På søndag d. 31. maj med start mellem kl. 10.30 -11.00 afholder Fejø Pensionistforening skovbingo i Præstelunden for alle, der har lyst til en dejlig tur rundt i vores nye flotte skov. Alle kan deltage, og der er intet krav om medlemskab! Det er for alle aldre 😊
Der er start og slut ved indgangen på Storemosevej. Ruten er på ca. 2 km, og undervejs er de udtrukne numre ophængt, så man kan se, om der er gevinst, når turen er slut. Ark med 6 bankoplader koster kun 30 kr.
Ved målstregen er Foreningen vært for lidt forskelligt at spise og drikke samt kaffe og kage.