Hvad er egentlig det giftigste grundstof overhovedet ?? Og når man
snakker om dét, så er der vel forskel på, om det er et stof, man har
spist, et stof, man indånder eller et stof, man blot berører ??
Grethe
Homepage: Sport fra A til Z v/Grethe Anæus
http://home9.inet.tele.dk/anaeus/
Grethe Anaeus <Grethe...@online.pol.dk> skrev i artiklen
<msg343157.thr...@online.pol.dk>...
> per.h...@get2net.dk,usenet svarede i 'Re(3): Øh...hvordan ser
> plutonium ud?':
-klip-
>Hvad er egentlig det giftigste grundstof overhovedet ?? Og når man
...
Det er faktisk ret svært at svare på i kort form - det afhænger af
hvilken form man indtager midlet - ganske som du selv nævner.
Indtages det gennem føde eller vand er der mange, der er meget
giftige - Beryllium, ( der findes i lysstofrør) Tellur, Jod,
Arsen Selen, Cadmium, Kviksølv o.m.a.
For tungmetallerne gælder, at de optages meget vanskeligt af
planter og dyr.
De nedkoncentreres f.eks. gennem fødekæden:
græs -> ko -> mælk -> menneske.
Kun flygtige eller gasformige grundstoffer kan indåndes.
Hvis metaller brænder kan de mikroskopiske oxider indåndes
- og indfanges i lungevævet.
Radioisotoper er især farlige, hvis de indåndes.
Her modtager vi lidt fra atomvåbenforsøg og meget fra tobak, der
indeholder en del radioisotoper.
>snakker om dét, så er der vel forskel på, om det er et stof, man har
>spist, et stof, man indånder eller et stof, man blot berører ??
Der er ikke mange grundstoffer, der er farlige ved berøring.
For radioisotoper gælder, at alfastråler ( Pu) ikke kan gennemtrænge
huden, betastråling ( J-131 9 nogle få cm, gammastråler er uhyre
gennemtrængende.
Selv om Plutonium er ubehageligt at arbejde med, er det ikke et
specielt giftigt stof ifølge de kilder, jeg har til rådighed.
Myten herom blev til midt i 70érnes heftige diskussion om
anvendelse af a-kraft, idet mange fejlagtigt satte lighedstegn
mellem anvendelse af a-kraft og udvikling af a-bomber.
Der er masser af mennesker, der dagligt håndterer Pu i
nukleare anlæg verden over uden større problemer.
Mvh
Per A. Hansen
> Grethe Anaeus <Grethe...@online.pol.dk> skrev i artiklen
> -klip-
> >Hvad er egentlig det giftigste grundstof overhovedet ??
> ...
[klip]
>
> Kun flygtige eller gasformige grundstoffer kan indåndes.
.. og her må halogenerne vel være oplagte kandidater til titlen
"giftigste grundstof". Chlor er allerede ved en koncentration på 3-6 ppm
i stand til at fremkalde lungeødem, som ubehandlet kan føre til døden
i løbet af 8-24 timer. Ved koncentrationer på over 1000 ppm er chlor
øjeblikkeligt dræbende. Fluor er vist endnu værre, men jeg har ikke
kunnet finde tal for de dødbringende koncentrationer for fluor.
For disse grundstoffer gælder det naturligvis, at det kun er selve
grundstofferne (altså hhv. Cl2 og F2), der er giftige, mens kemiske
forbindelser af disse kan være helt ugiftige - tænk bare på NaCl
(jaja, man kan også dø af at spise almindeligt salt, hvis man spiser
nok, men i daglig tale er der vel ingen, der tænker på salt som et
giftstof).
-- Torben.
--
|| Torben Simonsen | Let your spirit | mailto:s...@isa.dknet.dk ||
|| Fredericiagade 6 | stay unbroken, may | http://isa.dknet.dk/~sim ||
|| DK-9000 Aalborg | you not be deterred | phone: +45 9812 0830 ||
|| Denmark. | - Peter Gabriel | mobile: +45 4027 6331 ||
Grænseværdien er forbindelsen F2 er kun 0,1ppm !
Fluor indgår desuden i adskillige farlige forbindelser. F.eks. syren
hydrogenfluorid
(HF). Den er praktisk talt umulig at opbevare nogen steder. Den ætser f.eks.
glas meget hurtigt. Gud ved hvor mange kemikere, der har mistet livet på
bekostning af HF igennem tiderne? (Det er ikke få)
HF er forbudt på gymnasier. Det er uran forøvrigt også, men hvis man leder
efter det, finder man det!
Jeg har i hvert fald præsteret at finde uran(IV,VI)oxid U3O8. Geigertælleren
gik amok! Nu er jeg (endnu) ikke fysiklærer, men jeg forstår dem godt. Man
kan ikke nænne at skille sig af med sådan noget. Jeg har søgt med lys og
lygte efter HF, men uden held. Det vil de (kemilærerne) godt skille sig af
med. Der er ingen, der tør have med det at gøre....så må man vel bare selv
lave noget.....
Michael Knudsen
2.g stud.mat
> (HF). Den er praktisk talt umulig at opbevare nogen steder. Den ætser f.eks.
> glas meget hurtigt. Gud ved hvor mange kemikere, der har mistet livet på
> bekostning af HF igennem tiderne? (Det er ikke få)
Næh, der er sikkert nogle, der er døde - men iøvrigt kunne man
bare opbevare flussyren i plastikflasker. Såvidt jeg husker, så
er flussyre kun en middelstærksyre, der blot ha den egenskab, at
den kan ætse i glas...
Mikkel
--
Mikkel Gybel Jensen, http://www.image.dk/~mgj
Student of biochemistry, Copenhagen University
> Næh, der er sikkert nogle, der er døde - men iøvrigt kunne man
> bare opbevare flussyren i plastikflasker. Såvidt jeg husker, så
> er flussyre kun en middelstærksyre, der blot ha den egenskab, at
> den kan ætse i glas...
Så vidt jeg ved, er plastic ikke tilstrækkeligt. Man skal vist nok benytte
en metalbeholder. Jeg har lige tjekket Bibelen (Databog i Fysik og Kemi).
Der står ganske vist, at flussyre 'blot' er en mellemstærk syre. Jeg har
ikke særlig meget kendskab til syrestyrker, da dette er mit første år
med højniveau kemi....der står nævnt noget med styrkekonstant og
styrkeeksponent, men det er begge ukendte begreber for mit
vedkommende.....
Med venlig hilsen
Michael Knudsen
2.g stud.mat
>Der står ganske vist, at flussyre 'blot' er en mellemstærk syre.
Der er kun tre syrer der kaldes stærke: svovl-, salt- og
salpetersyre. Det betyder dog ikke at andre ikke kan være ganske
hidsige. Min kammerat fra gymnasiet har et cirkelrundt svagtrødt
mærke på den ene hånd. Hans fysiklærer i skolen ville demonstrere
at myresyre ikke er en stærk syre (hvilket den heller ikke er,
den er vist middelstærk). Han tog proppen til flasken med
koncentreret myresyre og "stemplede" ham på håndryggen. Han blev
ret forbavset over at den kunne lave så meget skade.
Venlig hilsen, Bertel
--
http://image.dk/~blh/
(Pil ikke ved min e-mailadresse.)
>Så vidt jeg ved, er plastic ikke tilstrækkeligt. Man skal vist nok benytte
Nu er plastic ikke bare plastic. Der findes RIGTIG mange forskellige
typer polymer.
HF er angivet til at være Ætsende (C) og Meget Giftigt (Tx) i min
gamle bekendtgørelse af listen over farlige stoffer (1989). Dette
gælder både for HF i vandig opløsning og vandfrit.
>Der står ganske vist, at flussyre 'blot' er en mellemstærk syre. Jeg har
>ikke særlig meget kendskab til syrestyrker, da dette er mit første år
Syrestyrken angiver hvor meget ligevægten er forskudt når stoffet er i
vandigopløsning. Altså hvor mange ioner der er på den ene side i
forhold til på den anden side.
HCl <---> H+ + Cl-
Her er ligevægten stort set forskudt helt over til højre. (næsten alt
HCl er omdannet til ioner)
HF <---> H+ + F-
Her er ligevægten forskudt en del over mod højre.
CH3COOH <---> H+ + CH3COO-
Her er ligevægten forskudt mod venstre.
--
Dennis Falkenstrøm
>Mikkel Gybel Jensen skrev:
>
>> Næh, der er sikkert nogle, der er døde - men iøvrigt kunne man
I de gode gamle dage hvor man prøvede på at fremstille alle de rene
grundstoffer var der endda ikke så få, der kreperede i forsøget på at
fremstille fluor eller i arbejdet med flussyre.
>> bare opbevare flussyren i plastikflasker. Såvidt jeg husker, så
>> er flussyre kun en middelstærksyre, der blot ha den egenskab, at
>> den kan ætse i glas...
>
>Så vidt jeg ved, er plastic ikke tilstrækkeligt. Man skal vist nok benytte
>en metalbeholder. Jeg har lige tjekket Bibelen (Databog i Fysik og Kemi).
Ikke at forveksle med Gummibiblen ;-).
>Der står ganske vist, at flussyre 'blot' er en mellemstærk syre. Jeg har
>ikke særlig meget kendskab til syrestyrker, da dette er mit første år
>med højniveau kemi....
Jeg har også valgt kemi på [høw nivå] og jeg synes allerede det er ret
spændende. Måske skal jeg spørge min lærer om ikke jeg må have lov til
at gå på "skattejagt" i kemikalierummet med en
geigertæller...hæh...hæh :-).
>der står nævnt noget med styrkekonstant og
>styrkeeksponent, men det er begge ukendte begreber for mit
>vedkommende.....
Der står Ks'er, pKs'er, definitioner, formler og beregningseksempler i
Biblen på s. 37-40. Så man jo tuske sig frem til en forestilling om
hvor stærk flussyre er ved at regne ud hvad pH-værdien bliver for
f.eks. en 4M opløsning (hvis den findes så kraftig - det gider jeg
altså ikke lige regne på) af HF i vand:
pH ~ 0.5 * (pKs - log c) <=>
pH ~ 0.5 * (3.45 - log 4) ~ 1.42
Helt svag er den da vist ikke ?!
>Michael Knudsen
>2.g stud.mat
Hvis du går i gymnasiet er det vel ikke den helt korrekte betegnelse
?! Jeg kalder mig selv 2.g stud.art for sjovs skyld og det er faktisk
den gamle korrekte (bare ikke mere - der findes også andre -
humanistiske - stud.art uddannelser på universitetet. F.eks. må man
kalde sig det når man læser til mag.art/cand.art) betegnelse og art er
forkortelse for "artium". Måske kan vi så kalde os "2.g stud.art.mat"
?
/Greetings
Niels M. Møller, 2.g stud. art, Denmark
(myt...@iname.com)
Torben Simonsen <s...@isa.dknet.dk> skrev i artiklen
<m3zpco9...@marvin.dk>...
> "Per A. Hansen" <per.h...@get2net.dk> writes:
>
> > Grethe Anaeus <Grethe...@online.pol.dk> skrev i artiklen
> > -klip-
> > >Hvad er egentlig det giftigste grundstof overhovedet ??
> > ...
> [klip]
> >
> > Kun flygtige eller gasformige grundstoffer kan indåndes.
> .. og her må halogenerne vel være oplagte kandidater til titlen
> "giftigste grundstof". Chlor er allerede ved en koncentration på 3-6 ppm
....
Det er jeg naturligvis helt enig i - udmærket du nævner det.
Jeg tog kun metallerne med under grundstofferne som en fortsættelse
af plutoniumdiskussionen - om det var Jordens giftigste
stof / grundstof / metal - disse muligheder nævnes ofte i flæng.
Det må vist være klart, at der er mange andre kandidater til den titel.
Chlor og dens forbindelser kan være ret så ubehagelig et stof, hvor
det anvendes ved desinfektion af vand. Her er varme brusebade en
effektiv måde at forkorte sit liv på p.g.a. chlordampene.
Mvh.
Per A. Hansen
Michael Knudsen <bo...@post9.tele.dk> skrev i artiklen
<6sb2rt$2cno$1...@news-inn.inet.tele.dk>...
> Du har ret i, at fluor er et farligt grundstof !!!
-klip-
> HF er forbudt på gymnasier. Det er uran forøvrigt også, men hvis man
leder
> efter det, finder man det!
> Jeg har i hvert fald præsteret at finde uran(IV,VI)oxid U3O8.
Geigertælleren
> gik amok! Nu er jeg (endnu) ikke fysiklærer, men jeg forstår dem godt.
Man
> kan ikke nænne at skille sig af med sådan noget. Jeg har søgt med lys
og....
Er du helt sikker på, at Uran ikke må anvendes ( altså heller ikke U3O8 =
yellowcake )?
Uran er med sin halveringstid på 4.6 mia. år ikke særlig radioaktiv og kan
( ubestrålet) omgås på normal måde uden risiko. Alfastrålerne herfra kan
end ikke trænge gennem huden - og gamma er der ikke meget af.
Jeg har på fuld legal vis skaffet radioaktive isotoper af Am -240 ( var det
vist)
Strontium og Cæcium til undervisningsformål - altså alfa, beta og
gammakilder
til undervisningsbrug.
De blev anskaffet gennem Frederiksen, Ølgod, der leverer fysikmaterialer
til undervisning.
Det er ganske vist nogle år siden og måske er kravene strammet - men
alligevel - at man forbyder HF er rimeligt, men almindelig Uran kan vist
kun
skade, hvis man spiser det.
Jeg håber ikke det er rigtigt, for det kan fysiklærere sagtens håndtere.
Mvh
Per A. Hansen
> HF er forbudt på gymnasier. Det er uran forøvrigt også, men hvis man leder
> efter det, finder man det! Jeg har i hvert fald præsteret at finde uran(IV,VI)oxid U3O8.
Er det orange? Jeg mener at have læst, at man i 60'erne kunne købe nogle
orange tallerkner, der var malet med maling indeholdende uranoxid.
Man har også kunne få vækkeure med selvlysende tal, hvor lyset kom fra et
flourescerende stof blandet med en radiumforbindelse som er beta-
radioaktiv.
--
Irving Nielsen
Replace FUNK-SPAM with cyberdude if you want to send mail.
Nok snarere Am-241 med en halveringstid på 433 år.
> Strontium og Cæcium til undervisningsformål - altså alfa, beta og
> gammakilder til undervisningsbrug.
Der er forskellige regler om kilder til skolebrug. Bl.a. skal de være
låst inde og må ikke smides væk (men skal afleveres). Det kan man så
tænke over - der er Am-241 i alle billige røgalarmer, og dem må man
ifølge statens institut for strålehygiejne gerne smide i skraldespanden.
Det er derimod forbudt at skille dem ad - og giv dem ikke til børn som
legetøj.
Det er selvfølgelig godt nok med røgalarmer, men jeg synes at det er
skummelt, at de må smides væk og derved forurenes miljøet med radioaktivt
Am-241. Det er ikke ufarligt at indånde som støv eller i forbindelse med
røg- og sodpartikler.
Det er fuldstændig rigtigt, at HF "kun" er en middelsvag syre, men dens
farlighed ligger heller ikke i dens syrestyrke.
Molekylet HF burde i vandig opløsning være en stærkere syre end HCl, men er
det ikke fordi bindingen HF er mere covalent, eller fordi molekylerne
"holder sammen" to og to (husker ikke helt hele sangen, min kemividen er
lidt "rusten"). Men farligheden ligger i, at dette lille molekyle HF er i
stand til at diffundere ind gennem huden og ind i vævet. Sammen med Ca
dannes nogen små og sylespidse krystaller, der giver ulidelige smerter. Hvis
man får flussyre på sig, er der risiko for at det ender med amputation.
Det er så muligt, at HF i øvrigt har andre giftige egenskaber, som jeg ikke
kender til, men nævnte grimme egenskab gør, at man skal være extremt
forsigtig med HF i laboratoriet.
Førstehjælpen efter berøring med HF er i øvrigt at skylle med vand i op til
et døgn, dette får HF til at diffundere ud igen. Og fordi HF er en svag syre
efterlades der ikke store ætseskader, så vidt jeg ved.
mvh.
Per-Johan Oermen, cand. scient. i kemi (men ikke gymnasielærer :-) )
Michael Knudsen skrev i meddelelsen <6sbpub$1vbq$1...@news-inn.inet.tele.dk>...
>Mikkel Gybel Jensen skrev:
>
>> Næh, der er sikkert nogle, der er døde - men iøvrigt kunne man
>> bare opbevare flussyren i plastikflasker. Såvidt jeg husker, så
>> er flussyre kun en middelstærksyre, der blot ha den egenskab, at
>> den kan ætse i glas...
>
>Så vidt jeg ved, er plastic ikke tilstrækkeligt. Man skal vist nok benytte
>en metalbeholder. Jeg har lige tjekket Bibelen (Databog i Fysik og Kemi).
>Der står ganske vist, at flussyre 'blot' er en mellemstærk syre. Jeg har
>ikke særlig meget kendskab til syrestyrker, da dette er mit første år
>med højniveau kemi....der står nævnt noget med styrkekonstant og
>styrkeeksponent, men det er begge ukendte begreber for mit
>vedkommende.....
>
> Er du helt sikker på, at uran ikke må anvendes (altså heller ikke U3O8 =
yellowcake) ?
Jeg stoler blot på, hvad min fysiklærer fortalte mig (altså at det ikke må
anvendes). Jeg vil
prøve at spørge ham igen i morgen, hvis jeg husker det.
> Jeg har på fuld legal vis skaffet radioaktive isotoper (...) til
undervisningsformål.
Jeg kender godt de tre radioaktive kilder. Er det ikke også dem, man kalder
"Risø-kilderne"?
Indholdet af radioaktivt stof deri er så lille, at det næppe kan skade, når
det opbevares forsvarligt. Det uraniumoxid, jeg har set, drejer som om en
temmelig stor mængde (cirka tre gode håndfulde --> jeg ved godt, at det er
en dum måde at skrive det på, men jeg kan ikke komme i tanker om en anden
måde). Strålingen kunne måles uden for det skab, som det var opbevaret i.
Det tror jeg næppe er tilfældet ved de radioaktive kilder til
undervisningsbrug.
Med venlig hilsen
Michael Knudsen
2g.stud.art.mat
> Er det orange? Jeg mener at have læst, at man i 60'erne kunne købe nogle
orange tallerkner, der var malet med maling indeholdende uranoxid.
Det kan godt være, at det er meget mørkt-orange, men for mig så det ud, som
om det var brunt. Det var en masse små krystaller, der mest lignede små
stykker jord....
Michael Knudsen
2g.stud.art.mat
Michael Knudsen <bo...@post9.tele.dk> skrev i artiklen
<6sec60$2k6k$1...@news-inn.inet.tele.dk>...
> Per A. Hansen skrev:
>
> > Er du helt sikker på, at uran ikke må anvendes (altså heller ikke U3O8
=
> yellowcake) ?
> Jeg stoler blot på, hvad min fysiklærer fortalte mig (altså at det ikke
må
> anvendes). Jeg vil
> prøve at spørge ham igen i morgen, hvis jeg husker det.
Ja, gå ham på lidt på klingen - det her lyder en smule suspekt!
-klip-
> måde). Strålingen kunne måles uden for det skab, som det var opbevaret i.
> Det tror jeg næppe er tilfældet ved de radioaktive kilder til
> undervisningsbrug.
Gammastråler kan let måles langt fra kilden.
Alfastråler stoppes derimod af et tyndt stykke plast eller papir og
få cm. luft.
Der kommer dog lidt gammastråler fra de tunge radioisotoper.
Fra uran kommer der iøvrigt ganske få neutroner - vel ca. 50-100 pr.
sekund pr. ca. 3 håndfulde stof!
Mvh.
Per A. Hansen
Irving Nielsen <irv...@FUNK-SPAM.com> skrev i artiklen
<MPG.1053df074...@news.tele.dk>...
> In article <01bdd451$28d61480$0100007f@dx586>, per.h...@get2net.dk
> says...
> > Jeg har på fuld legal vis skaffet radioaktive isotoper af Am -240 ( var
det
> > vist)
> Nok snarere Am-241 med en halveringstid på 433 år.
Du har ret.
Efter opslag viser Am-240 en halveringstid på 51 timer.
Her angiver min kilde Am-201 til 458 år.
Det er ca. 10 mio. gange mindre end Uran, så det undrer mig meget,
hvis dette stof er forbudt i undervisningen p.g.a. radioaktivitet.
Men der kan naturligvis være andre grunde til at forbyde stoffer som
f.eks det gule U3O8 ?
> Det er selvfølgelig godt nok med røgalarmer, men jeg synes at det er
> skummelt, at de må smides væk og derved forurenes miljøet med radioaktivt
> Am-241. Det er ikke ufarligt at indånde som støv eller i forbindelse med
> røg- og sodpartikler.
Der må være tale om utrolig små mængder.
Eksemplet minder lidt om de lastbiler, der skulle vaskes og spules
efter at have været østpå i tiden lige efter, at en af reaktorerne på
Tjernobyl var sprunget i luften.
Skyllevandet løb direkte i kloakken - men det var helt ufarligt og
fult lovligt - forsikrede TV-avisen.
I gamle dage var man ikke så sart. Her malede damer radiumsalte
direkte på urskiver med selvlysende tal.
At damerne fugtede penslen i munden var naturligvis ikke så
heldigt - en del fik kræft i munden nogle år senere.
Mvh.
Per A. Hansen
>Så vidt jeg ved, er plastic ikke tilstrækkeligt. Man skal vist nok benytte
>en metalbeholder.
Man køber og opbevarer normalt HF og vandige opløsninger heraf i
flasker af polyethylen, men polypropylen og teflon er også udmærkede
materialer. Jeg ved ikke om visse metaller vil passivere i HF, altså
danne et beskyttende lag af metalflourid på overfalden, men jeg vil nu
tro, at de fleste metaller vil korrodere ganske hurtigt.
Mange hilsner
Esben
----------------------------------
If old McDonald have had a computer, it would have been E I E I/O
> Det er ca. 10 mio. gange mindre end Uran, så det undrer mig meget,
> hvis dette stof er forbudt i undervisningen p.g.a. radioaktivitet.
Am-241 er tilladt i lukkede kilder. Det er ikke længere tilladt at bruge
åbne kilder af nogen art i skoler og gymnasier. Det må kort sagt ikke
være muligt at komme i direkte berøring med stoffet.
> > Am-241. Det er ikke ufarligt at indånde som støv eller i forbindelse med
> > røg- og sodpartikler.
> Der må være tale om utrolig små mængder.
Jeg ved ikke præcis hvor meget, der er i en almindelig røgalarm. Der er
nok til, at man kan se det. Faktisk har der været en sag i Danmark, hvor
et skummelt firma samlede røgalarmer og "rensede" dem. Da det blev
standset havde medarbejderne store mængder Am-241 i kroppen. Den historie
(og andre skrækhistorier om uforsigtig omgang med radioaktive stoffer)
står i en temabog om kernefysik. Jeg mener, at det er i en af Hoe &
Sarholdt Kristensens bøger.
Irving Nielsen <irv...@FUNK-SPAM.com> skrev i artiklen
<MPG.1057b42e5...@news.tele.dk>...
> In article <01bdd582$37a70780$0100007f@dx586>, per.h...@get2net.dk
> says...
>
> > Det er ca. 10 mio. gange mindre end Uran, så det undrer mig meget,
> > hvis dette stof er forbudt i undervisningen p.g.a. radioaktivitet.
> Am-241 er tilladt i lukkede kilder. Det er ikke længere tilladt at bruge
> åbne kilder af nogen art i skoler og gymnasier. Det må kort sagt ikke
> være muligt at komme i direkte berøring med stoffet.
Tak for oplysningen om Am-241 - så har jeg i hvert fald ikke
begået lovbrud.
Men hvad med Uran som blev nævnt forrest i tråden - den kan vel ikke
være forbudt?
> standset havde medarbejderne store mængder Am-241 i kroppen. Den historie
> (og andre skrækhistorier om uforsigtig omgang med radioaktive stoffer)
> står i en temabog om kernefysik. Jeg mener, at det er i en af Hoe &
> Sarholdt Kristensens bøger.
Ja dem er der mange af. En elev viste mig engang et blad ( Rapport? ), hvor
en artikel havde rystet ham.
Man så en mexikaner liggende i en hospitalsseng. Han var så radioaktiv
forurenet,
at de besøgende skulle stå bag en blyskærm for ikke at blive dødelig
bestrålet.
Hvordan patienten selv kunne overleve uden afskærmning - ja det havde han
( og bladet) ikke overvejet.
Mvh.
Per A. Hansen
>Hvordan patienten selv kunne overleve uden afskærmning - ja det havde han
>( og bladet) ikke overvejet.
Hvorfor skulle de også det. De fik jo solgt lortet, ikke?
Venlig hilsen, Bertel
--
http://image.dk/~blh/
(Pil ikke ved min e-mailadresse)