Menneskeædende kvælerslanger
Per Erik Ronne
menneskeædende kvælerslange.
Jeg har hørt at kvælerslanger ikke /kan/ spise mennesker, fordi
skulderpartiet var for stort til munden. Jeg har /også/ hørt vilde
historier fra Malaysia om kæmpe-kvælerslanger, der har spist en bil med
indhold!
Men jeg har også hørt at visse kvælerslanger kan klare enkeltmennesker -
i hvert fald børn.
Hvad er egentlig sandheden?
--
Per Erik Rønne
E-mail xer...@diku.edu.dk
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes
Ulrik Smed
Per Erik Ronne <xer...@diku.edu.dk> wrote:
> Jeg så i nat en film om en slangemand. Blandt andet optræder der en
> menneskeædende kvælerslange.
> Jeg har hørt at kvælerslanger ikke /kan/ spise mennesker, fordi
> skulderpartiet var for stort til munden. Jeg har /også/ hørt vilde
> historier fra Malaysia om kæmpe-kvælerslanger, der har spist en bil med
> indhold!
> Men jeg har også hørt at visse kvælerslanger kan klare enkeltmennesker -
> i hvert fald børn.
> Hvad er egentlig sandheden?
En stor slange kan godt spise et barn. Om den kan spise en voksen
mand ved jeg ikke, men jeg har et par billeder fra nettet der
viser en slange i færd med at spise en mand. Det er selvfølgelig
ikke til at vide ud fra billederne om det virkelig lykkes slangen
at spise manden helt, og billederne kan jo også være fup. Men en
ting er helt sikkert, en stor slange kan med lethed dræbe selv en
stærk mand.
--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ul...@post1.tele.dk
Per Erik Ronne
> En stor slange kan godt spise et barn. Om den kan spise en voksen
> mand ved jeg ikke, men jeg har et par billeder fra nettet der
> viser en slange i færd med at spise en mand. Det er selvfølgelig
> ikke til at vide ud fra billederne om det virkelig lykkes slangen
> at spise manden helt, og billederne kan jo også være fup. Men en
> ting er helt sikkert, en stor slange kan med lethed dræbe selv en
> stærk mand.
Jeg kommer i tanke om en samtale mellem to vagter i en nationalpark i
det sydlige Afrika, som jeg så i tv.
Den ene vagt beklagede sig over tabet af et lem. Den anden grinte og
sagde at det så sandelig havde været hans egen skyld. Han havde lagt sig
til at sove. Da han vågnede var en stor kvælerslange gået i gang med at
spise ham - med benene først :-).
Men naturligvis kan en stor kvælerslange dræbe selv en stærk mand.
--
Peter Ole Kvint
> Jeg så i nat en film om en slangemand. Blandt andet optræder der en
> menneskeædende kvælerslange.
>
> Jeg har hørt at kvælerslanger ikke /kan/ spise mennesker, fordi
> skulderpartiet var for stort til munden. Jeg har /også/ hørt vilde
> historier fra Malaysia om kæmpe-kvælerslanger, der har spist en bil med
> indhold!
Mennesker kan ikke kvæles af en kvælerslange da vores bryst er bygget på en
anden måde end slangernes normale bytte dyr.
Dels er vi mere udholdende end slangerne.
Ulrik Svanlundh
> Mennesker kan ikke kvæles af en kvælerslange da vores bryst er bygget på en
> anden måde end slangernes normale bytte dyr.
>
> Dels er vi mere udholdende end slangerne.
hmmm... Har du noget belæg for den påstand ? Umiddelbart ville jeg tro
at det var en smal sag for en velvoksen slange at "kvase" et menneske!!!
Mvh
Ulrik
Per A. Hansen
Per Erik Ronne skrev i meddelelsen
<1dpdp77.1ln...@ip150.albnxr2.ras.tele.dk>...
>Jeg så i nat en film om en slangemand. Blandt andet optræder der en
>menneskeædende kvælerslange.
>Jeg har hørt at kvælerslanger ikke /kan/ spise mennesker, fordi
>skulderpartiet var for stort til munden. Jeg har /også/ hørt vilde
>historier fra Malaysia om kæmpe-kvælerslanger, der har spist en bil med
>indhold!
1. akt - kvælningen.
Fro et velvoksent eksemplar af en kvælerslange er et gns. menneske
nok ingen større udfordring - dog uden bil.
Mvh
Per A. Hansen.
Ulrik Smed
Peter Ole Kvint <dan...@haabet.dk> wrote:
> Per Erik Ronne wrote:
> > Jeg så i nat en film om en slangemand. Blandt andet optræder der en
> > menneskeædende kvælerslange.
> >
> > Jeg har hørt at kvælerslanger ikke /kan/ spise mennesker, fordi
> > skulderpartiet var for stort til munden. Jeg har /også/ hørt vilde
> > historier fra Malaysia om kæmpe-kvælerslanger, der har spist en bil med
> > indhold!
> Mennesker kan ikke kvæles af en kvælerslange da vores bryst er bygget på en
> anden måde end slangernes normale bytte dyr.
> Dels er vi mere udholdende end slangerne.
Tør du prøve? :-)
Jeg vil skyde på at en 7-8 meters kvæler har kræfter nok til at
knuse en brystkasse... eller i hvert fald nok til at forhindre
vejrtrækning i mange minutter. Selv en 3 meters kan kvæle et
menneske hvis den snor sig rundt om halsen.
Bertel Lund Hansen
>Tør du prøve? :-)
Jørgen Bitsch turde ... og han overlevede. Læs hans bog
"Hovedjægere ved Amazonfloden". Bagefter kan du/I med sindsro
læse alle hans andre bøger.
Han havde besluttet sig for at forsøge sig i en brydekamp med en
anaconda. Han havde ikke besluttet sig for at bæstet skulle være
8 m. langt. Da han skreg på hjælp, vinkede hans indianske
medhjælper og forklarede på spansk at kameraet skam kørte og at
alt var som aftalt. Så det er optaget på film og den har samme
titel som bogen. Det gik bagefter op for ham at han havde skreget
på dansk.
Han overlevede kun fordi slangen blev træt før han selv. Den
havde ellers forsøgt at trække ham ud i floden og ned under
vandet. Så den kunne sagtens have kvalt ham hvis han havde været
uforberedt.
>Jeg vil skyde på at en 7-8 meters kvæler har kræfter nok til at
>knuse en brystkasse...
Det skal jeg ikke kunne sige. Han gik direkte efter at holde den
om halsen lige under hovedet, fordi han havde hørt at det var det
bedste sted. Den fik ikke helt lagt de bugter om brystkassen som
den gerne ville.
Bertel
--
http://image.dk/~blh/
FABEL - http://www.fabel.dk/
Torben Pedersen
Ulrik Svanlundh wrote in message
<36FE97...@us.nospam.kampsax.k-net.dk>...
>hmmm... Har du noget belæg for den påstand ? Umiddelbart ville jeg tro
>at det var en smal sag for en velvoksen slange at "kvase" et menneske!!!
Det har egentligt ikke så meget at gøre med at "kvase" men når man ånder så
bevæger brystkassen sig, og hver gang man ånder ud klæmmer slangen til, så
man tilsidst ikke kan få luft.
- det gælder vel både for dyr og mennesker, men om den så kan sluge en hel
mand ... det ved jeg ikke.
/Torben Pedersen
PS: Ovenstående oplysning fik jeg så vit jeg husker fra en af Poul Thomsens
special udsendelser, dem hvor han har en gæst i studiet der så fortæller om
et emne efterfuldt af en naturfilm - jeg kan bare ikke lige huske hvad
programmet hedder.
Bertel Lund Hansen
>Det har egentligt ikke så meget at gøre med at "kvase" men når man ånder så
>bevæger brystkassen sig, og hver gang man ånder ud klæmmer slangen til, så
>man tilsidst ikke kan få luft.
Hæ. Vil det sige at hvis man er omhyggelig med ikke at mindske
brystkassens rumfang mens man ånder, så bliver slangen til grin?
Per Erik Ronne
> Hvad er egentlig sandheden?
Til min forbløffelse har jeg ikke kunnet finde noget om emnet i min nye
elektroniske Encyclopædia Britannica.
Ulrik Smed
> >Det har egentligt ikke så meget at gøre med at "kvase" men når man ånder så
> >bevæger brystkassen sig, og hver gang man ånder ud klæmmer slangen til, så
> >man tilsidst ikke kan få luft.
> Hæ. Vil det sige at hvis man er omhyggelig med ikke at mindske
> brystkassens rumfang mens man ånder, så bliver slangen til grin?
Jeps, men det bliver svært, for at ånde _er_ jo netop at ændre
brystkassens rumfang. :-)
Carsten Svaneborg
> Per Erik Ronne <xer...@diku.edu.dk> wrote:
> > Hvad er egentlig sandheden?
> Til min forbløffelse har jeg ikke kunnet finde noget om
> emnet i min nye elektroniske Encyclopædia Britannica.
Nu er sandheden jo også et flygtigt begreb. :*)
--
"Nah," he said, eventually. * Carsten Svaneborg
"I've looked at the colours on flowers. * zqex hos
They're definitely built-in." * netscape.net
-- (Terry Pratchett, Diggers) *
Bertel Lund Hansen
>Jeps, men det bliver svært, for at ånde _er_ jo netop at ændre
>brystkassens rumfang. :-)
Det er ikke umuligt at trække vejret i korte pust uden at ændre
rumfanget (med spændte mavemuskler).
Bertel Lund Hansen
>Det er ikke umuligt at trække vejret i korte pust uden at ændre
>rumfanget (med spændte mavemuskler).
... men jeg har selvfølgelig ikke prøvet det med en sulten
kvælerslange om brystet.
Ulrik Smed
> >Det er ikke umuligt at trække vejret i korte pust uden at ændre
> >rumfanget (med spændte mavemuskler).
> ... men jeg har selvfølgelig ikke prøvet det med en sulten
> kvælerslange om brystet.
Heller ikke jeg. Jeg gad forresten godt have sådan en som
kæledyr... :-)
Hvordan kan man trække vejret uden at ændre rumfang? Man er vel
_nødt_ til at forøge sit rumfang for at trække luft ind, og
formindske det når man puster ud. Hvad skulle ellers få luften
til at bevæge sig ind og ud?
Brian Bjørn
> Det er ikke umuligt at trække vejret i korte pust uden at ændre
> rumfanget (med spændte mavemuskler).
Hvor kommer de korte pust fra, hvis de ikke er rumfangsændringer ?
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
Bertel Lund Hansen
>Hvordan kan man trække vejret uden at ændre rumfang?
Jeg regner egentlig med at de indre organer må klemme sig lidt sammen når man
trækker vejret ind.
>Man er vel nødt_ til at forøge sit rumfang for at trække luft ind, og
>formindske det når man puster ud. Hvad skulle ellers få luften
>til at bevæge sig ind og ud?
Jeg kan blot konstatere at jeg er i stand til at trække vejret i små korte stød
uden at brystkassen overhovedet bevæger sig. Der er en *lille* bevægelse af
maven lige under ribbenene. Men det kan godt være at det går helt i smadder når
brystkassen klemmes hårdt sammen.
Bertel Lund Hansen
>Hvor kommer de korte pust fra, hvis de ikke er rumfangsændringer ?
Det kan godt være at jeg snyder mig selv fordi jeg ikke opdager små
rumfangsændringer. Men jeg forestiller mig at de indre organer må klemme sig
sammen og derved give plads til en indvendig rumfangsudvidelse af lungerne.
Teknikken med at trække vejret uden at bruge brystet er kendt af enhver trænet
sanger(inde).
ash
trænet
>sanger(inde).
Den teknik som du beskriver er faktisk den mest naturlige måde at trække
vejret på for os alle, og burde ikke kun være kendt af yoga dyrkere og
sangere.
Vores ribben kan ikke udvides synderlig meget, og vi har stort set ingen
muskler omkring ribbenene at gøre godt med. Hos os alle sammen gælder det at
lungespidserne trækkes ned af de kraftige muskler i bughulen for at trække
luften ned. I den forbindelse trykkes der selvfølgelig ned på organerne, men
det betyder bare at maven og også en del af ryggen udvider sig.
Det er en meget almindelig vejrtrækning/ sangøvelse at lægge hænderne på
hofterne/lænden og så mærke hvor meget man udvider sig under vejrtrækningen.
Det er altså, som du åbenbart også har fundet ud af, ikke brystkassen der
udvider sig for at give plads til luften, selv om det er en almidelig
vildfarelse.
MVH
Anja
Brian Bjørn
> Vores ribben kan ikke udvides synderlig meget,
Nej, men det kan vores brystkasse. Den måde ribbenene er "hængslet" på
og den måde brystkassens muskulatur er tilhæftet ribbenene betyder
netop, at ribbene bevæges opad under indåndning, og at der derved
fremkommer et større tværsnitsareal af brystkassen = øget rumfang.
> og vi har stort set ingen
> muskler omkring ribbenene at gøre godt med.
Det er ikke korrekt. Mellem ribbene findes ikke mindre end tre lag
muskulatur, der er af betydning for åndedrættet.
> Hos os alle sammen gælder det at
> lungespidserne trækkes ned af de kraftige muskler i bughulen for at trække
> luften ned.
Mere præcist: Diaphragma eller mellemgulvet adskiller bryst- og
bughulen og er helt rigtigt den vigtigste bidragsyder til indåndningen
(under normale omstændigheder).
> I den forbindelse trykkes der selvfølgelig ned på organerne, men
> det betyder bare at maven og også en del af ryggen udvider sig.
Og at trykket i bughulen stiger.
> Det er altså, som du åbenbart også har fundet ud af, ikke brystkassen der
> udvider sig for at give plads til luften, selv om det er en almidelig
> vildfarelse.
Som det burde fremgå af ovenstående, har du ikke ret i det synspunkt.
For at eftervise det, kan du jo finde en person, der ikke har noget imod
at blotte sin overkrop for dig, og betragte vedkommendes brystkasse og
mave.
Der er i øvrigt ganske store individuelle forskelle på, om man
overvejende er bryst- eller maveånder.
Bertel Lund Hansen
>Det er altså, som du åbenbart også har fundet ud af, ikke brystkassen der
>udvider sig for at give plads til luften, selv om det er en almidelig
>vildfarelse.
Jamen det er jo ingen vilfarelse, men en meget udbredt "forkert" teknik. Hvis
du beder folk trække vejret dybt ind, vil du se dem hæve skuldrene og lade den
øverste del af brystkassen hæve og udvide sig. Det kræver for de fleste (?) en
bevidst omstilling at lære den anden måde. Jeg husker selv at jeg lærte det af
mine forældre der gik til korsang.
Brian Bjørn
> Det kan godt være at jeg snyder mig selv fordi jeg ikke opdager små
> rumfangsændringer. Men jeg forestiller mig at de indre organer må klemme sig
> sammen og derved give plads til en indvendig rumfangsudvidelse af lungerne.
Klart nok, men mon ikke det giver problemer, når man har otte meter
anaconda viklet omkring sig. Slangen er vel ikke så rar, at den nøjes
med at trykke dig på brystkassen, og hvis den også trykker dig på maven,
skal du kunne præstere en ret heftig kontraktion af mellemgulvet for at
modvirke trykforøgelsen i bughulen. Jeg kommer til at tænke på, at man
måske i lige så høj grad bliver kvalt af, at mellemgulvet presses opad -
det er jo noget nemmere at flytte på en muskel (mellemgulvet) end på en
knogle (ribbene).
Brian Bjørn
> Jamen det er jo ingen vilfarelse, men en meget udbredt "forkert" teknik.
altså intet forkert ved at trække vejret med brystkassen (altså ved at
hæve og sænke ribbenene).
Bertel Lund Hansen
>Godt nok sætter du forkert i citationstegn, men men men ... Der /er/
>altså intet forkert ved at trække vejret med brystkassen
Næ, det er nok min musikopdragelse der spiller ind.
Fra et andet indlæg:
>Der er i øvrigt ganske store individuelle forskelle på, om man
>overvejende er bryst- eller maveånder.
Er det genetisk betinget, eller snarere tilfældigt?
Brian Bjørn
> Er det genetisk betinget, eller snarere tilfældigt?
Jeg vil /tro/, at det er tilfældigt.
Nis Jorgensen
>Bertel Lund Hansen wrote:
>> Er det genetisk betinget, eller snarere tilfældigt?
>
>Jeg vil /tro/, at det er tilfældigt.
Er standardmodsætningen til genetisk betinget ikke miljøbetinget?
--
Nis Jørgensen
Regnemester af dk.snak
Bertel Lund Hansen
>Er standardmodsætningen til genetisk betinget ikke miljøbetinget?
Man tømmer jo "miljøbetinget" for mening hvis man siger sådan.
Jeg kan da sagtens forestille mig at det *er* tilfældigt hvad
slags åndedræt man tillægger sig, og det skal så betyde at der
ikke er nogen faktorer i miljøet der påvirker det valg.
Nis Jorgensen
>Nis Jorgensen skrev:
>
>>Er standardmodsætningen til genetisk betinget ikke miljøbetinget?
>
>Man tømmer jo "miljøbetinget" for mening hvis man siger sådan.
>Jeg kan da sagtens forestille mig at det *er* tilfældigt hvad
>slags åndedræt man tillægger sig, og det skal så betyde at der
>ikke er nogen faktorer i miljøet der påvirker det valg.
Du afviser en deterministisk forklaringsmodel. Jeg afviser en
metafysisk.
Per Erik Ronne
> Du afviser en deterministisk forklaringsmodel. Jeg afviser en
> metafysisk.
Der er masser af ting der har en ikke-deterministisk forklaring, uden at
man går over i metafysikken.
Eksempelvis dit fingeraftryk. Dit konkrete fingeraftryk dannes tidligt i
fostertilstanden. Tilfældigt [kaotisk], men dog under påvirkning af
generne. Det er derfor énæggede tvillinger har forskellige fingeraftryk.
--
Per Erik Rønne
Vejlebrovej 40, 2. mf./DK-2635 Ishøj
Tlf. + fax: 43 73 00 15, mobil 26 16 48 10
Homepage http://www.diku.dk/students/xerxes