Jeg tænkte på hvor langt er der egentligt til horisonten. En dreng der
fx er 1 meter høj og en mand på 1.80 meter hvorr langt kan de
henholdsvis se ud over havet ved stranden ??
Sikkert et nemt regnestykke, men når man nu ikke er nogen ørn til
det..
Med venlig hilsen
Jesper L. Hansen
--
Casper Lyngsø /// caz.newbrain.dk
stud. polyt
Department of Civil Engineering, AAU
"Jesper L Hansen" <lis...@mail.dk> wrote in message
news:h952ct4mqtb0tms7d...@4ax.com...
Jesper L Hansen wrote:
Afstand = sqrt(x^2 + 2 * Rx)
, hvor x = højden på personen, og R = radius på jorden (ca. 6375 km)...
Thomas.
Læs: "Jeg mener at der står i sidste nummer af Illistreret Videnskab,
at man..."
--
Henrik
http://home1.stofanet.dk/sequel/
Bare en hypotese, men er der ikke noget med at temperaturen påvirker
lysets krumning, sådan at det rent faktisk ikke altid passer?
Jeg mener at der står, at man på en god dag kan se Grønland fra
Island. (Er der ikke ca. 300 km?)
Men ok, selvfølgelig stikker Grønland nok lidt op over horisonten.
--
Henrik
http://home1.stofanet.dk/sequel/
mmh hvis vi sætter afstanden til 300km og løser 2.gradsligningen
finder vi at x=7.055km. Jeg husker ikke umiddelbart at Grønland skulle
være så høj som Himalaya :-)
Men for at svare på spørgsmålet: Jo, lyset krummes i atmosfæren og
dette fænomen afhænger meget af temperaturen i de enkelte luftlag.
Dette kan fint ses ved at kigge på en solnedgang og sammenligne med de
beregnede nedgangstider - Tit ser man solen et stykke tid efter den
egentligt er gået ned bag horisonten.
Et specialtilfælde er når man har en temperaturinversion (varm luft
oven på kold), hvor man ser fjerne objekter afbilledet i luften som
fata morgana. Fænomenet kan fint ses en varm sommerdag ude på vandet,
hvor man tit ser at land i nærheden er ualmindeligt højt, dette
skyldes at man ser landet to gange: En gang "normalt" og en gang på
hovedet over det rigtige land.
Jonas
--
Wenn ist das Nunstück git und Slotermeyer? Ja! ... Beierhund das Oder
die Flipperwaldt gersput.
>x=7.055km. Jeg husker ikke umiddelbart at Grønland skulle
>være så høj som Himalaya :-)
Mon ikke ham islændingen går op på et højt punkt, når han skal kigge
efter Grønland?
--
hilsen pelo
http://home1.stofanet.dk/pelo/
> Men for at svare på spørgsmålet: Jo, lyset krummes i atmosfæren og
> dette fænomen afhænger meget af temperaturen i de enkelte luftlag.
> Dette kan fint ses ved at kigge på en solnedgang og sammenligne med de
> beregnede nedgangstider - Tit ser man solen et stykke tid efter den
> egentligt er gået ned bag horisonten.
Tja f.eks. kan man faktisk godt se midnatssol på Island, selvom det egentlig
ligger syd for Polarcirklen.
En anden ting er at Jorden ikke er rigtig rund, der er buler på
havoverfladen som skyldes variationer i tyngdefeltet, men det er vist ikke
noget der har en betydning i denne sammenhæng.
Magnus
> Tja f.eks. kan man faktisk godt se midnatssol på Island, selvom det egentlig
> ligger syd for Polarcirklen.
> En anden ting er at Jorden ikke er rigtig rund, der er buler på
> havoverfladen som skyldes variationer i tyngdefeltet, men det er vist ikke
> noget der har en betydning i denne sammenhæng.
>
> Magnus
>
Hmmm, Rifstangi ligger da lidt nord for på mit atlas.
Desuden har solskiven en vis udstrækning og jordens fladtrykthed
hjælper så vidt jeg kan se også til.
Mvh
Martin
Jeg er glad for at se, at jeg ikke er den eneste pernittengryn; jeg var
lige ved at skrive et indlæg med samme kommentar, men blev enig med mig
selv om, at de få kvadratmeter af Island, der ligger nord for den
nordlige polarkreds, kan vi nok godt tillade os at se bort fra.
> Desuden har solskiven en vis udstrækning og jordens fladtrykthed
> hjælper så vidt jeg kan se også til.
Polarkredsene er jo i definitionen betinget af, om man kan se eller ikke
kan se midnatssol, så solskiven er allerede taget i betragtning. Hvad
du mener med jordens fladtrykthed, kan jeg ikke gennemskue.
Til gengæld angiver man gerne, at midnatssol kan ses én grad syd for den
nordlige og én grad nord for den sydlige polarkreds pga. lysets
brydning.
--
Brian Bjørn
Stud.med.
http://www.mdb.ku.dk/bbjorn/
<snip>
> Afstand = sqrt(x^2 + 2 * Rx)
>
> , hvor x = højden på personen, og R = radius på jorden (ca. 6375 km)...
For sejlere er følgende approksimation nyttig.
Afstand = sqrt(x^2 + 2 * Rx)
~ sqrt(2Rx) (Da R >> x)
= sqrt(2R) sqrt(x)
= 3570 sqrt(x) meter
~ 2 sqrt(x) sømil (Ja, den er grov, men ude på vandet er
den meget anvendelig)
--
Kristian Damm Jensen | Feed the hungry. Go to
kristian-d...@capgemini.dk | http://www.thehungersite.com
>
> Magnus Rohde <magnus...@mail.tele.dk> skrev i en
> nyhedsmeddelelse:B6E829B2.57E1%magnus...@mail.tele.dk...
>
>> Tja f.eks. kan man faktisk godt se midnatssol på Island, selvom det egentlig
>> ligger syd for Polarcirklen.
>> En anden ting er at Jorden ikke er rigtig rund, der er buler på
>> havoverfladen som skyldes variationer i tyngdefeltet, men det er vist ikke
>> noget der har en betydning i denne sammenhæng.
>>
>> Magnus
>>
> Hmmm, Rifstangi ligger da lidt nord for på mit atlas.
Hmm.. du har sørme ret, så huskede jeg vist forkert.
Magnus
> Hejsa.
>
> Jeg tænkte på hvor langt er der egentligt til horisonten. En dreng der
> fx er 1 meter høj og en mand på 1.80 meter hvorr langt kan de
> henholdsvis se ud over havet ved stranden ??
>
> Sikkert et nemt regnestykke, men når man nu ikke er nogen ørn til
> det..
Det er ikke så nemt da atmosfæren af bøjer lyset, så at jorden ser flad
ud.
Det er derfor at den ned gående sol, bliver flad på undersiden.
> Det er ikke så nemt da atmosfæren af bøjer lyset, så at jorden ser flad
> ud.
Det er ikke ganske klart for mig, hvad du mener med, at *jorden* ser
flad ud?
>
> Det er derfor at den ned gående sol, bliver flad på undersiden.
Ja, den bliver flad - og lidt mere flad på undersiden!
Men IMHO har lystes afbøjning (refraktion) i atmosfæren egentlig intet
at gøre med afstanden til horisonten - som vist rettere burde benævnes
'kimingen'; dette er 'ren geometri':
Lad os forestille os, at vi står på dækket af et skib (på havet er der
ingen bakker og dale, der komplicerer tingene unødigt!). Set i en
bestemt retning befinder kimingen sig i den afstand, hvor vores
synslinie tangerer havoverfladen. Drejer vi os 'hele kompasset rundt',
vil disse tangentpunkter nærlig beskrive den cirkelbue, som vi i daglig
tale ofte - lidt forkert altså - kalder 'horisonten'.
Vinklen mellem vandret og retningen til observatørens kiming betegnes i
øvrigt 'kimingdalingen'
--
med venlig hilsen
Hans
"Hans H.V. Hansen" wrote:
> Peter Ole Kvint <haa...@danbbs.dk> wrote:
>
> > Det er ikke så nemt da atmosfæren af bøjer lyset, så at jorden ser flad
> > ud.
>
> Det er ikke ganske klart for mig, hvad du mener med, at *jorden* ser
> flad ud?
> >
> > Det er derfor at den ned gående sol, bliver flad på undersiden.
>
> Ja, den bliver flad - og lidt mere flad på undersiden!
Når du ser en flad sol, og en stribe himmel, så er den himmel under
horisonten!
>
>
> Men IMHO har lystes afbøjning (refraktion) i atmosfæren egentlig intet
> at gøre med afstanden til horisonten - som vist rettere burde benævnes
> 'kimingen'; dette er 'ren geometri':
>
> Lad os forestille os, at vi står på dækket af et skib (på havet er der
> ingen bakker og dale, der komplicerer tingene unødigt!). Set i en
> bestemt retning befinder kimingen sig i den afstand, hvor vores
> synslinie tangerer havoverfladen.
Nej, det er jo det der er problemet, da den luft du ser imennem afbøjer
lyset, så ser du lidt udover kanten.
Under helt ekstreme vejrforhold kan man se Grønland fra Island.
Trist at se en krakeleret krakiler.
> Polarkredsene er jo i definitionen betinget af, om man kan se eller ikke
> kan se midnatssol, så solskiven er allerede taget i betragtning.
Hmm, det virker som om man blot har valgt et bekvemt tal (66,5)
Jeg antog i min vankundighed at polarkredsen var fastlagt ved 90 -
aksehældningen = 66,55
> Hvad du mener med jordens fladtrykthed, kan jeg ikke gennemskue.
Tangenten vil så ikke stå vinkelret på radien.
Et steds bredde bestemmes ved antallet af grader på meridianen.
> Til gengæld angiver man gerne, at midnatssol kan ses én grad syd for den
> nordlige og én grad nord for den sydlige polarkreds pga. lysets
> brydning.
Denne effekt ser til kun at være 10' (hvis jeg forstår min almanak)
Hvilket iøvrigt strider mod din definition ...
Mvh
Martin
Ja, og også under kimingen - men det _flytter_ da hverken horisont eller
kiming!
.....
> Nej, det er jo det der er problemet, da den luft du ser imennem afbøjer
> lyset, så ser du lidt udover kanten.
>
> Under helt ekstreme vejrforhold kan man se Grønland fra Island.
Ja, et *optisk* fænomen (lysets refraktion) bevirker, at man kan se
genstande, der befinder sig lidt (ca. 1/2 grad) under kimingen.
Mit leksikon siger 35' og det vil svare til at fænomenet kan ses ca. 65
km sydligere end på en lufttom Jord.
Mvh
Martin
Så vidt jeg ved står du på horisonten. Denne er nemlig tangentplanet til
observationsstedet. Det du spørger om er kimingsafstanden. Populært sagt-
hvis du kravler ned i et hul, så din øjenhøjde er nul, vil kimingen ligge på
horisonten. Kimingsafstanden er da nul. Når din øjenhøjde øges falder
kimingen ned under horisonten og kimingsafstanden øges. Kimingsafstande er
tabellagte som et levn fra en tid hvor man ikke havde nutidens avancerede
lommeregnere.
Indenfor navigation betragtes jorden oftest som kuglerund.
Hvis A = kimingsafst.
v = vinkelafstanden til kimingen målt i radianer.
r = jordradien
h = øjenhøjden
x = den direkte afstand fra iagttagerens øjne til kimingen.
Der gælder da: 1) A = rv ( def.
på radianer)
2) x / sin v = r + h
(Sinusrel.)
3) x^2 + r^2 = (r + h)^2
(Pythagoras)
Så skulle selv en matematikdue kunne finde ud af det.
Med venlig hilsen
Torben
Torben
...
> Ja. Da Jesper selvfølgelig mener kimingen (synskredsen).
>
> Horisonten er, strikte set, skæringen mellem iagtagerens vandrette
> plan og himmelkuglen, til hvilken man ikke kan tale om en bestemt
> afstand og derfor heller ikke en afhængighed af øjenhøjden.
Ja, jf. i øvrigt min hentydning hertil i
<1er21li.1nvcz3caucqcN%h2...@post6.tele.dk>