Kære alle,
Vi er i gang med at bygge en stor og flot hjemmeside til Fejøs Børne- og Kulturhus.
Det er vigtigt for os, at hjemmesiden afspejler alt det liv, fællesskab og de mange aktiviteter, der foregår i huset. Derfor vil jeg meget gerne samle så mange billeder som muligt fra både nuværende og tidligere arrangementer.
Det kan være alt fra banko, håndværksmarked og koncerter til fællesspisning, fester, gruppebilleder af de forskellige foreninger, der mødes i huset, og andre begivenheder, som viser livet i Fejøs Børne- og Kulturhus.og andre begivenheder i huset.
Hvis I har billeder eller andet visuelt materiale, som I har lyst til at dele, må I meget gerne sende det til mig. Alle bidrag er velkomne og vil være en stor hjælp i arbejdet med at skabe en levende og inspirerende hjemmeside.
På forhånd mange tak for hjælpen.
De bedste hilsner
Sara