Kære alle
Færgefarten har lagt nye sejlplaner ind i bookingsystemet for sommerhalvåret, dvs. fra efter påske.
Der er 8-10 ændringer i forhold til den nugældende sejlplan på hverdage, hvor nogle afgange er rykket 5-10-15 minutter, bl.a. den sene hverdagsafgang fra Kragenæs. Askø-færgen kommer fremover kun herover på sin frokosttur fredag/lørdag/søndag.
Der er så vidt jeg kan se en generel fejl på mange hverdage, hvor den tidlige morgenafgang fra Fejø 5:25 (ny tid) ikke er med i bookingsystemet.
Lørdag-søndag er rigtig mange tider ændret. Morgentiderne følger hverdagene med pendulfart, og derefter skiftes til cirka halvtimesdrift.
Der er mere trængsel i indsejlingen til Kragenæs, når alle tre færger sejler derfra. Det er årsagen til en del af ændringerne.
Vi kommer fra Fejøforeningen med en samlet sejlplan, så I kan få et overblik. Det bliver nok i morgen.
Venligst Vagn
Fejøforeningens bestyrelse