Hej Vagn og Fejøforening,
mange tak for det fremsendte.
Jeg har et helt umuligt spørgsmål. Umuligt, fordi det nok aldrig vil blive imødekommet.
Jeg har hele to tider på Rigshospitalet i næste uge.
Især den ene vil jeg meget meget gerne overholde af hensyn til min fremtidige førlighed.
Den anden tid kan måske trækkes, selvom den også er vigtig.
Jeg ved, at jeg skal komme i god før planlagt afgang, men det er jo ikke en garanti for, at jeg kommer med færgen.
Har man nogensinde diskuteret muligheden for, at man kan RESERVERE plads på færgen, hvis man skal noget uopsætteligt på den anden side?
Som fx vigtige tider på hospitalet, som man har ventet på i måske måneder?
Det kan da ikke være rigtigt, at man som patient skal tage afsted dagen før for at være sikker på at nå frem til sin aftalte tid?
Slet ikke, når man tænker på, at der kun er op til ca. to timers kørsel på den anden side.
Så når der er den slags nødplaner, som i den udsendte nødfartplan, kunne man måske overveje at lave undtagelser som fx at kunne reservere bestemte afgange FRA Fejø, fordi man skal noget vigtigt, som er helbredsrelateret?
Jeg mener ikke, at en lastbil fra et byggemarked, en kornvogn, skraldebil eller hvad ved jeg, er vigtigere end en patient, der skal nå ind til et vigtigt møde et givent sted på ‘fastlandet’.
Hvad er jeres holdning til det?
Med venlig hilsen,
René Lynge, Andemosevej 10, Fejø