Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss

2 spørgsmål om tandlægebor

143 views
Skip to first unread message

-=JF=-

unread,
Dec 10, 2011, 7:18:24 PM12/10/11
to
Hejsa.

Jeg var hos tanslægen forleden, og på et tidspunkt under noget
smalltalk, får jeg spurgt hvor hurtigt hans bor egentligt kører.
Han har to forskellige bor, og fortæller at det ene kører 40.000 rpm,
og at det andet kører omkring 300.000 rpm!!!

300.000 rpm er mildest talt imponerende, og han fortæller da også et
det kun kan lade sig gøre fordi borhovedet er uden egentlige mekaniske
dele.
Han kender ikke detaljerne i det, men fortæller at den roterende del
'svæver på luft, og er drevet af luft'-agtigt…

Jeg har ikke haft held til at kunne Google mig frem til en dybere
forklaring og håber at gruppen kan hjælpe med en forklaring?


Det andet spørgsmål går på et tandlægebor fra midt- til slut-60'erne.

Min skoletandlæge havde et tandlægebor, der mindede mest om en
arkitektlampe, med nogle bevægelige albueled, og kørte med snoretræk
fra en el-motor i bunden af maskinen.

Jeg har prøvet at forklare mine unger hvordan det var at gå til
tandlægen dengang, men har ikke kunnet finde billeder af den type bor…
Igen, kan i hjælpe med mere info?

Er der andre der kan huske den gamle type bor?
Jeg husker tydeligt hvor varmt det blev når man blev boret, velsagtens
pga. et lavt rpm., og jeg husker hvordan boret et par gange har sat sig
fast i en kindtand, nok igen pga. lavt rpm. og svage kræfter, så hun
måtte afmontere boret, trække i det med en tang, samtidig med at hun
slog på boret med skaftet af et spejl… For satan, det gjorde naller :-)

--
Mvh. John

Bertel Lund Hansen

unread,
Dec 10, 2011, 9:58:01 PM12/10/11
to
-=JF=- skrev:

> Er der andre der kan huske den gamle type bor?

Jo tak, den husker jeg alt for tydeligt. Hvis man stadig brugte
den slags bor, ville man ikke kunne drive nutidens forkælede
unger til tandlæge.

> Jeg husker tydeligt hvor varmt det blev når man blev boret, velsagtens
> pga. et lavt rpm., og jeg husker hvordan boret et par gange har sat sig
> fast i en kindtand, nok igen pga. lavt rpm. og svage kræfter, så hun
> måtte afmontere boret, trække i det med en tang, samtidig med at hun
> slog på boret med skaftet af et spejl… For satan, det gjorde naller :-)

Jeg har ikke prøvet at et bor satte sig fast, men jeg husker godt
smerten. Engang nægtede jeg at lukke munden op hvorefter
tandlægen pressede den op med håndkraft (tryk på begge sider af
kæben).

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/

-=JF=-

unread,
Dec 11, 2011, 4:14:13 AM12/11/11
to
On 2011-12-11 02:58:01 +0000, Bertel Lund Hansen said:

> Jo tak, den husker jeg alt for tydeligt. Hvis man stadig brugte
> den slags bor, ville man ikke kunne drive nutidens forkælede
> unger til tandlæge.

Jeg læste for nyligt at ca. 40% af voksne danskere har tandlægeskræk -
og jeg har i den grad datidens skoletandlæger og deres udstyr mistænkt
for at have lagt kimen til skrækken!

>
> Jeg har ikke prøvet at et bor satte sig fast, men jeg husker godt
> smerten. Engang nægtede jeg at lukke munden op hvorefter
> tandlægen pressede den op med håndkraft (tryk på begge sider af
> kæben).

Der var ikke tale om at overtale, eller at prøve igen i morgen ;-)

Jeg husker vores skoletandlæge som en sur, ældgammel og gråhåret
madamme, og jeg tror ikke at jeg havde turde sige nej til at gabe når
hun bad om det ;-)

At boret satte sig fast var nok ikke hverdagsmad, men det var ikke
ualmindeligt, og var noget man talte om i frikvartererne.

Hun var iøvrigt skyld i at jeg i rigtigt mange år, havde koldsved og
små-panikkede hvis jeg skulle have en sprøjte hos tandlægen.
To gange hvor hun skulle give mig en sprøjte forrest i overmunden,
stikker hun kanylen ind så den rammer knoglen, og kører mod knoglen
resten af vejen ind!
Jeg kan stadig, mere end 40 år senere, genkalde både lyden af metal der
skurrer mod kraniet, og kan mærke præcist hvordan det føltes! Virkelig
ubehageligt!

Da hun blev skiftet ud, om det var alder eller uduelighed ved jeg ikke,
blev hun erstattet af en mand.
Et kolosalt stort brød af en mand, med kæmpe fuldskæg, behårede arme og
hænder på størrelse med skovlblade.
Jeg kan huske at jeg blev vildt bange for ham - men jeg har aldrig,
heller ikke siden, oplevet en tandlæge der var så blid, beroligende og
rar at blive behandlet af.

Han skal nok have æren for at jeg har et fornuftigt forhold til
tandlæger i dag :-)

--
Mvh. John

Preben R. Sørensen

unread,
Dec 11, 2011, 4:34:38 AM12/11/11
to

"-=JF=-" <inv...@invalid.invalid> skrev
> Han kender ikke detaljerne i det, men fortæller at den roterende del
> 'svæver på luft, og er drevet af luft'-agtigt

Det er drevet af luft med vandtilsætning, det smører lejet og køler
boret/tanden.

>
> Er der andre der kan huske den gamle type bor?

Mareridtsagtigt, ja. Desværre er det stadig nødvendigt at bruge langsomt bor
med kraft. De nye typer får dog ikke kaklerne i klinikgulvet til at springe
op.

--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
pre...@esenet.dk

Herluf Holdt, 3140

unread,
Dec 11, 2011, 4:47:42 AM12/11/11
to
-=JF=- skrev bl.a.:

> Jeg var hos tanslægen forleden, og på et tidspunkt under noget
> smalltalk, får jeg spurgt hvor hurtigt hans bor egentligt
> kører. Han har to forskellige bor, og fortæller at det ene
> kører
> 40.000 rpm, og at det andet kører omkring 300.000 rpm!!!
>
> 300.000 rpm er mildest talt imponerende, og han fortæller da
> også et det kun kan lade sig gøre fordi borhovedet er uden
> egentlige mekaniske dele.
> Han kender ikke detaljerne i det, men fortæller at den
> roterende del 'svæver på luft, og er drevet af luft'-agtigt…

Jeg husker fra sidst i 1950'erne at de nye, hurtige bor kom
frem. De blev kaldt "jet-bor". Og man skulle "næsten" ikke
kunne mærke noget.

> Det andet spørgsmål går på et tandlægebor fra midt- til
> slut-60'erne.
> Min skoletandlæge havde et tandlægebor, der mindede mest om en
> arkitektlampe, med nogle bevægelige albueled, og kørte med
> snoretræk fra en el-motor i bunden af maskinen.

Ja, de snoretrukne, langsomme bor var rene torturinstrumenter.
Faktisk brugte tandlægerne de langsomme bor til visse ting,
selvom de havde fået de nye "jet-bor". Fx havde de et kugleformet
et til at udjævne hullet med inden fyldningen. Det var den
langsomme
teknik, og det var ikke rart.

--
Herluf :·)

Thomas Overgaard

unread,
Dec 11, 2011, 5:31:43 AM12/11/11
to
-=JF=- wrote:

> Jeg læste for nyligt at ca. 40% af voksne danskere har tandlægeskræk -

<URL: http://www.cartoonistgroup.com/store/add.php?iid=52202>

> og jeg har i den grad datidens skoletandlæger og deres udstyr mistænkt
> for at have lagt kimen til skrækken!

Min skoletandlæge havde sat en tot vat fast på snoren, sikkert for at
aflede opmærksomheden fra boret, men det understregede i stedet hvor
langsomt det gik.

I dag bliver den slags udstyr solgt som antikviteter, og nu føler jeg
mig lidt gammel:
<URL: http://www.flickr.com/photos/riverst/3674861989/>

> Jeg kan stadig, mere end 40 år senere, genkalde både lyden af metal
> der skurrer mod kraniet, og kan mærke præcist hvordan det føltes!

Jeg ved ikke om skoletandlæger var specielt elendige til at bedøve, men
jeg har prøvet nøjagtigt det samme.

Resultatet er at jeg kun har været bedøvet to gange siden. Det var da
jeg fik fjernet to af mine visdomstænder, og begge gangene drak jeg mig
mod til først.
--
Thomas O.

This area is designed to become quite warm during normal operation.

Bertel Lund Hansen

unread,
Dec 11, 2011, 5:43:22 AM12/11/11
to
-=JF=- skrev:

> Jeg læste for nyligt at ca. 40% af voksne danskere har tandlægeskræk -
> og jeg har i den grad datidens skoletandlæger og deres udstyr mistænkt
> for at have lagt kimen til skrækken!

Det kan du godt bilde mig ind, men man kan få tandlægeskræk også
i dag. Det er nemlig ret forskelligt hvor vores smertetærskel
ligger.

> Der var ikke tale om at overtale, eller at prøve igen i morgen ;-)

Næ nej. Det var en skoletandlæge, og der var snesevis af børn der
skulle ordnes, så det skulle bare gå tjep. Jeg fik nu heller ikke
nogen medlidenhed hjemme da jeg brokkede mig over det.

> Jeg kan huske at jeg blev vildt bange for ham - men jeg har aldrig,
> heller ikke siden, oplevet en tandlæge der var så blid, beroligende og
> rar at blive behandlet af.

> Han skal nok have æren for at jeg har et fornuftigt forhold til
> tandlæger i dag :-)

Jeg har haft en suverænt god tandlæge. Nu har jeg 'kun' en der er
rigtig god. Den anden fik en blodprop der gjorde hende ude af
stand til at arbejde. Sikke en skam.

Bertel Lund Hansen

unread,
Dec 11, 2011, 5:47:41 AM12/11/11
to
Herluf Holdt, 3140 skrev:

> Jeg husker fra sidst i 1950'erne at de nye, hurtige bor kom
> frem. De blev kaldt "jet-bor". Og man skulle "næsten" ikke
> kunne mærke noget.

Jeg gik da vist til tandlæge indtil jeg gik ud af skolen, og det
må have været i 1965. Jeg mindes ikke nogen forbedrede bor, men
det kan godt være at der var sket noget.

Men uanset hvor smart boret er, kan man ikke undgå smerte. Hvis
der bores tæt nok på en nerve, gør det ondt.

> Ja, de snoretrukne, langsomme bor var rene torturinstrumenter.
> Faktisk brugte tandlægerne de langsomme bor til visse ting,
> selvom de havde fået de nye "jet-bor".

Det gør de stadig væk, men ikke ret meget. Jeg kan ikke huske
hvad det er de bruges til, men den langsomme dybe 'rystende'
brummen husker jeg. Det generer mig nu ikke ret meget. De kører
vist også langsomt når de pudser tænderne.

Bertel Lund Hansen

unread,
Dec 11, 2011, 5:57:34 AM12/11/11
to
Thomas Overgaard skrev:

>> Jeg kan stadig, mere end 40 år senere, genkalde både lyden af metal
>> der skurrer mod kraniet, og kan mærke præcist hvordan det føltes!

> Jeg ved ikke om skoletandlæger var specielt elendige til at bedøve, men
> jeg har prøvet nøjagtigt det samme.

Jeg har været heldig med mine tandlæger - også dem som jeg kun
har benyttet når min rigtige var optaget. De bedøvelser jeg har
fået som voksen, kunne næsten ikke mærkes - kun som en svag
fornemmelse. De brugte tynde kanyler, og de vidste åbenbart hvor
de skulle stikke.

Jan Kronsell

unread,
Dec 11, 2011, 6:10:02 AM12/11/11
to

>Er der andre der kan huske den gamle type bor?
>Jeg husker tydeligt hvor varmt det blev når man blev boret, velsagtens pga.
>et lavt rpm., og jeg husker hvordan boret et par gange har sat sig fast i
>en kindtand, nok igen pga. lavt rpm. og svage kræfter, så hun måtte
>afmontere boret, trække i det med en tang, samtidig med at hun slog på
>boret med skaftet af et spejl… For satan, det gjorde naller :-)

Da jeg blev hjemsendt fra min værnepligt skulle tænderne kontrolleres. Det
skete hos en ca. 230-årig tandlæge (sådan oplevede vi ham i hvert fald som
20-årige). Han brugte stadig et af de gamle bor med fodbetjent drejekive,
altså ikke elektrisk drevet - og det var faktisk så sent som i 1974.
Heldigvis fejlede mine tænder ikke noget.

Jan

Herluf Holdt, 3140

unread,
Dec 11, 2011, 6:28:12 AM12/11/11
to
Bertel Lund Hansen skrev:
> Herluf Holdt, 3140 skrev:
>
>> Jeg husker fra sidst i 1950'erne at de nye, hurtige bor kom
>> frem. De blev kaldt "jet-bor". Og man skulle "næsten" ikke
>> kunne mærke noget.
>
> Jeg gik da vist til tandlæge indtil jeg gik ud af skolen, og
> det må have været i 1965. Jeg mindes ikke nogen forbedrede
> bor, men det kan godt være at der var sket noget.

Det var i 1957 at det luftturbinedrevne bor med
op til 300'000 rpm kom frem (air turbine drill).

De "langsomme" elektriske bor nåede i 1922 op
på 25'000 rpm.

--
Herluf :·)

J. Nielsen

unread,
Dec 11, 2011, 12:45:20 PM12/11/11
to
On Sun, 11 Dec 2011 11:47:41 +0100, Bertel Lund Hansen
<splittemi...@lundhansen.dk> wrote:

>> Ja, de snoretrukne, langsomme bor var rene torturinstrumenter.
>> Faktisk brugte tandlægerne de langsomme bor til visse ting,
>> selvom de havde fået de nye "jet-bor".

>Det gør de stadig væk, men ikke ret meget. Jeg kan ikke huske
>hvad det er de bruges til, men den langsomme dybe 'rystende'
>brummen husker jeg. Det generer mig nu ikke ret meget. De kører
>vist også langsomt når de pudser tænderne.

De "langsomme bor" er såkaldte rosenbor. Sætningen: "Må jeg be' om et
rosenbor nr seks" står for altid prentet i min erindring. Rosenboret
bruges til at udhule den blødere del af tanden, efter den hårde
tandemalje er gennembrudt ved slibning med en hurtigtroterende,
diamantbelagt slibestift.

Selv finder jeg rosenborets brummen mere "behageligt" end den
skrigende, højfrekvente tone fra jet-boret. Også selvom rosenboret ofte
er tæt på tandens nerve og smerten er mere intens.
--

-JN-

fjern

unread,
Dec 12, 2011, 1:54:02 PM12/12/11
to
Ja de snore bor var frygtelige
Engang prøvede min skoletandlæge at presse min kæbe op med sit spejl
men det ville jeg jo ikke have og kampen endte med at spejlets arm knækkede
så smed han resten af stangen ned på gulvet med et ' satans- nu bedøver vi'
Jeg husker det som igår :-(

Andreas Andersen

unread,
Dec 13, 2011, 2:11:40 AM12/13/11
to
Den 11-12-2011 03:58, Bertel Lund Hansen skrev:
> -=JF=- skrev:
>
>> Er der andre der kan huske den gamle type bor?
>
> Jo tak, den husker jeg alt for tydeligt. Hvis man stadig brugte
> den slags bor, ville man ikke kunne drive nutidens forkælede
> unger til tandlæge.

Er det ikke de færreste unger, der skal bores i det hele taget
efterhånden? Jeg fik lavet mit første (og hidtil eneste) hul, da jeg var
30, min kæreste, da hun var 25, og andre jeg har diskuteret det med
render heller ikke rundt med mere end højest et par reparerede huller.
Mine forældre har derimod mundene fulde af kviksølv, og havde det vist
allerede, da de blev konfirmeret.

--
Andreas

Leif Neland

unread,
Dec 13, 2011, 5:59:07 AM12/13/11
to
-=JF=- wrote:
> Jeg kan stadig, mere end 40 år senere, genkalde både lyden af metal
> der skurrer mod kraniet, og kan mærke præcist hvordan det føltes! Virkelig
> ubehageligt!
>

I parentes vil jeg bemærke at man fjerner tandspidser på heste (for at de
kan få glatte tyggeflader) med en fil.
Nogle heste behøver ikke at blive bedøvet med beroligende midler.
Men man bruger et "holde-munden-åben-instrument" for ikke at få klippet
fingrene af :-)

Leif


-=JF=-

unread,
Dec 13, 2011, 12:22:37 PM12/13/11
to
On 2011-12-13 10:59:07 +0000, Leif Neland said:

> I parentes vil jeg bemærke at man fjerner tandspidser på heste (for at
> de kan få glatte tyggeflader) med en fil.
> Nogle heste behøver ikke at blive bedøvet med beroligende midler.

Yep - og man klipper nosserne af smågrise, også uden bedøvelse… Men jeg
vil nu meget have mig frabedt begge dele ;-)
Jeg har set og hørt når man rasper tænderne på krikkerne, og jeg må
indrømme at det får alt til at krympe på mig :-//


--
Mvh. John

Bo Warming

unread,
Dec 14, 2011, 2:46:33 AM12/14/11
to
Hvad fjerned mest tandlægeskræk
høj rpm
eller bedøvelse?
Og er N20 kun til børn der hopper på placebo?

Bo Warming

unread,
Dec 14, 2011, 2:48:07 AM12/14/11
to
Men værst er paradentose der netop snuppede 8 fortænder hos mig - og
flere hos min far og farbror i samme alder

Bertel Lund Hansen

unread,
Dec 14, 2011, 6:16:15 AM12/14/11
to
-=JF=- skrev:

> Jeg har set og hørt når man rasper tænderne på krikkerne, og jeg må
> indrømme at det får alt til at krympe på mig :-//

Der er meget store individuelle forskelle på vores smertegrænse
for tænderne. Jeg har en kammerat der aldeles ikke er pivet, men
han skal have lokalbedøvelse (sprøjte) ligemeget hvor lidt der
skal laves ved hans tænder.

Selv kan jeg godt klare alle de almindelige operationer (også
boring) uden nogen som helst bedøvelse. Det var kun ved en
rodbehandling at jeg skulle have sprøjte.

Bertel Lund Hansen

unread,
Dec 14, 2011, 6:18:19 AM12/14/11
to
Andreas Andersen skrev:

> Er det ikke de færreste unger, der skal bores i det hele taget
> efterhånden?

Jeg har hørt det modsatte - at ligegyldigheden overfor
tandhygiejne breder sig.

-=JF=-

unread,
Dec 14, 2011, 11:57:24 AM12/14/11
to
On 2011-12-14 11:16:15 +0000, Bertel Lund Hansen said:


> Selv kan jeg godt klare alle de almindelige operationer (også
> boring) uden nogen som helst bedøvelse. Det var kun ved en
> rodbehandling at jeg skulle have sprøjte.

Jeg har det på samme måde… Almindelige behandlinger klarer jeg også
uden bedøvelse.
Det kan være ubehageligt, og ind i mellem meget ubehageligt - men det
er jo rimeligt hurtigt overstået.

--
Mvh. John

-=JF=-

unread,
Dec 14, 2011, 12:04:47 PM12/14/11
to
On 2011-12-13 07:11:40 +0000, Andreas Andersen said:

>
> Er det ikke de færreste unger, der skal bores i det hele taget efterhånden?

Passer meget godt på mine unger (15 og 18)
Begge har haft et par huller i mælketænderne, men jeg mener ikke at
nogen af dem har haft huller i de blivende tænder.

> Mine forældre har derimod mundene fulde af kviksølv, og havde det vist
> allerede, da de blev konfirmeret.

Jeg er i starten af 50'erne, og har min fair share af huller - men jeg
vil tro at 90% af dem stammer fra barneårene.
Min forældres generation fik efter sigende ofte gebis i konfirmatiosgave.


--
Mvh. John

0 new messages