Hej i skuret!
Jeg har fået til opgave at klargøre og sælge min afdøde svigermors Minibil - En kabine El-scooter med webasto dieselfyr og el fremdrift med vinduesvisker osv.
Den nåede kun at køre to ture ned til det lokale supermarked i de fire år, hun havde den.
Til gengæld stod den og ladede uafbrudt i de første 3 år, for at blive skubbet om på den overdækkede terrasse og stå uden at blive ladet det sidste år.
I må gætte to gange, hvad der var gået kold på Minibilen ;o)
Nuvel, bilen skal gøres klar, og det kræver to nye batterier i køretøjet.
Jeg fandt to stk. batterier af mærket GS model TEV12750 12V 75 Ah Portalac Valve regulated Lead-Acid Battery. som fylder 26x17x21 cm
Er her nogen, der ved, om der er tale om et rørcelle batteri eller om det blot er tale om forbrugsbatteri som dette
Batteribyen er blevet spurgt om, der er tale om et rørcelle og har svaret benægtende og oplyser at der er tale om et forbrugsbatteri, som de sælger.
Men inden jeg bestiller, vil jeg gerne være helt sikker på, at der tale om det korrekte batteri til køretøjet.
Jeg gætter på, at det er det, men assumption is mother of all great fuckups ;o)
Så kære kloge elmotorister. Har jeg ret og trygt kan bestille disse batterier, eller skal jeg finde noget andet?
Minibilen skal sælges videre, men derfor skal den stadig være i orden.
Skulle en af jer, været til skelsår, og har fået besked på at sætte farten ned, så kommer der her snart et meget fint køretøj på markedet med knap en halv times kørsel på klokken. ;o) ca. 10 km.
På forhånd tak!
Mvh
Frodo Nifinger
aka
Jesper Nielsen