Google Groups no longer supports new Usenet posts or subscriptions. Historical content remains viewable.
Dismiss
Mælkebøtte og græsklipning
17 views
Skip to first unread message
KKT
May 19, 2013, 1:48:51 PM5/19/13
to
Hej :)
Emnet er måske ikke så videnskabeligt, og hører måske mere hjemme i en havegruppe men jeg tænkte at der er bedre chance for et rigtigt svar her.
Jeg har, som sikkert mange andre, mælkebøtter i græsplænen.
Men de opfører sig altså lidt underlig når jeg klipper græsset.
Inden jeg starter havetraktoren så står de flot ranke og i fuldt flor..
men jeg når sjældent igennem halvdelen af plænen inden de er krøbet helt ned
i jordhøjde og klipperen kan ikke "suge dem op"
Jeg har prøvet at ændre klippemønster så der aldrig er skygge på det der ikke
er klippet, men de lukker sig stadig sammen og kravler ned i græsset.
Hvad er det, det får dem til det ?
Er det rystelserne i jorden, eller lufttrykket fra sideudkastet på klipperen der får dem der er indenfor rækkevidde til at trække hovedet til sig ?
Mvh
KKT
Ivar
May 19, 2013, 6:10:46 PM5/19/13
to
KKT skrev:
> Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
Pr�v at kigge ekstra godt efter n�ste gang. N�r haven er fuld af
m�lkeb�tter, er de i forskellig h�jde. Utroligt mange af dem er
s� lave, at de ikke bliver klippet. Det er kun cirka halvdelen
du klipper af.
Hoved�rsagen til at m�lkeb�tter lever s� godt i gr�spl�nen er
at gr�ssl�ning overhovedet ikke har betydning for deres v�kst.
> Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
Pr�v at kigge ekstra godt efter n�ste gang. N�r haven er fuld af
m�lkeb�tter, er de i forskellig h�jde. Utroligt mange af dem er
s� lave, at de ikke bliver klippet. Det er kun cirka halvdelen
du klipper af.
Hoved�rsagen til at m�lkeb�tter lever s� godt i gr�spl�nen er
at gr�ssl�ning overhovedet ikke har betydning for deres v�kst.
Preben R. Sørensen
May 19, 2013, 6:44:51 PM5/19/13
to
Bertel Lund Hansen
May 20, 2013, 4:48:27 AM5/20/13
to
KKT skrev:
> Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
> men jeg n�r sj�ldent igennem halvdelen af pl�nen inden de er kr�bet helt ned
> i jordh�jde og klipperen kan ikke "suge dem op"
Mit g�t:
Klipningen frig�r kemiske stoffer der p�virker de andre
m�lkeb�tter.
Fors�g der kan afklare min tese:
K�r med en t�ndt st�vsuger lige ovenover sk�ret, og s�rg for at
puste luften derfra v�k fra den uklippede del.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
> Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
> men jeg n�r sj�ldent igennem halvdelen af pl�nen inden de er kr�bet helt ned
> i jordh�jde og klipperen kan ikke "suge dem op"
Mit g�t:
Klipningen frig�r kemiske stoffer der p�virker de andre
m�lkeb�tter.
Fors�g der kan afklare min tese:
K�r med en t�ndt st�vsuger lige ovenover sk�ret, og s�rg for at
puste luften derfra v�k fra den uklippede del.
--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/ http://fiduso.dk/
Glenn
May 20, 2013, 5:24:47 AM5/20/13
to
On 19/05/13 19.48, KKT wrote:
>
> Hej :)
...
> Men de opf�rer sig alts� lidt underlig n�r jeg klipper gr�sset.
>
> Jeg har pr�vet at �ndre klippem�nster s� der aldrig er skygge p� det der ikke
> er klippet, men de lukker sig stadig sammen og kravler ned i gr�sset.
>
> Hvad er det, det f�r dem til det ?
> Er det rystelserne i jorden, eller lufttrykket fra sideudkastet p� klipperen der f�r dem der er indenfor r�kkevidde til at tr�kke hovedet til sig ?
>
> Mvh
> KKT
Hej
Du skal k�be en pl�neklipper med bilyde. :-)
Glenn
>
> Hej :)
...
> Men de opf�rer sig alts� lidt underlig n�r jeg klipper gr�sset.
>
> Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
> men jeg n�r sj�ldent igennem halvdelen af pl�nen inden de er kr�bet helt ned
> i jordh�jde og klipperen kan ikke "suge dem op"
> Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
> men jeg n�r sj�ldent igennem halvdelen af pl�nen inden de er kr�bet helt ned
>
> Jeg har pr�vet at �ndre klippem�nster s� der aldrig er skygge p� det der ikke
> er klippet, men de lukker sig stadig sammen og kravler ned i gr�sset.
>
> Hvad er det, det f�r dem til det ?
> Er det rystelserne i jorden, eller lufttrykket fra sideudkastet p� klipperen der f�r dem der er indenfor r�kkevidde til at tr�kke hovedet til sig ?
>
> Mvh
> KKT
Hej
Du skal k�be en pl�neklipper med bilyde. :-)
Glenn
Glenn
May 20, 2013, 5:34:00 AM5/20/13
to
On 19/05/13 19.48, KKT wrote:
>
> Hej :)
...
> Jeg har, som sikkert mange andre, m�lkeb�tter i gr�spl�nen.
>
> Hej :)
...
>
> Men de opf�rer sig alts� lidt underlig n�r jeg klipper gr�sset.
>
> Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
> men jeg n�r sj�ldent igennem halvdelen af pl�nen inden de er kr�bet helt ned
> i jordh�jde og klipperen kan ikke "suge dem op"
> Men de opf�rer sig alts� lidt underlig n�r jeg klipper gr�sset.
>
> Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
> men jeg n�r sj�ldent igennem halvdelen af pl�nen inden de er kr�bet helt ned
...
> Mvh
> KKT
Du er ikke den eneste, der er ramt af evolutionen:
Are dandelions evolving beyond the reach of my lawn-mower?:
http://www.thenakedscientists.com/forum/index.php?topic=44385.0
Citat: "...
Another segment of the dandelion population were normal height but they
when they went to seed, they had these weird stems that would some how
slide under the blade and pop right back up. Whoever says evolution is
just a theory doesn't have to mow the lawn.
..."
Glenn
Glenn
May 20, 2013, 5:37:46 AM5/20/13
to
On 20/05/13 11.24, Glenn wrote:
> On 19/05/13 19.48, KKT wrote:
>>
>> Hej :)
> ....
> On 19/05/13 19.48, KKT wrote:
>>
>> Hej :)
http://www.youtube.com/watch?v=AK3jWFAXpdU
Glenn
Per A. Hansen
May 20, 2013, 7:16:30 AM5/20/13
to
"KKT" skrev i meddelelsen
news:b7d0f0e6-4529-4c27...@googlegroups.com...
Hej :)
>Emnet er m�ske ikke s� videnskabeligt, og h�rer m�ske mere hjemme i en
>havegruppe men jeg t�nkte at der er bedre chance for et rigtigt svar her.
>ikke
Det er sv�rt at svare p� uden at se det - har du et par billeder f�r og
under klipningen?
Hos mig sker det ikke.
Bortset fra det har det i �vrigt ingen betydning om man f�r sl�et
blomsterstilken
af eller ej. Men M�lkeb�tters blomst tr�kker sig sammen hvis lyset
formindskes.
Og mht. til "bilyde" s� udvikles fr�ene uden best�vning - fr�ene er
haploide!
Mvh. Per A. Hansen
news:b7d0f0e6-4529-4c27...@googlegroups.com...
Hej :)
>Emnet er m�ske ikke s� videnskabeligt, og h�rer m�ske mere hjemme i en
>havegruppe men jeg t�nkte at der er bedre chance for et rigtigt svar her.
>Jeg har, som sikkert mange andre, m�lkeb�tter i gr�spl�nen.
>Men de opf�rer sig alts� lidt underlig n�r jeg klipper gr�sset.
>Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
>men jeg n�r sj�ldent igennem halvdelen af pl�nen inden de er kr�bet helt
>ned
>i jordh�jde og klipperen kan ikke "suge dem op"
>Jeg har pr�vet at �ndre klippem�nster s� der aldrig er skygge p� det der
>Inden jeg starter havetraktoren s� st�r de flot ranke og i fuldt flor..
>men jeg n�r sj�ldent igennem halvdelen af pl�nen inden de er kr�bet helt
>ned
>i jordh�jde og klipperen kan ikke "suge dem op"
>ikke
>er klippet, men de lukker sig stadig sammen og kravler ned i gr�sset.
>Hvad er det, det f�r dem til det ?
>Er det rystelserne i jorden, eller lufttrykket fra sideudkastet p�
>klipperen der f�r dem der er indenfor r�kkevidde til at tr�kke hovedet til
>sig ?
-
>Hvad er det, det f�r dem til det ?
>Er det rystelserne i jorden, eller lufttrykket fra sideudkastet p�
>klipperen der f�r dem der er indenfor r�kkevidde til at tr�kke hovedet til
>sig ?
Det er sv�rt at svare p� uden at se det - har du et par billeder f�r og
under klipningen?
Hos mig sker det ikke.
Bortset fra det har det i �vrigt ingen betydning om man f�r sl�et
blomsterstilken
af eller ej. Men M�lkeb�tters blomst tr�kker sig sammen hvis lyset
formindskes.
Og mht. til "bilyde" s� udvikles fr�ene uden best�vning - fr�ene er
haploide!
Mvh. Per A. Hansen
Thl
May 20, 2013, 8:32:03 AM5/20/13
to
Den 20-05-2013 13:16, Per A. Hansen skrev:
> Og mht. til "bilyde" s� udvikles fr�ene uden best�vning - fr�ene er
> haploide!
>
> Mvh. Per A. Hansen
Fr�ene udvikles uden best�vning fordi planten er apomiktisk, ikke fordi
> Og mht. til "bilyde" s� udvikles fr�ene uden best�vning - fr�ene er
> haploide!
>
> Mvh. Per A. Hansen
fr�ene/planten er haploid.
Ole Pagh
May 20, 2013, 10:08:40 AM5/20/13
to
>
> Fr�ene udvikles uden best�vning fordi planten er apomiktisk, ikke fordi
> fr�ene/planten er haploid.
>
Kunne man allern�digst anmode om en forklaring / overs�ttelse til dansk af
> Fr�ene udvikles uden best�vning fordi planten er apomiktisk, ikke fordi
> fr�ene/planten er haploid.
>
de to (latinske?) ord.
--
mvh Ole
Glenn
May 20, 2013, 12:33:32 PM5/20/13
to
Det var ogs� nyt for mig. Kig p�:
http://da.wikipedia.org/wiki/Haploid
http://da.wikipedia.org/wiki/Apomixis
Glenn
Per A. Hansen
May 25, 2013, 5:17:15 AM5/25/13
to
"Thl" skrev i meddelelsen news:519a178e$0$32113$1472...@news.sunsite.dk...
Det st�r der jo ogs� rent faktisk i min tekst.
En m�lkeb�tteblomst kan rent faktisk f� overf�rt pollen fra et
insekt, men der sker ingen befrugtning - som jeg skrev ovenfor udvikles
fr�ene uden best�vning.
Derfor er fr�ene haploide - og m�lkeb�tten er stort set en klon - svarende
til
en slags vegetativ formering.
En sj�lden gang sker der dog befrugtning, men det er en undtagelse, s� vor
h�jst
udviklede plante har sikret sig med en vis form for genetisk variation s�
den kan
tilpasse sig �ndringer i naturen.
Mvh. per A. Hansen
En m�lkeb�tteblomst kan rent faktisk f� overf�rt pollen fra et
insekt, men der sker ingen befrugtning - som jeg skrev ovenfor udvikles
fr�ene uden best�vning.
Derfor er fr�ene haploide - og m�lkeb�tten er stort set en klon - svarende
til
en slags vegetativ formering.
En sj�lden gang sker der dog befrugtning, men det er en undtagelse, s� vor
h�jst
udviklede plante har sikret sig med en vis form for genetisk variation s�
den kan
tilpasse sig �ndringer i naturen.
Mvh. per A. Hansen
Per A. Hansen
May 25, 2013, 5:26:14 AM5/25/13
to
"Ole Pagh" skrev i meddelelsen
news:519a2e6b$0$32105$1472...@news.sunsite.dk...
Sagt p� alm. dansk s� er der 2 kromosomer af hver slags i en alm. celle.
Det kaldes "diploid".
Ved k�nscelledelingen f�r hver af k�nscellerne 1 af hver - det haldes
"haploid", som ogs�
Glenns reference n�vner.
Det sp�ndende ved M�lkeb�tter en, at alle dens celler er haploide - dvs. der
er kun en
enkelt krosomsom af hver slags.
S�r du fr� af m�lkeb�tten f�r du en en r�kke planter, der er helt ens.
Jeg er stadig spektisk overfor M�lkeb�ttens evne til at skjule sig ved st�j?
Derfor vil jeg gerne se et par billeder f�r og under gr�sklipningen.
Mvh. Per A. Hansen
news:519a2e6b$0$32105$1472...@news.sunsite.dk...
Det kaldes "diploid".
Ved k�nscelledelingen f�r hver af k�nscellerne 1 af hver - det haldes
"haploid", som ogs�
Glenns reference n�vner.
Det sp�ndende ved M�lkeb�tter en, at alle dens celler er haploide - dvs. der
er kun en
enkelt krosomsom af hver slags.
S�r du fr� af m�lkeb�tten f�r du en en r�kke planter, der er helt ens.
Jeg er stadig spektisk overfor M�lkeb�ttens evne til at skjule sig ved st�j?
Derfor vil jeg gerne se et par billeder f�r og under gr�sklipningen.
Mvh. Per A. Hansen
Bertel Lund Hansen
May 25, 2013, 5:44:01 AM5/25/13
to
Per A. Hansen skrev:
> Jeg er stadig spektisk overfor M�lkeb�ttens evne til at skjule sig ved st�j?
Som jeg skrev, er st�j ikke den eneste mulige forklaring. Den er
ikke engang n�rliggende. Hvorfor skulle planter reagere p� st�j?
> Derfor vil jeg gerne se et par billeder f�r og under gr�sklipningen.
Ditto - helst en video.
> Jeg er stadig spektisk overfor M�lkeb�ttens evne til at skjule sig ved st�j?
ikke engang n�rliggende. Hvorfor skulle planter reagere p� st�j?
> Derfor vil jeg gerne se et par billeder f�r og under gr�sklipningen.
Bertel Lund Hansen
May 25, 2013, 5:46:35 AM5/25/13
to
Thl skrev:
> Fr�ene udvikles uden best�vning fordi planten er apomiktisk, ikke fordi
> fr�ene/planten er haploid.
Kan det lade sig g�re at en plante formerer sig apomiktisk uden
at fr�ene er haploide?
> Fr�ene udvikles uden best�vning fordi planten er apomiktisk, ikke fordi
> fr�ene/planten er haploid.
at fr�ene er haploide?
Max
May 25, 2013, 8:32:48 AM5/25/13
to
Hej Bertel
> Som jeg skrev, er st�j ikke den eneste mulige forklaring. Den er
> ikke engang n�rliggende. Hvorfor skulle planter reagere p� st�j?
Mimoser g�r det, s� hvorfor ikke L�vetand ?
Noget helt andet er at folk der avler M�lkeb�tter til at h�ste, ja de
kender fint til problemet med at den begynder at vokse meget lavt
hvis den bliver sl�et som ved h�st, s� efter 3 gange h�st bliver de
pl�jet ned og der bliver s�et nye.
--
Mvh
Max
> Som jeg skrev, er st�j ikke den eneste mulige forklaring. Den er
> ikke engang n�rliggende. Hvorfor skulle planter reagere p� st�j?
Noget helt andet er at folk der avler M�lkeb�tter til at h�ste, ja de
kender fint til problemet med at den begynder at vokse meget lavt
hvis den bliver sl�et som ved h�st, s� efter 3 gange h�st bliver de
pl�jet ned og der bliver s�et nye.
--
Mvh
Max
Bertel Lund Hansen
May 25, 2013, 8:54:30 AM5/25/13
to
Max skrev:
> Noget helt andet er at folk der avler M�lkeb�tter til at h�ste, ja de
> kender fint til problemet med at den begynder at vokse meget lavt
> hvis den bliver sl�et som ved h�st, s� efter 3 gange h�st bliver de
> pl�jet ned og der bliver s�et nye.
Jo, men her er der tale om at de l�gger sig ned *mens* der bliver
sl�et gr�s.
> Noget helt andet er at folk der avler M�lkeb�tter til at h�ste, ja de
> kender fint til problemet med at den begynder at vokse meget lavt
> hvis den bliver sl�et som ved h�st, s� efter 3 gange h�st bliver de
> pl�jet ned og der bliver s�et nye.
sl�et gr�s.
Per A. Hansen
May 29, 2013, 10:03:43 AM5/29/13
to
"Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
news:51a08837$0$32118$1472...@news.sunsite.dk...
Thl skrev:
>> Frøene udvikles uden bestøvning fordi planten er apomiktisk, ikke fordi
>> frøene/planten er haploid.
>Kan det lade sig gøre at en plante formerer sig apomiktisk uden
>at frøene er haploide?
Godt spørgsmål, umiddelbart mener jeg ikke det kan forekomme.
Diploide frø er jo fremkommet ved en kønslig akt med deltagelse af to
haploide celler fra han- og hunblomster.
Mælkebøtten (og høgeurt m. fl.) bliver skam bestøvet af insekter, men
alligevel
fortsætter den uanfægtet med at danne frø uden befrugtning - bortset fra en
sjælden gang
Det kan synes underligt, men faktisk sørger planten jo for at den fortsat
kan trives i miljøet på
samme måde som planter med vegetativ formering.
At den så får problemer hvis forholdene ændres væsentligt er så en ulempe.
Men så har den jo reserven i baghånden, de ganskle enkelte frø, der er
fremkommet ved
bestøvning kan måske vise sig at være tilpasset de nye forhold.
Vi må her huske på, at netop disse arter hører til blande de højst udviklede
planter.
Botanikeren Raunkjær forskede meget i Mælkebøttens forskellige varieteter,
jeg mener
han katalogiserede ca. 90 stk. i sin flora.
Mvh. Per A. Hansen
news:51a08837$0$32118$1472...@news.sunsite.dk...
Thl skrev:
>> Frøene udvikles uden bestøvning fordi planten er apomiktisk, ikke fordi
>> frøene/planten er haploid.
>Kan det lade sig gøre at en plante formerer sig apomiktisk uden
>at frøene er haploide?
Godt spørgsmål, umiddelbart mener jeg ikke det kan forekomme.
Diploide frø er jo fremkommet ved en kønslig akt med deltagelse af to
haploide celler fra han- og hunblomster.
Mælkebøtten (og høgeurt m. fl.) bliver skam bestøvet af insekter, men
alligevel
fortsætter den uanfægtet med at danne frø uden befrugtning - bortset fra en
sjælden gang
Det kan synes underligt, men faktisk sørger planten jo for at den fortsat
kan trives i miljøet på
samme måde som planter med vegetativ formering.
At den så får problemer hvis forholdene ændres væsentligt er så en ulempe.
Men så har den jo reserven i baghånden, de ganskle enkelte frø, der er
fremkommet ved
bestøvning kan måske vise sig at være tilpasset de nye forhold.
Vi må her huske på, at netop disse arter hører til blande de højst udviklede
planter.
Botanikeren Raunkjær forskede meget i Mælkebøttens forskellige varieteter,
jeg mener
han katalogiserede ca. 90 stk. i sin flora.
Mvh. Per A. Hansen
Martin Larsen
May 29, 2013, 10:58:34 AM5/29/13
to
On 05/29/2013 04:03 PM, Per A. Hansen wrote:
> "Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
> news:51a08837$0$32118$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Thl skrev:
>
>>> Fr�ene udvikles uden best�vning fordi planten er apomiktisk, ikke fordi
> "Bertel Lund Hansen" skrev i meddelelsen
> news:51a08837$0$32118$1472...@news.sunsite.dk...
>
> Thl skrev:
>
>>> fr�ene/planten er haploid.
>
>> Kan det lade sig g�re at en plante formerer sig apomiktisk uden
>> at fr�ene er haploide?
>
> Godt sp�rgsm�l, umiddelbart mener jeg ikke det kan forekomme.
> Diploide fr� er jo fremkommet ved en k�nslig akt med deltagelse af to
> haploide celler fra han- og hunblomster.
> M�lkeb�tten (og h�geurt m. fl.) bliver skam best�vet af insekter, men
> alligevel
> forts�tter den uanf�gtet med at danne fr� uden befrugtning - bortset fra
> en sj�lden gang
> Det kan synes underligt, men faktisk s�rger planten jo for at den
> fortsat kan trives i milj�et p�
> samme m�de som planter med vegetativ formering.
> At den s� f�r problemer hvis forholdene �ndres v�sentligt er s� en ulempe.
> Men s� har den jo reserven i bagh�nden, de ganskle enkelte fr�, der er
> fremkommet ved
> best�vning kan m�ske vise sig at v�re tilpasset de nye forhold.
> Vi m� her huske p�, at netop disse arter h�rer til blande de h�jst
> udviklede planter.
> Botanikeren Raunkj�r forskede meget i M�lkeb�ttens forskellige
> varieteter, jeg mener
> han katalogiserede ca. 90 stk. i sin flora.
Ja, det er muligt, men den danske flora rummer ca 235 "sm�arter"
> han katalogiserede ca. 90 stk. i sin flora.
KKT
May 31, 2013, 7:11:47 AM5/31/13
to
Mandag den 20. maj 2013 13.16.30 UTC+2 skrev Per A. Hansen:
> Det er sv�rt at svare p� uden at se det - har du et par billeder f�r og
>
> blomsterstilken
>
> af eller ej. Men M�lkeb�tters blomst tr�kker sig sammen hvis lyset
>
> formindskes.
>
> Og mht. til "bilyde" s� udvikles fr�ene uden best�vning - fr�ene er
>
> haploide!
>
Hej
Undskyld det sene svar, men jeg har ikke været meget hjemme.
Jeg har ikke nogen billeder af det, måske er det også bare et synsbedrag :)
Jeg undrer mig bare over det med høje og lave mælkebøtter, for jeg kan ikke se
en eneste gul mælkebøtte tilbage i det stykke jeg når igennem med traktoren
men i den sidste halvdel er der en del der er helt nede i jordhøjde som jeg ikke
kan få fat i. Netop det "mønster" gentager sig uanset i hvilken side eller retning jeg starter ud med at klippe græsset.
Nu er det så klippet, og robotklipperen passer græsplænen resten af sommeren så
nu ser jeg dem ikke mere i år.
Mvh
KKT
> Det er sv�rt at svare p� uden at se det - har du et par billeder f�r og
>
> under klipningen?
>
> Hos mig sker det ikke.
>
> Bortset fra det har det i �vrigt ingen betydning om man f�r sl�et
> under klipningen?
>
> Hos mig sker det ikke.
>
>
> blomsterstilken
>
> af eller ej. Men M�lkeb�tters blomst tr�kker sig sammen hvis lyset
>
> formindskes.
>
> Og mht. til "bilyde" s� udvikles fr�ene uden best�vning - fr�ene er
>
> haploide!
>
Hej
Undskyld det sene svar, men jeg har ikke været meget hjemme.
Jeg har ikke nogen billeder af det, måske er det også bare et synsbedrag :)
Jeg undrer mig bare over det med høje og lave mælkebøtter, for jeg kan ikke se
en eneste gul mælkebøtte tilbage i det stykke jeg når igennem med traktoren
men i den sidste halvdel er der en del der er helt nede i jordhøjde som jeg ikke
kan få fat i. Netop det "mønster" gentager sig uanset i hvilken side eller retning jeg starter ud med at klippe græsset.
Nu er det så klippet, og robotklipperen passer græsplænen resten af sommeren så
nu ser jeg dem ikke mere i år.
Mvh
KKT
Per A. Hansen
Jun 10, 2013, 4:58:25 AM6/10/13
to
"Max" skrev i meddelelsen
news:51a0af77$0$56793$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Hej Bertel
>> Som jeg skrev, er støj ikke den eneste mulige forklaring. Den er
>> ikke engang nærliggende. Hvorfor skulle planter reagere på støj?
>Mimoser gør det, så hvorfor ikke Løvetand ?
Ikke helt korrekt.
Arten "den følsomme mimose" - Mimose pudica - har en mekanisme der får
bladene til at klappe sammen, hvis
den berøres - eller jorden ryster m.v. - eller insekter lander på bladene
etc. Andre mimosearter har ikke
denne mekanisme.
Mælkebøttens blomst åbner sig når Solen skinner på den - men den er ret
ligeglad om der suser en græsklipper forb.
Det gælder f.eks. for mine.
Hvis man vil have lidt frø af denne varietet så kan sig bare til.
Mvh. Per A. Hansen
news:51a0af77$0$56793$edfa...@dtext02.news.tele.dk...
Hej Bertel
>> Som jeg skrev, er støj ikke den eneste mulige forklaring. Den er
>> ikke engang nærliggende. Hvorfor skulle planter reagere på støj?
>Mimoser gør det, så hvorfor ikke Løvetand ?
Ikke helt korrekt.
Arten "den følsomme mimose" - Mimose pudica - har en mekanisme der får
bladene til at klappe sammen, hvis
den berøres - eller jorden ryster m.v. - eller insekter lander på bladene
etc. Andre mimosearter har ikke
denne mekanisme.
Mælkebøttens blomst åbner sig når Solen skinner på den - men den er ret
ligeglad om der suser en græsklipper forb.
Det gælder f.eks. for mine.
Hvis man vil have lidt frø af denne varietet så kan sig bare til.
Mvh. Per A. Hansen
0 new messages