Hjul der ruller baglæns
Tue Lehn-Schioeler
om hjulet drejer baglæns.
Hvordan kan det være?
Rolf Marvin Bře Lindgren
| Når man kigger på et hjul der drejer rundt, ser det nogle gange ud som
| om hjulet drejer baglæns.
| Hvordan kan det være?
mener du på film, da? jeg har aldri opplevet det i virkeligheten.
--
Rolf Lindgren http://www.uio.no/~roffe/
ro...@tag.uio.no
Allan Holm
det skyldes at opdaterings frekvensen af den der kigger går op i den
frekvens som objektet man kigger på kører med.
f.eks hvis et kamera med en opdaterings frekvens på 30Hz ser et hjul der
drejer med samme frekvens vil det se ud som om det står stille (imens man
ikke kiggede drejede hjulet rundt så det, næste gang man kigger, står samme
sted)
Grunden til det er meget svært for mennesker at se aliasing er at øjet ikke
har én bestem opdaterings frekvens.
Inden for signal behandling er det et meget stort problem som man kun kan
prøve at filtrere sig af med forringelse af signalet til følge.
MVH Allan
Mona F. Holm
Rolf Marvin Bøe Lindgren wrote in message ...
>[Tue Lehn-Schioeler]
>
>| Når man kigger på et hjul der drejer rundt, ser det nogle gange ud som
>| om hjulet drejer baglæns.
>| Hvordan kan det være?
>
>mener du på film, da? jeg har aldri opplevet det i virkeligheten.
Øøh, det kan godt være at jeg er muteret... men det er ikke så længe siden
at jeg lagde mærke til det når jeg kiggede på min søns snurretop. (Altså i
virkeligheden og ikke på film).
Ved en vis hastighed så det grangivelig ud som om det mønster der fremkom på
snurretoppen roterede langsomt den modsatte vej...
Det var en af de små plasticsnurretoppe de får hos lægen, med et psykedelisk
sort og hvidt spiral/tern mønster.
I det andet svar til dette indlæg, blev der nævnt noget om at øjet faktisk
havde en opdateringsfrekvens? (omend ikke konstant)?
Kan det være forklaringen. Eller er det mig der gået bananas?
Mvh Mona
-fjern x og z i mail-adressen, hvis....
Rune Zedeler
> >| Når man kigger på et hjul der drejer rundt, ser det nogle gange ud som
> >| om hjulet drejer baglæns.
> >| Hvordan kan det være?
> >
> >mener du på film, da? jeg har aldri opplevet det i virkeligheten.
>
> Øøh, det kan godt være at jeg er muteret... men det er ikke så længe siden
> at jeg lagde mærke til det når jeg kiggede på min søns snurretop. (Altså i
> virkeligheden og ikke på film).
Kan du huske, hvilket lys, du så den under?
Var det glødepærer, lysstofrør, eller sollys.
Lysstofrør blinker jo med 100Hz, så der opstår også en filmagtig
aliaseringseffekt ved belysning med lysstofrør.
(Det er iøvrigt dette man udnytter på de pladespillere, der har "pletter"
langs kanten af skiven. Man skal justere pladespilleren udfra lysnettets
frekvens sådan at pletterne står stille når pladespilleren kører. Hvis
lysnettet er nøjagtigt 50Hz vil pladen så køre med den korrekte hastighed.
Pladen skal køre med 100 omdrejninger på 3 minutter
= 100 omdrejninger på 180 sekunder
= 1 omdrejning på 180/100 sek.
Der er altså 180 prikker rundt langs pladeskiven)
Hvis du så snurretoppen i sollys, synes jeg, det lyder meget underligt.
-Rune
Anton Norup Soerensen
: at jeg lagde mærke til det når jeg kiggede på min søns snurretop. (Altså i
: virkeligheden og ikke på film).
: snurretoppen roterede langsomt den modsatte vej...
Du så måske på toppen i kunstig belysning? Belysning med glødepærer og især
lysstofrør drevet med vores 50Hz netspænding vil lave samme effekt som
opleves med et filmkamera.
Venlig hilsen,
Anton
Peter Knutsen
Tue Lehn-Schioeler wrote:
>
> Når man kigger på et hjul der drejer rundt, ser det nogle gange ud som
> om hjulet drejer baglæns.
Det skulle meget gerne kun forekomme når du ser på en film/video-
optagelse af et bil- eller vognhjul der drejer rundt, aldrig når
du ser det "live".
--
Peter Knutsen
Mona F. Holm
Anton Norup Soerensen wrote in message
<8fbiml$eadf2$1...@xinwen.daimi.au.dk>...
>
>Du så måske på toppen i kunstig belysning? Belysning med glødepærer og især
>lysstofrør drevet med vores 50Hz netspænding vil lave samme effekt som
>opleves med et filmkamera.
Hmm, jeg er ret sikker på at det var indendørs derhjemme. Men ikke om det
var med glødepærer eller lysstofrør.
Mht glødepærerne så tror jeg ikke at man kan måle nogen temperaturvariation
i glødetråden (og dermed ændring i lysstyrken) pga netfrekvensen, men ret
mig endelig hvis jeg tager fejl.
Lysstofrør er selvfølgelig en anden historie...
Iøvrigt bruger vi mest sparepærer derhjemme, de har måske fælles træk med
lysstofrør???
Men når jeg slog ned på det med øjets opdateringsfrekvens, så er det fordi
jeg tit har undret mig over et par andre fænomener jeg har oplevet:
Når jeg sidder i en mørk bil, og der f. eks lyser en rød diode på bilradioen
eller lign., og jeg så lader blikket fare hen over dioden, så kan jeg se en
hel serie af røde dioder (altså kun når jeg bevæger øjet, og det skal gå
stærkt).
Hvis jeg laver samme nummer om natten med en tv-mast med blinkende lys, og
kigger tværs over masten (hvis I forstår hvad jeg mener) lige når den
blinker, så kan jeg tit se 2-3 sæt lysglimt/master.
Jeg havde overvejet om det simpelthen var øjenmusklerne der kun kunne bevæge
sig i ryk, men det er ikke så længe siden jeg læste en artikel om at stavene
(eller var det tapperne?) på nethinden har en død periode lige efter den har
registreret en lysimpuls, ligesom en geigertællers dødtid. Det er måske det
man forstår ved øjets opdateringsfrekvens?
Bortset fra at den 'døde' periode var et ret præcis antal mikrosekunder
eller lign., jeg kan ikke huske tallet. Det stemmer jo ikke med at
opdateringsfrekvensen skulle være variabel...
Ja, nu kom jeg vist godt i gang, men både fænomenet med snurretoppen, og det
med dioden/lysene har undret mig længe...
Peter B. Juul
> Iøvrigt bruger vi mest sparepærer derhjemme, de har måske fælles træk med
> lysstofrør???
Ja, sparepærer er "en slags" lysstofrør, så de giver samme effekt.
> Når jeg sidder i en mørk bil, og der f. eks lyser en rød diode på bilradioen
> eller lign., og jeg så lader blikket fare hen over dioden, så kan jeg se en
> hel serie af røde dioder (altså kun når jeg bevæger øjet, og det skal gå
> stærkt).
Det er fordi dioden blinker, og dermed kun er tændt "af-og-til" i dit
synsfelt.
--
Peter B. Juul, o.-.o "I'm the deputy mayor of the world!"
The RockBear. ((^))
I speak only 0}._.{0
for myself. O/ \O
Mona F. Holm
Peter B. Juul wrote in message ...
>Det er fordi dioden blinker, og dermed kun er tændt "af-og-til" i dit
>synsfelt.
Også når den kører på jævnspænding (på bilens batteri, formoder jeg)?
/Mona
Bertel Lund Hansen
>Hvis du så snurretoppen i sollys, synes jeg, det lyder meget underligt.
Ikke spor. Da jeg var barn var hestevogne ikke ukendte og HGF'er
havde også hjul med eger. Begge slags kunne man nemt se køre
'baglæns'.
- Nå, det betyder "Høj Gammnel Ford" og var en generel betegnelse
for firkantede vogne fra 30'erne og deromkring, uanset fabrikat.
Det var nu ikke så mange der kendte betegnelsen.
Bertel
--
http://home6.inet.tele.dk/blh/ K(l)ik på FIDUSO.
Verdens hurtigste hjemmeside: http://www.frontrunners.net/
Bertel Lund Hansen
>Mht glødepærerne så tror jeg ikke at man kan måle nogen temperaturvariation
>i glødetråden
Hvis du havde haft en pladespiller uden computerstyring på
omdrejningerne, så ville du have været helt klar over at også en
glødepære blinker. Det benyttede man til hastighedskontrol i
gamle dage. En række pletter på siden af tallerkenen skulle 'stå
stille', så passede omdrejningstallet. De kunne køre både forlæns
og baglæns, og det gjorde de også. De avancerede havde tre sæt,
et til hver hastighed.
>Iøvrigt bruger vi mest sparepærer derhjemme, de har måske fælles træk med
>lysstofrør?
Ja, det er krøllede lysstofrør.
>Når jeg sidder i en mørk bil, og der f. eks lyser en rød diode på bilradioen
>eller lign., og jeg så lader blikket fare hen over dioden, så kan jeg se en
>hel serie af røde dioder (altså kun når jeg bevæger øjet, og det skal gå
>stærkt).
Prøv at vifte fingrene foran din monitor.
Bertel Lund Hansen
>Det skulle meget gerne kun forekomme når du ser på en film/video-
>optagelse af et bil- eller vognhjul der drejer rundt, aldrig når
>du ser det "live".
Du tager grusomt fejl.
Christian Paarup Meyer
says...
> Lysstofrør blinker jo med 100Hz, så der opstår også en filmagtig
> aliaseringseffekt ved belysning med lysstofrør.
> (Det er iøvrigt dette man udnytter på de pladespillere, der har "pletter"
> langs kanten af skiven.
Jeg mener at have hørt om folk der kommet til skade ved en drejebænk,
fordi den roterede med 100 omd./sek. I lys fra et lysstofrør vil den
se ud til at stå stille. Farlige sager...
--
Med venlig hilsen
Christian Meyer
Lars Spicker Olesen
<dq8ghsk2a7uv45336...@news.image.dk>...
> Peter Knutsen skrev:
>
> >Det skulle meget gerne kun forekomme når du ser på en film/video-
> >optagelse af et bil- eller vognhjul der drejer rundt, aldrig når
> >du ser det "live".
>
> Du tager grusomt fejl.
>
> Bertel
Men hvorfor?? Hvad skyldes det i dagslys hændende fænomen...?
Spicker
Bertel Lund Hansen
>Jeg mener at have hørt om folk der kommet til skade ved en drejebænk,
>fordi den roterede med 100 omd./sek.
Jo, men *kender* du nogen?
>I lys fra et lysstofrør vil den se ud til at stå stille.
Det er jeg nu ikke så sikker på.
Bertel Lund Hansen
>Men hvorfor?? Hvad skyldes det i dagslys hændende fænomen...?
Jeg ved det ikke, men det er ganske tydeligt.
Dan Mortensen
<ber...@nospam.dk> wrote:
>Christian Paarup Meyer skrev:
>
>>Jeg mener at have hørt om folk der kommet til skade ved en drejebænk,
>>fordi den roterede med 100 omd./sek.
>
>Jo, men *kender* du nogen?
>
>>I lys fra et lysstofrør vil den se ud til at stå stille.
>
>Det er jeg nu ikke så sikker på.
Et stroboskop er meget bedre til at "fryse" en maskine. På de store
prof. stroboskoper, er der også en advarsel om at lyset kan få
maskinen til synes at stå stille.
Jeg har en gang grebet efter en plade som kørte op/ned med omkring
1000 rpm. Jeg nåede dog at mærke lufttrykket lige inden jeg rørte
maskindelen. Det var under en fejlfinding vi bruget strobo'en for at
se om noget sad løst.
>
>Bertel
>--
>http://home6.inet.tele.dk/blh/ K(l)ik på FIDUSO.
>Verdens hurtigste hjemmeside: http://www.frontrunners.net/
--
Dan Mortensen
da...@post3.tele.dk (Private)
Ivar
>>Det er fordi dioden blinker, og dermed kun er tændt "af-og-til" i dit
>>synsfelt.
>
>Også når den kører på jævnspænding (på bilens batteri, formoder jeg)?
Lysdioden er nok ikke direkte tilsluttet bilens batteri, men en eller anden
kontrolboks. Hvis der er tilsluttet flere end 4 lysdioder til en
kontrolboks,
vil de normalt være "multiplexeset".
I stedet for at benytte 16 transistore til 16 lysdioder, bruger man kun 8.
De 16 lysdioder forbindes som 4 x 4 matrix. De 4 i hver horisontal
række forbindes sammen i den ene ende til hver sin transistor,
disse transistore er forbundet til plus (via en modstand). På samme
måde forbindes de 4 i hver vertikal række via en transistor til minus.
Kontrolboksen tænder på skift så en af de 4 af transistorene forbundne
til plus - måske med 1000hz, i hvert tilfælde tændes en eller flere af
de til minus forbundne transitore. De tændte lysdioder blinker altså
og er kun tændt 25% af tiden.
Mvh Ivar
Ivar
>Jeg ved det ikke, men det er ganske tydeligt.
NÅ ?
Det har jeg da aldrig oplevet, du er nød til at forklare
dig nærmere, især når du mener at vi der ikke har oplevet
tager grusomt fejl.
Hvorledes var situationen sidst du så fænomenet?
Mvh Ivar
Jeppe Madsen
Tue Lehn-Schioeler wrote:
> Når man kigger på et hjul der drejer rundt, ser det nogle gange ud som
> om hjulet drejer baglæns.
> Hvordan kan det være?
Fænomenet beskrives som "temporal aliasing". De fleste sider på nettet
nævner det kort og går derefter over til at beskrive måder at afhjælpe det
på.
Denne side
http://www.stanford.edu/~aroetter/raytracing/aliasing.html
giver en forklaring omkring øjets opdateringshastighed.
Du kan jo prøve at søge lidt videre.
Mvh
Jeppe
Lars Spicker Olesen
stod og ventede på bussen og en bil accelererede efter at have holdt for
rødt. Bilen havde nogle fælge med brede 'eger' (fem tror jeg). Først kørte
hjulene 'den rigtige vej', derefter - efterhånden som bilen fik mere fart
på - stod de (egerne) pludselig stille og langsomt begyndte de at køre
baglæns (visuelt, naturligvis). Dog kun et kort stykke tid før bilen fik så
meget fart på, at hjulet blot var een grå plamage.
Efter sigende skulle man også kunne observere 'underliggende'
rotationsfrekvenser når man kigger på en helikopters rotorblade - dette har
jeg dog ikke ved selvsyn konstateret in natura.
Jeg tror årsagen skal findes i den videre behandling af synsdata, snarere
end i begrænsninger i selve øjet. Eller...?
Spicker
Ivar <did[nospam]@[nospam]vip.cybercity.dk> wrote in article
<8fcaqr$pus$1...@news.cybercity.dk>...
Mona Holm
Bertel Lund Hansen wrote in message ...
>
>Hvis du havde haft en pladespiller uden computerstyring på
>omdrejningerne, så ville du have været helt klar over at også en
>glødepære blinker. Det benyttede man til hastighedskontrol i
>gamle dage
Ok, jeg klapper i igen. Faktisk har jeg lige slæbt rundt på en
pladespiller med omtalte hastighedskontrol...
Det var bare aldrig gået op for mig at det havde noget med glødepærer
at gøre...
>Prøv at vifte fingrene foran din monitor.
Nej, det er der altså ikke noget overraskende ved. Problemet var hvis
dioden _IKKE_ blinkede.
Men indrømmet, det er svært at afgøre uden måleinstrumenter.
Og under alle omstændigheder forklarer det ikke tv-masten.
A pro pos monitor, så lavede jeg et større fysikprojekt om lyd på uni
engang. Hvis man slukkede lyset, tog en guitar, holdt den på tværs op
foran monitoren, og anslog d-strengen, tror jeg (ihvertfald en streng
hvor frekvensen var et multiplum af monitorens frekvens, det var i
1993) så kunne man faktisk se de nydeligste stående bølger.
Dette projekt, samt det forsøg hvor vi lavede flødeis med flydende
kvælstof, står for mig som noget af det skæggeste vi overhovedet
lavede på fysik...
Mvh Mona
-fjern x og z i mail-adressen, hvis.....
Mona Holm
Ivar wrote in message <8fc9uo$o9r$1...@news.cybercity.dk>...
>Lysdioden er nok ikke direkte tilsluttet bilens batteri, men en eller
anden
>kontrolboks. Hvis der er tilsluttet flere end 4 lysdioder til en
>kontrolboks,
>vil de normalt være "multiplexeset".
>I stedet for at benytte 16 transistore til 16 lysdioder, bruger man
kun 8.
>De 16 lysdioder forbindes som 4 x 4 matrix. De 4 i hver horisontal
>række forbindes sammen i den ene ende til hver sin transistor,
>disse transistore er forbundet til plus (via en modstand). På samme
>måde forbindes de 4 i hver vertikal række via en transistor til
minus.
>Kontrolboksen tænder på skift så en af de 4 af transistorene
forbundne
>til plus - måske med 1000hz, i hvert tilfælde tændes en eller flere
af
>de til minus forbundne transitore. De tændte lysdioder blinker altså
>og er kun tændt 25% af tiden.
hvad så når der kun er een diode?
Christian Paarup Meyer
ber...@nospam.dk says...
> Christian Paarup Meyer skrev:
>
> Jo, men *kender* du nogen?
Nej, det er bare noget jeg har hørt og kunne udemærket være en
vandrehistorie.
>I lys fra et lysstofrør vil den se ud til at stå stille.
> Det er jeg nu ikke så sikker på.
Skulle det ikke kunne lade sig gøre hvis man er tilstrækkelig
(u)heldig? HVordan skulle betingelserne ellers være?
Bertel Lund Hansen
>Et stroboskop er meget bedre til at "fryse" en maskine.
Det er jeg klar over. Jeg har lavet forsøg med det i
fysiktimerne. Men de virker ikke så godt hvis jeg ikke slukker
lyset i loftet og mørklægger - og det er lysstofrør.
>Jeg har en gang grebet efter en plade som kørte op/ned med omkring
>1000 rpm. Jeg nåede dog at mærke lufttrykket lige inden jeg rørte
>maskindelen. Det var under en fejlfinding vi bruget strobo'en for at
>se om noget sad løst.
Urrk.
Bertel Lund Hansen
>Det har jeg da aldrig oplevet, du er nød til at forklare
>dig nærmere,
Jeg husker endnu synet af køretøjer med egerhjul. Det har jeg tit
set ved højlys dag udenfor på en offentlig vej. Køretøjerne kørte
fremad, men hjulenes eger så ud som om hjulene kørte baglæns.
>Hvorledes var situationen sidst du så fænomenet?
Som beskrevet. Hvad skal jeg ellers sige? Jeg ved ikke hvorfor
det fungerer, men jeg har tit set det. Det er dog længe siden.
Der er snart ikke den slags egerhjul mere (kraftige eger, vel en
10 stykker i et bilhjul).
Bertel Lund Hansen
>(u)heldig? HVordan skulle betingelserne ellers være?
Meget tydeligere blink, og dunkel baggrundsbelysning.
Bertel Lund Hansen
>Ok, jeg klapper i igen.
Næ nej, det behøver du ikke.
>Faktisk har jeg lige slæbt rundt på en
>pladespiller med omtalte hastighedskontrol...
Hvis du kan finde den frem, så prøv at lyse på den med en
almindelig lampe. Du behøver ikke specielt at mørkelægge, men
lidt skygge er en fordel.
Pudsigt at sådan et stykke teknik snart er glemt.
>engang. Hvis man slukkede lyset, tog en guitar, holdt den på tværs op
>foran monitoren, og anslog d-strengen, tror jeg (ihvertfald en streng
>hvor frekvensen var et multiplum af monitorens frekvens, det var i
>1993) så kunne man faktisk se de nydeligste stående bølger.
Uden yderligere fiksfakserier? Jeg prøvede lige uden effekt, men
det var et hastigt forsøg, og jeg regnede ikke efter hvordan
frekvenserne passede sammen.
>Dette projekt, samt det forsøg hvor vi lavede flødeis med flydende
>kvælstof, står for mig som noget af det skæggeste vi overhovedet
>lavede på fysik...
Og den med flødebollen er det eneste som mange husker fra
folkeskolens fysikundervisning. Hvad kan man lære af det om
pædagogik?
Mona Holm
Bertel Lund Hansen wrote in message ...
>Uden yderligere fiksfakserier? Jeg prøvede lige uden effekt, men
>det var et hastigt forsøg, og jeg regnede ikke efter hvordan
>frekvenserne passede sammen.
Det skal du, ellers virker det ikke.
Et almindeligt a er på 440 Hz, oktaven under på 220
og skalaen er logaritmisk med 12 halvtoner pr. oktav
...så kan du selv regne efter*
>>Dette projekt, samt det forsøg hvor vi lavede flødeis med flydende
>>kvælstof, står for mig som noget af det skæggeste vi overhovedet
>>lavede på fysik...
>
>Og den med flødebollen er det eneste som mange husker fra
>folkeskolens fysikundervisning. Hvad kan man lære af det om
>pædagogik?
At selv den fineste pædagogik er fuldstændig ligegyldig.
det er kun effekten man husker.
Iøvrigt var is-forsøget et jeg og min makker selv designede netop til
brug i fysikundervisningen i gymnasiet. Jeg nåede aldrig at prøve det
af i undervisningen, og nu har jeg gudskelov fundet andre græsgange.
Flydende kvælstof er nu heller ikke noget man køber i Brugsen.
/Mona
-fjern x og z i mail-adressen, hvis....
* anbefalet litteratur er
Thomas D. Rossing: The Science of Sound (Addison Wesley 1990)
genial bog om grænseområdet mellem musik og fysik.
Thomas Jespersen
> Men hvorfor?? Hvad skyldes det i dagslys hændende fænomen...?
På et TV skyldes fænomenet, som nævnt, at der er en nedre grænse for
hvor små tidstrin TVet opdeler filmen i. Det er vel lidt på samme måde
med menneskets øjne/hjerne, at der er en nedre grænse for hvor hurtige
bevægelser vi kan opfatte.
Fænomenet har jeg set illustreret sådan her i en bog der handlede om
computergrafik og -animation:
Forestil dig du er i et tivoli og kigger på et pariserhjul. Lad os
sige at pariserhjulet bruger 30 sekunder om at bevæge sig en
omgang. Hvis du kigger væk i 30 sekunder, dernæst kigger på
pariserhjulet igen, kigger væk, osv. vil det tilsyneladende se ud til
at pariserhjulet ikke bevæger sig: hver gang du betragter det, kigger
du på samme "punkt" på hjulet.
På samme måde er det med f.eks. hjulegerne der bevæger sig baglæns i
en westernfilm, hver gang kameraet tager et øjebliksbillede har hjulet
nået at tilbagelægge knap en omgang (eller måske endda flere omgange),
derfor ser det ud til at hjulet kører "den forkerte retning". Hvis
kameraet tog et billede hver gang egerne stod på det samme sted, altså
efter et helt antal roteringer af hjulet, ville effekten være at det
ville se ud til at stå stille.
Bertel Lund Hansen
>> Men hvorfor?? Hvad skyldes det i dagslys hændende fænomen...?
>På et TV skyldes fænomenet,
Jo, men du glemmer vist "dagslys". Man kan se det med sine egne
øjne ved højlys dag udenfor. Nul kamera, og nul blinkende lys.
Thomas Jespersen
> Thomas Jespersen skrev:
>
> >> Men hvorfor?? Hvad skyldes det i dagslys hændende fænomen...?
>
> >På et TV skyldes fænomenet,
>
> Jo, men du glemmer vist "dagslys". Man kan se det med sine egne
> øjne ved højlys dag udenfor. Nul kamera, og nul blinkende lys.
Ja, og et menneskes hjerne har vel en nedre grænse for hvor små
tidsintervaller den kan opfatte. Dette vil vel resultere i det samme
fænomen som i et TV.
Henning Præstegaard
>
>Det var nu ikke så mange der kendte betegnelsen.
>
mvh
Henning
Niels L Ellegaard
> Tue Lehn-Schioeler wrote:
>
> > Når man kigger på et hjul der drejer rundt, ser det nogle gange ud som
> > om hjulet drejer baglæns.
> > Hvordan kan det være?
> Fænomenet beskrives som "temporal aliasing". De fleste sider på
> nettet nævner det kort og går derefter over til at beskrive måder at
> afhjælpe det på. Denne side
> http://www.stanford.edu/~aroetter/raytracing/aliasing.html giver en
> forklaring omkring øjets opdateringshastighed.
Hvis jeg går henover nogle fliser med en længde på ca 5- 10 cm, kan
jeg opleve samme fænomen. Det virker som om at at fliserne står stille
eller bevæger sig i samme retning som mig, men hurtigere. Nu kan man
regne ud med hvilken frekvens f øjet opdaterer
L = 10 cm = 0.1 m
v = min hastighed = ca 3 km / t = 1 m / s
f = 10 hz
Jeg synes at jeg har hørt at det rigtige tal er 16hz, men
jeg er ikke sikker. Skriv tilbage hvis I får præcisere forsøgsresultater
--
Niels L Ellegaard
Bertel Lund Hansen
>Jeg synes at jeg har hørt at det rigtige tal er 16hz,
Jeg har (for længe siden) læst 18-20. Vi snakker om den grænse
hvor 'levende' billeder går over fra flimmer til glidende
bevægelse.
Min hukommelse er virkelig ved at svigte mig. Jeg har da hele
tiden vidst at øjet tager lidt tid om at blive klar til at
opfange et nyt billede når det lige har modtaget et synsindtryk.
Det er noget med at cellerne skal 'genoplades' (?), et fænomen
der bliver meget tydeligt hvis man 'overanstrenger' øjet ved at
stirre vedholdende på det samme punkt.
Ulrik Smed
> >Jeg synes at jeg har hørt at det rigtige tal er 16hz,
> Jeg har (for længe siden) læst 18-20. Vi snakker om den grænse
> hvor 'levende' billeder går over fra flimmer til glidende
> bevægelse.
> Min hukommelse er virkelig ved at svigte mig. Jeg har da hele
> tiden vidst at øjet tager lidt tid om at blive klar til at
> opfange et nyt billede når det lige har modtaget et synsindtryk.
> Det er noget med at cellerne skal 'genoplades' (?), et fænomen
> der bliver meget tydeligt hvis man 'overanstrenger' øjet ved at
> stirre vedholdende på det samme punkt.
Jeg vil mene at fænomenet kun kan opstå hvis der er en anden
'aktiv' frekvens til stede, altså ikke bare en træghed, eller
lavpasfiltervirkning i øjet, med en bestemt overgangsfrekvens.
Hvis man f.eks. kigger på et roterende hjul, og samtidig udsætter
hovedet/øjnene for mekaniske vibrationer, så kommer effekten.
Prøv at 'trække en torsk i land' (li'som når man er snottet),
mens et hjul observeres. :-) Der skal kun en ganske svag
vibration til for at få effekten frem. Hvis man sidder på en
knallert eller i en bil kunne dennes motor levere vibrationen,
men mindre kan sikkert også gøre det. Selv lydbølger i luften er
nok.
--
Ulrik Smed, Denmark, Aarhus
e-mail: ul...@post1.tele.dk
Bertel Lund Hansen
>Jeg vil mene at fænomenet kun kan opstå hvis der er en anden
>'aktiv' frekvens til stede
Det skal jeg ikke kunne sige. Jeg har ingen erindring om hvad mit
hovede var udsat for de gange jeg har set det. Men jeg vil da
lægge mærke til det fremover.
Christian R. Larsen
<39191563...@student.dtu.dk>...
> Når man kigger på et hjul der drejer rundt, ser det nogle gange ud som
> om hjulet drejer baglæns.
> Hvordan kan det være?
Nogle af de andre mener, at øjets opdateringshastighed er 16-20 hz. Det er
nok ikke helt tosset. Vi opdager det i hver fald, hvis tv-apparatet
halverer sin frekvens.
Men lad os så sige, at opdateringshastigheden for øjet er 19 hz eller
billeder pr. sekund. Hjulet er sort men har påmalet en hvid radie.
Hvis hjulet drejer 18/19 eller for den sags skyld 36/19 af en omgang for
hver opdatering, vil du opleve, at for hver opdatering ser radien ud til at
bevæge sig omvendt af omdrejningshastigheden.
Anton Norup Soerensen
Det er en lidt uheldig argumentation, at fordi øjet (eller bevidstheden) har
en maksimal frekvens det kan skelne, at der dermed kan forekomme aliasing
fænomener.
Aliasing forekommer ved diskret sampling, altså snapshots af en sekvens.
Jeg tvivler på, at processeringen af synsindtrykket foregår således - det
forekommer mig at være en behagelig matematisk abstraktion der er mere
relevant for teknik end bio/neurologiske modeller.
Mon ikke en bedre model er en lavpas-filtrering af det udefra kommende signal?
I så fald vil man ikke opleve aliasing, men blot svagere styrke af variationen
med stigende frekvens.
Bemærk i øvrigt, at øjet kan skelne forekellige frekvenser forskellige steder
på nethinden. I centeret er opfattelsen langsommere end i periferien, hvor
man f.eks. kan se sin monitor blinke ved 60 Hz eller endnu højere.
Venlig hilsen,
Anton