steder. Han elskede Fejø og han ønskede at leve på Fejø til sine dages ende.
Mick havde altid tid til en snak, også “de dybe”, og han involverede sig levende i andre. Han sender helt sikkert en kærlig hilsen fra det høje, eller hvor han nu er, alt efter hvad man tror på. Men kærlig er hans hilsen, den kommer lige fra hjertet, og i manges hjerter vil Mick leve videre, eller mindet om ham.
Grundet coronaen har vi, hans pårørende, valgt at holde bisættelsen i stilhed og kun for de allernærmeste. Men fest og gode minder skal der være og det bliver til sommer og ALLE er velkomne, alle der ønsker at mindes Mick og være sammen i hans uformelle og ind imellem magiske stil. Dato og sted og andre omstændigheder vil blive meddelt her på listen og nok også i Fejøbladet.
Ære være Micks minde
Anne
hans livs store kærlighed og ledsager i livet gennem 42 år, en gengældt kærlighed, vel at mærke.
Tak til Lotte Rosenkilde for fotos