Hej allesammen.
Jeg har allerede skrevet på mail og telefon til flere foreninger, forretninger, producenter og kunstnere på øen. Men det er ikke alle, jeg har kontaktinformationer på, så føler du dig forbigået, så er dette til dig 😄:
Jeg skriver for at bede om din/ jeres hjælp til en god sag. Som det er de fleste bekendt står Café Dybvig over for en vigtig renovering, så vi kan leve op til Fødevarestyrelsens krav og fortsætte med at tilbyde den gode service til både fejøboere og turister.
I den forbindelse afholder vi en støttefest d. 4. april i Det gule Pakhus, hvor der udover god musik også vil indgå et kinesisk lotteri. Overskuddet går til renoveringsprojektet via Havnelauget. Vi ville blive utrolig glade for donationer i form af et produkt, gavekort til en ydelse eller abonnent eller andet, som kan bruges som præmier i lotteriet.
Caféen er eget af Havnelauget og forpagtes ud 2 år ad gangen. Fødevarestyrelsen har sat nogle krav for at caféen fortsat må drives. Udover det er der planer om udvidelse så både køkken og gæsteplads bliver forbedret.
Enhver form for bidrag vil være uvurderligt og hjælpe os med at bevare cafeen som et hyggeligt samlingspunkt på Fejø. Hvis du har mulighed for at donere noget, bedes du kontakte mig hurtigst muligt på mail
an...@loevensteinvin.dk eller tlf 44164230
Hvis man blot ønsker at bidrage med et pengebeløb til renoveringen, kan de ske på MobilePay 6776jk
På forhånd tusind tak for din støtte!
Bedste hilsner
Anne Løvenstein